I fjor ga Norge opphold til 123 asylsøkere per 100.000 innbyggere. Det er mer enn tre ganger så mange som Danmark tok imot, skriver Aftenposten. På toppen troner Malta med 348 asylsøkere per 100.000 innbyggere, fulgt av Sverige med 161, og deretter Norge. Tall fra FNs høykommissær for flyktninger og fra Eurostat viser at det er stadig flere asylsøkere som kommer til Europa. I perioden 2008 til 2012 økte antallet fra 225.000 til 335.000. Fram til september i år var det kommet 270.000 asylsøkere til Europa. Norge er på asyltoppen I forhold til folketallet. Slik håndterer Europa asylstrømmen

Man ser en voldsom øgning af asyltrykket på Europa, der næsten udelukkende rammer Nordeuropa. Der er ikke rigtig nogen der adresserer, at tallet vil nå både 4-5 og 600.000, andet end at vi må gøre plads og rykke sammen. Afrikas befolkning fordobles inden 2050. Det er næppe for meget forlangt at politikerne tænker nogle få årtier ud i fremtiden og fortæller os, hvor deres grænse går. Det er i det mindste klar besked, når Ylva Johansson forleden siger, at Sverige ingen øvre grænse har.

Et forsøk på sukring av asylpillen
Af CHRISTIAN SKAUG

Det er for­så­vidt pris­ver­dig når Aften­pos­ten pub­li­se­rer offent­lig sta­ti­stikk som viser at Norge tar imot et svært høyt antall asyl­sø­kere pr. inn­byg­ger sam­men­lig­net med nes­ten alle andre euro­pe­iske land:

Norge inn­vil­ger mer enn tre gan­ger så mange asyl­søk­na­der som Dan­mark, folke­tal­let tatt i betrakt­ning. Bare Sve­rige og Malta sier ja til flere. I fjor ga vi opp­hold til 123 asyl­sø­kere pr. 100.000 inn­byg­gere. […] Fin­land hav­ner et godt stykke ned på lis­ten, med 34 inn­vil­gede asyl­søk­na­der. For Island er tal­let 3. [St]ore asyl­land som Tysk­land og Stor­bri­tan­nia gir få asyl i for­hold til sin folkemengde. I bun­nen av lis­ten fin­ner vi to land som sli­ter med høy arbeids­le­dig­het – Spa­nia og Portugal.

Sam­ti­dig er det umu­lig ikke å bite seg merke i at disse kjens­gjer­nin­gene, som rik­tig­nok ikke er så kjent fordi det så sjel­den skri­ves om dem, nær­mest litt mot­stre­bende pre­sen­te­res i artik­ke­len med et til­be­hør i form av noen kva­li­fi­se­rende utsagn som er egnet til å få lese­ren til å tenke at det egent­lig ikke er så mange men­nes­ker like­vel – selv om det skulle være tale om nes­ten et kvart fød­sels­kull pr. år. Pro­gno­sen for antall asyl­sø­kere i 2014 er 14.000 per­soner (ikke alle får opp­hold, men mange som ikke får blir likevel).

Norge er f.eks. en “mini­putt” sam­men­lig­net med Sve­rige. Altså ikke helt med blant de store gutta i EU som svens­kene ennå, men små­tas­ser blir jo voksne en dag, lik­som. Andre ville kan­skje finne mager trøst i å være nest sprøest.

Det vek­tigste utsag­net i ana­ly­sen eller bort­for­kla­rin­gen som viser at det høye tal­let egent­lig er lavt, har Nor­ges største avis inn­hen­tet hos under­di­rek­tør Tor-Magne Hov­land i Utlen­dings­di­rek­to­ra­tet (UDI). Hva er vel tryg­gere enn en offent­lig tje­neste­mann som er kom­pe­tent på temaet migrasjon?

