Dramatic footage of petrol bombs being thrown and shots being fired at unarmed police officers and West Midlands Police’s helicopter. The CCTV footage was taken during the recent serious disorder in Birmingham. – The shocking moment looting yobs SHOT at police helicopter during Birmingham riots. (More than 150 people caught after rioting ‘were foreign nationals and will be deported.’)

One of the most striking things about the England riots is where they did not happen: Yorkshire, the North East, Wales and Scotland. These areas contain some of the worst pockets of unemployment in the country. But they are also characterised by a powerful sense of regional or national identity and difference that cuts across all classes and binds them together. And it is this, I am sure, which has inoculated them against the disease of “gangsta” culture and its attendant, indiscriminate violence.[..]

But this is only the beginning. The riots are the symptom of a profound rupture in our body politic and sense of national identity. If the rupture is not healed and a sense of common purpose recovered, they will recur – bigger, nastier and more frequently. Can we stop bickering and address this task of recovery and reconstruction – all together?

London: Det handler ikke om kriminalitet og kutt, det handler om kultur, og dette er bare begyndelsen., Starkey: the problem is the breakdown of national identity, David Starkey: I will not be silenced on race problems, Ed Miliband – David Starkey Is A Disgusting Racist. Newsnight med Starkey, som vi bragte 13 august: “The Whites Have Become Black.” Starkey har lavet en del for TV, blandt andet den serie om Henrik d. VIII, dansk TV sendte for nylig. Han er iøvrigt homoseksuel, hvilket ingen har bragt ind i debatten, men det kan være et spørgsmål om tid, sådan som stemningen er i England i øjeblikket.

Lidt helvsvensk pressemanipulation

Normalt interesserer den berømte “tone-” os meget lidt, selvom vi må radere enkelte kommentarer her af tone-grunde. Men lige idag, kan den bruges til at illustrere noget andet. “Danskerne tager afstand fra hård udlændingedebat,” skriver socialdemokratiske A 4 om sin undersøgelse, selvom jeg får deres tal til at være 54 mod 42 for en tilpas eller for blød tone. Sveriges Riztau, TT er det dog sværere at hamle op med, når det gælder om at lave fikumdik med tal. De gør kort proces og undlader ganske enkelt de 39 % der tilkendegiver, at den danske tone passer dem udmærket, og som ikke hører hjemme i den verden, TT tager sig betalt for at frisere. Borte tog næsten 40 procent af de adspurgte. Så blev Svensson snøret af medieeliten i dag også. Her er TT-teksten, led efter det der mangler, det er i detaljen, mesteren viser sig:

– “Många danskar är trötta på den hårda tonen i den danska invandringsdebatten, enligt en opinionsundersökning för Veckotidningen A4:s räkning.I undersökningen svarar 42 procent att tonen i den danska invandringsdebatten generellt sett är för hård eller alldeles för hård. Femton procent anser att tonen är för mjuk eller alldeles för mjuk. Att Dansk Folkeparti är för hårda i sin ton svarar två av tre, men det påverkar inte partiet enligt dess egen utsago.” Dansk kritik mot invandringsdebatt.

Hvad er en hate crime?

Her er flere muligheder. Laver de pigen til lirkekassekvinde, fordi de tror hun er en mandlig homoseksuel, eller fordi de er skuffede over, at hun ikke er det? Skal tyske kvinder bare lade være med at være korthårede, hvis de ikke vil lemlæstes, og kan Mahmut og Ahmed overhovedet dømmes efter hate crimeparagraffen i Tyskland. Historien er ikke enestående, Bild skriver “Endnu engang en voldsexces på åben gade”.

Sinas venstre øje er opsvulmet og lukket, i øjenhulen har hun knoglebrud. Syv tænder er beskadiget, to fortænder er brækket ned til nerven. Pigen blev en tidlig aften i juni frygteligt mishandlet på busstationen i Recklinghausen af to unge kendte af poltiet Mahmut C. (15) og Ahmet K.(17).
Sina, “Jeg sad i bussen og blev hele tiden chikaneret. De kaldte mig “homo” og “bøsse” og bad mig give dem blowjobs. De troede jeg var en dreng grund af mit korte hår. Da jeg kom ud, jeg fortalte dem jeg var en pige. Jeg straks fik en knytnæve i ansigtet. ”
Sinas advokat, Hans Reinhardt (51): “. Denne handling viser, at unge lovovertrædere kun kan nås med de allerhårdeste straffe.” Om en uge kommer de i retten for svær legemsbeskadigelse. De er på fri fod nu, fordi de er mindreårige. Sina (18) von zwei Jugendlichen zusammengetreten (Snaphanens oversættelse)

