3
May
Seneste opdatering: 23/6-09 kl. 1023
11 kommentarer - Tryk for at kommentere!

“Historians say that communism has killed about 95 million people. More or less, it’s not important. But nobody has yet counted how many souls have been killed, how many minds have been twisted, corrupted, polluted. The number is innumerable, and we are a people with dead souls and corrupted minds”.

Yriy Edelstshein, født 1932, er dr. phil., præst i den russisk-ortodokse kirke og var i 1970erne medlem af Helsinki Komiteen. Mediefolk og politikere er ofte ganske praktiske og prosaiske udover det udholdelige. Det er til at forstå i Rusland, hvor sandheden så nemt kan koste én livet, men det er et klima hvori man også lærer, at meget er større end en selv. Folk, skæbne, historie, der ikke kan tænkes bort eller dekonstrueres af samfundsingeniører, der har haft det for godt for længe. Edelsthein talte i en anden sfære. Han talte om angsten for frihed. Livet i ufrihed, er et liv længsel, og et liv i tryghed. Frihed skræmmer, mange russere ønsker den ikke, de længes tilbage til længslen efter den. Og om Rusland evige smerte, om Amalriks, Brodskys, Mandelstams, Andrej Tarkovskijs, Tjekovs, Vladimir Vysotskijs Rusland, landets sjæl, som han kender fra sit lange liv og sin lille landsby. En gammel mand med alverdens tid. “Jeg kan vente, det har ingen hast”, som oldingen Hamsun siger som i sin forsvarstale “På Gjengrodde Stier” til retten, der vil dømme ham som senil landsforrædder. Jeg ser Edelstshein for mig i sort-hvide billeder og solen der blinker i Tarkovskijs uundværlige vand, som drengen i Ivans Barndom under “den store fædrelandskrig”. Han har haft den samme alder, som Ivan havde dengang på Østfronten. En, ydmyg, selvbevidst  tale på et fremragende engelsk.

russia-may-2-2009-003

Yevgenia Albats, studiekammerat med Anna Polikovskaja, er en frygtløs stemme i et land hvor flere hundrede journalister har været udsat for attentater de sidste ti år. Det stod klart, at kun en kugle kan stoppe hende:

Yevgenia Albats er en kendt russisk kommentator og avisredaktør. Hun har i mange år ytret sig kritisk om forholdene i Rusland på samme måde som hendes gode kollega Anna Polikovskaja, der blev myrdet for lidt over to år siden. Albats er i disse dage i København i forbindelse med en konference arrangeret af Trykkefrihedsselskabet. Og vi mødte hende og indledte med at spørge hvorfor så mange journalister overfaldes i en på papiret demokratisk stat. (se online fra DR Deadline, når de får deres links på plads) fotos og video © Snaphanen.  (Aleksandr Arkhangelsky – talen begynder på video 1), oversætter prof Bent Jensen)

russia-may-2-2009-018russia-may-2-2009-121

russia-may-2-2009-134russia-may-2-2009-046

Er ytringsfriheden en by i Rusland?


Thomas Bolding Hansen

Posted: 3 May 2009 - 16:16 - Reply

“Historians say that communism has killed about 95 million people. More or less, it’s not important. But nobody has yet has yet counted how many souls have been killed, how many minds have been twisted, corrupted, polluted. The number is innumerable, and we are people with dead souls and corrupted minds”.

Helt korrekt, og grunden til at vi kæmpede anden verdenskrig, var jo ikke at spare liv, men at spare generationer fra at bo i et totalitært samfund.

Casper | Borgerlig bums

Posted: 3 May 2009 - 17:56 - Reply

Blot til info – de staves på dansk: Jurij Edelshtein (eller Edelstein), Jevgenija Albats, Aleksandr Arkhangelskij, Tjekhov, og den heltemodige Anna hed Politkovskaja. På engelsk: Yuriy, Yevgenia, Arkhangelsky, Politkovskaya/-skaia.

FrederikSJ

Posted: 3 May 2009 - 22:02 - Reply

På Helsinki-gruppen i Moskvas hjemmeside hedder Edelstshein Georgy til fornavn.

steen

Posted: 4 May 2009 - 05:01 - Reply

@ Fredrik og Casper: Jeg har bare skrevet efter navngivningen på Trykkefrihedsselskabets side.

Da de har haft russisk kyndige hjælpere – familien Bent Jensen – er det nok forklaringen.Georgy er måske et mellemnavn ?

Casper | Borgerlig bums

Posted: 4 May 2009 - 06:01 - Reply

Jurij er samme navn som George (engelsk) og Jørgen (dansk). Man finder ofte alle mulige navneformer i international sammenhæng. På de østeuropæiske sprog følger man ofte den gamle tradition med at oversætte egennavne; derfor forventer de tit man skal gøre på samme måde når man oversætter et russisk navn til de vestlige sprog.

Eksempel: operasangeren Фёдор I. Шаляпин – den videnskabelige transkription som bruges af biblioteker er Fëdor Ivanovič Šaljapin, dansk Fjodor Ivanovitj Sjaljapin, engelsk Feodor/Fyodor Ivanovich Shalyapin, tysk Fjodor Iwanowitsch Schaljapin, fransk Fiodor/Fédor/Feodor Ivanovitch Chaliapine … men da hans værker fra begyndelsen blev udgivet på fransk i udlandet, så er han stort set kendt som Chaliapine, som på engelsk blev til Chaliapin, desuden oversatte man fornavnet Fjodor til Théodore, Teodor osv.

F.eks. forfatteren Joseph Brodsky flyttede til USA og skrev på engelsk, hvorfor man plejer at stave ham sådan.

Her er lidt Chaliapin at lytte til: http://www.youtube.com/watch?v=g2FI1hgVPK0

Mens man lytter skal man forestille sig at Volga-pramdragerne er det tålmodige russiske folk, som trækker hele menneskehedens smerte efter sig… ;-)

    M

    Posted: 2 July 2012 - 15:10 - Reply

    @ Casper:

    Det er korrekt, at Jurij er en russisk form af det græske navn Georgios, men man kan på russisk hedde både Jurij og Georgij – ligesom man på dansk både kan hedde Jens og Johannes, der også begge kommer af samme græske navn. Det gør jo en forskel, hvilken variant en person bærer, så navnet bør rettes til den rigtige, hvilken det end er.

    Til gengæld bruger man ingen mellemnavne i Rusland. I hvert fald erindrer jeg ikke et eneste eksempel på det. Det ville også blive lidt meget, da man til gengæld bruger fadernavn foruden for- og efternavn. Og hvis man er Des, tiltales en person ved både for- og fadernavn. Dermed skulle man helt op på 3 navne, hvis man lagde et mellemnavn til, fx “Kære Afanasij Georgij Semjonivitsj, hvad med et stykke kage til?”
    Lidt voldsomt i dagligdagen.

Leave a Comment