Khaled var frihedens store stemme i 1980’ernes Algeriet, hvor folkemusikken raï trodsede diktaturets mørkemænd. Han var stjerne i sit franske eksil, men hans sange om drukture og utroskab var blevet noteret af hjemlandets fundamentalistiske mørkemænd, og Khaled figurerede højt på deres dødslister. ‘ Kongen af Rai, Aïcha’s far spiller i Vega d. 8 oktober.
“Aisha” som lidenskabelig kærlighedssang: Som man kan se ved at sammenligne denne originalversion (1996), der musikalsk er langt bedre, med Outlandish´, så er det to helt forskellige kvinder de besynger. Cheb Khaleds drømmesyn er en fri, ikke for fastholdere, kortskørtet, utilsløret kvinde med neglelak og tyk læbestift, der forsvinder fra ham og teaterscenen op i luften som en arabisk Columbine. Aben man ser i flere glimt, er også lige ud af Commedia dell’Arte, der ikke var kendt for sin snerpethed inden kirken udrensede uartighederne. Det kunstgreb klarer Outlandish 400 år senere på 4 minutter. “Halal-versionen” eller kunstnerisk forræderi og snylteri kan man alt efter behag kalde deres islamiserede, klorblegede udgave. De der læser fransk, kan se at også Outlandish´ tekst er en næsten hel-amputeret, primitiviseret version af originalen. Det giver alt i alt god mening, at Outlandish anvender islamistiske referencer og optrådte på “Islamofobi-konferencen” i 2006 sammen med 1200 andre kønsadskilte mørke-mænd og kvinder, der samlede sig for at afpresse Danmark. Netop de bornerte typer Khaled måtte flygte fra i 1986. Khaled er dagens hit på bloggen. Han er det moderne Mellemøsten, der i dag må gispe efter vejret også i Europa. Der er andre sange på nettet, for eksempel Didi. Hør den flot producerede lyd med hovedtelefoner. (En anden algierer der er truet ud af landet, er Souad Massi, der synger en blanding af country og fado med orientalsk præg, for eksempel her i Moudja.)
S- kommune har fået nok
Katrineholms kommun vill ha ett mottagningsstopp av flyktingar från och med nästa år, det skriver kommunstyrelsens ordförande, socialdemokraten Göran Dahlström, i ett brev till Länsstyrelsen. Kommunen klarar inte längre av att ta emot flyktingar på ett bra sätt, enligt kommunledningen. (S)-politiker vill ha flyktingstopp, hør interviewet.
Hedegaard: Islam er stor og bliver større
Som den rettroende muslim, han er, kender den tyrkiske ministerpræsident Erdogan naturligvis islams og Tyrkiets historie som sin egen bukselomme. Så når han taler om at genoprette Det Osmanniske Riges magt, må det være denne islamiske magtepoke, han har i tankerne. Hvis det var noget andet, han mente, ville han utvivlsomt have sagt det.
Af LARS HEDEGAARD journalist og forfatter, formand for Trykkefrihedsselskabet
Nyheden burde været braget gennem dansk presse, men jeg har slet ikke set den omtalt: Den 21.september kunne et armensk nyhedsbureau citere den tyrkiske ministerpræsident Recep Tayyip Erdogan for at have udtalt, at det er Tyrkiets mål at genoprette Det Osmanniske Riges magt.
Hvis nogen skulle have glemt deres historieundervisning, så var Det Osmanniske Rige et muslimsk imperium med sæde i Istanbul, hvor islams øverste leder, Sheik al-Islam (som man vel kunne kalde en slags sunni-muslimsk pave) holdt til, indtil han blev smidt på porten, efter at Kemal Atatürk i 1924 havde opløst islams såkaldte kalifat i forbindelse med sin antireligiøse revolution. Ved siden af det religiøse overhoved sad der i Istanbul en verdslig leder, sultanen, som efterhånden underlagde sig størsteparten af Mellemøsten og den sydøstlige del af Europa. Han ville gerne have snuppet resten og forsøgte to gange – i 1529 og 1683 – at løbe storm mod Wien.
