(klik f. helskærm) – Hvilke tårne, der er for få tårne. Jamen, det er en af byens mest centrale pladser kommet til at hedde ‘som en hyldest til mangfoldigheden.’Det er lige så originalt som hvis de havde kaldt den “Dan-Pladsen” efter Dankort, Dantaxa, Danbolig, Danpoulard og Dan-mig i røven. Hvorfor ikke kalde den  Simon Emil Ammitzbøll-pladsen først som sidst? Det kan lissom overskues fra Rådhusets iøvrigt  alt for ukendte  kantine.

Det var selvfølgelig ikke rigtig godt med en homoseksuel nazist eller en lesbisk skuespiller, som kun jeg husker. Opgaven var bunden, men der er fandeme ikke meget Schwung over det navn, der mere lugter af i hvilken åndelig og historisk fattigdom københavnske politikere henslæber deres liv.  Giv dog pladsen navn efter en af Danmarks- eller verdenshistoriens virkelig store homoseksuelle, hvis det endelig skal være, og stil bøssen  Michelangelos David op på den. Brygger Jakobsen skænkede netop statuen til den plads i 1897. Hvad med lidt format, København?

Michelangelo’s David har haft en omtumlet skæbne siden brygger Jakobsen i 1897 skænkede den til opstilling ved Vartov i Vester Voldgade. Der boede fromme, gamle damer lige ud for kæmpens genitialier, og snart måtte den gemmes af vejen i anlægget ved Helligåndskirken indtil også det blev for stærkt. Så i 1901 blev den opstillet ved den vestlige gavl af Statens Museum for Kunst i et hjørne af Østre Anlæg hvor der aldrig kom et øje, undtagen os børn der spillede bold om sommeren og kælkede om vinteren på den bakke, der nu også er næsten væk. Micheangelo, Møller og Herman Bang

Katrine Winkel-Holm taler til Lars Hedegaards afgang som formand for TFS. Lars Hedegaard svarer (mobilvideo) Avskedstale til TFS. Hvad angår at blive bespist på Rådhuset, kan jeg kun anbefale det.  Guide Michelin har overset det, da de var i København.

Hvorfor islam er en kult

Jeg har efter at have betraget islam i årevis, stadig mere kommet til at synes, den minder mig om en sekt som jeg har oplevet Scientology, Guru Maharaji og Jehovas Vidner, det har mest været sprogligt (studér det såkaldt danske Hitzb ut-Tahrir anvender sig af), men der indgår selvfølgelig langt mere i en sekt eller en kult. Disse er dog normalt ganske ublodige sammenlignet med islam, der myrder dagligt over hele planeten uanset hudfarve, kultur og sprog. I går var det et muslimsk massemord i Kina. Her er hovedpunkterne, de nærmere begrundelser finder man under hvert enkelt punkt på linket.

1. The group displays excessively zealous and unquestioning commitment to its leader and (whether he is alive or dead) regards his belief system, ideology, and practices as the Truth, as law.
2. Questioning, doubt, and dissent are discouraged or even punished.
3. Mind-altering practices (such as meditation, chanting, speaking in tongues, denunciation sessions, and debilitating work routines) are used in excess and serve to suppress doubts about the group and its leader(s).
4. The leadership dictates, sometimes in great detail, how members should think, act, and feel (for example, members must get permission to date, change jobs, marry—or leaders prescribe what types of clothes to wear, where to live, whether or not to have children, how to discipline children, and so forth).
5. The group is elitist, claiming a special, exalted status for itself, its leader(s) and members (for example, the leader is considered the Messiah, a special being, an avatar—or the group and/or the leader is on a special mission to save humanity).
6. The group has a polarized us-versus-them mentality, which may cause conflict with the wider society.
7. The leader is not accountable to any authorities (unlike, for example, teachers, military commanders or ministers, priests, monks, and rabbis of mainstream religious denominations).
8. The group teaches or implies that its supposedly exalted ends justify whatever means it deems necessary. This may result in members’ participating in behaviors or activities they would have considered reprehensible or unethical before joining the group (for example, lying to family or friends, or collecting money for bogus charities).
9. The leadership induces feelings of shame and/or guilt in order to influence and/or control members. Often, this is done through peer pressure and subtle forms of persuasion.
10. Subservience to the leader or group requires members to cut ties with family and friends, and radically alter the personal goals and activities they had before joining the group.
11. The group is preoccupied with bringing in new members.
12. The group is preoccupied with making money.
13. Members are expected to devote inordinate amounts of time to the group and group-related activities.
14. Members are encouraged or required to live and/or socialize only with other group members.
15. The most loyal members (the “true believers”) feel there can be no life outside the context of the group. They believe there is no other way to be, and often fear reprisals to themselves or others if they leave (or even consider leaving) the group.

