Hvis man blogger dagligt, har man en tendens til at skrive for meget og læse for lidt. For mange avisartikler, for få tidsskriftsartikler, men især for få bøger. Der ligger en stak og skuler på mig. I Sverige fik jeg tid til at synke ned i Robert Redekers bog “Man må prøve at leve”, hans dagbog over de første måneder som flygtning i sit eget land. Et rystende dokument, men også et livsbekræftende billede af et menneske, for hvem det er umuligt at være andet end at være tro mod sin overbevisning. Det jeg ville have skrevet, blev der ikke tid til deroppe, det kan komme, men han refererer gennem hele bogen til franske visesangere, særligt Georges Brassens , og det mindede mig om Boris Vian, for mange år siden, “Dagenes Skum“, den kom på dansk i 1974 og var en bog, der greb mig mere end sangen Le déserteur. Det var heldigt for Vian, at han døde i 1959, han ville ikke have forstået en vilkårlig “dødsdom” anno 2006, som den der har ramt Redeker. Ikke forstået en fransk venstrefløj, der i Voltaires fædreland gouterer genindindførelsen af blasfemiparagraffen og dødsstraf for overtrædelsen af den. Det skal gentages -“dødsdommen” kunne have ramt hvem som helst. Enhver som Al Jazeera behagede at udnævne til “dagens islamofob”, som havde ytret sig i en kronik og som oldingen og jødehaderen Al Qaradawi havde nærvær til at nedkalde en fatwa over. Hvem som helst. “Jeg er åbenbart det stof, der gøres fatwaér af”, skriver han. Det er han ikke alene om.

Derfor er islams angreb på Redeker, ikke et angreb på ham, – han er en tilfældig bi-person, en stand-in for enhver vesterlænding, -men et velovervejet angreb på alt hvad Frankrig og Vesten bygger på og møjsommeligt har kæmpet sig frem til gennem århundreder, også Redekers egen farfar, der kæmpede ved Verdun på tysk side: Le Voie Sacré, Les Tranchée des Bajonettes, Fort Douaumont, Le Mort Homme, Europas mest blodvædede, tyve kvadratkilometre, bitreste og mest tragiske erfaring nogensinde, når vi bortser fra Auschwitz, der har sin helt egen kategori. Seksten måneder i bakkerne foran La Meuse og den gamle romerske garnison, “blodpumpen” Verdunia. Når jeg kommer den vej, tager jeg altid forbi og prøver at begribe det. Min far tog mig der som knægt i 1960, jeg var der igen for nylig. Kohl og Mitterand stod der i 1984. “Vi har syndet”, står der på mindepladen fra dagen foran  L’ossuaire de Douaumont. Åh,jo, det har vi rigtig nok, og vi vil gøre det igen, for vores hukommelse rækker ingen vegne, vi er gidsler af vores egen uvidenhed. Læs Alistair Horne´s “Verdun 1916“, oversat af Mogens Boisen.

Det er et fejgt og lumpent bagholdsangreb, det er tanketerror, der skal mødes åbent og offensivt. “Truer du mig, så truer jeg dig ned i det sorte Helvede. Vil du vold, får du  “shock and awe til gengæld.” Det skal være civillisationens svar. De der ikke solidariserer sig med gymnasielæreren Redeker, er parate til at sælge ud af hvad som helst, og der er en hel del af dem. Flere og flere indså alvoren i Frankrig, efter nogle uger selv Sarkozy, men mange  har alligevel ikke forstået en brik, eller også dukker de hovedet fordi de er nogle skvat, der ikke vil kæmpe for noget overhovedet og som skider på Europas historie, eller bare ikke kender deres arv. For dem er århundreders frihedskamp og alle dens ofre til forhandling.  Spørg din egen lokale venstrefløj, hvilken kronikør de vil forhandle bort for en sjat midlertidig” idyl”. Spørg din lokale Villy Søvndal, om han ved hvad det drejer sig om, eller om han bare har et velsmurt mundlæder, der passer  til den næste lejlighed, der byder sig til nogle umiddelbare points. Men læs Redekers dagbog! Hør, hør! for at tale med Kierkegaard, som Redeker indledte sin københavnske tale med, hans ungdoms danske passion. Geoffrey Cains oversættelse er til det smukkeste danske. Det kan være ham, dig eller mig eller en anden obsternasig kronikørs liv, der køres i grøften næste gang. Tilfældet afgører det – islams dagsaktuelle volds-lune. Men, som Redeker skriver, “Jeg har endnu overlevet min egen død, grib dagen, grib livet, det er min sejr over dem, der prædiker død. Det er deres nederlag.”