Arne Hardis’ faktuelle elefant

En af de vanskeligste hurdler i dagens debat er når modparten ureflekteret gør uenigheder til et spørgsmål om meninger i stedet for facts. Dengang jeg trådte mine første forsigtige skridt som borgerlig, var Weekendavisens Arne Hardis en jeg opfattede som lige lovlig meget til højre, og slet ikke en der bare løb med tidsånden. At nu også han, i hvad der skal gøre det ud for en dyb, tænksom “kommentar” i det intellektuelle flagskib WA, formår aldeles at undlade at forholde sig til den empiri der ligger bag f. eks. Dansk Folkepartis eller bloggeres islamkritik, er vel bare symptomatisk for tiden. Ikke bare refererer han ikke til hvorfor f. eks. en Søren Espersen mener at “Koranen og imamerne ikke [er] en del af løsningen, men selve problemet”. Han ikke så meget som erkender at der ligger empiri bag. Der er volds- og voldtægtsstatistikker, der er mainstream-islams ubearbejdede herrefolksdogmatik, der er demografien i visse europæiske storbyer, der er nyheden om at der er flere praktiserende muslimer i Frankrig end katolske ditto, der er Robert Putnam, Thilo Sarrazin, Gunnar Heinsohn. Der er endda en faktaspækket bog med titlen “I krigens hus”, Arne Hardis.

Der er derfor ikke grund til for mit vedkommende at gå i kast med denne ørkesløse tekst der flagrer ubeslutsomt rundt mellem Dansk Folkeparti og skribenter der ikke er en del af dette parti.

[…] På frontens anden side står Dansk Folkeparti og en kreds af bloggere og opinionsryttere, som nægter så meget som en tøddels anledning til at kikke indad. […]

Ja så? I al beskedenhed har undertegnede da ellers både før og efter Breivik skrevet om at de ting der driver udviklingen i Europa er så dybtgående at der ingen nemme løsninger findes, heller ikke terror mod civile. Post-Breivik har jeg skrevet at ikke bare var Breivik ond, men også dum og enfoldig at tro at en enkelt mands terroranslag kunne sætte et nærmere bestemt forløb i gang henimod noget ønsket. Aben ender hos Arne Hardis: Skal faktuelt baseret skrivearbejde belægges med selvcensur fordi en fantast får ideer der ikke udspringer logisk af skriverierne?

[…] Selv om ingen enkeltpersoner eller partier naturligvis er medskyldige i massakren i Norge, kan begivenhederne efter min bedømmelse ikke undgå at præge Dansk Folkeparti og det diskuterende miljø omkring partiet. Den vil udløse selvransagelse. Ikke om tonen i udlændingedebatten, men om indholdet i debatten. […]

Bidrager man i sin politiske argumentation til at bibringe skikkelser som Anders Breivik det indtryk, at deres gerninger er i overensstemmelse med, kan udspringe af, forestillinger og ønsker i bredere kredse? Mener man kort sagt, at vi er i krig med islam? Dansk Folkeparti er alt overvejende et konsoliderende bidrag til den politiske kultur i Danmark. […] Arne Hardis: Bag Wiens porte (Weekendavisen 19.8.2011, ikke online)

Når Arne Hardis giver udtryk for at vide at islams ledende autoriteter opfatter islams herredømme som endemålet, og at der dagligt lyder erklæringer fra populære tv-prædikanter og andre om at man er i krig med den vantro verden, kan man starte en meningsfuld diskussion. Før meningerne kommer kendsgerningerne (LFPC).

Der er kuriositeter imellem. Fire japanere har søgt asyl, men fået afslag. Migrationsverkets favoritter er Afghanere, Somaliere og Eritreanere. Det interessante er, hvad de 70 % der har fået asylafslag gør. De kan blive i landet og takket være Alliancen og Miljöpartiet få: lægehjælp, skolegang og ret til at starte virksomhed. Så ville jeg også foretrække at være illeg…øh, “papperlös”. Det er et land, der holder udsalg året rundt. REA hedder det på svensk. Intet under at man bliver betjent af lutter unge svenskere i København. Man burde vel kalde dem “Riksdagsflygtninge.” Den svenske ungdomsarbejdsløshed er 25 %. Hvor meget bidrager mon Norge og Danmark med, for at holde den “så lav”? Avgjorda asylärenden Migrationsverket innevarande år, Beviljade uppehållstillstånd och registrerade uppehållsrätter innevarande år, första och andra instans.

