8
sep
Seneste opdatering: 9/9-14 kl. 2246
14 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Der er meget Sverige i danske medier i dag. JP leder Sveriges valgDanske politikere bekymrede for flygtningestrøm til Sverige, Day Poulsen: Sverige har udmeldt sig fra Norden, En dag med… Det svenske kunstpoliti og Nu er Astrid Lindgren blevet for racistisk til svenskerne.

‘Revolutionær’ vil provokere dem, men måske er de kun revolutionære på grund af de beslutninger, de ikke tør tage. Måske er de revolutionære ved et uheld, af lutter angst, uvidenhed og ubeslutsomhed. Thomas Gür blev for tolv år siden spurgt af Weekendavisen i artiklen Velfærdsstatens fallit.: “Hvad tror du svenske politikere har tænkt sig med multikulturalismen?” Han svarede: “Jeg tror ikke, de har tænkt sig nogen ting.” Sveriges situation var allerede i 2002 temmelig prekær, som man kan se af Ulf Nilsons anmeldelse af bogen Exit Folkhemssverige, der måtte ud i en provinsavisen Sundsvalls Tidning for at blive trykt.

“Personligen tror jag att vi redan gått över stupet. Sverige är kört. Vi kommer att få det sämre, inte bättre. Det gäller inte minst den stora grupp som ibland kallas “40-talister”, ibland “68:or” och (av Per Nuder) “köttberget”. Eftersom medelåldern för pension i Sverige ligger just under 59 år har många i denna stora och dominanta generation redan lämnat arbetsmarknaden. Fler följer – i ett läge där arbetslösheten envist stiger och försöken att sopa den under mattan blir alltmer patetiska.”

I Radio 24-7 siger i dag Hanne Sander fra Lunds Universitet, at svenskerne er ligeglade med, hvad deres naboer siger, de orienterer sig imod store lande og organisationer som FN, med en majoritet af ikke-demokratier. Det har hun helt ret i, men hun glemmer at nævne, at den svenske elite skider lige så højt og flot på deres egen befolkning. Hvis Sander nævnte det, ville hun ikke mere være ansat på Lunds Universitet, men hun er jo dansker, så hun kan jo have en exit-strategy for sit eget karriereforløb.

Jeg har en gymnasiekammerat, der er professor i Lund, men da han googlede mig, var vi ikke gamle venner længere. Han er fra den svenske ambassade på Skt Annæ Plads, hvor vi drak svensk letøl i kælderen og hørte The Animals og Otis Redding og kurtiserede meget unge kvinder. Min hed Gitte, og den skønnes far hed Larsen og var bokser og boede på Vesterbro Torv på hjørnet af Gasværksvej. Jeg var vild med hende, men lad det hvile, det var i 1966. Jeg har fotograferet hende, men det er til en anden gang alle dem, man har elsket.

Professor Jerneck fik kors og bånd og stjerner på. Det spiller ingen rolle, men jeg iagttager den herskende klasses bevægelser. Hvilke hensyn har de revolutionære at tage? Åh, jo, de skal skaffe sig af med de karriereødelæggende og kompromitterende, det går universiteterne ud på. Det skal gå galt for et land, når universiteterne er befolket af bangebukse, og Riksdagen er befolket af knaptrykkere, der ikke tør tænke selv. Det er en parodi på demokrati, og det er opskiften på et nationalt selvmord. Det svenske selvmord, vi ser, skyldes alle de personer, der ikke tør sige, hvad de tænker.

Herovre hvor vi er ligegyldige for Riksdagen, kan vi jo bare rive Øresundsbroen ned eller mere realistisk, sætte militæret til at bevogte den. Der kommer alvorlig kriminalitet over den allerede, og det er ikke ‘långsökt’ at forestille sig terror også. Det har været et forkølet forsøg på svensk, muslimsk terror, der har kostet os mange millioner af kroner i rettergang og fængsling.

