“Historians say that communism has killed about 95 million people. More or less, it’s not important. But nobody has yet counted how many souls have been killed, how many minds have been twisted, corrupted, polluted. The number is innumerable, and we are a people with dead souls and corrupted minds”.

Yriy Edelstshein, født 1932, er dr. phil., præst i den russisk-ortodokse kirke og var i 1970erne medlem af Helsinki Komiteen. Mediefolk og politikere er ofte ganske praktiske og prosaiske udover det udholdelige. Det er til at forstå i Rusland, hvor sandheden så nemt kan koste én livet, men det er et klima hvori man også lærer, at meget er større end en selv. Folk, skæbne, historie, der ikke kan tænkes bort eller dekonstrueres af samfundsingeniører, der har haft det for godt for længe. Edelsthein talte i en anden sfære. Han talte om angsten for frihed. Livet i ufrihed, er et liv længsel, og et liv i tryghed. Frihed skræmmer, mange russere ønsker den ikke, de længes tilbage til længslen efter den. Og om Rusland evige smerte, om Amalriks, Brodskys, Mandelstams, Andrej Tarkovskijs, Tjekovs, Vladimir Vysotskijs Rusland, landets sjæl, som han kender fra sit lange liv og sin lille landsby. En gammel mand med alverdens tid. “Jeg kan vente, det har ingen hast”, som oldingen Hamsun siger som i sin forsvarstale “På Gjengrodde Stier” til retten, der vil dømme ham som senil landsforrædder. Jeg ser Edelstshein for mig i sort-hvide billeder og solen der blinker i Tarkovskijs uundværlige vand, som drengen i Ivans Barndom under “den store fædrelandskrig”. Han har haft den samme alder, som Ivan havde dengang på Østfronten. En, ydmyg, selvbevidst  tale på et fremragende engelsk.

Yevgenia Albats, studiekammerat med Anna Polikovskaja, er en frygtløs stemme i et land hvor flere hundrede journalister har været udsat for attentater de sidste ti år. Det stod klart, at kun en kugle kan stoppe hende:

Yevgenia Albats er en kendt russisk kommentator og avisredaktør. Hun har i mange år ytret sig kritisk om forholdene i Rusland på samme måde som hendes gode kollega Anna Polikovskaja, der blev myrdet for lidt over to år siden. Albats er i disse dage i København i forbindelse med en konference arrangeret af Trykkefrihedsselskabet. Og vi mødte hende og indledte med at spørge hvorfor så mange journalister overfaldes i en på papiret demokratisk stat. (se online fra DR Deadline, når de får deres links på plads) fotos og video © Snaphanen.  (Aleksandr Arkhangelsky – talen begynder på video 1), oversætter prof Bent Jensen)

Er ytringsfriheden en by i Rusland?