15
apr
Seneste opdatering: 16/4-10 kl. 1840
24 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Flamsk, utekstet, forståeligt for “tyskere.” Se også Bryssel drukner i vold og  We hate the police, we’ll turn this into Chicago.”

Journalister øver selvcensur

4 af 10 journalister mener, at ytringsfriheden er under pres. Hver ottende har udøvet selvcensur.41,6 pct. af journalisterne mener, at ytringsfriheden er under pres i høj eller mindre grad. 56,8 pct. svarer, at ytringsfriheden ikke er under noget væsentligt pres eller overhovedet ikke er presset.Det er især frygt for voldelig, islamistisk fundamentalisme, der truer ytringsfriheden, mener journalisterne. Derefter følger frygt for den nationale sikkerhed, for at miste adgang til kilder og for kritik fra religiøse mindretal. – Mogens Blicher Bjerregaard, der er formand for Dansk Journalistforbund, afviser, at der er væsentlige problemer med ytringsfriheden.

»Han [Blicher Bjerregaard] mener jo aldrig, at der er noget problem,« kommenterer Lars Hedegaard, formand for Trykkefrihedsselskabet.»Det glæder mig, at der er så mange ærlige journalister i landet. Det giver håb for fremtiden,« siger Lars Hedegaard, som generelt mener, at journalister er for politisk korrekte over for f. eks. indvandring.Han er enig med de adspurgte i, at vold fra islamiske fundamentalister er den største trussel mod ytringsfriheden.

»Det afspejler en realistisk vurdering af forholdene.Der er ikke mange andre end islamister, som faktisk vil gå ud med en økse eller et andet våben og slå folk ihjel på grund af fuldstændigt lovlige ytringer. Jeg har ikke hørt, at f. eks. nazister vil gøre det,« siger han. DR-journalisten Jacob Mollerup, der er formand for Foreningen for Undersøgende Journalistik (FUJ), finder tallene opsigtsvækkende og bekymrende. Journalisters ytringsfrihed presses og   Ytringsfrihedens vogtere er bekymrede (JP, ikke online)

Göran Rosenberg har læst skriften på væggen i en svensk sammenhæng i Journalisten. Han skal tydes, men det lader sig gøre:

Ett mindre uppmärksammat problem för yttrandefriheten är annars att de journalistiska medier som samfällt har upphöjt Lars Vilks till yttrandefrihetens hjälte samtidigt är på väg att upphöja rädslan och tystnaden till journalistikens arbetsvillkor. – Vad vet vi om effekterna av den räddhågade tystnaden i yttrandefrihetens historiska bastioner.

Det paradoxala är kort sagt att det kanske långsiktigt största hotet mot yttrandefriheten, den kommersiella korruptionen av journalistikens medier och därmed försvagningen av journalistikens självständighet och auktoritet, är det hot som journalister minst av allt vågar yttra sig offentligt om. Att om inte de gör det förödmjukande jobbet så kommer någon annan att göra det i stället. Att om de yttrar sig offentligt om saken så kanske de inte har något jobb kvar.Se där ett yttrandefrihetsproblem som väntar på sina hjältar. Ett yttrandefrihetsproblem

Betydeligt klarere i mælet er Flemming Rose i norske Aftenposten: Volden har begynt å virke:

En underlig situasjon i Danmark. Trusler om vold og terror er blitt del av offentlig debatt i Europa. Og truslene har nå begynt å virke. Situasjonen er styrt av frykt: Ingen danske aviser har trykt opp igjen Kurt Westergaards tegning etter drapsforsøket på ham, selv om det er gode grunner til å gjøre det. I stedet ser vi en rekke forsøk på å rasjonalisere bort at det ikke dreier seg om frykt: Folk kjenner tegningen, man vil ikke krenke osv. Jeg er glad for at vi i min avis siden oktober har vært ærlige om at selv vi rett og slett er redde og skremt nå.

Karikaturstriden tar opp i seg vår tids vesentligste spørsmål, som et mikrokosmos å se verden gjennom, et case study for samtiden. Karikaturstriden er blitt alle verdidiskusjoners mor. Den handler om å leve i et liberalt demokrati i rask endring. Konfrontasjoner og polariseringer er ønskelig i et åpent samfunn. De forhindrer vold.Se på Sverige, som i lavere grad enn Norge og Danmark har hatt en åpen integreringsdebatt. Nettopp i Sverige er politikere blitt myrdet og høyreekstreme grupper har fått større fotfeste.

