Økonomen, docent Jan Tullberg skrev bogen Låsningen om indvandringes økonomi. Endnu en bog der måtte spredes gennem alternative medier. Tullbergs kritik af svenske medier er ikke nådig, meget interessant  interview og borgerjournalistik med en mand med integritet. Svenske statsmedier burde vise courage og rundsende det til hele landet i prime time.  Man kan læse mere om bogen Låsningen her Sweden and the Cost of Mass Immigration.

De dårlige undskyldningers valg

Östersunds-Posten tillhör de tidningar som sade nej till SD-annonser redan inför EU-valet i maj. Detta kommer man nu att fortsätta med, och hänvisar till att SD går emot mänskliga rättigheter, och får sällskap av Länstidningen.

– Det beror på att Sverigedemokraterna är inget parti som de andra partierna. Det är ett parti som har sina rötter i rasistisk ideologi. Det har de visat med sin politik och nu i det här valet gör de dessutom hela valet till en fråga om invandring, säger Hans Lindeberg chefredaktör på ÖP. Fler tidningar bojkottar SD-annonser inför extra valet

De tror næppe selv på, hvad de siger, Sveriges moralske overkammer. Det er klart, hvis man er politiker eller redaktør og har valget mellem en svær argumentation og en let, vælger man den lette, hvis man lever i et klima, hvor man kan slippe afsted med det. Man kan  nemt slippe for at argumentere rationelt i Sverige, og  stadig være en medieping.

Der er tonsvis af ‘kolumnister’ i Sverige, og de skriver om vejret, homoprader, hunden og lillemor derhjemme. Ingen aner hvem de er, ud over dem der lønner dem. Marcus Birro blev fyret, han kom til at skrive for meget om noget ude i den virkelige verden. Jan Guillou har friløb i Aftonbladet, han skriver kun om ting han er blank på og som lyder socialdemokratiske.

“SD er ikke et parti som alle andre.” Det er pærelet.  At diskutere ‘sakfrågan’, er derimod ikke let og det bliver sværere for hver dag der går. Hvad også der lider skade hver dag, er demokratiske kerneprincipper, men overkammeret har aldrig bekymret sig om det.

Der har været politiske overfald, berufsverbot, valgsvindel, censuragtig udelukkelse fra medierne, som slog hårdt og meget effektivt inden internettet for alvor slog igennem i begyndelsen af 2000-tallet, men disse personer er ligeglade med, hvordan Sverige tager sig ud fra udlandet. Deres horisont slutter ved Sveriges grænser, deres selvbillede stammer fra 70 erne. De er ude af kontakt med virkeligheden.

De bedste penne i Sverige kan stadig ikke skrive i gammelmedierne, som derfor har en brattere dødskurs end andre landes aviser. Nogle af disse er for årtier siden gået i indre eksil, andre skriver stadig som Marika Formgren,  – antagelig Sveriges bedste kronikør, der da også forlod journalistjobbet da hun ikke havde den ytringsfrihed, hun lidt naivt tog for givet – Tino Sanandaji, Karl Olof Arnstberg, Gunnar Sandelin, Merit Wager, Julia Caesar og Johan Westerholm, der finder sig i undertrykkelsen og stadig er socialdemokrat.  Westerholm er et særligt fascinerede tilfælde set her fra Danmark, men meget læsværdig hver dag.

Det er det, der er ved at blive lirket op nu, og dirken er internettet. Ellers ville datoen stå på 1992 i Sverige rent opinionsmæssigt.

Sveriges multikulturelle overklasse er revolutionær, det er det vigtigste ord at huske om dem. Når man ændrer 30 procent af et lands befolkning, uden på noget tidspunkt at spørge den, er man revolutionær hvad enten man kalder sig liberal eller socialdemokrat. Ændringen er hasarderet og irreversibel, men man satser alt på den alligevel.

Hvorfor? Historien er lang, men 1968 sejrede mere i Sverige end nogen andre steder. Reinfeldt (f.1965) er et uægte barn af 68. Der er ingen borgerlige-konservative i Sverige, kun liberalister. Kinberg Batra var for fri indvandring og amnesti for bare ti år siden. Hun er ikke helt så revolutionær (liberal) i dag.

Sverige er ikke et demokrati som alle andre. Den sætning kan man se på mange vestlige sprog i disse dage, hvis man har newsalerts fra Google News.  Jeg har vidst det i mange år, nu ved alle de andre det også – nå ja, undtagen romantikeren Stine Bosse og det mere Radikale segment.

Jalving: Kongen længe leve! og Arne Hardis WA: Den svenske illusion (ikke online)