Hedegaard og Westergaard i Ontario i går. I midten National Post’s Jonathan Kay, se The most hated man in Mecca. (mobilfoto)
Var det lykkedes ham at erobre den østrigske hovedstad – og det var på et hængende hår, at det ikke lykkedes – ville vejen være banet til Tyskland og Polen og hvorfor ikke Danmark? I så fald ville den lutherske reformation være endt som en kort parentes i Danmarks historie. Københavns Domkirke ville have heddet Sejrsmoskéen, der ville have været minerater med bønnekald overalt, og forholdene ville have lignet dem, som tyrkerne indførte alle de andre steder, hvor de fik magten. Tænk på Syrien, Libanon, Egypten, Balkan osv. Tænk på de århundredlange forfølgelser af anderledes troende overalt inden for kalifatet.
Tænk på folkemordene på de kristne armeniere, nedslagtningen af de kristne grækere, serbere og andre folkeslag, der var uheldige nok til at komme under Istanbuls jernhæl. Tænk på de såkaldte dhimmier, dvs. ikkemuslimer, der fik lov at beholde livet, men som generation efter generation måtte leve i en tilstand af retsløshed, som blev brandskattet og måtte udlevere deres smukkeste og raskeste sønner til tvangskonvertering og optagelse i sultanens elitestyrke, janitsarerne, og derefter brugt til at holde deres egne kristne familier i slaveri.
Som den rettroende muslim, han er, kender Erdogan naturligvis islams og Tyrkiets historie som sin egen bukselomme. Så når han taler om at genoprette Det Osmanniske Riges magt, må det være denne strålende islamiske magtepoke, han har i tankerne.
Hvis det var noget andet, han mente, ville han utvivlsomt have sagt det.
Men Erdogan er en moderat leder, hører vi hele tiden fra vore politikere i Danmark og EU, som ikke hurtigt nok kan få 70 millioner tyrkere ind i Unionen, således at Europa om 20-30 år kan få muslimsk flertal.
I den forbindelse skal man lægge mærke til, at Erdogan i sin tale om det genoprettede imperium også opfordrede hver tyrkisk familie til at få tre børn. Alle de nuværende medlemmer af EU får betydeligt færre børn – ikke engang nok til at opretholde deres folketal. Så med Tyrkiet i EU vil Europas demografiske omvæltning komme til at gå meget hurtigt.
Og denne demografiske strategi for magtovertagelsen i Europa og resten af Vesten er præcis den, som islams ledende politikere, religiøse chefer og organisationer som OIC, Den Islamiske Konferenceorganisation med sine 57 medlemslande, har lagt sig fast på, efter at de har måttet sande, at de ikke kan erobre Vesten med traditionelle militære midler.
Om dette kan man i detaljer læse i den bog, som jeg netop har skrevet sammen med Mogens Camre. Den hedder 1.400 års krigen og er udsendt på Trykkefrihedsselskabets Bibliotek.
Den er desværre ubehagelig læsning, især for dem, der lukker øjne og øren for det faktum, at islam aldrig har opgivet sit krav om verdensherredømmet.
Det kan muslimer heller ikke, for kampen for at udbrede islam, indtil Allahs religion hersker overalt, er beordret af Gud, og enhver muslim, der ikke aktivt bidrager til krigen, har forskertset sin plads i Muhammeds paradis.
Sådan står det skrevet i Koranen og hadith’en, som er troværdigt overbragte beretninger om profetens ord og gerninger, og som har samme kanoniske status som Koranen.
Kravet om jihad, indtil alle vantro er bragt under islams kontrol, kan ikke fraviges. For Allahs besked til menneskeheden er endegyldigt og ikke kan tages tilbage, ikke omfortolkes, ikke modificeres.
Jihad betyder ikke nødvendigvis krig i vores forstand – altså krig med våben. Jihad kan føres med en lang række midler – også med midler, som vi ud fra en vestlig betragtning ville anse som fredelige. Langt de vigtigste våben i islams arsenal i vores tid er indvandring, der skal føre til en demografisk overmanding af Europas oprindelige befolkninger, kulturelle særkrav så som kvindelig tilsløring, kønsadskillelse og halalkød – der alt sammen har til formål at bevare en separat muslimsk identitet midt i fjendeland og forhindre, at de tilvandrede muslimer bliver opslugt af de oprindelige befolkninger og således går tabt for islams hær.
