Christian Tybring-Gjedde lever med voldsalarm på grunn av trusler og sjikane etter 22. juli. Etter kronikken “Søppelmennesker” i Dagbladet rant begeret over for lederen i Oslo FrP. Christian Tybring-Gjedde syk av trusler

Det burde have kunnet forudses og endda forebygges, men al snak om det, er historie nu. Først skaber man et labilt, multikonkliktuelt samfund, så sker der én eller flere begivenheder, der hæver sig i rædsel over “hverdagsforbrydelserne” og bringer sindene til kogepunktet, og pludselig har man et land, hvor flere og flere skal kigge sig over skulderen for trusler på deres liv, og en dag kan alle være blevet ufrivillige gidsler for den nye samfundstilstand. Var det så svært at forudse? Det er det Norge, jeg har haft tæt inde på livet i nu fire måneder og to uger, skønt sandsynligheden talte for, at Sverige langt tidligere ville blive suget ned i den helvedescentrifuge., Into the unknown.

Noget ukontrollabelt foregår med Norge. Det er selvfølgelig særlig ilde, det rammer folkevalgte, men de norske tilstande rammer alle mulige andre. Lad os minde om, at Bruce Bawer ikke vil vende tilbage til Norge fra USA på grund af pressekampagnen efter 22.7. Om at Aftenposten afbildede forfatteren Peder Jensen (Fjordman) i selskab med Vidkun Quisling, Breivik og flere nynazister og dømte mordere på et opslag den 30 juli 2011. “Hold op, det er farligt!” siger Tybring-Gjeddes kone i interviewet. Kan Norge blot vælge at “holde op”, eller kører stærkere, irrationelle kræfter allerede begivenhedernes gang ? Det sidste lader til at være tilfældet. Norge opfører sig ikke, som Stoltenberg formanede i sin berømte, forsonende tale, der handlede om “at bygge op, ikke rive ned, om at samle, ikke at sprede.” Norge – og her menes i høj grad pressen – spiller Breiviks spil, og mere end den aner. “En tid til krig”. Indvandringen og Breivik skadede Norge, men ikke så meget, at andreulykkesfugle ikke kan gøre det hele meget værre:

Breiviks forsvarer vil indkalde Rustad og Fjordman som vidner

Det var ikke ganske uventet, at den idé kunne strejfe en forsvarer, men der er ingen anden grund at se, end at de begge ud af hundreder af citerede, er så uheldige at være nordmænd. Rustad og Fjordman er særdeles grundigt undersøgt og afhørt af norsk politi for længe siden, og de er “skrevet ud af sagen” af politiet. Forsvaret lige så gerne kalde Daniel Pipes, Ibn Warraq, Bat Ye’ or, Lars Hedegaard, Robert Spencer, Ned fra Gates of Vienna eller Geert Wilders, siden Lippestad nu åbenbart tror, at politiske intellektuelle kan kaste lys ind i et angiveligt formørket sind. Det er selvfølgelig heller ikke en utænkelig mistanke, at advokat Lippestad forestiller sig, der skal foregå en eller anden ikke-juridisk form for skyldoverførsel fra hans klient til de to berørte vidner, der vil gøre det meget lidt fristende for nogen, at blive indkaldt som vidne i en i forvejen høj-betændt sag.

Den andre hendelsen ikveld var at VGs Lars Glomnes ringte. Han hadde snakket med Geir Lippestad som hadde sagt at han ville innkalle undertegnede og Fjordman som vitner i rettssaken for å belyse hvordan ABB var blitt påvirket. Det ville VG ha en kommentar til. De fikk ingen. VG har ved flere anledninger vist at de kun er interessert i å fremstille Document.no i et mest mulig negativt lys…..Men vi kan kommunisere direkte til Lippestad: Document.no stiller gjerne opp for Lippestad for å kaste lys over de tankene hans klient har beskjeftiget seg med og tatt til seg på sin måte. Hans Rustad: Det tar aldri slutt

“Du har et ansvar når du uttrykker deg på ekstrem måte”