Why Islam is a Cult, Characteristics Associated with Cultic Groups.

Opdateret: Ezra Levant, jurist, TV-journalist samtidigt mål for ny islamisk lawfare i en ny retssag fra på mandag.  Se videre på standwithezra. Lidt stillfotos fra aftenens møde. På billederne ses også Lars Hedegaard, Katrine Winkel Holm, Mikael Jalving, Kit Louise Strand, Kai Sørlander, Søren Krarup, Roger Sählström og Hans Rustad. Video følger først i næste uge.

For dem der stadig ikke har set Levants optagelser fra da Alberta Human Rights Commission gjorde den fejltagelse at indkalde ham til afhøring i 2008, er de at se her. Et vidunderligt dokument over en borgers civilcourage og en “kænguru-myndigheds” fuldstændige ydmygelse og ynkelige retræte. Men som man ser, har islams talsmænd ikke glemt ham. De har store midler i ryggen, og målet er at knække ham og alle andre økonomisk, der ikke adlyder dem og deres dogmer, hvad enten de vinder eller taber i retten.

For canadian visitors: Video of Ezra’s speech in Copenhagen will be online monday or tuesday. Thanks, Ezra from a longstanding viewer you and all of SUN- TV from a lot of fellow, danish contrymen! A true example for all freedom-loving people, not only in the West, but in the whole world.  We have nothing like Sun-TV in Europe, and we need it badly.It was a privilege meeting you, mr. Levant. Also in swedish: Ezra Levant tar emot danska Sappho-priset. (klik fotos f. helskærm)

Læs mere »

Global War on Christians the ‘Elephant in the Room’– to interviews med Raymond Ibrahim.

Fornuftens skæbne: Hykleri og ufornuft

Filosoffen Kai Sørlanders nye bog Fornuftens Skæbne er udkommet. Mikael Jalving har en samtale med ham i Hykleri ødelægger vestlige demokratier (ikke online)

»Den højmoralske asylpolitik er blevet gennemtrumfet af den politiske og intellektuelle elite og gjort til et menneskerettighedsspørgsmål, som er hævet over demokratisk politik. Højmoralsk asylpolitik indebærer, at enhver, som er politisk forfulgt i sit hjemland, har ret til at søge og få asyl i et vestligt demokrati.Den forudsætter altså, at de vestlige demokratier kan bære konsekvenserne af politisk forfølgelse overalt i verden. Denne forudsætning er naturligvis højst problematisk.

Alligevel er den aldrig blevet diskuteret åbent i de vestlige demokratier. Når elitens eksperiment overhovedet lod sig gøre, så skyldtes det bl. a., at det ikke var dens egne medlemmer, som bar højmoralens konsekvenser. Det var i stedet de socialt svageste medborgere, fordi det var i deres boligområder, at de mindst integrerbare kom til at bo. Det var derfor disse boligområder, som især blev påvirket af den liberale asylpolitik, og som efterhånden ændredes radikalt både med hensyn til kultur og etnisk sammensætning.

Da de oprindelige beboere protesterede mod denne udvikling, som ofte gjorde dem til mindretal i deres eget nærmiljø, blev de hånet af eliten og kaldt racister og fremmedhadere. Men der kan næppe være tvivl om, hvad eliten ville have gjort, hvis det var den selv, som skulle have smagt konsekvenserne af sin egen politiske godhed.«

I Weekendavisen anmelder Katrine Winkel-Holm i “Fornuftens tro ridder” (ikke online)

Det seneste tiår har filosoffen Kai Sørlander etableret sig som en stemme i den offentlige debat, der er svær at komme udenom. Et af Sørlanders specialer er det kølige forsvar for rationalitetens ikke-rationelle forudsætning: Kristendommen. Han er svær for nyateisterne at feje af banen som en obskur mørkemand fra de, oh rædsel, troendes klub, for argumentationen er så knastør, konsistent og rationel, at det får nyateister som Hitchens og Dawkins til at fremstå som de rene emotionelle dramaqueens.