Sverige gør sig til et land, Europa må beskytte sig imod. I 1970’erne gav de ly for palæstinensiske terrorister hærgen, nu har de kurs mod at blive en egentlig “failed terrorstate” ved Danmarks østgrænse. Vi kan, som Søren Espersen skriver, ikke have nordiske særregler med et land, der ikke længere vil være nordisk og tilhøre den kristne, protestantiske kulturkreds.. Bekymringen strækker sig over hele det politiske spektrum, selvom svenske medier fremstiller det som en ren DF-bekymring. Det frie svenske åndsliv, som vittelig findes, har for længe siden evakueret sig til alternative medier.

I Sverige har de kulørte aviser indledt deres valgspurt, som de partisoldater, de er. Deres ‘journalistik’ fører mine tanker tilbage til mine forældres værnemagere og kollaboratører.

Erfaringen fra besættelsen af Norge og Danmark er, at små 5 % er aktive forræddere, endnu færre er modstandsfolk, men over 90 % skal ikke have noget klinket og ligger lavt. De kan yde en passiv modstand, ved at beskytte de modige få. Svensk presse er de 5 % forræddere, de er det nazistiske Dagbladet Fædrelandet, der end ikke overvejer at tage divergerende meninger ind i spalterne. De ser, på hvilken side af deres brød, smørret befinder sig og klapper hælene sammen. Kommer der nye  herrer, adlyder de dem.

Det er tyve år siden, svenskere skrev til mig, at Sveriges naboer burde være bekymrede. At danske politikere er bekymrede i en uges tid, viser bare at det politiske liv lever betragtligt parallelforskudt set i forhold til epokens brændende spørgsmål, og enhver historisk alvor forbigår deres opmærksomhed. Et andet eksempel på deres uopmærksomhed, er introduktionen af den revolutionære, politiske religion islam, vor tids stalinisme.

Det svenske højtillidssamfund, som forsvinder nu, kan ikke genskabes. Dets DNA er enestående og udviklet gennem århundreder. Det er som de svenske kantatreller og Karl Johanner, det kan ikke dyrkes kunstig, jeg mener, det vil forsvinde. Dette ene, sene valg, hvor dets forsvinden for første gang kommer ind på demokratiets dagsorden, kan ikke ændre noget ved det. Hvis SD får 15 % og det eventuelt udløser parlamentarisk krise og nyvalg, er det kun et lille bump på vej i skabelsen af Ny-Sverige.

Det er da glædeligt, at flere danskerne nu opdager, at der foregår en revolution i Sverige. 25 % af befolkningen er radikalt ændret, svenskere kommer til at udgøre et mindretal i Sverige, og det vil fortsætte indtil svenske politikeres ubehag ved at møde vælgerne, bliver større end ubehaget ved at fravige en oprindelig idé og 40 års retorik. Den dag er ikke lige om hjørnet, og når den er, er det for sent. Den politiske magt i Sverige, vil være overgået til nogle, der er alt andet end genus-aktivister og demokrater.

Derfor kalder jeg svenske politikere for revolutionære. Ligesom Adolf Hitler aldrig senere fraveg den oprindelige ideologi i Mein Kampf i 1925, selvom hans stædighed og dogmatisme skulle ende med at koste ham den militære sejr, fraviger svenske politikere ikke en én gang indgået plan, der i deres øjne vil skabe et bedre samfund. Der bliver ikke tale om improvisationer, efterhånden som slaget går frem. Vil det svenske folk ikke frelses af dem, er det fordi de endnu ikke har haft de samme gudommelige samfundsvisioner som dem. Hitler mente også, at Tyskand havde fortjent at gå under med ham, når det nu ikke var hans visioner værdigt.

Derfor kalder jeg Reinfeldt, Löfvén, Lööf, Björklund, Hägglund og Sjöstedt for revolutionære. Måske er de endda historiens første revolutionære, som ikke selv ved af det, og kalder sig noget andet. SD er Sveriges eneste konservative parti, konservativ i den mening, at man  tager virkeligheden til efterretning og ikke mener sig at have profetiske evner. Jeg er heller ikke profet, men jeg har kvalificerede skøn, hvilket er mere end de fleste danske politikere har.

Professor Arnstbergs kort over værdier i verden i blogindlægget Visst är vi olika! er en af måderne at illustrere på, at Sverige styrer imod en katastrofe. Andre er selvfølgelig kriminalstatistikken, PISA undersøgelserne, islams vækst i Sverige og de økonomiske statistikker.

