14
jan
Seneste opdatering: 9/1-16 kl. 0110
19 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Denne dokumentar fra marts 2008 om Enoch Powells tale fra 1968, har den samme kvalitet som god litteratur. Den udvider sig og skifter ens synsvinkel ved hvert gensyn, derfor får den en reprise her efter tre år. Der er skæbne i den, og ikke kun Powells. Dennegang ser jeg ikke bare en profetisk statsmandsfigur, der med rette foragtede Edward Heath, men også en kantet, ubøjelig, ægte intellektuel, som med sin uforsonlighed umuliggjorde og arkiverede enhver realistisk diskussion i England i en generation, og dermed gjorde det hele meget værre for de følgende generationer. Omtrent som Glistrup i Danmark 17 år senere.
Powell forærede multikulturalisterne en overvældende, politisk sejr ved sin mangel på timing. Thatcher, der var Powells beundrende discipel, turde knapt berøre emnet i firserne. Major, Blair og Brown overkompenserede ved at drukne England i multikultur. Efter Thatcher kommer episoder i England, der kun kan lignes med borgerkrig, med BBC´s egne ord. Hvilke tilfældigheder som former en hel nations fremtid, ligesom i Danmark, hvilke politiske amøber, der havde frit spil med Glistrup som baggrund, som man kan læse i Morten Uhrskov Jensens: Et delt folk, Dansk udlændingepolitik 1983-2008. For ikke at tale om Sverige, hvor floskelparaden Ullenhag forleden kunne skrive: Främlingsfientliga partier som förespråkar minskad invandring och ett mer slutet Europa är på frammarsch. Alene at tale om antallet, er altså “fjendtlighed.” Kan man stadig være bekendende demokrat, når man er repræsenteret af en yngling, hvis sprog afslører, at han ikke ejer en tanke, han selv har tænkt ?
Engelske arbejderes massive støtte til Powell, vidste vi intet om i Danmark dengang. 1968 handlede ikke om at vide noget. Powell havde statsmandsstof i sig, Glistrup intet der bare lignede, men det nytter ikke nogen at have ret årtier for tidligt: Sandheden er nyttig, men ikke for den, der siger den. Problemer erkendes først, når de ikke mere kan løses, siger Niccolo Machiavelli, skrev Henrik Gade Jensen om Enoch Powell. I dag er morderne og revolutionær islam forlængst trådt ind på scenen, den ene ekstremisme vandt over den anden, og ingen med viden og fantasi, tør længere forestille sig Englands fremtid.
Overraskelsen i denne film er, at BBC giver Enoch Powell vidtgående oprejsning – fra Rushdie over Bradford 2oo1 til London 2005. Indsigterne kan først diskuteres nu 42 år senere, hvor Glistrup blot lammede en åben, dansk debat i 10-12 år. Churchill ville forebygge en tragedie i 1935, Powell ville forebygge én i 1968. Spørgsmålet er, hvor megen forebyggelse, der overhovedet forekommer i politik, om ikke de allerfleste politikere blot er kustoder for kræfter, der er større end dem selv. “All political careers end in failure,” sagde Powell, og i dag balancerer England på kanten af omfattende etnisk-religiøs vold, for hver eneste morgen man vågner, og ikke kun England, – men Sverige, Holland, Belgien, Frankrig, Tyskland. Politikernes fiasko, er en fiasko på vegne af millioner. – Kenan Malik, Roger Scruton og politikere fra samtiden og nutiden medvirker. Se den her, når DR 2 nu ikke ville vise den. At se den igen i dag, er at få en slags historisk mening i det hele. – (Vi skrev en nekrolog over Glistrup i 2008, det var ikke alle der forstod den i den ånd, den var skrevet. Scroll lidt.)

The supreme function of statesmanship is to provide against preventable evils. In seeking to do so, it encounters obstacles which are deeply rooted in human nature. One is that by the very order of things such evils are not demonstrable until they have occurred. Telegraph: Enoch Powell’s ‘Rivers of Blood’ speech.

When a Civilization Crumbles

GoV

UK: Landet der flyder med “nemme penge”

A woman who lied about being gang raped in Somalia to claim more than £250,000 in benefits had moved to Britain after boasting it was the ‘land of easy money’.