Terrorsigtelse mod venstreekstremister i Danmark – 54 ord

Det er ikke nogen stor historie i Sverige. På SR public service er den overhovedet ikke at finde. DN har et TT telegram på 54 ord, men de fæle ORG får stadig masser af artikler. Jeg kender ingen borgerlige, der nogensinde har hørt om ORG før. Det er hverdag igen post Breivik. Svenske journalister skal gerne bruge tre døgn på at sluge ideologisk ubehagelige nyheder. På mandag har de fordøjet det, i mellemtiden har de overladt nyhedsbilledet helt til det private initiativ: PI: Fem danska vänsterextremister åtalas för terrorförsök. Mens svenskerne venter på den særlige journalistiske obstipation, kan de læse artikler som: Dansk kritik mot invandringsdebatt, Kurdisk tv-kanal kan komma till Sverige, Köar för att få vårda flyktingar og dansk sport, selvfølgelig, det eneste statsgodkendte narkotikum i Sverige. Man kan ikke engang drikke sig ihjel i fred og for rimelige penge, hvis man bliver ramt af politisk klaustrofobi eller en af mange andre tænkelige forbier, man kan pådrage sig over there. Jeg er særlig betaget af “scanofobi”, “philosofobi” og “xenologofobi”, men listen mangler en sund fobi for svenske medier.

Saudisk moské bag permanent indhegning – “Världen är osäker.”

Göteborgs moské vid Ramberget på Hisingen invigdes i början av sommaren, kranar och bygg-gubbar är borta men det stora staketet står kvar runt området. Nu kan Sveriges Radio berätta att det handlar om om en ren skyddsåtgärd. Hoten mot moskén har fått staketet att stå kvar, och när det tas bort kommer det ett permanent på plats istället. Och det är inte det enda som görs för att skydda mosken, berättar Ahmed al-Mofty.– Hade det inte varit för alla demonstrationer och hatbrev så hade vi inte haft staketet, säger Ahmed al-Mofty. Men för att våra medlemmar och besökare ska känna sig trygga har vi valt att behålla det.
Göteborgs moské vid Ramberget på Hisingen invigdes i början av sommaren, kranar och byggubbar är borta men det undrat stora staketet står kvar runt området. Nu kan Sveriges Radio berätta att det handlar om om en ren skyddsåtgärd. Hoten mot moskén har fått staketet att stå kvar, och när det tas bort kommer det ett permanent på plats istället. Och det är inte det enda som görs för att skydda mosken.
– Vi har kameraövervakning och man får inte ta med sig väskor in i byggnaden, berättar Ahmed al-Mofty. Världen vi lever i är osäker. Bygger permanent staket runt moskén,Göteborgs nya moske bygger staket.

Berufsverbot under opsejling i Danmark?

Rektor Jensen kunne have belagt sine ord med et forbehold i stil med “det må afventes om politiet vil rejse sigtelse mod medlemmer af ORG for ulovlige forhold, før vi tager endelig stilling”. Han kunne have bragt en sandfærdig disclaimer gående på at “dokumentationsgruppen Redox” har tætte kontakter med det voldelige, ekstreme venstre, og at dens påstande ikke uden videre kan tages for gode varer. Det gjorde han imidlertid ikke, men henviste blot til det ukonkrete væselbegreb “idégrundlag”, som den pågældende lærer skulle have forbrudt sig imod. Spørgsmålene flagrer i luften: Hvordan definerer Hasseris Gymnasium “det normale politiske spektrum”? Falder en mangeårig folkevalgt som Mogens Camre inden for denne (må man formode) æstetiske definition, når han har udtalt at “muslimer hører hjemme i muslimland”? Gør medlemmer af Enhedslisten, befængt som dette parti er med antidemokratiske og voldelige associationer? Rager den slags overhovedet en offentlig arbejdsgiver så længe der ikke er tale om ulovlige aktiviteter? Og hvordan definerer rektor i øvrigt “ekstremistisk” matematik- og fysikundervisning?