Kortet viser også, at det protestantiske Europa, hvor alle fattigdomsflygtningene fra Middelhavet nu søger sig hen, er en undtagelse i verden hvad angår demokrati og social kapital.. Det er en diminutiv lomme, der har alt at miste og meget lidt at vinde ved at  lade resten af verden influere det. I Sverige er dette en racistisk påstand.

Forleden kaldt redaktør Ivar Arpi mig racist for det, og for påpegningen af gennemsnitsintelligens i verden. Jeg beklager meget, redaktør Arpi, men racismekortet bærer ingen vægt i Danmark, og du er en ond parodi på en borgerlig, men et meget godt selvportræt af den revolutionære, herskende, svenske klasse. Sveriges helte er sådanne som kommunisten Björn Afzelius og kommmunisten Stieg Larsson, som Christopher Hitchens skrev en dræbende karakteristik af. Hitchens kunne sagtens have skrevet om Arpi, hvis han ikke var død i mellemtiden.

Riksdagen er advaret igen og igen, men den vil ikke høre, og den svenske befolkning er i demokratisk koma, og jeg forventer ikke længere, de stopper deres revolutionære ledere. På søndag den 14, er bare endnu en dag i kalenderen over Sveriges forsvinden som nation.

Hvis jeg skal være ganske ærlig, overvejede jeg allerede ved forrige svenske valg at vende ryggen til Sverige sådan som Danmark gjorde siden 1658. Jeg tog 2010 valget med, og det havde visse varsler om en svensk fremtid, der dog er i en meget langsom fødsel. Mon ikke dette valg skal blive det sidste?

Et svensk Sverige kan efter mit bedste skøn ikke længere reddes, og jeg har efter mange år fortjent en ferie fra Sverige. Sverige er nu blot en advarsel til alle andre europæere. Velfærden er under afvikling, men demokratiet som styreform vil også forsvinde. Man kan vise, at demokratiet allerede lider svært i Sverige. Når Arnstberg og Sandelin ikke længere kan skrive i aviserne, eller holde et møde på et folkebibliotek i Gøteborg, når Dan Park fængsles, er Sverige på vej ned ad slisken mod totalitarisme. Sverige er ikke bare totalitært, det er et let offer for sharia, som er den personificerede totalitarisme.

Når jeg er i landet i dag, mere end 50 år efter jeg først kom der, er det som at møde en ungdomskærlighed, der trækker på gaden som narkoman. Jeg er ikke fristet til at følge hendes deroute i alle stadier. Jeg kan lige så lidt redde hendes liv, som jeg kan redde  en determineret alkoholikers. Hun fordi människa er hunkøn på svensk, og fordi jeg kalder Sverige et matriarkat. Svensk jämtstäldhet handler om kvindernes magt, og det er ikke nogen videre succes, efter hvad jeg kan vurdere. Også set fra svenske kvinders synspunkt. De er nu bange for at færdes ude alene i Ny- Sverige i det land, hvor Birger Jarl opfandt kvinnofrid i 1280.

Personer dør ligesom nationer og civillisationer, mere eller mindre frivilligt, og livet er heldigvis endnu andet end stupide politikere og suicidale europæere, men hvor længe endnu? Det nuværende og kommende Sverige vil være et højkonfliktsamfund.

Mange mord, voldtægter og politiske mord, og med al sandsynlighed vil de 2.8 mio. legale håndvåben i privat eje komme  i anvendelse. Sveriges mange  mord bliver hidtil overvejende begået med illegale våben. Sverige vil efter min bedste overbevisning være et land i borgerkrig i dette århundrede. Den svenske borgerkig er højst tænkeligt allerede uundgåelig, som en svensk officer skrev i 2008.

Sker det, som han skriver, gør det svenske politikere til historiske landsforræddere. De må håbe, at være døde til den tid, men ellers har Sverige jo en vis tradition for at ekspedere dem derhen. Hvad straffen er, får vi at se. Palmemordet var efter alt at dømme en intern, politisk affære, som var for smertelig for Sverige at erkende, og Lindh mordet var en serbisk nationalist, selvom Mijailo Mijailović blev arkiveret i al diskretion efter en ultrakort retssag, der erklærede  ham mere sindssyg, end han var.