Ayan Abdulle was jailed this week after investigators discovered that the story she used to win asylum – and later UK citizenship – was a pack of lies. […]

Abdulle, who also used the fake name Amina Muse and is from Somalia, was living in Gothenburg when the authorities insisted immigrants learn Swedish if they wanted to continue to claim handouts. She told a friend she couldn’t be bothered and moved to England where she knew it would be far easier to collect benefits.

She made up a story to gain asylum and gave herself and five of her six children false names and dates of birth, fraudulently claiming benefits on both the real and invented identities. And she somehow managed to continue claiming benefits in Sweden for three years after leaving. […]

Between June 2004 and May 2010, Abdulle, who was living in Neasden, North-West London, claimed £261,358.14 in handouts.

The cash came from almost every welfare benefit possible, including income support, disability living allowance, carers’ allowance, jobseekers’ allowance, housing benefit, council tax benefit, tax credits and child benefit. […]

Abdulle, who showed no remorse, cannot be deported after finishing her sentence because she was granted British citizenship in 2009.The land of easy money: How the Somali woman who lied to claim asylum and £250,000 in benefit handouts described Britain

Videoen: En helt anden historie, og så alligevel, for den siger noget om prioriteter og kontraster i disse år: Canadiske radiomyndigheder har med 25 års forsinkelse opdaget at Dire Straits’ hit Money For Nothing indeholder diskriminerende ytringer: “That little faggot” (LFPC).

Dire Straits’ “Money for Nothing” can no longer be played in Canada in its original form since the Canadian Broadcast Standards Council has deemed the song offensive.

The decision stems from a listener’s complaint last year calling the lyrics — which contain the word “f—-t” — extremely offensive to gay, lesbian, bisexual and transgender people. […] Dire Straits’ ‘Money for Nothing’ Deemed Offensive In Canada, Can’t Air

‘Grooming’: Toni-Marie og Abid Mohammed Saddiques ‘Rape Rover’

Interessant førstehåndsberetning om det hektiske liv med charmerende “asiatiske” gutter, og masser af stoffer, alkohol, pistoler – og gruppevoldtægt. Ud over den åbenlyse legitimering af misbruget i kultur og religion kan man også gætte på at fraværet af risikoen for blodhævn og klanfejder gør britiske piger til nemmere og mere attraktive ofre, end hvis det drejede sig om piger fra førmoderne kulturer. Her dog en undtagelse der – det skal være indrømmet – varmer ens hjerte: Saddique blev således tildelt en brækket kæbe af en slægtning til Toni-Marie Redfern (LFPC).

Pretty teenager Toni-Marie Redfern thought she’d found the perfect boyfriend. Polite, handsome, and seven years her senior, he drove a silver BMW, wore designer suits and bought her dinner at her favourite pizza café. […]

During their relationship, Saddique gave her a copy of the Koran to read secretly in her bedroom and told her she should cover her head with a scarf when she went out, in keeping with his Muslim faith.

As Toni-Marie recalls now: ‘On one of my first nights out with Saddique and Liaqat, I was taken to a seedy flat of one of the gang where they were sniffing coke. There was another girl there who was grabbed by the throat by Liaqat. Looking back now, it should have scared me to death.’ […]

Ironically, but in a step typical of the double standards of such sexual predators, Saddique tried to stop her wearing low tops. ‘He said I was supposed to wear things that covered my arms and he encouraged me to convert to Islam.’ […]

She explains: ‘In one of the last conversations I had with him, he referred to his Land Rover as the “Rape Rover”. That is when I knew I had to escape. I’d had enough.’ […]

Once, Toni-Marie went out to sit in his car to explain to him that their relationship was over. He sped off with her and dumped her in her dressing gown in the middle of the night in a road three miles outside Derby. Her family found her and took her home.

Saddique, though, wouldn’t be thwarted and when he came looking for her again and again, he was set upon by one of Toni-Marie’s relatives who hit him, breaking his jaw. […] I was kept prisoner by the Asian sex gang predator: Victim tells harrowing story of ‘boyfriend’ who dubbed his car the ‘Rape Rover’

UK: Tal ikke om islamisering, eller samfundsfreden bryder sammen

Hver dag byder på denne slags historier: Der er omstændigheder der ikke bliver klart fremlagt, men som umisforståeligt viser dem der vil se hvem der har fat i den lange ende. Der er egentlig ikke brug for bloggere som os til at tilbyde uddybning og fortolkning, for det hele står der jo allerede. I en lille by i Kent, Storbritannien, klapres der tænder over en 80-årig dames artikel i et kirkeblad. Via Gates of Vienna (LFPC).

