“We will se muslims repatriate themselves out of our lands”

Gavin Boby er værd at hæfte sig ved af flere grunde. Han elaborerer på en video, han udgav for en uge siden – Repatriation is Unavoidable – med meget logiske pointer. Boby er jurist, men med samvittighed for sit folk og sit land, og så er hans navn iøvrigt et pseudonym, så han ikke skal leve i alt for stor livsfare. Jeg traf ham første gang i Bryssel: Gavin Boby: Mosquebusters in Brussels.

Ikke mindst denne pointe: Alt for mange europæere synes at tro, at masseindvandringen gennem de sidste 40 år har været en brøler begået af uvidende og småt begavede politikere. Der er rigtignok nogle af dem, med toppolitikere er ikke dumme, de vidste udmærket, hvad de gjorde: Split folket og regér sikrere. Del og hersk. Enhver politiker er sig selv og sin egen karriere nærmest, især de der lyder mest idealistiske. Deraf den velfortjente foragt, de nyder. Den er ikke udbredt nok endnu, men det bliver den.

Masseindvandringen til Vesteuropa er ikke noget hovsa-foretagende

De lyver selvfølgelig om motiverne, – bare tænk på, hvor mange tåbelige grunde, vi har fået til indvandringen – svenskerne kunne man i 40 år bilde ind, at den var økonomisk lønsom, men de er udmærket klar over deres egne motiver. Masseindvandringen til Vesteuropa har været erklæret og forsætlig politik, ganske vist globalister, pengemænds, EU og FN’s politik, men det er ikke noget hovsa-foretagende.

Ikke før de skyldige her på det allerseneste ser, at de kommer til at præsidere over shitholes, og at borgere – jvf. Walter Lübcke og Jo Cox sagen – nu begynder at gå fysisk til angreb på dem. Er danske rød-grønne politikere ikke fysisk truede idag, er det stensikkert, at de vil blive det. Der vil ikke gå ti år. Sverige oplever det, man i en menneskrop ville kalde “multipelt organsvigt.” Alt holder op med at fungere nogenlunde i samme takt. Først bliver landet Brasilien, så bliver det Libyen/Irak/og Bumfuckistan.

At redde egen politikerrøv: »Lad det fortsætte, til borgerkrigen kommer«

Det kommer til at ændre både retorik og politik, for politikerne er på vej ind i den fase, der  hedder ‘redde egen røv inden de ligefrem bliver draget til ansvar.’ Så må vi se, hvilke stumper af landet, der på dette sene tidspunkt kan bjærges for efterkommerne. Enoch Powell forklarede i 1977 præcis, hvordan politikerkollegerne tænker: »Lad det fortsætte, til borgerkrigen kommer. Jeg er død eller pensioneret, når det sker.«

I tilfældet Sverige må man nære alvorlig tvivl om, hvad der kan genoprettes. Selv ville jeg forføje mig, hvis jeg var ung og veluddannet nok, men nu er jeg ikke svensk, og jeg er heller ikke ung nok. Jeg forlod landet i 2004, jeg venter og triller tommelfingre, og har den temmelig fattige tilfredsstillelse, at jeg havde ret i år 2000, da alle svinede mig og mine til.

 Store og katastrofale begivenheder

Sverige åbnede mine øjne, hvad vil åbne danskernes? Antagelig kun store og katastrofale begivenheder. Det er den eneste grund til, at jeg ønsker den svenske velfærdsstat vil bryde sammen hurtigt i stedet for langsomt, for jeg føler allerede med ofrene. Kommunerne bryder sammen ‘as we speak.’ Tusinder er allerede døde af det svenske samfundseksperiment. Vi i Danmark har brug for et effektivt skræmmebillede. Fornuft og kendsgerninger var ikke nok.

Gavin Boby (25 min) / Marie Krarup (21 min) / Rasmus Paludan (14 min) / Jan Høeg (20 min) / Aurelija Aniulyte Beattie (16 min) / Laurits Møllegaard Bjerre pva. Martin Sellner (7 min)

Marie Krarup

Rasmus Paludan

Aurelija Aniulyte Beattie

Jan Høegh

Laurits Møllegaard Bjerre læser hilsen fra Martin Sellner

og fotos

Svend Andersen, Jan Fagerlund, Jan Høegh, Morten Storm, Søren Krarup, Fjordman, Gavin Boby, Dan Park og Uwe Max Jensen. Dertil Asger Gottliebs maleri af Lars Hedegaard som rigtigt foto. © Snaphanen, klik for helskærm