Læs mere »

Fortæller den marokkanske ateist, sækularist og forfatter Kacem El Ghazzali på sin Facebook. Omstændighederne omkring Hamed Abdel Samads forsvinden i Cairo er uklare. Islamkritiker Abdel-Samad soll leicht verletzt worden sein, Streit um Geld: Abdel-Samad wurde von Bekannten verschleppt.
Nyt mordforsøg på tysk islamkritiker

Forfatteren Zahid Khan, der bor i Darmstadt, har overlevet et nyt attentatforsøg mod sig, fortæller flere medier. Khan blev angrebet tidligt tirsdag morgen af to mænd uden for sit hus, hvor en af angriberne dolkede Khan. Det var ikke den første attentatforsøg på ham. I slutningen af ​​juli 2013 forsøgte tre muslimer at dræbe islamkritikeren. Dengang undslap Khan ved brug af sit skydevåben , som han altid bærer med sig for sin sikkerhed. Echo rapporter:

Natten til tirsdag blev Khan angrebet af en ukendt voldsmand uden for sit hus med en kniv. Han var lige trådt ud af sin bil og skulle til at åbne sin hoveddør, da en mand i arabisk kaftan stak ham med en kniv. Kun det faktum, at han bar beskyttelsesvest under jakken reddede ham fra alvorlige skader. Politiets eftersøgning var forgæves, angriberne undslap.

Forfatteren der bor i Rodgau forfatter har været hadet af fundamentalistiske muslimer på grund af skrifter som “Profeten Muhammeds Forbrydelser.” Overfor ECHO fortalte den muslimske aktivist Stefan Salim Nagi sidste år om salafistiske gruppers modplaner mod Khan. Samme Nagi er anklaget af anklagemyndigheden i Darmstadt for at være involveret i et attentatforsøg på Khan i slutningen af ​​juli i år. Dengang angreb to mænd forfatteren med en kniv og et baseballtræ. Khan skød en af ​​dem i benet i selvforsvar. De tre mistænkte er i politiets varetægt, herunder Nagi . Hans retssag er berammet ved Landgericht Darmstad. Neuer Mordanschlag auf Zahid Khan (Snaphanens oversættelse)

I marts 2013 blev et muslimsk attentat på Pro-NRW politikeren og juristen Markus Beisichts lige akkurat forhindret.

Anti-islam overgår islam i Vesten

Hvis Daniel Pipes har ret, hvad meningsmålinger i England, Frankrig og Tyskland tyder på, så må DN og Henrik Arnstad længere ud på landsbygden med deres luftige teorier, som de promoverer så flittigt: Hög tid att enas mot rasisterna. Ingen dansk avis ville antage så forvrøvlet en kronik. Det der er mainstream i Sverige, er AFA og Modkraft i resten af Europa:

Efterhånden som ikke-muslimer begynder at forstå den islamistiske udfordring, vokser de anti-islamiske følelser i Vesten, formentlig i et hurtigere tempo end islamisk praktisering. Når anti-islam begynder at overgå islam, (har jeg konkluderet), vil holdningerne blive “endnu mere fjendtlig(e) over for islamismen med tiden. På den måde sørger den islamistiske aggression for, at anti-islamismen i Vesten vinder kapløbet med islamismen.”

Er det en korrekt forudsigelse? For at holde øje med udviklingen, dokumenterer denne weblog-indgang udviklingen i den vestlige, offentlige opinion inden for en række emner forbundet med islam, herunder demokrati, immigration, jihad, shari’a og kvinder. Først to meningsmålinger……Daniel Pipes

Notan för asylboende stiger med en miljard. man kan se et længere indslag i Rapport fra igår. En ven skriver: “Jag börjar tycka att det ska bli roligt att se HUR kraschen kommer att se ut!”

Den svenske riksdag er ved at kile sig ind imellem to faktorer, der vil ende med at kvase den: fra den ene side realiteterne, manglen på plads og til slut penge og fra den anden side befolkningen tålmodighed og goodwill. Ingen der er i politik, kan ikke være klar over dette. Alligevel er der næsten ingen, der sætter sig op imod deres partier på området, hvilket blot viser, at svensk demokrati er dysfunktionelt. Sverige skal styre mod en klippe, der kan ikke blive tale om at navigere udenom inden. Der er forfængelighed og prestige på spil, som er vigtigere end landet og fornuften.

Det værste er, at følgende scenarie ikke bare er tænkeligt, men allerede næppe kan undgås: Engang inden 2050 forsvinder velfærdsstaten. Mellem 2050 og år 2100 forsvinder svensk demokrati. Man kan ikke have demokrati i et land med 200 nationaliteter, hvoraf oprindelige svenskere i år 2100 bare udgør ca. 30 % af befolkningen, og hvor islam indgår i ækvivationen. Svenskere vil da være lige så ildesete som serberne i det gamle Jugoslavien eller alawiter i Syrien i dag. Oprøret imod dem vil til den tid markere slutningen på nationen Sveriges eksistens.