Jeg ser, nu jeg er kommet hjem, at unge muslimer vil flytte fra Danmark på grund af “tonen”, men efter de har fået deres uddannelse.Det skal de have lov til, det er måske gavnligst for alle parter. Ingen har truet dem på livet endsige antastet dem. De skal ikke leve på hemmelig adresse og færdes med livvagter resten af deres dage. De generes udelukkende af en åbenhjertig, folkelig diskussion om deres idégrundlag og plads i nationalstaten Danmark. Hvad siger de til Politiken, den dag vi deler truslerne og volden ligeligt i porten ? Den dag kvinderne, bøsserne, jøderne i Europa svarer igen med samme mønt, som de hidtil selv har måttet smage uden at kny særligt ? Hvad står der så på Politikens veldesignede forside ? Og, som Redeker skriver, “skal vi stadig måle en filosofs betydning, efter hvor mange der ønsker at slå ham ihjel ?” Og yderligere – skal vi måle vores betydning efter hvor mange muslimer og uhjælpelige klan-mentaliteter, der ikke kan falde til i Danmark ? Hvorfor har vi ikke en exodus af fornærmede kinesere, indere og vietnamesere? Hvad er problemet, Margrethe Vestager, Marianne Jelved, Margrethe Auken, Anita Bay Bundegaard og alle jeres berejste forgængere af verdenskvinder i politik, akademia og journalistik? Oplys os, vi der famler i mørke blandt provinsielle hønserøve. Vi kan måske snakke om det ?

Robert Redeker in Copenhagen I,  Robert Redeker in Copenhagen II. Redeker eksisterer i Sverige, men kun til husbehov, som en notits, ikke som noget principielt debatemne: När tolerans blir till intolerans, Islamkritiker tvingas gå under jorden,Fransk islamkritiker mordhotad,

Er vi nu også det ?

Att dissa danskar är i sig något av en svensk folksport. Om något är “typiskt danskt” är det inskränkt, sexistiskt och flottigt. Svinigt sådär i största allmänhet. Jag har själv ägnat ganska många artiklar till att skriva om det ruttna i staten Danmark. Men börjar det inte räcka nu? Inte för att Pia Kjaersgaard har blivit mer sympatisk. Karin Olsson: Danmark är dejligt,(obs – se kommentarerne!)

Den dag der er lige så mange frie kronikører og læserbrevsskribenter i  svensk presse, som i dansk og som der er fastansatte, blåstemplede og styrtende kedsommelige meningmaskiner, så kan vi tales ved. Indtil videre er shaming-artiklen over dem alle: Någonting är ruttet i staten Danmark. Der er penge i skidtet. Hold dig ikke tilbage, Olsson, når Medelsvesson nu ikke kan få et ord indført. I Danmark kalder vi læseropinionen for  “ytringsfrihed”, folkestyre, når det går højt. En del af den er  endda kvalificeret, om den end må være nok så “svinig och rutten”, men folk skriver det frivilligt og uden at få penge for det og aviserne kalkulerer med deres læseres engagement. At tænke sig……

Irakere rejser hjem på ferie

Rejseselskaber i Danmark og Sverige har ikke svært ved at få fyldt sæderne i rutefly til Irak.EuroSky Aviations direktør, Mohammad Arshad, forventede allerede ved åbningen af flyruten, at flyene hurtigt ville være fuldt bookede, da mange irakere i Københavnsområdet og den sydlige del af Sverige anså situationen i deres hjemland for at være så stabil, at de kunne rejse på ferie i deres hjemland.»Det går rigtig godt. Vi er kommet godt fra start,« konstaterer Mohammed Arshad i dag. Han vurderer, at 90 pct. af passagererne kommer fra Sverige, hvor Det Irakiske Rigsforbund mener, at situationen i Irak er for ustabil til at sende afviste asylansøgere hjem. JP.DK

“En mor og hennes to barn leker på stranden. Da dukker en mann opp. Han angriper først jenta på sju. Da moren kommer til unnsetning, går han løs på henne og forsøker å drukne henne.”