Her og nu kan man nok forlade sig på at der er tale om et pænt og anstændigt menneskes frøkenagtige panikreaktion, udløst af den radikale væmmelse, og ikke noget der ville kunne have fået nogen juridisk gang på jorden hvis dommen havde været anderledes. Er den pågældende lærers fagforening på nogen måde seriøs vil den selvfølgelig aldrig affinde sig med Berufsverbot, så meget desto mindre fordi dette kunne give læsterligt bagslag i eget bagland (LFPC).

I en rapport offentliggjort af dokumentationsgruppen Redox er en af Hasseris Gymnasiums lærere, (lærer i gabestokken, LFPC), sat i forbindelse med den stærkt højreorienterede gruppe ORG, der i følge rapporten på et antidemokratisk grundlag arbejder for et »racerent« Danmark. Det er holdninger, som jeg naturligvis på det skarpeste må tage afstand fra. De ligger milevidt fra det idégrundlag, Hasseris Gymnasium drives på.

Det var en kæmpe overraskelse for mig som gymnasiets rektor at få de pågældende oplysninger om (lærer i gabestokken, LFPC). Han er en meget dygtig og værdsat fysik- og matematiklærer. Jeg har aldrig set antydninger af ekstremisme i hans måde at kommunikere og agere på.

Umiddelbart efter at oplysningerne kom frem, havde jeg en samtale med (lærer i gabestokken, LFPC). Vi gennemgik sammen Redox-dokumentet. Han bedyrede overfor mig, at oplysningerne var mange år gamle.[…]

På baggrund af hans erklæring vil jeg ikke gøre noget i relation til (lærer i gabestokken, LFPC)s ansættelsesforhold på Hasseris Gymnasium. Men selvfølgelig vil jeg generelt holde øje med den videre udvikling. Jeg vil i sagens natur ikke acceptere ekstremistisk agitation på skolen. Eleverne skal naturligvis trygt kunne færdes i et skolemiljø gennemsyret af demokratiske værdier. Rektor Anders Bach Jensen: Vedrørende (lærer i gabestokken, LFPC)

Britain: It’s civilization, but not as we know it

Jagten på nøglen der løser op for tidens største mysterium – hvorfor fortsætter multikulturalismen sin hærgen, til trods for at vælgerne i vestlige lande umuligt kan overse de fatale konsekvenser? – vil holde blogs som Snaphanen beskæftiget på ubestemt tid. Storbritannien er i sin hovedløse kurs mod afgrunden et oplagt studieemne hvad dette angår, men måske er der som her antydet nogle særlige forhold gældende der ikke nødvendigvis kan overføres på andre europæiske lande (LFPC).

[…] In recent years many thinkers have attempted to trace the roots of multiculturalism, the ideology which currently dominates Britain. Everything from Protestantism and the Christian reverence of martyrdom and suffering — transformed into multicultural victimology — to cultural Marxism has been offered up. Although the class system has not been seen as a contributing factor. But, in the aftermath of the riots, it very much looks as if it is. People seem to see classes of people before they see individuals, and to be fundamentally concerned with social hierarchies. No one seems concerned with merit; on the contrary, people often seem hostile to meritocracy. It takes no particular talent, after all, to be born into a wealthy family, a poor family, or into a White, Black, or Asian one.

A society that puts categories of people before individuals is one that denies people the possibility of reaching their full potential; instead, it confines them to low expectations — in terms of employment and morality. Some bloggers and media outlets have suggested that the British riots were a racial and class issue. Although, from photographs and footage, a significant proportion of the rioters were Black, and in some cases no doubt poor, there were also a considerable number of Whites involved in the violence. […] A. Millar: Britain’s Riots: Entitlement Culture from Top to Bottom

Den sørgelige mangel på solidaritet blandt kristne

Af: Nicolai Sennels, psykolog og forfatter

Friske studier viser, at 105.000 kristne dræbes hvert år på grund af deres tro. Med andre ord dræbes en kristen hvert 5. minut, fordi hun eller han er kristen. De af os, som ikke holder os til politisk kastrerede (politisk korrekte) aviser og tv-nyheder, er fuldt klar over den blodige undertrykkelse af kristne i muslimske lande. Kristne er såmænd også ofre for vold og trusler i deres egen vestlige lande. Et blandt utallige eksempler er Holland, hvor marokkanere råber “En hund mindre!” ad kristne begravelsesoptog.