Norge foretrak en rask Breivik, Sverige foretrak en utilregnelig Mijailovic, der er et politisk mønster at observere. Hvorfor Anna Lindh skulle dø, ved svenskerne stadig ikke, og hun skal også helst være et skelet i skabet. Sverige handler om morgenrøden og morgendagen, som for alle revolutionære. Sandheden om historien er ikke vigtig.

I Radio 24-7 havde Trier Mogensen inviteret Jalving og flere svenskere. Trier Mogensen har ligesom sin fhv. chefredaktør et falu-rødt hus i Sverige. Han hepper på Sverige når der er landskamp mellem Sverige og Danmark, fordi Zlatan spiller. Det er det kroniske niveau på Politiken. Tøger Seidenfaden havde ikke behøvet dø, for at bevare avisens idioti, Lars Trier Mogensen er der som stedfortræder.

Hvis der, Gud forbyde det, kommer et voldeligt opgør i Danmark, vil Politiken være Dagbladet Fædrelandet. De har ikke tænkt den tanke. At jeg tænker den, er i sig selv forargeligt og nærmest  strafbart. Man kan ikke skrive det i en pæn avis, så derfor skriver jeg det  her.

De personer, der i dag er dødstruede i Damark, vil sikkert iagttagte en udvidelse af målgruppen med glæde, og det er vel kun fair, at socialdemokrater, Radikale, folkesocialister og enhedlistemedlemmer heller ikke kan færdes på gaden uden PET-bevogtning.

Er Sverige ved at udvikle sig til et udemokratisk pseudo-Arabien eller står klippelandet snarere solidt fast som det sidste socialistiske Shangri-La? De rød-grønne står i hvert fald til at genvinde regeringsmagten ved valget på søndag. Hør direkte debat om de opsigtsvækkende forskelle mellem dansk og svensk politik med professor Hanne Sanders fra Lunds Universitet, ph. d. Jacob Christensen, som har været lektor på Umeå Universitet, og journalist Kristina Olsson. Dernæst duellerer Lars Trier Mogensen med Mikael Jalving, som har været vært på ‘Danmarks Röst’ på Radio24syv henover sommeren: Er det Danmark eller Sverige, som er ved at blive skørt? Til sidst debat om det ræverøde Skotlands løsrivelse fra det højborgerlige Storbritannien: Hør de tre eksperter – lektor Henrik Larsen, lektor Ole Helmersen og lektor Robert Thomsen – diskutere den nært forestående folkeafstemning i Skotland, som kan gøre landet ved Nordsøen til et nyt medlem af det nordiske samarbejde. Lars Trier Mogensen

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Crass Børsting

    Jeg forstår ikke helt hr. professor Arntbergs grafik. Hvordan og hvorfor kan der tegnes en fed rød pil fra nederste venstre til øverste højre hjørne?

    Nå, jeg må læse noget mere, inden vinteren kommer.

  • Ördög

    En betraktelse av Sverigekorrespondenten vid finländska Yles svenskspråkiga nyhetsredaktion:

    Sverigedemokraterna mot resten i svenska valet
    http://svenska.yle.fi/artikel/2014/09/08/ingemo-lindroos-sverigedemokr aterna-mot-resten-i-svenska-valet

    “Med mina finländska ögon förvånas jag alltjämt över det totala avståndstagandet till riksdagspartiet Sverigedemokraterna (dämed inte sagt att det inte är berättigat), som är flera grader hårdare än granskningen av den främlingsfientliga falangen inom Sannfinländarna. Och medan jag förvånas av bojkotten av Sd så oroas mina svenska kollegor i sin tur över att de inte är tillräckligt kritiska mot partiet.

    Partiet kommer hursomhelst att höra till valets vinnare. Båda blocken har meddelat att de inte kommer att samarbeta med Sd i riksdagen, medan Sd hoppas få en vågmästarroll och den vägen få sin vilja igenom i vissa frågor.”

