Fra minut 14:35. Han annoncerer demonstrationer over hele Europa fra lørdag den 6 februar. The prepared text for Tommy’s speech.  Se også Snaphanen i Dresden, 2015 og Farvel til “Firenze ved Elben”. Evt. min egen video + fotos med Tommy Robinson.

Henrik Gade Jensen: Derfor stemmer jeg nej den 3. december

Det EU, jeg stemte os ind i i 1972, er et helt andet end det der findes i dag. Dette EU ville jeg aldrig have stemt for, hvis jeg ikke var blevet bedraget ung og dum som jeg var. Havde jeg vidst, det fra starten var meningen, at det skulle blive en federal superstat, havde jeg aldrig accepteret det, men hør Jens Otto Krags løgne her, og siden er det fortsat lige sådan. De løj fra dag et, og det er en udmærket tommelfingerregel at gå ud fra:

I politik skal vi som en forholdsregel gå ud fra, at mennesket er en slubbert og bedrager.

 

Vi kunne se, at det ellers fornuftige Schengen-samarbejde krakelerede på ét sekund, da forbundskansler Angela Merkel åbnede de tyske grænser. EU´s grænseaftale var intet værd. Derfor skal vi ikke tro på politikere. Den ene statsmands moral bliver det andet lands helvede.

Når EU’s udenrigschef Federica Mogherini efter terroren i Paris udtaler, at det »er faktisk frygten for mangfoldighed, der kan ødelægge vores samfund indefra«, vil jeg ikke integreres én millimeter mere i det EU, som hun repræsenterer. EU´s ledelse aner ikke, hvad der foregår i Europas byer og lande.Derfor stemmer jeg nej.

Når Federica Mogherini vurderer »frygten for mangfoldighed« som en større trussel end terror, frygter jeg for, hvilke forbrydelser Europol også skal bruges til at efterforske. Når vi taler om beskyttelse og tryghed, kan intet erstatte en velfungerende retsstat. Jeg vil endda mene, at det burde være en menneskeret aldrig at kunne dømmes af dommere, som ikke taler ens eget modersmål.

Vi kan se, at Israel kan beskytte sine borgere bedre end nogen EU-stat, uden at de udveksler deres efterretninger med ret mange fremmede magter. Hvis de overhovedet gør det. Der er i dag mere fredeligt i Tel Aviv end i Paris, London, Madrid og København. Europæiske jøder og snart også de danske flytter til Israel for at få den tryghed, som EU-landene ikke vil give dem. Blandt andet fordi mangfoldighed prioriteres over sikkerhed. Politiken.