AN anti-Islamic article aiming to “liven up” a church magazine has sparked outrage after it branded the religion a “threat”.

Muriel Clark’s controversial piece on “Islamisation” in the monthly Hildenborough Keys has been slammed for urging residents to take a stand against Muslims coming into this country.

The 80-year-old divorcee claimed in her column for the St John’s Church publication that young Christian schoolchildren were being brainwashed with Islamic ideology.

Both magazine editor Nick Hawkins – who admitted toning down the original submission because it was “too extreme” – and the Reverend John Chandler this week defended the piece, which was sent out to all homes in Hildenborough.

But residents and the West Kent Muslim Association (WKMA) have called it “unacceptable” and “harmful to the community”. WKMA president Nasir Jamil said: “We strongly condemn these views.

“Islamisation is a very sensitive issue. Her views are a bit extremist and it’s a bit out of the blue. It really hurts us. “How can they publish it, especially to a small community? It creates a bad impression that Muslims are extremists.”

Tonbridge Green Party’s Steve Dawe said he hoped the article – which sits alongside more benign offerings about coffee mornings and whist drives – was a one-off. He said: “I hope those responsible indicate this was a mistake, and will never occur again.

“If not, then this is clearly a matter for the Equality and Human Rights Commission, who may wish to bring a case on the grounds of incitement to religious hatred.” […] St John’s Church magazine under fire after anti-Islam article

Det öser ner vatten down under

Tekst og fotos fra Australien til Snaphanen af © Ulf Hjertquist

Queensland brukar normalt sett kallas ”The Sunshine State” och Brisbane där vi snart bott i trettio år betecknas vanligtvis som ”Beautiful one day – Perfect the next”. Nu har båda dessa slogans kommit på skam. Denna årstid brukar vi normalt njuta av härlig subtropisk sommarvärme och ligga och plaska i poolen eller vid Pacifics surf. Denna sommar undrar vi alla, inte minst turisterna; hur kunde det bli så här katastrofalt? Vart tog solen vägen? Framför allt – hur ska det bli framöver?

Stora delar av Queensland står nu under vatten, det vill säga ett område lika stort som Frankrike och Tyskland tillsammans! Regnet öser ner sedan veckor tillbaka och sköljer över hela städer. Befolkningen i vissa fall tvångsevakueras från sina hus. Envisa stannar för att senare behöva räddas med helikopter från hustak. Infrastruktur dränks av överfyllda floder som sväller till nivåer till över 20 meter från det normala. Brisbanes närmaste vattendamm vid Wivenhoe är fylld över kapacitet, 140 procent! Vatten tränger sig nu ut vid de öppna dammluckornas sidor och vräker ner i Brisbane River som slingrar sig genom staden.

Vid Brisbanes senaste stora översvämningskatastrof 1974 stod halva stan helt under vatten. Sedan dess har den stora dammanläggningen byggts för att förhindra en katastrofupprepning. Nu undrar till och med stadens borgmästare Newman i TV idag om en ny brisbanekatastrof är på gång? Cykloner hotar i faggorna. King tide från havet är också förutspådd inom några dagar, och det bidrog till katastrofen 1974. Sandsäckar för uppdämning fördelas till lågt liggande bebyggelse och vissa områden i staden har blivit översvämmade. Floden stiger oroväckande snabbt och regnet kommer att fortsätta så långt metrologerna kan skönja…

Queenslands befolkning lider. Tusentals har fått evakuera sina hem och förlorat allt. Lantbrukares grödor är förstörda. Frukt och vinodlingar bortspolade. Kreatur och vilda djur drunknar. Alla lider miljardförluster och även om aussies är ett tåligt släkte, i synnerhet i outback, ser man tårar i ögononen på dem som aldrig i sitt långa liv upplevt något liknande. Men deras fighting spirit är skyhög…Sure Mate! Vi kommer igen, säger dom med en ölflaska i hand…

Allt detta vatten som skyn jättesnabbt hällt ut över Queensland rinner iväg mot kusten. Dessa strida livsfarliga strömmar sköljer över all infrastruktur i sin forsande framfart. Spolar bort bilar som barkbåtar! Människor har drunknat. Tvåhundra vägar är avstängda och allvarligt skadade. Järvägsspår sköljs bort. Gruvdrift är påverkad, exportnäring av kol och järnmalm avbruten och leveranser fördröjda. Flygtrafiken drabbas hårt då vissa landningsbanor står under vatten. Allt är kaotiskt.