Det er chokerende at se, hvor lidt kristne gør ved problemet. Det mest naturlige at gøre som kristen, kristen leder eller kristen organisation, ville være at bede de islamiske ledere og organisationer om at kræve et stop for religiøs vold mod kristne. De burde forlange, at imamerne erklærer de mange koranvers, som prædiker had, vold og mord på kristen, for ugyldige.

Læs mere »

med blandt andre Hege Storhaug og Walid al-Kubaisi.

Menneskesynsghettoer

Der er nogle oplagt genkendelige modsætninger i Myra Adams’ beskrivelse af et USA i splid med sig selv. Det er i hvert fald min ofte gentagne påstand at kulturkløften herhjemme minder slående om den kløft der i USA især skaber fjendskab mellem Tea Party-Republikanere og liberal Demokrater. Selvfølgelig skulle man oversætte og modificere begreberne for at få analogierne til at passe, men der er for mange ligheder til at der bare kan være tale om tilfældigheder, som i de pinefulde familiefejder som Adams her hentyder til.

Omvendt må man spekulere på om den store geografiske og demografiske forskel mellem USA og Danmark fører til forskellige konsekvenser: Hvor USA er så stort og befolkningsrigt at man i det mindste som et tankeeksperiment kan forestille sig en vitterligt opsplittet nation, giver den slags selvfølgelig ingen mening her. Vi har ikke rigtig nogen ‘røde’, dvs. Republikanske, eller her blå/borgerlige regioner hvor vi kan bosætte os blandt ligesindede fordi de andre er ulidelige (og vi for dem er dårlige mennesker).

Er dette overslag mon helt forkert for Danmarks vedkommende? – Omkring 20% (DF + nogle procent) tænker i samme baner som os hvad angår spørgsmål som multikultur, personligt ansvar, fakta kontra menneskesyn, fremvisning af rene hænder, og fakkeltog. Denne landsdækkende ghetto eller subkultur må i større eller mindre grad leve med at skulle holde mund med hvad man mener, i fredens og beskæftigelsens navn. Afhængigt af fagområde og individuelle omstændigheder er det i varierende grad os, ikke de anstændige, der må dukke nakken i det daglige, og finde sjælefred i arrangerede møder med ligesindede, online eller andre steder. Måske sat på spidsen, men nok ikke helt ved siden af (LFPC).

[…] Bishop says “Americans are self-segregating,” they choose “in their neighborhoods and their churches, to be around others who live like they do and think like they do — and, every four years, vote like they do.”

The phenomenon of political “self-segregating” is not entirely new. […]

Not only are we “self-segregating” by where we live, and our views are reinforced by the media we self-select, but our religious beliefs are now playing a greater role in determining our political party. […]

Let’s hope we don’t ever have to endure another cataclysmic attack [som 9/11, LFPC] in order for us to become united again. But realistically, our Divided State of America looks like it’s here to stay whether the issue is over a cross or the national debt ceiling.

For example, within my own politically divided family, we can not even talk about politics without the discussion ending in a shouting match. I refuse to compromise about what I hold dear and they feel exactly the same. […] Myra Adams: The Divided State of America Can Not Stand 

Cecilia Malmströms engelske accent er næsten autentisk, der er nogle mindre grammatiske fejl, der røber hendes imperfektion, men hun kan gå for at være habilt eurocool. Hun er “borgerlig,” Folkpartist. Har Folkpartister noget som helst at gøre med folket længere?. Borgerlighed er flere ting. Jeg kender dem godt, det er ti år siden, de inviterede mig til noget som helst socialt. Man lærer nemt at leve med det. Malmström kender næppe det Bryssel endnu, vi har rapporteret om i en del år.

“Hvad betyder det, at multikulturalismen er slået fejl?” Hvor skulle hun vide det fra, med over 1.3 millioner i årlig gage? Man skal ikke tage fejl af, at hun har studeret litteraturvidenskab. Hun er en 120 % kunstdyrket europæer. Så længe Venstre og Konservative – foruden de røde – er forlovede med EU, er det indsigter som Cecilia Malmströms, der former vores kommende hverdage. Og at tænke sig, hun begyndte sin karriere som psykiatrisk sygeplejer i Gøteborg. Man skal lade være med at blive syg, særligt i det post-svenske velfærdssamfund, medmindre man er illegal gatechrasher – øøhhh, “papperslös”. DR vil gerne være svensk, men de har endnu ikke evnerne, de kaldte dem “illegale” hele vejen igennem forleden. At blive svensk, kan tage århundreder, især nok når man har gået på journalisthøjskolen/universitetet i Århus. En svensk ven jeg har, sagde forleden at

“Vi er altid bedst til det hele. Nu er vi verdens bedste multikulturalister, men hvis det bliver en vogue at blive fascister, bliver vi også de bedste fascister og racister i hele verden. Vi vil altid være bedst.”