Det var vid 16-tiden på fredagseftermiddagen som en kvinna i 30-årsåldern och hennes två barn befann sig på stranden utanför Vallda. Mannen, som nu är misstänkt för bland annat dråpförsök på kvinnan, befann sig på en liten ö utanför stranden. Plötsligt vadade han mot land och gav sig, enligt Jan-Erik Andersson, först på det ena barnet, en sjuårig flicka. – Han var helt okänd för mamman och barnen och när kvinnan ingrep riktades angreppet mot henne i stället, säger Andersson. Enligt tidigare uppgifter från polisen slog han ner kvinnan och försökte sedan flera gånger trycka ner hennes huvud under vattnet. Ett vittne såg händelsen på avstånd och började skrika åt mannen, som då avbröt överfallet och försvann från platsen. Han greps ett par timmar senare i samma naturområde. Kvinnan chockades vid överfallet och fick en del hår bortslitet. Hon fördes till sjukhus för observation. – Hon ligger kvar fortfarande och vi ska hålla kompletterande förhör med henne så småningom, säger Jan-Erik Andersson på lördagseftermiddagen. Inget av barnen fick några fysiska skador vid överfallet.

“Typisk for svenske medier er det umulig å få informasjon om gjerningsmannen. Ting blir hengende i løse luften, og usikkerheten blir enda større. Kan man ikke gå på stranden på lyse dagen?”

Som på en film, Woman nearly drowned in unprovoked assault. Og sedativ- kriminologen, Jerzy Sarnecki:  Slump bakom flera kvinnoöverfall. Enhver angst og uro er ubegrundet,  alt er ved det gamle, pressens benzodiazepiner ordner jobbet. “Valium-journalistik” kaldte vi det førhen. Vi søger baggrunden, inden vi er beroligede. Men nu vi er heller ikke hverken kriminologer eller journalister, og så er vi danskere, der lige er kommet hjem fra Sverige. Der er mange Sverige-billeder, særlig når man kommer close-up. Jo nærmere man kommer menigmand, og jo fjernere man kommer medier og magt, desto mere holder man af dem. De ligner os til forveksling, det er dét der bekymrer pressen.

UK: Reaktionen bliver ikke nødvendigvis et kønt syn

Artiklen i the Daily Mail om den demonstration i Luton vi omtalte forleden, kalder mest af alt på resigneret konstatering af det britiske morads der ingen lykkelig udgang synes at kunne få. The Daily Mail er måske den førende avis i dette land hvad angår mangel på berøringsangst i forhold til fredens religion. Alligevel afspejler artiklen måske mest af alt hvordan selv denne avis kun kan gå et stykke af vejen.

Ligesom kuponhæftet Ekstra Bladet i dets tid som en avis nok kunne ‘turde’ kritisere konkrete tildragelser med udspring i islam, men aldrig kunne gå skridtet og perspektivere til umuligheden af at inddæmme problemerne og undgå at pege på de flinke, moderate muslimske individer som ‘enablers’, således også the Daily Mail: Man vil gerne vise at man ikke har slette tanker om muslimer i almindelighed, men artiklen kommer ikke i nærheden af at indkredse en måde hvorpå de frastødende anti-britiske demonstranter i den første demonstration i Luton kan imødegås på dogmatisk muslimsk grundlag.

Dette er måske det allerstørste og mest ubehagelige tabu som intet mainstreammedie vil røre med en ildtang: De muslimer der er i fuld færd med at undergrave Storbritannien er fisk der svømmer i et hav af hverdagsmuslimer, spændende fra oprigtigt moderate individer, til passive støtter af jihadisterne. Der er ingen måde hvorpå de ekstreme kan udskilles og f. eks. deporteres – dersom den politiske vilje var der i første omgang – og skulle en fremtidig britisk regering forsøge noget i denne retning, ville helvede bryde løs, og hele det muslimske mindretal ville stå sammen mod demokratiet.

Moddemonstrationen viser sig nu at bestå af mindre tiltalende personager med anløben baggrund. Det er en biting i denne sammenhæng, blot er det interessant at der overhovedet kommer en modreaktion, men det er tiltag fra mainstream der er brug for, og dette kunne vise sig at være et forskræp (LFPC).