“Folkhemspopulismen”

I de gode gamle dage øffede man “fascist”, når man ikke kunne artikulere sig, men bare ville udtrykke almindeligt mishag. I dag siger man “populist”, uden at det er  blevet mere  præcist af den grund. Hvorfor beskriver Ulvell og Meier Carlsen ikke  bare en legitim politisk bevægelse helt neutralt, selvom vi ved, at svenskerne skal have “populismen” ind i meget små bidder? Der gøres reklame for den sikkert glimrende bog, der kommer den 21. Den anden forfatter, Meier  Carlsen blev interviewet i Weekendavisen d. 31.3.

I arbetet med min bok ”Folkhemspopulismen”, som utkommer på Timbro förlag i dagarna, har jag ingående studerat vad som egentligen kännetecknar Sverigedemokraternas väljare och sympatisörer. Den bild som framtonar är en helt annan än den som präglar debatten. De personer som överväger att rösta på SD i valet i höst är inte rasistiska extremister, tvärtom är de i allt väsentligt som folk är mest. De frågor de i undersökningar (Novus Opinion) anger som viktigast i politiken är desamma som för andra väljare: jobben, välfärden, brottsligheten, ekonomin. Naturligtvis är de starkt invandringskritiska – kraftigt minskad invandring är den gemensamma nämnaren. Men inte heller av SD-sympatisörerna upplevs invandringen som viktigare än de stora frågor som dominerar den politiska debatten. ”De som röstar på SD är frustrerade mittenväljare”, Folkhemmet är problemet.

Paris: Endnu en dag – endnu en parade af rumpetter

Tillykke, Margrethe !

Monarkiet hører til en af de vidunderlige institutioner, som man aldrig ville skabe, hvis verden skulle begynde på en frisk. Nye stater bliver republikker og ikke kongedømmer. Og især et arvefølgemonarki ville være helt skørt at indføre uden en historisk baggrund for det. Hvis tiden skal nulstilles, er der intet alternativ til en republik. [..]

Jeg kan godt lide den slags institutioner, som ikke kan legitimeres ud fra en abstrakt tænkning, men kun ud fra historisk hævd. Sådan er det også med folkekirken og dens hævdvundne forbindelse med staten. For måske er det allermest disse historisk ’tilfældige’ og dermed ikke tidløst-rationelle indretninger som giver mennesker identitet og rod. Henrik Gade Jensen: Tillykke Margrethe – med monarkiet

Forleden kunne vi se de sædvanlige liberale, radikale og socialister – alle unge af sind-  argumentere imod monarkiet. Det var vistnok i Politiken. Også i Sverige fører den såkaldte elite en konstant, men nyttesløs kamp mod monarkiet. Det er deres egen historie, de vil til livs og de misser pointen. At argumentere imod verdens ældste monarki med rationelle argumenter, er fortvivlende prosaisk og umusikalsk. Jeg er kirkegænger og medlem af Folkekirken uden at have haft et religiøst sekund i mit liv. Jeg er monarkist uden at læse ugeblade. Jeg er fortaler for begge dele, fordi jeg har en rod og en historie, som jeg ikke slipper. Men hvis man endelig skal gå ind på selvbekæmpernes bane, så tjener kongehuset måske flere penge ind, end det forbruger. Vil de ungdommelige også makulere Kronborg og Jelling-stenene, de nyttesløse stenbunker ? Da kong Frederik døde på Kommunehospitalet og den unge Margrethe blev dronning, sad vi med livet i hænderne. Få år efter var vi stolte og taknemmelige over  hendes forvaltning af en en pligt, der er overladt hende af historien. Selvom vi ikke  havde en højtbegavet dronning, ville jeg alligevel være monarkist. Hvis man ikke kan leve med paradokser, må det være urimeligt svært at leve.

Kontekstkortet: Luskefætterens sidste tilflugt

Jeg har på fornemmelsen at der udenfor snævre kredse som bl. a. blogverdenen hersker næsten total uvidenhed om det frie fald som den amerikanske politiske og intellektuelle verden befinder sig i. Én ting er at Tariq Ramadan under den nuværende regering har fået ophævet det indrejseforbud som Bushregeringen udstedte mod ham. At han efterfølgende bliver budt velkommen med åbne arme på et af landets ældste universiteter The Cooper Union, og tilmed skærmet mod pinlige kritiske spørgsmål, er en anden. Ordet “context” blev flittigt benyttet under en debat her (LFPC).