Interessante tider forude, der er noget hinsides Malmströms horisont, som er mentalt Sibirisk. Sverige är bäst. Malmström argues for better integration of migrants (Warum alle Macht den Migranten und Brüssel?)

Bilafbrændinger –  terrorisme eller drengestreger?

Der Spiegel er gerne usædvanligt svinske i deres omtale af islamkritikere som Geert Wilders. Så meget desto mere interessant er det når de som her foretager en kobling der er en selvfølge i blogverdenen: At problemer med islam ikke alene drejer sig om spektakulære terrorangreb, men at disse repræsenterer yderenden af et Bay Bundegaard’sk ‘kontinuum’ der i den anden ende har adfærd der isoleret set er banalt hærværk – low level jihad, som vi gerne kalder det. Nåh ja, forresten, Spiegel bruger hverken i- eller m-ordet her, men associerer kun til Baader-Meinhof, hvilket jo ikke indebærer risiko for stuerenheden. Man kan bare håbe at bordet fanger den dag det bliver nødvendigt at forklare læserne om eskalerende optøjer med et åbenlyst islamisk islæt (LFPC).

The last three nights have seen an unprecedented wave of car torchings in Berlin, but police are not sure who to arrest. Politicians on the left and right warn the attacks could lead to more dangerous forms of protest. Meanwhile, the failure to stop them could sway September’s mayoral election.[..] – Nevertheless, the latest car burnings have moved to districts such as Charlottenburg and Tiergarten. Until now, the most common settings for car arson had been the alternative eastern districts of Mitte, Prenzlauer Berg and Friedrichshain — all of which have been undergoing steady gentrifiction in recent years.

The conservative Christian Democratic Union (CDU) — Germany’s main rival party to the SPD — smells a campaign issue. The party is planning a new series of posters on security in Berlin, and on Thursday Wolfgang Bosbach, a Christian Democrat who heads a committee for interior security in the federal parliament, criticized Mayor Wowereit’s performance.”The terrorism of the Red Army Faction (or Baader-Meinhof gang, which bombed political targets in the 1970s) started with quote-unquote ‘just’ arson,” he told broadcaster N24. “For this reason there is a danger that the violence could one day target people. Der Spiegel: “Car Burnings are a ‘Precursor to Terrorism’

Stolt förrädare

Den norske psykopat, narcissist og massemorder er den bedste gave til svensk journalistik længe. Hvis man er afhængig af sådanne gaver for at opretholde sit selv- og virkelighedsbillede, er man ikke fremtidssikret. Jeg mener iøvrigt stadig, at afskummet Breivik bør aflives hvis han dømmes og findes strafegnet. Det er en brutalisering, men han har selv vist vejen. Der er ikke mange, der har lyst til den diskussion, men i England har de den, lyst eller ej.

Förrädare. Ett ord som stinker. Du har förrått dina ideal, din familj, dina vänner. En förrädare, som verkligen är skyldig till sitt svek, behandlas illa och mår illa. Speciellt om andra påminner dig om ditt svek, ditt förräderi. Men ord är ord. Och precis som så ofta annars kan ordet förräderi vändas till sin motsats. Ja, bli ett hedersbetyg, en fjäder i hatten. Så blir det när Anders Behring Breivik i sitt så kallade manifest kallar journalister för förrädare. Helena Giertta – Journalisten

Frankrigs død
hedder artiklen rundt omkring på nettet:

Islamic mosques are being built more often in France than Roman Catholic churches, and there now are more practising Muslims in the country than practising Catholics.
Nearly 150 new mosques currently are under construction in France, home to the biggest Muslim community in Europe. The mosque-building projects are at various stages of completion, according to Mohammed Moussaoui, the president of the Muslim Council of France (CFCM), who provided the data in an August 2 interview with the French radio station RTL.
The total number of mosques in France has already doubled to more than 2,000 during just the past ten years, according to a research report “Constructing Mosques: The Governance of Islam in France and the Netherlands.” France’s most prominent Muslim leader, Dalil Boubakeur, who is rector of the Grand Mosque of Paris, recently called for the number of mosques in the country to be doubled again – to 4,000 – to meet growing demand.
By contrast, the Roman Catholic Church in France has built only 20 new churches during the past decade, and has formally closed more than 60 churches, many of which are destined to become mosques, according to research conducted by La Croix, a Roman Catholic daily newspaper based in Paris…….. Søren Kern: Islam Overtaking Catholicism in France