“Breiviks forsvarer mener ingen skal kunne «gjemme seg bak» ordene…

Det er først til morgen kl 07, hvor man nu kan læse i VG ´s artikel online, hvad Breiviks forsvarer nærmere har tænkt sig, at gulvet for alvor begynder at gynge under én. Man behøver ikke være jurist, for at blive svimmel nu. Har han virkelig tænkt dette igennem? Læs nøje Lippestads ord, for dette kunne være ouverturen til en politisk/politiserende retssag, hvor én persons skyld, skal smøres ud over et kollektiv af andre, måske endda kun over to tilfældigt udvalgte. Skal anklageren eller forsvarer f.eks også til at kalde politikere ansvarlige for masseindvandringen til Norge ind? Skal Brundtland og Stoltenberg fortælle om, hvordan Arbejderpartiets politik gennem fire årtier har kunnet påvirke forstyrrede, voldparate mennesker? Næppe, advokat Lippestad er organiseret socialdemokrat, næstformand og bestyrelsesmedlem i Nordstrand Arbeiderpartilag.

Skal en domstol nu tage stilling til, hvilke fuldt lovlige ytringer, der er så “ekstreme”, at de muligvis kan påvirke psykisk syge, også selvom disse hellere vil erklæres raske ligesom ABB? Og hvorfor netop disse to nordmænd, hvorfor ikke hundreder af andre, som Breivik påstår at have læst?

NU tegner der sig en parodi på en retssag, – i Danmark bedre kendt som “et juridisk galehus” – der kan spinne ud af kontrol, en handling af Lippestad, som hele Norge kan komme til at fortryde meget bittert engang. Bare for at begynde: Hvordan kan man f.eks. være undersøgt, afhørt og grundigt frikendt for enhver medskyld, ikke sigtet for noget, skrevet ud af sagen, og samtidigt skulle “stå til ansvar og ikke dække sig bag sine ord”, som forsvareren udtrykker det? En norsk domstol skal altså stemple dem med et moralsk/politisk ansvar for at have været citeret af en antagelig alvorligt sindssyg ABB? Anderledes kan Lippestads udtalelser dårligt tolkes, her er retsstaten i skred imod mod rent vås, vilkårlighed og politisk forfølgelse. Presse og politikere har allerede fået Breivik sagen til at ligne en politisk folkedomstol, og Breiviks advokat stemmer gladeligt i koret.

Her kunne Breivik yderligere endelig få den politiske platform, han hele tiden har ønsket sig, men så at sige serveret på et sølvfad af den norske stat, og leveret af højt begavede og belæste intellektuelle, noget han selv aldrig selv ville komme i nærheden af at kunne præstere offentligt, nemlig: en konsistent, underbygget, norsk islam- og indvandringskritik, og med verdenspressen som tilhørere. Det politiske venstre i Norge bør begynde at gyse over fantasten Lippestad allerede her, og så er der endda mange andre sideeffekter, der ikke kan foruddiskonteres. Ville de to vidner i givet fald overhovedet sige andet end “ja”, “nej” og “ved ikke,” hvis han endelig fik dem i tale? Og hvordan kan han tro det, men denne offentlige invitation, som er en række alvorlige anklager? Eller vil de to tværtimod møde op for at gribe lejligheden til at strippe Lippestad for enhver troværdighed overfor rullende kameras?

 Tror han endvidere at han kan få to besindige skribenter til at se ud, så de overbeviser en domstol om, at de har radikaliseret Norges gennem tiderne mest radikale voldsforbryder? Det er juridisk og politisk hasard, og kan Lippestad ikke selv se det, må man håbe der til den tid er så fornuftig en dommer, at han nægter ham at føre vidner, der kan få sagen til at udarte til et cirkus, med Breivik som domptør og Lippestad som dårekistekandidatens manegehest. Til Dagbladet sier Lippestad:

– Vi har selvsagt ytringsfrihet, men de som kommer med feilinformasjon som er med på å skape farlige situasjoner, må faktisk ta et ansvar. Det ansvaret de har vil vi bruke mye tid på å belyse fram mot hovedforhandlingen.

Den ansvarsfraskrivelsen de tar, ved å ta avstand fra handlingen, men ikke et oppgjør med at de har gitt et skjevt faktagrunnlag, at de – bruker skremselspropaganda og hatretorikk

Konklusjonen til rettspsykiaterne, som gjorde Anders Behring Breivik paranoid schizofren, innebærer at Lippestad vil føre de han mener var med på å radikalisere klienten som vitner under rettssaken. Han peker spesielt på Peder Nøstvold Jensen, kjent som Fjordman på nettet, og Hans Rustad, som er redaktør for nettstedet Document.no.- Det er for lett å stikke hendene i været og si at jeg ikke ante at noen kunne tenke seg å gjøre som Anders Behring Breivik. Du har et ansvar når du uttrykker deg på ekstrem måte, påpeker han [..]