[…] Cooper Union President George Campbell’s voice swelled with pride when, in introducing Ramadan, he boasted that his college had earned a reputation of hosting countless “radical campaigners of every sort” who were described in their day “as the most dangerous men and women in America.” Campbell, the ACLU, the PEN American Center, and the other sponsoring organizations portrayed the event, “Secularism, Islam and Democracy,” as a celebration of free speech. […]

[Journalist George] Packer then asked Ramadan whether he was willing to condemn [Ramadans bedstefar, Det Muslimske Broderskabs stifter Hassan] al-Banna for his alliance with the Mufti and for his admiration of Hitler and Mussolini.

The normally dispassionate Ramadan was visibly unsettled. Claiming that he had already been asked three times about Berman’s book since arriving in the States, he said, “I put this in the context of the [19]30s and ’40s.” In remarks following these, Ramadan employed the terms “context,” “contextual,” and “contextualized” at least four times, obfuscating the issue of al-Banna’s Nazi sympathies while asserting that the real question at hand was the Arab struggle against Israel. He stated: “[Al-Banna] was against the existence of Israel,” but that this was a “very specific position” and “you cannot find support for the Nazis” in al-Banna’s writing.

“I don’t like to contextualize a long-term alliance with a leading Nazi propagandist and collaborator,” Packer responded — a remark that drew a rare outburst of applause from a sizable portion of the audience. Ramadan dismissed the point, and the panel moderator obliged him by quickly changing the subject. Yet this was not the first time Ramadan justified extremist positions based on “context”: He told the Italian magazine Panorama in 2004 that terrorism against civilians is “contextually explicable.” […] An Islamist in Professor’s Garb: Tariq Ramadan Returns to America

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Pk

    Journalister som ytringsfriheden vogtere.
    Det kommer helt bag på mig. Som nærmest afhængig af avislæsning må jeg sige ,
    at danske journalister i over 25 år har kæmpet indæt for islam i Danmark.
    Danskere, som protesterede, blev hånet og svinet til.
    For at sige det lige ud, der har i 25 år ikke været tale om klassisk journalistik,
    men om en undertrykkende meningsmaskine.
    Det er grotesk at journalister nu opdager det, vi har forsøgt at fortælle dem i så mange år.
    “Islam til egen røv”.

  • Pk

    Og lige en anden sag. Hørte i morges fru Vestager tale om “Politisk ansvar”.
    Har aldrig hørt det udtryk før, hvad mon det betyder?

  • Gunnar Biering

    Vedr. monarkiet:
    Som ofte nævnt, er dronning Margrethe faktisk folkevalgt, fordi hendes tronbestigelse var en konsekvens af Grundlovsændringen i 1953 – man siger endda, at hendes arveret var det, der fik ændringen vedtaget.
    Så, udover at jeg er helt enig i jeres betragtninger, er der heller ikke noget at komme efter ud fra et formelt synspunkt. Men segment Politikens ærinde er jo også et andet: Det er at indtage de rigtige positioner, til gensidig beundring. Som traner i dans.

  • Varmt Konservativ (kr)

    Steen, jag tror att du har för höga tankar om Göran Rosenberg. Antingen har du missuppfattat honom eller jag dig. Jag är övertygad om att han med “den kommersiella korruptionen av journalistikens medier” menar att tidningsledningarna genom den ökade konkurrensen från bloggarna har tvingats påminna sina journalister om att det faktiskt inte längre går att betrakta och behandla prenumeranter och annonsörer som fiender. Det är nog bara det han ser som ett hot mot sina egna och sina partikamraters intressen.

    Här är en annan krönika som kan bidra till att “nyansera” bilden av Göran Rosenberg som liberal journalist. Fram träder istället en varm anhängar av Lawfare för att en gång för alla staka ut och bevaka yttrandefrihetens gränser:
    http://www.journalisten.se/kronika/21988/sds-debattartikel-hotar-musli mer

    Läs för övrigt mer om Göran Rosenbergs demokratiska engagemang i Gunnar Ekbergs självbiografiska bok ‘De ska ju ändå dö’.

    • Gunnar Biering

      Jeg kender heldigvis ikke hr. Rosenberg, men læste nu hans “krönika”. Det er jo en gang varm luft. Han citerer SD for at kalde muslimer for en trussel mod Sverige, og går straks videre til at kalde SD en trussel mod muslimerne. Han vil ikke tale om det egentlige problem, uanset hvad der sker.
      Det er værdiløs, nej direkte skadevoldende snak. Hvor længe skal den type regere over det svenske folk? Længe endnu, ser det ud til.