Mort de Jean Raspail, écrivain et explorateur, auteur du «Camp des Saints»

Raspails Europadystopi kom 30 år inden Michel Houellebecqs

Mange har sikkert bemærket, at Gates of Viennas løbende reportage om landingerne på Lampedusa, Malta og i Syditalien i år, alene i år 48.000, hedder “Camp of Saints”. Jeg har haft travlt med andet, så det tog mig seks måneder at stille spørgsmålet “hvorfor,” et spørgsmål der kræver et minimum af tid og overskud.

Det er titlen på Jean Raspails (f.1925) øjensynligt profetiske bog om en fremtidig, ødelæggende masseinvandring til Europa fra den tredje verden, der udkom et par år efter at jeg blev student, og havde mange andre ting i hovedet. Han er nu en gammel mand på 86, hans bog er genudgivet to gange, han har fået flere litterære priser og været tæt på at blive indvalgt i Académie Française i år 2000, hvor han fik flest stemmer. Han har skrevet 38 bøger, men han siger om “Le Camp des Saints”:

Det er en inspireret bog. Det vil sige, da jeg begyndte at skrive den i 1972, havde jeg udsigt til Middelhavet, og jeg spurgte mig selv: “Hvis nu de kommer…..og så kom bogen til mig som ingenting. Den ligner ikke noget andet, jeg har skrevet.”

Raspail siger også, at bogen ikke kunne være udkommet i dag på grund af hate-speech lovgivningen, samt at han undgik spørgsmålet om islam, der allerede var kontroversielt i Frankrig dengang, givetvis bla. på grund af Algier, der i vidt omfang var et islamisk oprør mod Frankrig. 50 år efter Ben Bella og OAS, oplever Frankrig en kvalitativ, lignende trussel, men nu på fransk grund.

En halv milliard mennesker i labile lande

Her er så en tretrinsraket om Raspail. Man kan se interviewet ovenfor fra februar i år, det er med engelske undertekster. Han afslutter det med at minde intervieweren om, at der lige syd for den franske middelhavskyst er en halv milliard mennesker i labile lande, som stadig kan sætte kursen mod den franske Riviera, hvis (når) deres samfund tipper over i kaos.

Intervieweren hører det ikke, ligesom europæiske politikere idag, ikke vil tænke tanken, skønt den kan eksplodere på dem og deres sagesløse undersåtter når som helst. Man kan læse anmeldelsen her nedenfor, og/eller endelig kan man læse bogen online: THE CAMP OF THE SAINTS By Jean Raspail, 102 sider pdf.

Review: The Camp of the Saints

By Jean Raspail (1973)

Læs mere »

Det måtte komme: Breivik som brik i en større konspiration

De tre artikler der linkes til her anbefales alle stærkt som interessant baggrundsmateriale og analyse, med den oplagte disclaimer at netop konspirationsteorier for udenforstående har det med at fremstå i et pirrende og plausibelt skær alene i kraft af opremsningen af skumle navne og organisationer. Artiklerne fra Gates of Vienna falder dog heller ikke i denne kategori, men er baseret på bl. a. afdækning af sproget i Breiviks ‘manifest’, og på mulige sammenhænge med den amerikanske efterretningsgruppe der under stor norsk mediebevågenhed blev afsløret i at overvåge norske statsborgere – angiveligt fordi amerikanske myndigheder (jfr. Wikileaks) var stærkt utilfredse med dette dunkle, Hamasbefængte lands engagement i terrorbekæmpelse.

Eventuelle forbindelser mellem disse begivenheder og Breiviks aktiviteter også før terrorangrebene i juli er naturligvis noget der skal dokumenteres og verificeres – men omvendt må man også sige at hvis Breivik viser sig at have opereret under radaren ikke bare for PST, men også for amerikanerne, er dette i sig selv noget der får en til at spærre øjnene op og gisne. Artiklerne er rasende interessante, men umulige at gengive uddrag af, og henvisningen her implicerer ikke blåstempling af nogle konklusioner – al den stund at artiklerne heller ikke foregiver at have nogle endelige svar. Links: Breivik, The Belarus-Russian-Chechen Connection, And The CIA ; The Breivik Portfolio, Part One: The American Connection ; The Breivik Portfolio, Part Two: The Chechen Connection (LFPC).