Vår stolthet och turistikon, Stora Barriärrevet 2 300 km från Cooktown till Grafton och 120 km ut i Pacific drabbas indirekt. Detta påverkar även den förnämliga turistindustrin. Allt flodvatten som strömmar ut i havet för med sig stora mängder av olika föroreningar i form av sediment av gödningsmedel från odlingar mm. Detta förgiftar det känsliga eko-systemet. Korall och fiskbestånd tar skada och vattnet som tidigare varit kristallklart grumlas. Vetenskapsmän hyser delade meningar om det kommer att ta ett eller många år innan korall och fiskliv återhämtar sig efter denna ovälkomna cocktail.

Det blir tufft för ALLA kategorier efter att denna katastrof är över. Ännu skönjer vi inte slutet på eländet. Allt måste byggas upp på nytt till kostnader av miljarder dollars. En katastrof av denna omfattning har aldrig tidigare skett i en modernt uppbyggd samfällighet av Queenslands storlek i Australien, the land of extremes…

Vi bor i ett hus på en höjd och avrinningen brukar vara perfekt. Men i dag har även vi drabbats av en ringa översvämning i lägst liggande byggnation, som omfattar terrass, garage och gäststuga där jag nu sitter vid computern med fötterna plaskande i vatten. Det har just dråsat ner 20 cm blöta på en timme! Dräneringsrör och marken är övermättad eller rättare sagt överfylld och klarar ingen påspädning. Jag skall nu ut och skyffla iväg vatten över en liten förhöjning. Precis så får ni göra, fast med snö i dessa dagar.

Men först ska jag rädda en förvirrad grön kvackande groda som helt mist orienteringen fångad inom fyra väggar. Jag är glad så länge jag slipper en giftig brownsnake slingrande kring benen…

God fortsättning på 2011 från ett dyblött Brisbane och

Ulf Hjertquist

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Jonny

    Tja, det verkar ju vara en allmänt vedertagen sanning att Powells ordval och hårda angrepp på den förda politiken och dess konsekvenser medförde att “ett lock lades på debatten”.

    The head of the Commission for Equalities and Human Rights [Trevor Phillips] will tell an audience at the Midland Hotel in Birmingham that Powell’s speech “paralysed” the debate on immigration and made it virtually impossible for Britain to have a proper policy on it for nearly half a century.
    h t t p://www.telegraph.co.uk/news/uknews/1896129/Enoch-Powell-paralysed-imm igration-debate.html

    Mr Cameron said last year that Mr Powell’s speech made it “much more difficult” to have a sensible debate about immigration. He ordered Nigel Hastilow, A Tory parliamentary candidate for Halesowen and Rowley Regis, to retract a statement that Mr Powell was right on immigration. Mr Hastilow resigned instead.
    h t t p://www.independent.co.uk/news/uk/politics/hannan-finds-praise-for-eno ch-powell-1777734.html

    Jag tror nog dock att det hela har djupare rötter än så…

    The purpose of the most controversial essay, ‘Churchill, Race and the ‘Magpie Society”, is not to show that Churchill was a racist – he talked casually of ‘niggers’ and ‘blackamoors’ – but to ask why, given his robustly Victorian attitude to race, his government made no move to limit immigration from the black Commonwealth, even though opinion polls provided unequivocal evidence of its unpopularity. The answer appears to lie in a mixture of liberal guilt, a desire not to antagonise the New Commonwealth (it enhanced Britain’s claims to Great Power status) and sheer fatigue among the Tory grandees. Shortly before he retired, Churchill told Ian Gilmour: ‘I think it (immigration) is the most important subject facing this country, but I cannot get any of my ministers to take any notice.’ The wartime leader would not have tolerated such laxness.
    h t t p://www.independent.co.uk/arts-entertainment/book-review–how-winnie-be gat-maggie-eminent-churchillians–andrew-roberts-weidenfeld-and-nicolso n-pounds-20-1382035.html

  • Jonny

    Stängdes debatten redan 1966?