  • Skåning

    Mycket bitterhet mot “svenskarna”. För en gångs skull ska jag inte säga emot dig, utan snarare säga att jag förstår hur du känner. Önskar bara att man förhoppningsvis kan tillhöra det där friska hjärtat på narkomankvinnan som kan transplanteras till en frisk kropp så småningom.

  • pk

    Jeg tænker lidt på , om Sverige ,når borgerkrigen bliver for meget,
    vil være det eneste land i verden , hvor der ikke vil forekomme hjerne-flugt ?

    • Det vil det..!

      Sverige er nemlig helt unikt. Ingen historiske kendsgerninger, erfaringer eller fakta vil nogensinde smitte af på Sverige.

      De vil komme til at stå som det eneste eksempel i verdenshistorien nogensinde, der har formået at få omvendt en stor muslimsk befolkningsgruppe til sande demokrater med et klart feministisk sindelag. De tror på det og det skal naturligvis nok lykkes for dem. Bare vent og se.

      Der bliver slet ikke noget at stikke af fra. Og hvis der gør, skal de i hvert fald ikke komme her og beklage sig..!

      • Skåning

        Med tanke på att jag har en internationell kompetens som du antagligen bara kan drömma om, så är det en lite förmäten sak att häva ur sig. Det råkar bara vara på det viset att jag har velat stanna och göra det yttersta för mitt hemland, men inser att det efter detta valet är kört. Otaliga svenskar har redan flytt fältet (de med hjärnor). Om jag ska lita till din välkomst eller Lars Hedegaards, återstår väl att se. Skitsamma. Jag kan få jobb i Canada, USA, Australien, hela Östasien m m. Men Danmark kändes som det naturliga valet för en gammal urskånsk kämpe. Men möts jag av en endaste osnuten jävel som dig så kan det vara.

        • Det var naturligvis skrevet med en snert af sarkasme Skåning. Jeg ønsker ligeså meget godt for Sverige som dig.

          Når jeg skriver som jeg gør, er det jo blot i afmagt over, at det brede flertal af svenske vælgere ikke flytter deres stemme i større omfang end tilfældet er..!

          Jeg både håber og tror det vil ændre sig – men det skal snart se at gå lidt stærkt..!

  • mb

    http://www.b.dk/kultur/racistisk-pippi-gardin-traekkes-tilbage-i-sveri ge

    Temaparken Astrid Lindgrens Verden i Sverige trækker et børnegardin tilbage, fordi det er påtrykt et billede af to mørke børn, der vifter palmeblade om ørerne på Pippi Langstrømpe. Det er racistisk, lyder kritikken af gardinet.

  • JensC

    Nyhedstelegram Politiken.
    Blodbad i Stokholm: Det Muslimske Enhedsparti “Allahs Lys” meddeler at alle 32
    politiker fra SD som ikke ville konvertere til Islam, er blevet halshugget.
    Alle politiker fra andre partier er blevet benådet pga. godt samarbejde.
    Jimmie Åkesson og tre andre har fået asyl i Danmark efter flugt med en fiskerbåd
    over Øresund.

  • Ludvig

    “Sverige gör sig till ett land som Europa måste skydda sig från”,

    skriver Steen.Ja,och i första hand är det övriga Norden som måste skydda sig.

    Danmark har gått i täten när det gäller att synliggöra det svenska vanvettet.Finns det en möjlighet att Danmark,Norge och Finland skapar en enig front för att skydda sig mot en okontrollerad våg av invällande “nysvenskar”?

    En sådan enighet skulle göra det svårare att från svensk sida strunta i vad grannarna,var och en för sig,säger.

  • JensC

    Datoen desvære faldet ud 1-9 2022.

  • Varmt Konservativ (kr) / Stay Ahead

    “Ligesom Adolf Hitler aldrig senere fraveg den oprindelige ideologi i Mein Kampf i 1925, selvom hans stædighed og dogmatisme skulle ende med at koste ham den militære sejr, fraviger svenske politikere ikke en én gang indgået plan, der i deres øjne vil skabe et bedre samfund.”

    Ja, i deras ögon är “En Bättre Värld” en värld utan “Borgare”. Hitler ville skapa en judefri värld och ett “bättre” Tyskland, åtminstone ett starkare som skulle behärska världen.