  • @ Varmt Konservativ: Nej, egentlig har jeg ingen høje tanker om ham. Men jeg synes det er interesant at se, hvordan han vrider sig. Så jeg lader ham stege midt imellem til indlæg, der ikke er bange for at formulere sig.

  • JensH

    Jeg synes nærmest der i disse dage opstår en ‘himmelsk’ retfærdighed. Først kan man på Snaphanen erfare, at EU-eliten i Bryssel nu får alvor får føle konsekvenserne af den multikultur de har medvirket til at påføre de Europæiske befolkninger. Dernæst kan man så læse, at de Danske journalister nu for alvor mærker at de ikke kan udøve deres erhverv af frygt for voldelig, islamistisk fundamentalisme. Den selvsamme frygt de i årevis har hånet og udskammet os ‘kolonihave-danskere’ for at nære.

    Måske findes der virkelig en gud???

  • Pk

    Om der findes en gud? Ja det gør jeg da.
    Undskyld, kunne ikke lade denne chance gå min næse forbi….

  • Det værste er, at de ikke tager konsekvensen. Journalisterne springer ikke ud som islamkritikere og kræver stop for indvandring og tilbageføring af udviklingen. De bliver ved med at hævde, at de allerfleste muslimer er moderate og lovlydige, selvom statistik og meningsmålinger siger det modsatte. Det hele skyldes relativ fattigdom, manglende dansk indsats i integrationen, manglende indats imod ghettoer, racisme etc. Det skulle ikke undre mig om PET har fat i flere medier end bare DR. Jeg har i øvrigt ikke set Bonnichsen i et stykke tid. Men han fik vel også mundkurv på under en kammeratlig samtale med en minister, eftersom han ikke kunne finde ud af at overholde sin tavshedspligt.

  • Nils

    Det burde indføjes i politivedtægten, at det er forbudt at forrette sin religiøse nødtørft midt på gaden.

  • Jutta

    Optøjer i Bryssel, 12.4.2010
    Flamsk, utekstet, forståeligt for “tyskere.”
    ——–
    Disse billeder taler bare et eneste islamisk sprog, som sammen med fodfolket antifa ikke har mange ord: Sten, police, forstaerkning og saa f.ex. i Tyskland: Nie wieder Tyskland.
    Alle de forskellige kulturer i alle de forskellige europaeiske Nationer med alle disse dejlige forskellige sprog skal afloeses af en mono”kultur”.
    De ansvarlige sidder i EU.
    Den 17.April, nu loerdag, er der en demonstration for ytringsfriheden, for Geert Wilders i Berlin foran den hollandske konsulat.
    Maaske har i danske venner i Berlin?
    Vi haaber, vi er mange. Vi er noed til at blive mange, saa at man kan se og hoere os.
    http://www.pi-news.net/wp/uploads/2010/03/demo_aufruf.pdf

    Der vil vaere livestream paa
    http://www.pi-news.net/2010/03/demo-fuer-geert-wilders-am-17-april-in- berlin/

    Og Tillykke Dronning Margrethe!

  • Anonym
  • @ Steen. Du skriver, at du aldrig har haft et “religiøst sekund”. Derved ligner du jo nok de fleste troende. Man er både håbende, troende og tvivlende. Man er delt ind i procenter, der ændere sig lidt fra tid til anden. Men jo mere man studerer de andre religioner, jo mere kommer man til at tro på, at vi har fat i den rigtige vej.

  • At være monarkist (tilhænger af kongedømmet) er ikke det samme som at være royalist (tilbeder af kongehuset).

    Jeg bryder mig ikke om at blande mig i folks personlige forhold til religion, da der kan være mange grunde til at være halv- eller kvart-troende, men jeg forstår ikke rigtig hvordan man kan være kirkegænger og medlem af Folkekirken helt uden at have en religiøs tro, overbevisning, følelse eller idé med det.

    Hvis man skal være tilhænger af folkereligionen af nationale grunde, så betyder det jo:

    1) At folkekirken er en national ting og ikke en religiøs ting. Derfor må den være totalt underlagt staten og folketinget, ligesom vore andre fællesinstitutioner, folkeskolen, sundhedsvæsenet osv. Så er man i sin gode ret til at kræve kirkens ritualer ændret/opdateret alt efter politisk standpunkt. Altså homo-bryllup, alene ud fra politiske argumenter. Man kan naturligvis være uenig, ud fra ens eget poltiske standpunkt, men man må bøje sig for flertallet. Hvis Kamal Qureshi og Simon Emil Ammitzbøll har samme forhold til folkekirken som Steen, og hvis de får held til at indføre homobryllup, så må man bøje sig for det.