I sin nye bog forfiner og videreudvikler han sin præcise kritik og forsøger ufortrødent at råbe meningseliten op og advare den om de farer, der truer forude, hvis vi fortsætter ud ad det gamle multikulturelle, åbne grænser-spor. Det er selve fundamentet for de vestlige demokratier, der eroderes, hvis vi ikke snart forstår, at ikke alle kulturer og religioner er lige gode. For er det én gang lykkedes at rive det åndelige hus ned, vi hidtil har boet i, bliver det svært at få stablet op på benene igen, lyder Sørlanders dystre advarsel.

Det er som at befinde sig ved stranden i en film af Roberto Rossellini, Vittorio De Sica, Pier Paolo Pasolini eller Federico Fellini ved indgangen til de brølende tressere. Fremtidstro, frihed, livsnyderi, kærlighed? Jeg genkender bilen, det er en Triumph Herald chickt tegnet af Giovanni Michelotti og bygget i Coventry 1959-1971. Fotografen tager billedet i højformat, så hendes skødesløse positur kommer til sin ret spændt ud mellem forlygterne som en gallionsfigur og hendes ben sirligt placerede det ene over det andet. Nu er hun en gammel kone i sort i et religiøst despoti, hvis ikke hun er død eller flygtet. Alle har en verden, der var ung og solrig i drømme eller på højglanset sort-hvidt papir. Hendes tror jeg, virker særlig ung og må være ved et af badestederne ved det Kaspiske Hav kun 100 km nord for Teheran.

Teknokraten som giver Sverige væk

Forklarer her stenkøligt hvorfor. Han ved lige så godt som alle andre, at flygtningetrykket bare vil vokse med Afrikas befolkningseksplosion, og at Europa som vi kender det, vil forsvinde. For ham er det en naturlov ligesom for de fleste andre europæiske politikere. Selv med en Thulesen Dahl eller en Åkesson som statsminister, tvivler jeg på, at nogen for alvor vil sætte sig op imod flygtningekonventionen af 1951. Før det er for sent, altså, ligesom det er  i Sverige. Man sætter sig ikke op mod naturlove eller mod ordrer fra højere instanser.

Hvis ikke Ribbenvik så meget var den bløde, moderne mand, ville jeg tænke på Eichmann i vidnesskranken i Israel i 1961, der jo også var et ordentligt menneske og en kærlig far: “Det skete fordi det måtte ske og fordi, det var umuligt at sætte sig op imod.” Alt hvad han siger, ligger i tråd med det Sørlander siger ovenfor, at Sverige vil gøre det som egentlig er politik, til et spørgsmål om moral og menneskerettighedslovgivning, så en abe aldrig kan placeres. Disse mennesker har et politisk ansvar, men de vil gerne have sig det frabedt. De har fordelene ved det, men de vil ikke vide af ulemperne.Det er derfor denne reserve-embedsmand sidder i videoen, og ikke statsministeren.

Det er makabert at overvære, men det er også fascinerende. Mikael Ribbenvik er sindbilledet på hele den herskende klasse i Europa. De er fatalister, som gør honnør, mens skibet går ned, og svenske politikere er nok ikke kede af at lade ham være ansigtet på en ødelæggelse der kun ses alt for tydeligt ved hver eneste svenske by, som har været synlig i 30 år og  akut siden ”Utanförskapets karta” for ti år siden (!)

Afviklingen af Sverige skal helst være en ekspeditionssag. Riksdagen vasker sine hænder, Ribbenvik lægger ansigt til at det koster milliarder og  menneskeliv. “En skam, der er ikke noget at gøre ved det. Det anstændige er at dø, det gør vi så. Du hæfter også,  selvom vi aldrig har rådført os med dig.” Ribbenvik mener, det er i en højere og bedre sags tjeneste. Hvori  adskiller han sig fra alle de andre ansvarsforflygtende teknokrater, der har  ment at deres herrers  større gode måtte opnås trods nok så ubehagelige ofre?  –  Sverige är det enda land som ger samtliga syrier som (illegalt) tar sig till Sverige. Ett beslut Mikael Ribbenvik, ställföreträdande generaldirektör och operativ chef på Migrationsverket, påstår var lätt att ta.

Læs mere »

CBN, 27.2.2014. Se også Frankrike i fritt fall.

Endnu en svensker korrekser Norge

Den svenske chefen för konstmuseet i Trondheim, Pontus Kyander, har orsakat politisk kalabalik på högsta nivå i Norge. Efter att han angripit det nationalistiska Fremskrittspartiet i en museikatalog ringde kulturminister Thorhild Widvey (Høyre) upp styrelseordföranden för museerna i Syd-Tröndelag, som i sin tur kontaktade Kyanders närmaste chef.