    Ju längre tiden går och ju mer som sker i omvärlden, desto tydligare blir det att det inte finns någon som helst skillnad mellan nazism, kommunism och islamism. Ingenting blir bättre och allt handlar om förintelse av deras uttalade fiender.

    Det som främst skiljer kommunismen och nazismen är det utstuderat skickliga utnyttjandet av “Den Andres” humanitet för att förgöra honom, om det systematiska och strategiska utnyttjandet av humanismen som en “mänsklig sköld” i militärt offensivt syfte för att åstadkomma en förintelse.

    Så här långt komna in i 2014, efter IS Blitz genom Irak och Syrien med dess massavrättningar à la Katyn -39, Ukraina -41 (och tidigare) eller Dödens Fält i Kambodja -78 är det inte längre bara naivt att tala om islam som fredens religion och islamismen som en legitim politisk rörelse. Det är rent kriminellt.

    Vi gör skillnad mellan islam och islamismen. Islamismen är likställd med nazism och leninism, men islam i en bredare mening gör fortfarande ett visst motstånd mot islamismen. Vi ser det i Egypten, Libyen, Tunisien och Libanon bland annat, men det är alltmer osäkert hur många eller få “de vanliga fredliga” muslimerna är och om de kommer att klara av de allt starkare offensiverna från många växande och sinsemellan konkurrerande islamiströrelser. Åtminstone några av “De vanliga fredliga” muslimerna gör mer motstånd mot islamisterna än vad tyskarna gjorde mot nazisterna, men om det bara handlar om makt och rikedom eller också om principer och frihet är för tidigt att avgöra. De som gör motstånd är, som du skriver en liten minoritet. Majoriteten är tyst. Det hörs åtminstone inga protester mot AQ och IS från muslimer i Europa, där man annars skulle kunna tro att motståndet skulle vara större. De säger sig ju ha flytt från våld och oro i hemländerna.

    Hur som helst så var motståndet mot nazismen i Tyskland i praktiken fullständigt brutet efter maktövertagandet 1933. Därefter var det i praktiken ingen mening att skilja mellan tyskar och nazister. Repressionen var effektiv och det förekom mycket få fall av sabotage mot krigsinsatsen. Det är nog ingen tvekan om att majoriteten stödde kriget. Om Libanon, Irak, Syrien, Egypten, Libyen och fler stater fullständigt faller för IS/AQ, ska vi inte vänta oss att “De Vanliga Fromma Muslimerna I Islams Breda Mittfåra” (“Islamologen” Jan Hjärpes ständigt upprepade favorituttryck) kommer att bete sig annorlunda än tyskarna. De kommer att vara lika mottagliga, om inte mer, på grund av den låga utbildningsnivån, för krigs- och massmordpropaganda som tyskarna.

    Därför kan man lugnt kalla den härskande eliten i Sverige för revolutionär. Det är helt enkelt inte möjligt att vara så naiv, att ha så fel, så konsekvent fel, under så lång tid, och inför så överväldigande motbevisning, och utan att ens erkänna sitt “misstag” idag i september 2014, utan att det ligger ett betydande mått av systematik med i härledningen.

    Svenska folket behöver inte i första hand skyddas från islamismen, utan från sina ledare.

    Samma slutsats kommer den framstående israeliske forskaren och säkerhetsanalytikern Erel Segal till i en artikel i Al-Monitor:

    http://www.al-monitor.com/pulse/originals/2014/09/jorje-luis-borges-is lamic-terror-world-jihad-europe-turkey.html

    Om det fortfarande finns några goda krafter som kan försvara friheten mot det kombinerade hotet från islamismen och Baader-Meinhof-ligans politisk-kulturella gren så är det utan tvekan Israel, USA och Storbritannien, eller mer specifikt deras försvarsmakter och underrättelsetjänster. Bara där finns den nödvändiga kompetensen, resurserna och viljan att försvara friheten i världen. Det är förmodligen den insikten som har förmått enskilda tjänstemän i Europa att börja samarbeta direkt med frihetens försvarare. Vi kommer att få se mer av det.

    • Ludvig

      Mycket intressant artikel som du hänvisar till i Al Monitor.
      Man tackar!