    “It was rather a largely informal process in which both parties saw it in their own interest to keep immigration and race out of party politics. Although it is difficult to date broad attitudinal shifts in party politics precisely, the foundations of the bipartisan consensus were in place by 1966 election. The consensus would suffer a great deal of strain in the coming years: Margaret Thatcher fleetingly attempted to make immigration a political issue after assuming the Conservative leadership, and a number of lesser politicians – notably Norman Tebbit and Kenneth Baker – have sought a few political points through attacks on black and Asian Britons and on Labour’s laxity on immigration. Yet, despite these efforts, the bipartisan consensus survived, and in the late 1990s Britain is unique in Europe in that it is a country with no significant far-right party and in which immigration plays no significant role in national elections. Indeed, one of the remarkable aspects of the Thatcher years was that a government that was bent on deriding and sweeping away all vestiges of consensus politics left the bipartisan approach to immigration, race, and multiculturalism largely untouched.

    Bipartisanship originated in a deft policy linkage orchestrated by Labour, and above all its maligned Home Secretary Frank Soskice. The goal of the strategy was to make the maintenance and extension of immigration controls more acceptable by linking these with positive measures for integrating migrants. Migration controls were necessary because past migration had locked the UK, by 1964, into substantial future migration: the inevitability of family reunification meant that migration, even if the borders were entirely closed, would continue at around 30,000 per year. Positive measures were necessary because the 1964 campaign had made it abundantly clear that racism existed and threatened to destabilize British politics. Both immigration restrictions and anti-discrimination measures had independent arguments in favour of them. It was Soskice’s contribution to link them together in a coherent framework, and to use this as an offer to the Conservatives to take immigration and race out of party politics.

    The enactment of anti-discriminatory legislation refracted the liberal thrust of government policy, which had supported open borders before 1962, towards race relations policy. The 1965 Race Relations Act, and related measures announced in a White Paper of that year, provided the institutional basis for official measures against racism and in favour of integration. Liberal activists and sympathetic politicians, who before 1962 would have sought to maintain an open door to the Commonwealth, sought in the 1960s and 1970s to secure the consolidation and extension of this legislative framework. The 1965 Act was followed by substantial extensions in 1968 and 1976; both became part of the bipartisan framework. Although, as evidence of the strange bedfellows encouraged by politics, the far left and the far right continue to attack the laws as ineffective, they enjoy broad support, and even a measure of official pride, in contemporary Britain.”

    ______________________________________________________________________ ___________
    Randall Hansen, “Citizenship and immigration in Post-War Britain: the institutional origins of a multicultural nation”, Oxford University Press: 2000, s. 128-9.

  • Victor

    I søgte for et par dage siden efter dybdeborende svenske journalister. Her er en historie til, som de burde undersøge:

    En somalisk kvinde er netop blevet idømt fire års fængsel ved retten i London. Anklagen lød på massiv socialsvindel..i England!

    Ifølge artiklen scorede hun nemlig også bistand i Sverige – samtidig med at hun fik penge i England….

    http://www.dailymail.co.uk/news/article-1347297/The-land-easy-money-Ho w-Somali-woman-lied-claim-asylum-250-000-benefit-handouts-described-Br itain.html#

  • JensH

    Angående ‘Land of easy money”:

    “And she somehow managed to continue claiming benefits in Sweden for three years after leaving”.

    det siger vist alt om den lenfældighed de vestlige myndigheder efterhånden omgåes deres skatteyders penge.

    • Morten – – –

      Du kan også trygt regne med, at der – udover lemfældighed – også er tale om frygt. Bedst “ikke at have set noget”, hvis man kan slippe afsted med det. De mennesker, der kontrollerer muslimers svindel, skal have særlige, personlige egenskaber, så vi er selvsagt presset på ressourcerne. Det er de færreste i det offentlige system, der har mod på den slags konfrontationer. De orker det simpelthen ikke, for det er på præstationsniveau for dem, hver evig eneste gang, der skal interveneres.

      Det siger noget, at selv politiet har kapituleret over for deres opgave.

      – – –

      • Jens A

        Jeg tror, at det der med frygt og kapitulation er meget rammende. I det område, hvor jeg bor ( hører ikke til de mest “kulturberigede” områder), er der indenfor de sidste 3 – 4 år, to kvindelige kommunale sagsbehandlere, der er blevet myrdet af indvandrede muslimer. Trusler om vold er så hyppige, at det kun undtagelsvis kommer til offentlighedens kendskab, og mange (alle?) socialforvaltningskontorer er blevet ombygget, så der er en flugtvej for personalet. Det ville være underligt, hvis ikke nogle sagsbehandlere, af ideologiske årsager eller for at undgå problemer, så vidt muligt, giver muslimerne det de forlanger.
        Det burde anses for en forbrydelse at sætte (vantro) kvinder til at administrere en myndighed overfor muslimske mænd.