Om det “blir roligt att se HUR kraschen kommer att se ut!”? Ikke om hundrede år, men når Riksdagen rammer virkelighedens mur inde længe, jo det vil have sin underholdningsværdi når de opdager, de ikke kan gå på vandet. De vil reagere som kommunisterne gjorde, da Sovjet brasede sammen eller som Göran Lambertz gjorde i TV i går, da han ville trodse virkeligheden og prof. Leif GW Persson: “Ingen lægger mærke det her, og hvis de gør, fatter de ikke rækkevidden.” Jeg tror nu nok, Sverige har en anden justitiekansler om et år. Svensk multikultur og bortglömda minnen er i samme kategori af virkelighed.

Der er indtil 1 november 2013 indkommet 43407 asylansøgninger, de 12.200 fra syrere. Der er bevilliget 95.689 opholdtilladelser hidtil i 2013.

Fordomme eller bagdomme?

Hvad ved forældre i Odense om Malmø, som de ikke tør sende deres børn over til? Nogle overskrifter formentlig, men nok til at de ikke skal ud i eksperimenter med deres børn. Det er dog både for meget og for lidt med de forældre.

De ved ikke, at næsten halvdelen af byen er indvandret, de tror der er noget der hedder Malmø, og noget der hedder Rosengård. Rosengård er i hele byen, hvad man f.eks. kan se på et kort over bombesprænginger i Malmø. De ved ikke, at Malmø (300.000 pers.) har flere gaderøverier end Københavns Kommune (530.000 pers.). De ved ikke, at unge svenskere flytter fra Malmø i titusindvis, når de har afsluttet eksamen og skal stifte familie. Man må regne med, at deres dom over Malmø er en ‘bagdom.’

De ved ikke, at der i 2010 -2011 blev skuddræbt en person om ugen, indtil politiet fik en massiv forstærkning, og at drabene intet havde med ‘Lasermannen’ at gøre. De vil bare gerne være på den sikre side, og det kan man ikke fortænke dem i, med mindre man er journalist på Sydsvenskan.

Avisen tager til Odense for at snakke med 13-årige, det er sikrere end at snakke med deres forældre. Eleverna: Vuxnas rädsla för Malmö löjlig, og H.C.Andersen: En slem, slem by, og så er det tid til lidt gammeldags pædagogik. Ikke nogen virkelighed lidt kampagnejournalistik ikke kan ændre. Vi älskar Malmö.

Selv er jeg ikke specielt bange for Malmø, men jeg opsøger ikke frivilligt steder der deprimerer mig, og hvor jeg indånder en atmosfære af angst og undergang. Jeg har set lidt i nutiden og fremtiden, og det farver alt hvad jeg oplever der ovre. Det er meget subjektivt, jeg ved det. Alligevel siger jeg ikke, som jeg har set så mange gange: “Malmö är kört.” Jeg kan ikke spå, selvom det kan se sådan ud, men jeg er ikke i reklamebranchen som Sydsvenskan:

Genève: ‘Nuclear peace in our time.’

Well, I wondered in this place last week if David Cameron knew what he was doing in relation to the Iran nuclear negotiations in Geneva. And now the answer is clearly, ‘no’.

America and Europe’s overwhelming desire to declare a deal meant that there had to be a deal to declare. The P5+1 countries, with the ludicrous Catherine Ashton speaking for Europe, have indeed made a historic and terrible mistake. Douglas Murray: William Hague’s appeasement of Iran’s mullahs is a historic and terrible mistake

Spengler skriver i The Dead’s Envy for the Living blandt andet:

Many commentators, most eloquently Bret Stephens at the Wall Street Journal, draw a parallel between the appeasement of Hitler at Munich in 1938 and the appeasement of Iran at Geneva. There is another, more chilling parallel: Iran’s motive for proposing to annihilate the Jewish State is the same as Hitler’s, and the world’s indifference to the prospect of another Holocaust is no different today than it was in 1938. It is the dead’s envy for the living.

Iran has no common border with Israel. No Iranian soldier has killed an Israeli soldier in combat since the founding of the Jewish State. Yet hatred and fear of the Jews is a palpable presence in the minds of Iran’s rulers. Some days the mullahs make the Nazis look rational by comparison.

Israel thus faces a new Hitler and the threat of a new Holocaust. There is no way to portray the situation in a less alarming light. That is one parallel to 1938; another is the response of the world’s powers to the emergence of this monster.

