Weekendavisen interviewer Karem Ameer, der sad fire år i fængsel. Han var (er) kæreste med Aliaa Magda Elmahdy, den nøgne blogger jeg skrev om for et års tid siden. Også hun er nu jaget ud af landet:

»Majoriteten af egyptere ønsker, at der skal være plads til folk med forskellige meninger. Det var, hvad revolutionen handlede om. De tænker ikke som Det Muslimske Broderskab. De ønsker frihed. Men nu er det modsatte sket, og det er sket i demokratiets navn.«

Amer genoptog sine aktiviteter som blogger under revolutionen. Man kan mærke, at det for denne avantgarde af unge sekulære egyptere blev en winter of love, nogle vilde måneders hippiefrihed og beruset ungdomsoprør, som kulminerer, da Amers nye kæreste, Aliaa Magda Elmahdy, født 1991, poserer på sin Facebook-side kun iført strømpebånd, røde sko og en rød sløjfe i håret.

»Den nøgne blogger« er hun herefter blevet kaldt. Det siger sig selv, at den happening, som med Elmahdys ord var et »skrig mod et samfund af vold, racisme, sexisme, seksuel chikane og hykleri«, ikke blev modtaget lige godt i alle dele af det egyptiske samfund. Snart indløb dødstruslerne blandt de to millioner hits, hendes foto afstedkom. I dag bor hun i Sverige, hvor hun søger asyl.

Kareem Amer fastholder, at han ikke tilhører en mikroskopisk sekulær gruppe – mange egyptere tænker som ham. Men den nuværende situation er »rædselsfuld«, siger han. Amer bor ikke længere i sit fødeland, dødstruslerne fra salafistgrupper tikkede også hastigt ind hos ham. »Jeg er ikke optimist. Det Muslimske Broderskab ønsker, at Egypten bliver en islamisk stat. I 80 år har bevægelsen drømt om det her.« Broderskabet har ifølge Amer overtaget Mubaraks praksis med at lukke kritiske medier og forfølge opponenter. – “Broderskabets diskrete charme”, Weekendavisen 28.09.2012 (ikke online, få fat i avisen)

Se også: Når friheden er vigtigst, Kareem Amer, en bloggers ukuelighed

Simon Emil – den næstsidste skal blive den første

De allersidste er naturligvis hans gamle parti, R. Jeg kan huske for ti år siden, hvor jeg og ligesindede debatterede med den dengang Radikale Simon Emil Ammitzbøll om indvandring på Politiken debat. Det var inden den blev lukket for stueurenhed og vi måtte oprette blogs. Det var inden London, Madrid og M-krisen. Man kunne dynge ham til med økonomi og demografi i Malmø og Sverige, der kunne tjene som advarsel, og det prellede af ham som vand på en gås. Han var entreprenant, arrogant og ideologisk, som vårharer er, og virkeligheden kunne ikke være ham mere ligegyldig for så vidt som han kendte til den. At andre gjorde, imponerede ham ikke, han var medlem af en den rigtige klub. Det gælder endnu gælder for dem han efterlod i Det Radikale Venstre, Danmarks egentlige ånds-avantgarde af varm luft.

Simon Emil skred fra klubben, alle de pæne piger med de honette ambitioner blev i den, og de er der endnu. Der er to lag i de Radikale: Det højere eller aspirerende middelklasselag, skolelærer- og præstedøtresegmentet, samt de ‘humanistiske’, fuldstændige landsbysinker, – vore dages husmænd- og kvinder – og den underholdende kollision imellem dem, kan man studere løbende på Radikale.net. Die Berge so hoch, das Tal so tief.

Så dannede han selv et parti, hvis hovedformål var at sætte Dansk Folkeparti uden for indflydelse, og som selvsagt fik en gevaldig eksponering i svenske medier af samme grund. Så gik der fem år igen, og nu siger han sandelig det samme, som Søren Krarup sagde for 30 år siden: Flygtningekonventionen må opsiges eller genforhandles. Hvis han fortsætter sådan, ender han med at have retableringen af Kalmarunionen på programmet. Nu får Simon Emil ingen dækning i Sverige. Ros til Liberal Alliance, som Uhrskov skriver, men hvorfor skal det tage et årti for avantgarden, bare at indhente den virkelighed, der gjaldt for 15 år siden?

De sidste skal blive de første og de første skal blive de sidste. Når historien skal skrives, bliver vi der var først dengang stadig de sidste, fordi kreditten for nye sandheder først indkasseres af dem, der lancerer dem når alle og enhver kan se, at de er indlysende. Det er på den måde, at derrière-garden går hen og bliver avantgarden i historiens øjne. Simon Emil er en vindbøjtel, han har sans for timing og vindretninger, men han er ikke dum, kun lidt sent udviklet. Jeg er ligeglad med kreditten, bare Simon Emil endelig kan se at komme til vaflerne.