    2) At man må forvente at andre folkeslag har det på samme måde med deres respektive religion. Så kan man ikke kræve at muslimer skal vende sig mod islam og blive kritiske, tværtimod har man dømt dem til at være hengivne muslimer for altid.

    Folkekirken er imidlertid ikke vokset op af jorden, men stammer fra tre begivenheder i danmarkshistorien. Den seneste så sent som i 1849, hvor kirkens forhold til staten blev fastlagt (og samtidig dømt til at være forvirrende og selvmodsigende, da danske lærde ikke engang kan blive enige om hvorvidt folkekirken er en statskirke eller ej). De andre er reformationen i 1536, hvor kirkens lære blev fastlagt, og Harald Blåtands beslutning, hvor kristendommen blev officiel religion.

    Grundtvig var efter sigende ophavsmand til navnet “folkekirken”, og i grundtvig-sprog skal “folkelig” oversættes til national. dvs. folkekirken er Danmarks “nationalkirke”. Folkekirken siden dengang har tilbedt to guder, Gud og folket, hvilket er en af grundene til forvirringen.

  • Peter Buch

    Den danske folkekirker er flere ting, blandt disse- en betegnelse der er et forsøg på at definere noget som befindende sig i den danske folkekirke til forskel fra hvad der ikke er i den danske folkekirke.
    Al ting er styret af vedtagne love i den verdslige nation.
    At der ikke er fastlagt detaljeret lovgivning for folkekirken kan man finde godt, underordnet eller dårligt.
    At folkekirken- hvad er det for resten?- skulle have tilbedt to guder, afvises herfra.

  • Jeg synes, præster skal stilles frit mht. homobryllupper. De kan foretage vielsen eller de kan lade være. Den model fulgte man også, da kvindelige præster skulle introduceres. Jeg mener med andre ord, at det skal tillades. De homoseksuelle må drøfte sagen med Vorherre, hvis eller når de ser ham. Kunne jo tænkes, at de fik syndsforladelse. De har jo trods alt ikke skadet nogen.

    • Liva

      Enig.

  • Liva

    OT

    DR profilerer hijab:

    h t t p://www.dr.dk/Ramasjang/fodboldpigerne/sider/yasmins/profil.htm

    • Liva

      Det er ikke første gang at DR tilslører kvinder islamisk.

      Det var DR der introducerede en hijab uniformeret kvindelig TV-vært
      DR har lavet TV dramaserie om kvindelig minister i hijab. Bliver så vidt vides vist efterår 2010.
      DR viste udsendelsen Pigen med tørklædet
      DR hævdede på et tidspunkt på sin hjemmeside at en hijab tildækket kvinde smides ud af Hjemmeværnet. Hun er dog ikke blevet smidt ud. Hun får valget om at tage hijab af eller forlade Hjemmeværnet. DR ændrer siden hjemmesideteksten.
      DR laver Miss Tørklæde konkurrence.
      DR laver udsendelse med hijab tildækket kvinde og kalder programmet for Oraklerne.
      DR hjemmeside viser kulsort tørklæde indpakket kvinde i forbindelse med artikel om kommunalt ansatte.
      DR laver TørklædeXperimentet. DR spørger: Hvad sker der når en feminist, en fotomodel og en kristen, lesbisk kvinde begynder at gå med hijab? Kvinderne vejledes af tørklæde indpakket kvinde.
      Og lige p.t. er det altså pigefodbold der skal pakkes islamisk ind i DR.

    • Liva

      Hummel og hijab og pigesport på DR.

      h t t p://www.dr.dk/Ramasjang/fodboldpigerne/index.htm

      Boykot Hummel.

  • Islam har så skønt et menneskesyn. Dæmonisering af hår og alt muligt. Man forstår, at DR fører kampagne imod DF, som jo vil ligestille folk. At DF ikke skammer sig…

  • Pingback: Bryssel – Europas muslimske hovedstad « Snaphanen()

  • Pingback: Islam udfordrer magten i Bryssel « Snaphanen()

  • Pingback: In Praise of Western Imperialism « Snaphanen()