Så længe de vestlige regeringer ikke har forstået denne grundlæggende mekanisme, er det ganske enkelt latterligt at bruge penge på den såkaldte integration af muslimske indvandrere.
Imamerne, ulema (islams retslærde) og ledende islamiske politikere taler ganske vist om integration, men de mener ikke det samme med det, som vi andre.
Det er ikke meningen, men tværtimod absolut forbudt, at herboende muslimer skal lade sig optage i det danske folk. De skal for enhver pris overtales, tvinges eller trues til at bevare deres separate identitet, kultur og retlige normer.
Erdogan kunne ikke have sagt det tydeligere, end da han den 10. februar 2008 talte til 16.000 tyrkiske indvandrere i Köln: »Jeres øjne og øren har til stadighed været rettet mod Tyrkiet. Den kendsgerning, at I gennem 47 år (dvs. siden de første tyrkere ankom til Forbundsrepublikken ) har bevaret jeres sprog, jeres tro, jeres værdier. jeres kultur, men frem for alt at I til stadighed har understøttet hinanden, fortjener al mulig anerkendelse. .. Ingen kan forvente af jer, at I underkaster jer assimilation. For assimilation er en forbrydelse mod menneskeheden.« Altså: integration er ok, men assimilation er en forbrydelse mod menneskeheden. Det må vel så betyde, at herboende tyrkere, der f. eks. vil skifte religion, gifte sig med en dansker og blive en del af det danske folk, er forbrydere.
Og hvilken “integration” kan der være tale om, hvis tilvandrede tyrkere skal blive ved med at rette blikket stift mod Anatolien og leve, som om de stadig befandt sig der? Og for at bortvejre enhver tvivl om Erdogans politiske projekt er det værd at erindre om en tale, han holdt, mens han i midten af 1990′ erne var borgmester i Istanbul: »Man må enten være muslim eller sekulær! Hvis de to skal sameksistere, skaber de omvendt magnetisme.. . Derfor er det umuligt for et menneske at sige “jeg er muslim” og derefter sige “jeg er også sekulær”. Og hvorfor det? Fordi Allah, muslimernes skaber, har uindskrænket magt.« I 1998 fik samme Erdogan 10 måneders fængsel og et foreløbigt forbud mod at opstille til politiske poster for at have citeret følgende digt: »Moskéerne er vore kaserner, kuplerne er vore hjelme, minareterne vore bajonetter og de troende vore soldater.« Men vore politikere vil have, at vi tager det fuldstændig roligt.
Erdogan mener noget helt andet i dag, får vi at vide. Han er blevet demokrat, sekulær og moderat.
For det siger han selv, når han mødes med vestlige ledere, og ingen af dem har fantasi til at forestille sig, at han lyver, selv om retten til at skjule sine sande hensigter over for vantro – på arabisk taqiya – også er en guddommeligt indstiftet praksis i islam.
Natos nye generalsekretæ r Anders Fogh Rasmussen er i hvert fald helt overbevist om tyrkernes noble hensigter. Ligesom Barack Hussein Obama er han sprunget ud som en af islams varmeste fortalere. Islam er en af verdens mest storslåede religioner, fortalte kan for nylig sine tyrkiske værter, og den skal snart indtage sin retmæssige plads i Europa.
Nå ja, det er ikke gratis at opnå Tyrkiets støtte til Foghs ophøjede placering på de bonede gulve.
Fogh har måttet vælge mellem danskernes og tyrkernes interesser, og da de sidste er mere talrige og mere fremfusende end de førstnævnte, er valget ikke faldet ham svært.