Dave Smeeton agreed to meet us outside a Portsmouth pub. […] But he also has another career: as the leader of a group called March for England. Its motto? ‘We are English and proud – not racist.’ The group, which has more than 400 members, has turned up in towns and cities for occasions such as Remembrance Day and the anniversary of the 7/7 bombings in London.[…]

But the event on Sunday turned into mob violence. Asians – and Asian shops – were attacked, cars vandalised and stones hurled at police. At the centre of the mayhem, whipping up the 500-strong crowd, were skinheads and men in balaclavas with shirts bearing the Cross of St George. […]

Smeeton is adamant he has nothing against Muslims – only Muslim extremists. Few, however, will be convinced. He and his fellow ‘patriots’ are proof, if nothing else, that extremism breeds extremism on both sides.

Nowhere is this more apparent than in Luton. Anger has been building for some time against the Muslim community – the vast majority of whom are decent, law-abiding citizens – because of the activities of a tiny and unrepresentative minority. […]

The toll so far: nine arrests – more could follow once police have finished analysing CCTV footage – thousands of pounds’ worth of damage, not to mention the bill for the police operation, and community relations at breaking point. […]Unmasked: The football hooligans behind last weekend’s bloody protest against a Muslim war demo

En kirkeflygtning krydser sit spor

Ekstra Bladet turde ikke fortælle det, så det må endnu en gang være blogverdenens opgave at forbinde punkterne i nyheder af relevans for os alle sammen – Danmarks fremtid, og den slags. Livet i Brorsons Kirke må være blevet for begivenhedsløst for Ghassan Younis (LFPC).

[…] Et skænderi udviklede sig i går til, at en 24-årig mand stak en 35-årig, tatoveret mand i halsen på åben gade på Frederiksberg. De to mænd var kommet op at skændes i en købmands spillehal. Vidner fortæller, at den tatoverede tog halsgreb på den 24-årige og tvang ham ud på gaden. Den 24-årige forsvarede sig ved at trække en steakkniv, som han plantede i halsen på den 35-årige. […]

– De sloges selv om den tatoverede blødte. Den tatoverede kastede den unge ned på asfalten og holdt hans ben, indtil politiet kom, fortæller Sheila Shaghayighi, der oplevede optrinnet på tæt hold fra sin frisørsalon.

Da politi og ambulancer ankom, fik ordensmagten skilt de to ad. Det blødende offer blev lagt på en båre, men han var ikke mere medtaget, end at han kunne råbe ‘fuck dig, din luder’ til sin kombattant.[…] Mand stukket i halsen med grillkniv [Ekstra Bladet 30.5.2009]

UPDATE:

Den 24-årige mand, som i går stak en 35-årig mand i halsen på Finsensvej på Frederiksberg , blev i dag fængslet i 13 dage. […]

Af hensyn til opklaringen er der referatforbud i sagen. Det betyder, at hverken navnene på de to mænd eller de detaljer, der kom frem under retsmødet, må offentliggøres. Politiet oplyser dog, at begge mænd er sigtet. Knivstikkeren fra Finsensvej fængslet [Ekstra Bladet 30.5.2009]

Snaphanen 19.5.2009: Ghassan Younis: Endnu en irakisk forbryder

Ghassan Younis stødes ud i kulden

Når Ghassan Younis for få dage siden kunne optræde på tv som en del af de udviste kirkebesættere, og disses danske støtter i dag vasker hænderne og distancerer sig fra ham, så er det vanskeligt at læse det som andet end at han med sin fremtoning og sin historie skader kampen for en særlov for irakerne. Ghassan har gjort sin pligt, Ghassan må gå (LFPC).

[..] Ifølge den frivillige tolk, Tove Auda, der har sin daglige gang i kirken, er knivofferet ikke en del af de 282 i kirken.

– Men jeg har set ham her et par gange, hvor han være på besøg. Men vi fokusere på de afviste asylansøgere, og dem er han ikke en del af, siger Tove Auda til DR Nyheder.[…] Udvist iraker stukket ned på Frederiksberg

[fotoudsnit fra Urban: Ghassan Younis under besættelsen af Vor Frue Kirke]