Opdatering 22: Deutsch-Ägypter Hamed Abdel-Samad wieder aufgetaucht

Jeg holder øje med tyske medier. Dette er den senste video, som findes uploadet. Den er taget i Cairo, men antagelig sidste vinter. Det er en trailer for ART WAR fra berlinske Heldenfilm.. Kl 9 tirsdag på ZDF-nyheder: “Islamistische Entführer wären das Schlimmste”.

60 % mod moske i nabolaget

»Det lig­ner lidt isla­mo­fobi, når man kan side­stille en moské med en insti­tu­tion for stof­mis­bru­gere, ” siger Jør­gen Goul Ander­sen. Gør det virkelig det? Den sørgeligt aktuelle eks. muslim Hamed Abdel-Samad sagde i 2009:’Islam Is Like a Drug’, og han har til overflod prøvet stoffet:

Hver­ken mos­kéer eller stof­be­hand­lings­ste­der er attrak­tive naboer. Det frem­går af en måling, som ana­lysebu­reauet Wilke har lavet for Jyllands-Posten. 34 pct. siger, at de ville over­veje at flytte, hvis de boede tæt på en moské. Noget færre, nem­lig 26 pct., siger, at de ville over­veje at flytte, hvis de boede tæt på en insti­tu­tion for stof­mis­bru­gere. Lægger man de per­soner til, som har sva­ret, at de godt nok ville være mod­stan­dere af at have en moské eller et stof­be­hand­lings­sted i kvar­te­ret, men dog ville blive boende, viser tal­lene, at omkring 60 pct. er imod at have et stof­be­hand­lings­sted eller en moské i baghaven. Rundt 60 % mot moskeer og narkobehandlingshjem i nabolaget

55 % af franske unge kan stemme Front National

Nye opinionscifre chockerer i dag det franske etablissment. 42% af fanskmændene opgiver, at de kunne finde på at stemme Front National, hvis partiet stiller op i deres kommune næste år. 18 % vil bestemt gøre det mens 24 % siger ‘måske’. Hele 59 % af højrepartiet UMP’s vælgere kunne tænke sig at stemme Front National i stedet for, mens kun 14 % af socialisterne kunne finde på det. Mest overraskende er det måske at 26% af den yderste venstrefløj Jean-Luc Mélenchons tilhængere, kunne tænke sig at gøre det. Hele 55 % af den unge kunne finde på at stemme Front National og 58% opgiver, at de aldrig ville overveje det. Extrême droite, le péril jeune via Tobbe.

Hollandes popularitet har det ikke bedre end godt. Dalrymple skrev i går i President Normal the 1st of France om middelmådighedernes ambitioner:

It goes without saying that ‘normal’ men do not become President of the French Republic. It is true that Mr Hollande reached the Elysée only by accident, thanks to the public exposure of Mr Strauss-Kahn’s goatish disposition; but normal men do not devote their entire lives to politicking, as he had done. Unfortunately, his abnormality lay not in the sphere of ability, but in that of ambition: he is the most characteristic of modern types, the ambitious mediocrity. There is nothing wrong with being mediocre. Most of us are mediocre in most things. Allied with ambition and ruthlessness, however, it becomes a curse. You have only to look at the British political class to understand that.

Politisk hærværk mod Sarrazins hus

En venstrefløjsgruppe der kalder sig “GERD” vandaliserede søndag morgen facaden på Thilo Sarrazins (68, SPD) hus med lyserød maling. Familien sov på det tidspunkt. En patruljevogn der kører forbi med mellemrum opdagede hærværket kl 1.50. I en nedskrevet udtalelse sagde gerningmændene at grunden til angrebet er Sarrazins optræden i Leipzig-Schkeuditz i Sachsen denne weekend på et møde arrangeret af det høje-populistiske blad „Für die Zukunft der Familie”, hvor han talte om sit syn på familien. Medforfatteren til den russiske anti-homo lov , Jelena Misulina, skulle også deltage. Thilo Sarrazin har ikke sagt, at Tyskland behøver en sådan lov. Farbanschlag auf Sarrazins Haus! (Snaphanens oversættelse)

Angelika Kirchschlager, The accidental diva. Og hun hedder Angelika = angelicus/angelica = engel. Fødselsdag og nul flere fortrædeligheder i dag. Ich habe genug. Bingedrinking, go-go-danserinder og Andy’s Bar.

Læs mere »