  • Historyman

    I forbindelse med oversvømmelsen i Australien, har jeg gjort mig nogle tanker.

    Hvorfor er der ingen tale om dansk nødhjælp, eller landsindsamlinger til fordel for de arme australiere. Det var ligeledes tilfældet med Katrina katastrofen i New Orleans i USA, der var heller ikke landsindsamlinger eller støtte koncerter. Hvor er alle “kunsterne”, alle “humanisterne”, alle “de gode” henne?

    Hvorfor hjælper vi kun, når det er “unga-bunga” lande, hvor intet virker i forvejen eller, at nødhjælpen med en stor sandsynlighed tabes på gulvet og/eller går til i korruption. Hvorfor indsynges der ikke støtte plader med “Giv en hånd til Aus- tra- lien”. Hvor er Nanna og Peter A.G. henne!

    Kunne det være at alle de støtte organisationer ; Danskflygtninge hjælp, Folkekirkens Nødhjælp, Røde Kors, DANIDA, m.f. er fokuseret på ulande og kun ulande.Og at disse organisationer, som er ideologisk set, er de helt store selvflegelantiske, vesthadende, 3 – verdens utopisocialisme forkæmpere,ikke gider hjælp hvide vestlig mennesker. For i deres racefikserede hjerner er vestlige mennesker selv ude om det. Det er jo klima forandringernes skyld, – kapitalismens skyld, – det intensive landbrug skyld, o.s.v. og o.s.v. Ha – Ha – Ha – I kan jo bare lære at svømme!

    Her kan de jo ikke tage ned og “kordinere” nødhjælpen, som de så ofte fremhæver vigtigheden af i krise situationer. I vestlige lande kan man sagtens, uden en universitets uddannet “Master of Disaster”- koordinator. Derfor ingen hjælp til disse industrialiserede lande, for de kan jo selv. Nødhjælps industrien førstemænd og 3 verdens afladshandel organisationerne, ved nok hvem de nødlidende er!

    Det er det der slår mig, er at vi danskere har alt at være taknemlige overfor, såvel Australien, som USA, som har kæmpet og lid i to verdenskrige hvor vi sad og fes den af. Og ikke mindst når man tager i betragtning at Australien har givet os danskere en så smuk og vidunderlig kronprinsesse som Mary, har vist sig at være. Hun har opfyldt vores vildeste ønsker, om den dejligste nationale svigerdatter, som vi nogensinde kunne have haft. Vi (danskere) burde være de første til at tilbyde hjælp og penge til dette storslåede og generøse land.

    mvh.
    Historyman

  • Morten – – –

    “Ironically, but in a step typical of the double standards of such sexual predators, Saddique tried to stop her wearing low tops.”

    Double standards ? Der er da en fuldstændigt sammenhængende logik i at forsøge at skærme den af, hvis seksualitet man vil bemægtige sig. Islam betyder underkastelse, og det er naturligvis det, muslimerne, det drejer sig om, ønsker sig af deres forhutlede slaver. Man skulle tro, at skribenten bevidstløst forbinder den islamiske tro med fromhed i kristen forstand. Jeg har aldrig nogensinde set den slags fromhed fra den kant. Det har skribenten formentlig heller aldrig. – Fejlen ligger inde i hans hovede, og den kan rettes ved, at han ser.

    Verden er fuld af mennesker, der bruger “den indvendige side af hovedet” (forfattere, akademikere, opinionsdannere, m. fl.), men aldrig øjnene. Det her problem har altid været synligt. Altid. Men, der er mennesker, der ikke altid har set. Antallet af dem er bare blevet lidt mindre i denne her sag, og det er det virkeligt nye i udviklingen.