Den kontroversielle Karpantschof og enmands-‘hæren’ Breivik

Nu er det så bekvemt at Katrine Winkel Holm på de samme debatsider som René Karpantschof får bragt sit læserbrev kommer med en præcis opsummering af den postmoderne, mentale rodebutik Anders Breiviks forsøg på at legitimere sig. Man kan i forlængelse af hendes slutreplik “Hans mission lykkedes” tilføje: Når nu han havde ‘held’ med sit foretagende, og kritikere af multikulturen af folk med baggrund i det voldelige, ekstreme venstre forsøges sværtet med ham, er der så noget i begivenhedsforløbet siden Breiviks terror der har peget i retning af en eneste gevinst for os kritikere? Er der overhovedet nogle af de voldsspekulationer som BZ-sociologen nævner der har taget udgangspunkt i så naiv en tilgang som Breiviks, altså at tilfældig terror kunne bringe udviklingen ‘fremad’?

Jeg kan ikke få øje på nogle, tværtimod. Kræfter der skulle være blevet brugt på oplysning om multikulturens konsekvenser er blevet brugt på afvisning som denne. Arbejderpartiet i Norge har angiveligt oplevet stor tilstrømning af medlemmer. Der har ikke været tale om opgør med partiets åbenlyse fraternisering med ekstreme, antisemitiske kræfter på ølejrens Gaza-initiativer. Faktisk har Breivik gjort dette emne nærmest urørligt. Der har ikke været det voldsomme backlash mod det norske Fremskridtsparti som Breivik satsede på. Heller ingen opinion der er svunget over og er blevet islamfjendske.

Hvem har Breivik gavnet? Ingen som helst. Hvor er de sympatitilkendegivelser fra ellers selverklærede moderate multikultikritikere som i Karpantschofs logik burde være umulige at overse? Vistnok ingen steder – jeg kender dem ikke. Reality check: René Karpantschof har bevæget sig i et voldeligt miljø. Det har Snaphanens redaktion ikke. Den “våbenbrug” han mener pågår har vi fuld tillid til at PET godt kan håndtere at overvåge, og at det i denne forbindelse ville komme frem i offentligheden hvis selverklærede moderate foretog sig den slags som andet end ren sportsudøvelse. Vi tror ikke engang at den slags ville være en logistisk mulighed i et lille, gennemkontrolleret land som Danmark. Skydeøvelser er først og fremmest en venstreekstremistisk fantasi om deres modstandere. Enfoldighed eller kynisk spekulation, vel vidende at mainstreammedierne ikke problematiserer folk som Karpantschofs ideologiske rødder? (LFPC).

[…] »Hvorfor«, spørger OH retorisk, »skal danske organisationer identificeres med villighed til ”væbnet kamp”?«

Det skal de, fordi flere højregrupper allerede træner våbenbrug, sådan som nylige afsløringer viser.

Jeg nævnte også Den Danske Forening (DDF), som OH gennem 10 år var formand for og stadig arbejder for. DDF har systematisk sidestillet situationen i dagens Danmark med besættelsestiden og stemplet nuværende politikere, firmaer og andre som »landsforrædere« og »værnemagere«, der »arbejder for en påstået invasion af muslimske indtrængere«. […] René Karpantschof: Hasselbalch og vold

“Welcome to the Fourth Reich”

[…] If the euro is to survive — and with it the European project — the other 16 Eurozone countries will have to be like the Germans. Indeed, they must lose the freedom not to be like the Germans. […]

For be in no doubt what fiscal union means: it is one economic policy, one taxation system, one social security system, one debt, one economy, one finance minister. And all of the above would be German. […]

Every spending department in every government in the Eurozone would have its policy made in the old capital of Prussia.

And if the people did not like their governments being left with fewer powers than a county council, that would be tough. The alternative is ruin.

Where Hitler failed by military means to conquer Europe, modern Germans are succeeding through trade and financial discipline. Welcome to the Fourth Reich. Simon Heffer: Rise of the Fourth Reich, how Germany is using the financial crisis to conquer Europe