Og da islam er en vidunderlig religion, har vi jo heller ikke noget at tabe ved at overgå til fremmedherredømme. Lars Hedegaard: Kronik: Islam er stor og bliver større [JP 3.10.2009, ikke online]
Erdogan: our goal is restoration of Ottoman Empire might
Turkey’s goal is to live in peace with all countries and restore the might of the Ottoman Empire, Turkish Prime Minister Recep Tayyip Erdogan said. “I believe that each Turkish family should have at least three children. We believe in Turkey’s future and call on everybody to believe,” he said. Dwelling on Turkish-Russian relations, he described them as strategic. “Russia is our partner. The trade between our countries has reached $40 billion,” Milliyet newspaper quoted Erdogan as saying. 21.09.2009
Søllede frygtindgydende propaganda! Mon ikke matrix kan finde en diagnose på dårlige vibes der her spredes? Sikke en gang pest…. Traktatens ønske og formål er at kristne og muslimske skal bekrige hinanden til formål for religionen islam skal overvinde fordi kristendommen er en trussel for det jødiske… Og så snart man har overtalt den islamiske del ifølge traktaten og overtagelsen af kristendommen er gennemført efter psykopaters ønske? Bliver islam udryddet af jødigdommen efterfølgende hvor kun 90-100 muslimer skal holdes i live for kummerlige brug af slaveri, resterende udslettes! På samme vis som de manipulerede muslimer til, at udrydde kristne i… Read more »
[…] Genpostering fra 2009 »Aisha« og Outlandish’ ideologiske plank […]
[…] Genpostering fra 2009 […]
[…] Outlandish, så kan man (gen) opleve her, hvordan deres ufortjente hit “Aisha” skal lyde. Det er originalversionen. 2 kommentarer » Spring til […]
[…] Via Snaphanen […]
Benjamin Ved du hvad, jeg tror de piger der falder for de mørkøjede muslimske mænd er piger med meget lidt selvværd – og måske en ringe opdragelse med i bagagen. Piger, der ikke har oplevet nogen succes af betydning og som generelt føler sig underlegne. Med en mørkøjede Ørken Sheik som “fangst”, bliver de i egen opfattelse så pludselig til noget. Uanset hvor mange advarsler de har modtaget begiver de sig ind i forholdet, måske et islamiske ægteskab, med sheiken. Efter der er kommet et barn eller flere til finder de måske så ud af at HAN fortsætter som han… Read more »
Jeg tror det er rigtigt at konvertitter generelt ikke har for meget mellem ørerne 😉 Jeg læste en artikel om én af de terrorister, der blev anholdt i Tyskland for at planlægge bombesprængning mod amerikanere ved Ramstein Airbase: Etnisk tysker var han, og konverteret. I en beskrivelse af hans levnedsløb hed det om ham at han i skolen “klarede sig halvskidt”. Det må være mennesker, som indser, at de ikke rigtigt kan “blive” til noget her i livet og ikke rigtigt er gode til noget, andet end at tiltræde en sindssyg dødskult og sprænge sig selv og 100 uskyldige mennesker… Read more »
@Mette -Uhyggelig skildring fra Tanger i Marocco, som du skrev d. 3.okt. 22:29, jeg kan levende forestille mig det i jeres sted. Jeg kan næsten ikke tænke til ende hvordan det ville blive hvis dig og din viking-mand blev for længe i kasbaen -hvad ondt der ville hænde. Stor medfølelse. I mange Nordafrikanske storbyers muslimske stræder findes der endda kvarterer som er skiltet med, at her må ikke-muslimer ikke færdes. Dig der kan lide klassisk musik. Har du hørt, at operasangersken Hildegard Behrens ikke er mere ? Det er først i dag, jeg kan se hun “gik bort” den 18.august.… Read more »
HelgeD-H
Ja, det var uhyggeligt og meget uvirkeligt den gang i Marokko, og i dag har jeg ganske opgivet, at rejse i muslimske lande. Jeg har sådan en lede ved islam, at jeg er klar over, at der er steder, som jeg aldrig kommer til, skønt jeg engang gerne ville. Jeg startede jo ikke med at være fjendtligt stillet overfor muslimer, tværtimod. I øvrigt kan jeg tit lide arabisk musik.