Så här skrev Pontus Kyander om Fremskrittspartiet i förordet till katalogen:

”Det chockerande i dag är att nationalismen återvänt på global front. Det är nationalism i sin fulaste form, av det slaget som hävdar en överlägsenhet över andra, som säger ”vi är bättre, eftersom vi är rikare/äldre/yngre/demokratiska/är en republik/ar ett kungarike/har en rikare kultur/har fler vapen/vackrare natur och bättre utsikter/är av en bättre ras”.

Nationalism handlar inte bara om att vara tillfreds eller stolt över den man är och vad man uppnått, eller att tycka om en plats därför att det en bra plats att leva på. Inom nationalismens ramar formas dessa stämningar till en ideologi, och den ideologin säger kort och gott: ”Vi är bättre”. I den meningen är inte norsk nationalism bättre eller sämre än någon annan. Den uppträder som vilken annan form av nationalism, och den rymmer samma uteslutande mekanismer. Nationalistiska partier – FrP är ett av dem – är farliga eftersom de relativiserar föreställningarna om mänsklig gemenskap, om mänskliga rättigheter, om likhet. De är en syra som äter våra själar, som eroderar vår respekt för andra – om dessa andra av någon anledning trampar samma mark som vi själva. Detta är vårt land, inte deras. Vi är stolta ägare till denna nation, det är inte de. Vi har rättigheter, det har inte de.” Minister försökte ta strupgrepp på kulturen

Dette vitterlige vås kan ikke betyde andet end, at hvis man overhovedet afgrænser sig nationalt, eller bare skelner mellem borgere og ikke borgere, lider man af herrefolkstænkning, man er allerede halvvejs en racist i Kyanders øjne.  Skulle Norges kulturminister have ignoreret dette? Ja, da, Kyander er fræk, men helt bestemt skal han have lov at udstille sin dumhed uden politisk intervention. Hører hans lommefilosofiske, partipolitiske betragtninger hjemme i Forord til Trondheim kunstmuseums vårprogram?  Kyander er gæst i Norge og leder af en institution, der ikke er partipolitisk, men det er fuldt lovligt at udstille sin indskrænkethed i Norge.  Smag og behag er forskellig,  især svensk, elitær smag.

Han fremviser det klicheeagtige,  svenske syn på nationen som al ondskabs ophav. Den stammer fra en bevidsthed,  hvor alt hvad der er positivt ved nationen, er erstattet af  “nationionalismen” og dens synder, og er under total og konstant fordømmelse. Der tempererede nationalfølelse er fejet ud af den svenske, offentlige bevidtshed, tilbage er kun internationalisme og nationalisme = chauvinisme. Det er alt eller intet i deres hoveder.

At det svenske ideal er at udslette nationen, tvivler vi ikke et øjeblik på. Man kan ikke tolke den løbende befolkningsudskiftning anderledes, der har et langt større omfang, end nogen ydre faktorer tilsiger. Nu vil den såkaldt borgerlige regering forhøje skatterne med 20 milliarder, for at financiere mere indvandring. 70 % af dem der kommer til Sverige, kunne umiddelbart sendes ud iflg. Dublin aftalen, men de bliver det ikke. Samtidigt lever over 200.000 svenske pensionister nu under EU’s fattigdomsgrænse efter at have arbejdet et helt liv.

 Ikke-nationen Sverige, vor tids store samfundseksperiment, den grænseløse klidmosters drøm om the big sleep, der set udefra ligner optakten til en krig. Når nationen omfatter alt og alle, omfatter den ingen og intet. De siger, de afskaffer Sverige for at være gode, men i virkeligheden gør de det for at eliminere hvad de anser for det største onde, nationen, og lad os nu se, hvad de får i stedet,  når nationen Sverige ikke eksisterer længere hverken i nogen folkelig, kulturel, religiøs eller etnisk forstand. Dagen er ikke så langt borte, to generationers tid.

Forleden kunne man høre Kasper Støvring tale om sin nye bog om EU og freden i Deadline 2 sektion, minut 27:50 (kan ses indtil 18 marts) i hvilken han priser nationalstaten som en skaber og bevarer af fred og velfærd. Han fortæller at det er farligt at pille ved det nationale, også fordi – oh, monstrøse tabu – folk har faktisk følelser for deres land, og det er det helt dominerende tilstand i verden: Nationalfølelse, ikke nationalisme, nogle kan stadig kende forskel.

Læs mere »