    – – –

  • Ole Burde

    Enoch Powel gjorde sit bedste ;men desvaerre var det ikke nok. Han var meget taet paa HELT ALENE at frelse England fra resten af politikernes taabelighed .
    Hvis han ikke havde eksisteret , ville det ikke paa nogen maade have begraenset immigrationen eller gjort det nemmere for nogen fiktive “andre” at begraense den . At tro paa at han paa en eller anden maade har del i skylden for den nuvaerende situation , er det samme som gradvist at overgive sig til antitesen til enhver form for sandhed og personlig vaerdighed.
    Enoch Powel var den sidste britiske “statsmand” af den slags , som i fortiden altid paa miraculoes maade dukkede op paa det rette sted og tidspunkt for at redde situationen .
    Fra Henry d.5 over Francis Drake til Marlborough og Churchill , de var der altid , naar nationen havde brug for dem….
    Det var Enoch Powel ogsaa , men NATIONEN valgte at skrotte ham .
    Den enste maade at forstaa det paa er at storbritannien er ophoert med at eksistere .
    Maaske den dag en gigantisk statue af Enoch Powel bliver rejst paa Trafalgar Square ,vil der vaere haab for at Englands stolte historie vil have en fortsaettelse..

  • Morten – – –

    Jeg er også nødt til at sige: Glistrup forpurrede ikke med sine forcerede, overspændte udtalelser, den åbne debat. Ingenlunde.

    Det forholder sig snarere sådan, at når datidens debattører lød forcerede, så var det fordi de ikke kunne administrere at skulle, netop, forcere så store hindringer, som man lagde dem i vejen. At træde ud af geleddet appellerede med rette til en dyb, indre angst for fuldstændig, social isolation og – også fysisk – sårbarhed. Det var jo derfor så få vovede at tænke selv! Hvis der havde været mange andre stemmer i debatten, end de skrupskøre neurotikere (som undertegnede), der ikke kunne holde kæft, så ville Glistrup knapt blive hørt.

    Hvis man skal påvise, at Glistrup hindrede den fri debat, så må man kunne opvise eksempler på personer, der argumenterede afbalanceret, men blot overdøvedes af f. eks. Glistrup. Og dem fandtes der ikke rigtigt nogen af, før måske Ole Hasselbalch, der jo heller ikke fik et ben til jorden.

    Trykket på os den gang, i 1980’erne, var så stort, at vi var i en paroksystisk, sprutrasende tilstand, ganske som vi kender det fra nogle af nutidens kommentar-skribenter, titnok af den slags, der nyligt har “set lyset”. – Og hvad dem angår, er det i øvrigt værd at bemærke, at deres dårlige kommunikation ikke er i stand til at lukke den fri debat ned, men kun hæmme vores sides argumentation.

    Det er hårdt at blive effektivt ekskluderet og brændemærket som “fordomsfuld” og “intolerant” af de fordomsfulde og intolerante, og det kan få det til at slå klik for mangen en.

    Man kan sige, at det affødte megen vanvittig tale. Men man kan også sige, at det affødte megen vanvittig tien.

    – – –

    • “Trykket på os den gang, i 1980′erne, var så stort, at vi var i en paroksystisk, sprutrasende tilstand, ganske som vi kender det fra nogle af nutidens kommentar-skribenter, titnok af den slags, der nyligt har “set lyset””.

      Jeg må jo nok tilstå at dette rammer mig temmelig præcist, selv om “nylig” heldigvis kun passer delvist på mig. Jeg kan sætte temmelig præcis kronologi på de ydre omstændigheder der affødte forskellige skred: Rushdiesagen i begyndelsen af 1989 var den første øjenåbner der fik mig til at erkende at alt dette med terrorister og Mellemøsten også havde relevans for os her i Europa, og at vi selv var direkte truede på vores demokrati. Jeg styrtede ud og købte bogen i trods over at nogen ville forhindre mig i at læse den.

      Alligevel skulle jeg helt frem til post-Motoon i 2006 før jeg mistede illusionerne om ‘almindelige muslimer’ kontra ‘islamister’. Det var noget af en opvågnen at læse på Jihad Watch at der ikke fandtes en moderat islam, og at det var dette perspektiv der var det relevante.

      Kunne jeg omgøre hvad jeg gjorde, ville jeg stemme på FRP som det eneste alternativ til 1983-slænget, landsbytosser eller ej.

  • Nomo

    Man kan på dansk læse en del om Enoch Powell her:

    http://www.berlingske.dk/din-mening/beretningen-om-enoch-powell

  • Vivi Andersen

    MORTEN kl 16:10

    Du har givetvis ret i din opfattelse.

    Som offentlig ansat er det klogest at følge hvad ledelsen siger og gør – og den er altid politisk korrekt.

    Enok Powells og Glistrups skæbner fortæller, hvad der kan overgå folk der ikke holder kæft og følger PC.

