“Libanon: Ingen ved, hvorfor borgerkrigen startede, og ingen ved, hvorfor den stoppede”

Denne dokumentar er lige så fantastisk, som den er lang. Tre timer. Jeg har skrevet, at jeg var en uge i Beirut fem år inden borgerkrigen begyndte i 1975. Den varede i femten år fra 1975 til 1990. Libanon var Mellemøstens Schweiz, Beirut var Mellemøstens Paris. Jeg så i min indskrænkede verden en hvilken som helst europæisk storby i nærheden af Cypern. Jeg så ikke tragedien lige foran min næse. 300.00 skulle komme til at dø ud af ud af 6 millioner libanesere.

Jeg har tænkt over det på det sidste, og bortset fra at jeg købte et kilo grøn libanon, havde jeg glemt, at jeg for første gang hørte Kalashnikov knitren i det fjerne. Jeg tænkte ikke videre over det, det var for fjernt fra min 16-årige verden, at nogen ville skyde med skarpt mod andre. Jeg tillagde det ingen betydning. Sådan har jeg det ikke længere.

 Libanon er det, Europa er ved at blive

Jeg var uskyldig, hvilket burde være forbudt for enhver, der vil ind i politik, hvad jeg heller ikke ville. Politikere bør vide, de har ulykken i deres hænder, ellers må de lave noget andet. De kristne i Libanon var uskyldige i 1975, de havde ikke forestillet sig den vold, de skulle ud i.

Veteranerne i filmen beretter, hvordan deres ungdoms krig  ødelagde dem og landet, og hvordan den næste borgerkrig hele tiden lurer om hjørnet. De er kloge og fulde af selvindsigt. Libanon er det, Europa er ved at blive. Ligesom i Bosnien, blev muslimer efterhånden de fleste og udløste krig. Ingen vil være i mindretal under islam.

Anlæg ikke et bål, for der kommer nogen forbi med en tændstik

Danske forfattere er begyndt at skrive om borgerkrig. Pæne mennesker kan nu tænke tanken et årti forsinket.. Jeg er ligeglad med, om danske politikere vil redde deres egen røv, bare de ser det samme som jeg gør, og søger at undgå det. Anlæg ikke et bål, for der kommer nogen forbi med en tændstik.

Denne dokumentar er lang, men den er det bedste jeg har set siden Pelle Neroths dokumentar om Sverige for to år siden, Dying to be Multicultural. Titlen er god, for der har ikke været nogen rationel grund til, at der nu er 2.3 mio udlændinge i Sverige. Alle de grunde, der er givet, har været løgn. Der er filmmagere, der går nogle skridt ekstra.

Til sidst myrdede de allesammen hinanden

Veteranerne her, hvad enten de er drusere, kristne, muslimer, shiitier eller sunnier, har en indsigt i borgerkrigen, som er manende. Tilsidst inden den sluttede i 1990, myrdede de allesammen hinanden. Kristne myrdede kristne, muslimer myrdede muslimer, brødre myrdede hinanden.

Libanon består er 50 procent muslimer, halvt sunni halvt shia, resten er kristne og druser. Det værste ved  den er, at den kan bryde ud igen når som helst. Intet af det, der startede den, er forsvundet. Ved den næste rystelse i Mellemøsten, bryder myrderierne løs igen.

Vesteuropæiske politikere anlægger en borgerkrig

De ved det måske ikke, den dumhed er ingen undskyldning. Mens borgerkrigens deltagere, der nu er midaldrende, giver den et dybt menneskeligt ansigt, som burde skræmme vesteuropæere, advarer Paul Gerara: Svensk-libaneser: Sverige er som Libanon om 20 år, vi er ved at gentage at Libanon i 1975.

En svensk officer skrev for ti år siden Sveriges väg mot katastrof, og han havde ret. Alt er lagt tilrette for en borgerkrig. Sverige vil få borgerkrig, om der går fem eller fyrre år. De nuværende politikere er forbrydere, og det skader ikke at sige det i tide.

Denne film er en meget sjælden portrætkunst af det menneskelige vilkår, som vi i vores enfoldighed – som dengang jeg var 16 år – troede os hævet over. Vores politikere har med ‘multikulturalisme’ givet den ultimative ondskab en chance fordi de glemte, at borgerkrigen altid er en mulighed. Man kan forestille sig, hvor håbløst det hare været for mig at fortælle nogen i det ‘fredsskadede’ Sverige det.

Se den, det er en sjælden film, den varer tre timer, og de er vel benyttet. Libanon har ikke  bare lidt, men dets lidelser er uden ende. Fred er undtagelsen. DR sendte den forleden, den er hurtigt udløbet og alt for få så den utvivlsomt. Se den nu!