Vi andre har ikke ladet tankerne hvile siden 2002: Vi tænker på, hvordan vores efterkommere skal overleve det etniske morads Simon Emil og hans forhenværende meningsfæller installerede, uden at det skal komme til en borgerkrig. Hvordan skal vores efterkommere slippe af med de 100.000 værste af deres import? De kommer til at forpeste mine efterkommeres liv og koste dem ufattelige milliardbeløb, døds- og voldsofre og gated communities. Dertil ankommer Simon Emil om ti-tyve år, da er han stadig kun midaldrende. Vi venter på ham, når han ankommer. Ammitzbøll er interviewet i Weekendavisen via Norge:

DK: Liberal Alliance til angrep på internasjonale asyl- og flyktningekonvensjoner

Det danske partiet Liberal Alliance har, som sine åndsfeller i Norge, vært kjent for sin liberale innstilling til innvandring under slagordet “åpne grenser, lukkede kasser”. Nå vil partiet stenge grensene for de fleste flyktninger og arbeide for en endring av internasjonale konvensjoner, skriver Arne Hardis i Weekendavisen. Det var aldri hensikten at folk som bare er fattige skulle få asyl, sier gruppeformann i LA, Simon Emil Ammitzbøll, som mener at dagens asyl- og flyktningepolitikk har utviklet seg til organisert menneskehandel og hovedsakelig er til fordel for fattigdomsflyktninger:

I næste uge fremlægger partiet et arbejdsprogram med en ny flygtningepolitik, som går direkte til angreb på de regler og konventioner, der gælder i dag. Ifølge det liberale parti skal flygtninge i langt højere grad hjælpes i nærområder, mens asyl skal reserveres forfulgte forfattere og dissidenter, som asylsystemet oprindelig var udtænkt til fordel for. »Vi kan se, at folk rask væk giver 50.000 kroner eller 150.000 eller endnu mere for at komme herop. Det kan jo undre, at de under den lange rejse på æselryg, med busser, færger, tog og fly ikke når at finde et sted, hvor de kan opbygge en tilværelse, før de rammer den danske grænse. Det kunne tyde på, at det snarere er de danske asylregler end de flygtendes faktiske flygtningestatus, der får dem til at påberåbe sig forfølgelse,« siger Simon Emil Ammitzbøll.

I forbindelse med regionale konflikter som Balkankrigene under Jugoslaviens opløsning giver det fin mening at overlade ansvaret til Europa og dermed også til Danmark. Men konflikter på Afrikas Horn, i Mellemøsten og Fjernøsten – da er det altså mere oplagt, at flygtningestrømmene håndteres mere lokalt. Over 90 procent af flygtningene håndteres i forvejen i lande, der støder op til de urolige områder. Det understreger blot min pointe, at det er de rigeste eller de heldigste, som kan købe sig adgang til et asylsystem som det danske. Ikke de forfulgte.«

– Så flygtninge lyver, når de påstår sig forfulgte. De er bare fattige?

»Altså, man kan sige, at med flygtninge er det lidt som med den danske velfærdsstat. Det er systemerne, der får folk til at opføre sig på en bestemt måde. Oprindelig var ideen med asylsystemet, at det skulle være for forfulgte forfattere og oppositionelle, men den grænse er blevet visket ud, så man i dag er nødt til at oprette fribyer og lignende for at være sikker på at tilgodese dem, der oprindelig var målgruppen for konventionerne.

»Det er en debat, der dukker mere og mere slagkraftigt op i alle vestlige lande, og den debat skal vi deltage i for at lave konventionerne om. Vi har reelt to veje at gå: Vi kan fortsætte med at give beskyttelse til folk, som ikke flygter fra andet end fattigdom. Så bryder det hele sammen på et tidspunkt. Eller vi kan prøve at ændre konventionerne. Jeg har forstået, at både Venstre og Dansk Folkeparti gerne vil tage den diskussion. Og det er da et godt sted at starte.«»Faktisk har jeg i årevis sagt, at er der én ting, Pia Kjærsgaard har ret i, så er det, at hele verden ikke kan bo i Danmark.«

– Det var ikke særlig fuldtonet.

»Der er ikke tvivl om, at Dansk Folkeparti og før dem Fremskridtspartiet har været med til at skabe basis for at finde andre løsninger i udlændingepolitikken. Jeg skylder ikke Dansk Folkeparti noget, vi var de første, der erklærede dem regeringsparate.«

Du står meget langt fra Ny Alliances nok er nok-retorik tilbage i maj 2007, hvor problemet var, hvad der flød ud af munden på Dansk Folkeparti, så at sige. Nu er problemet, hvor mange mennesker der flyder ind over grænserne.

»Jeg er kun glad, hvis folk ikke tænker på Gitte Seeberg og Naser Khader, når de hører om Liberal Alliance.«

DK: Liberal Alliance til angrep på internasjonale asyl- og flyktningekonvensjoner