Forsvareren er klar på at han vil stevne flere av de som har påvirket Breivik til rettssaken. Der må de forklare hva de har skrevet og hvorfor. Lippestad vil også spørre om de kan føre bevis for sine påstander på nettet.- Jeg ønsker at retten skal få vite hvordan Breivik har blitt påvirket, sier Lippestad.

Hans Rustad uttalte nylig til Klassekampen at han reagerer på at det gjøres koblinger mellom ord og handlinger. Breiviks forsvarer mener ingen skal kunne «gjemme seg bak» ordene. – Det er faktisk noen der ute som ikke forstår hva som er sant og hva som ikke er sant. Hva man kan gjøre og ikke gjøre. Det må de ta ansvar for når de uttrykker seg som de gjør, sier Lippestad. Stevner islamkritikere som forsvarervitne.Lippestad: Du har et ansvar når du uttrykker deg på ekstrem måte – Vil stevne «Fjordman» som vitne.Nettdebattanter har ansvar for terroren. (nærlæs disse artikler!)

“Fejlinformation?” “Skæv faktainformation?” “Hadretorik” Nu er advokaten er også politolog, historiker og islamolog? Har han læst det, han taler om? Nu er det, man begynder at frygte, at megalomani er smitsomt, også fra fængslede til deres forsvarer. Vidnerne skal altså ikke indkaldes for om muligt at belyse Breiviks kaos, men for at fremvises som “fejlinformatører,” der skal “føre bevis for deres (forkerte) påstande.” Der var engang, nogle folk blev  jurister – ikke for at praktisere det – men for at bevise for sig selv og andre, at de kunne tænke stringent. Det her er svært at få hoved og hale på. Enten har Lippestad “ikke alle heste hjemme”, som svenskerne som malende siger, eller også skal man til at tænke i baner, man helst ville være fri for: Lippestad is a member of the Norwegian Labour Party, and has been deputy chair of its Nordstrand local chapter.He is chairman of Youth For Understanding in Norway. Går han ligefrem rundt med en AP-minister i maven?

En anden af tidens ivrigste, politiske hovedjægere, Øjvind Strømmen, har en tillidspost i Miljøpartiet De Grønne. Hvad er der at vinde for ham, på Norges og retsstatens bekostning? Karrierer skabes og ødelægges i Breiviks kølvand, så hvem ved?

Lippestad er med sine rystende, partiske udtalelser om Rustad og Jensens skyld, selv medvirkende til at man må regne ham til sagens politisk angrebne og berørte, og derfor fremstår med et klart habilitetsproblem overfor dem. Breivik er et offer, for noget Lippestad regner for et højere mål at gå efter – den artikulerede, legitime, uvoldelige, politiske kritik, han ikke kan lide, men heller ikke kan matche intellektuelt. Men så har han jo juraens gummielastikker, der dog kan ramme ham selv og Norge med en rekyl, han ikke virker til at have fantasi til. Breivik fremstår m.a.o. som Lippestad og kompagnis redskab og nyttige idiot. Rustad og Jensen bør ikke vise sig i den domstol, uden en egen advokat.

Det er imponerende, at Fjordman nedlader sig til at forsvare sig overfor denne blanding af trusler og intellektuelt humbug: Fjordman avviser ansvar for terrorangrepet

(I artiklen Verteidiger Lippestad – eine seltsame Wahl – Lippestad, et mærkeligt valg, kan man læse, at Breivik selv skulle have valgt Lippestad, der lejlighedsvis har udført opgaver for regeringen, men ellers er specialiseret i selskabs, ejendomsret og økonomisk kriminalitet, og næsten ikke har haft almindelige kriminalsager. Muligvis har Breivik valgt ham, fordi han i 2002 forsvarede Benjamin Hermansens racistiske morder. Det står hen i det uvisse.)

Man kan mene, alt dette er grove beskyldninger imod advokat Lippestad, men vi har filet til og sørget for, at de hverken er værre eller bedre, grover eller blidere, end advokatens egne offentlige politisk-juridiske udtalelser. Det står altså uafgjort, det er fair play, og det er mere end Rustad og Jensen får i norsk offentlighed.