    Dengang med Glistrup var vi i familien enige i, at han bar sig taktisk uklog ad – men vi, befolkningen var alt for inaktive.

    Måske forstod eller fornemmede flertallet ikke hvad der var på vej ?

    I dag får vi som “fortjent” og intet synes at have ændret sig hos os : vi er stadig lige slatne, nu overfor den islamisering der foregår !

    Vi retter pænt ind efter hvad the topdogs i EU fortæller os vi skal gøre.

    Og der synes ingen ende på vores villighed til at rette ind – også selvom det betyder, at vi ødelægger Danmark og vi selv som folk bliver dhimmiserede.

    Enoch og Glistrup fik ret – og vi, befolkningerne betaler prisen for vores laissez faire måder at forholde os til vores egen eksistens på: vi bliver støt og roligt gjort til dhimmier i eget land under det islamiske Herrerfolk.

    For dem er det ikke mængden det kommer an på – det er deres villighed til dagligt at intimidere, at udøve vold, død og undertrykkelse af de europæiske landes oprindelige befolkninger SAMT vores egne lederes parathed til at bøje sig for disse Allahs Soldaters adfærd og krav.

  • Vivi Andersen

    LDPC 15.jan.11 kl. 18:19

    Det væsentligste er, at du fik øjnene op for hvad det er der foregik og foregår !

    Men jeg indrømmer gerne, at jeg fik adskillige sure stunder dengang v.h.a. min egen umanerlige trang til at kæfte op og elendige situations fornemmelse : jeg var omgivet af folk med samme holdninger som du dengang havde.

    Og det kostede virkelige både verbale “øretæver”, som isolation i forskellige grader !

    Havde jeg ikke været den stædige hest jeg er, havde jeg ikke stået distancen.

    Når jeg i dag ved et tilfælde rende ind i tidligere studerende, eller undervisere, så har jeg ikke en eneste gang oplevet at vedkommende ikke har ændret opfattelsen de havde dengang !

    Det er som om at mange af os enten selv skal have oplevet hvad den islamiske berigelse går ud på eller at nogen i vores familie eller omgangskreds har fået denne at mærke FØR vi begynder at kigge rundt på den foreliggende litteratur eller internettet.

    Og ja, det må være noget af en oplevelse at læse Jihad Watch + de mange andre rigtig gode blogs, der udføre et mega stort stykke arbejde for at informere befolkningerne rundt omkring.

    Ingen kan vist i dag undskylde sig med, at ” det vidste vi ikke ” – eller ?

    Medmindre man altså ikke går på biblioteket – kigger ind hos en boglade – ikke har en computer med internet adgang = bor ude i Lars Tyndskids 7. kartoffelrække hvortil der ikke er trukket kabler !

  • Jonny

    Skillnaden mellan Enoch Powell och Margaret Thatcher:

    “Mrs Thatcher came only twice, once as prime minister. That was the occasion for a notable non-meeting of minds. Edward Norman (then Dean of Peterhouse) had attempted to mount a Christian argument for nuclear weapons. The discussion moved on to ‘Western values’. Mrs Thatcher said (in effect) that Norman had shown that the Bomb was necessary for the defence of our values. Powell: ‘No, we do not fight for values. I would fight for this country even if it had a communist government.’ Thatcher (it was just before the Argentinian invasion of the Falklands): ‘Nonsense, Enoch. If I send British troops abroad, it will be to defend our values.’ ‘No, Prime Minister, values exist in a transcendental realm, beyond space and time. They can neither be fought for, nor destroyed.’ Mrs Thatcher looked utterly baffled. She had just been presented with the difference between Toryism and American Republicanism. (Mr Blair would have been equally baffled.)”

    The revival of Tory philosophy
    Casey, John
    The Spectator, Mar 17, 2007
    h t t p://www.spectator.co.uk/essays/all/28511/part_2/the-revival-of-tory-ph ilosophy.thtml

  • Precis som Historyman nämner, var håller alla do-gooders och pladder-humanister hus nu? Var är Sting, Bob Geldof och Bono nu? Fram med Live Aid Australia galornu för fanken!!

  • Pingback: I dag forlader Cameron multikulturen « Snaphanen()

  • Pingback: »Rivers of Blood« « Snaphanen()

  • Pingback: Enoch Powell: Odd Man Out, 1995 « Snaphanen()