Nej, jeg var ikke klar over, at den kendte wagnersangerinde er død. Jeg ville gerne have oplevet “Den flyvende Hollænder”. med Tina Kiberg på havnefronten i Bremen sidste sommer.
Rigtig godt nummer og mile-bedre end outlandish, som jeg aldrig har kunnet fordrage pga. deres evige politiseren over netop de islam-temaer, som jeg synes vi har nået kvalmepunktet af i DK.
Steen. Jeg kan godt huske, at Libanon engang var noget helt andet og med mange flotte hoteller. Levantens Monaco. 🙂 Benjamin. Tak. Jeg fik i tidlig alder en stor afsky for nordafrikanske mænd, og det gik sådan til: Jeg var først i tyverne og med min norske mand i Granada. Vi rejste for os selv, det var i december og hundekoldt, og vi besluttede at finde en båd og tage til Tanger for en dag. Så vi tog til Algeciras og kom om bord på et lidet luksuriøst skib. Men selv om der var koldt på dækket var det værd… Read more »
Mine erfaringer fra Tetouan (lige syd for Ceuta) er lige så ubehagelige. Jeg har rejst Asien tyndt, men aldrig har jeg oplevet en stemning som i Morocco, ikke en gang i Syrien. De hustlers er som gale hunde, og mit besøg begrænsede sig også til to dage, så måtte jeg tilbage til Algeciras igen.
Godt med support!
Tak for historien, Mette. Men faktisk burde det ikke være nødvendigt for en europæisk kvinde at tage til Nordafrika for ikke at bryde sig om muslimske mænd. Et kig i koranen burde være tilstrækkeligt, og den kan lånes på ethvert bibliotek. Læg i øvrigt mærke til pigen i outlandish-videoen, som tager tørklæde på; ligner hun ikke en etnisk dansker? Det er svært at se fordi det er i sort-hvid, men det ville faktisk ikke undre mig fra outlandish-krigerne med sådan skjult reklame for islam. “Konvertér, danske piger! I vil elske islam”. Hvad angår de rød/grønne feminister og deres store kærlighed… Read more »
Benjamin Jeg deler Vivis syn på konvertiteterne. For ikke så længe siden så jeg to danske kvinder, der tydeligt var mor og datter, i mit lokale supermarked. De virkede fuldstændig forstyrrede, og da de begge var usædvanligt høje og datteren var i kulsort chador, var det umuligt ikke at kikke på dem. Efter sproget at dømme, var det et par kultiverede damer, men datteren var for at sige det lige ud ikke ret køn. Og som sagt forstyrret og akavet. Jeg fik den tanke, at det var første gang, hun optrådte i sit islamiske outfit, og at hun havde sin… Read more »
Hvis man ikke får opmærksomheden på anden måde, kan man altid trække i en chador, for så er man stensikker på at vække opsigt, ligegyldig hvor kedelig og eventuelt grim man er. Her er der noget, der falder mig ind: Den dansker, der er konverteret og gift med tuneseren, der ville myrde Kurt Westergaard udtalte, at hun havde iført sig burka, fordi der i hvert fald ikke var nogen mand, der skulle “glo” på hende, mens hun ikke lige var opmærksom. Aha? Men hvis hun ikke vil tiltrække sig opmærksomhed, så skal hun da for alt i verden ikkke iføre… Read more »
Dejligt med lidt musik paa bloggen. De har ikke nemme vilkaar og de kaemper desvaerre en kamp imod saavel islamistiske moerkemand som kulturradikale amoeber.
67,1 % irsk JA til Lissabon-Traktaten, dss. Forfatnings-Traktaten. Nu er der fri bane for EU-adelen til at gøre
som det passer dem, samt få gjort Tyrkiet til fuldgyldigt medlem af EU.
Man så bare med Metock-dommen, at EU vil øge indvandringen til Danmark fra de muslimske lande.
EU og Islam bruger samme metoder til at tromle igennem som tunge tanks.
Hvornår mon EU anbefaler de oprindelige europæiske nationers befolkninger til at konvertere til Euro-islam,
uden sværdslag, for at undgå blodsudgydelse ?
Tjekkerne stemmer stadig NEJ, så nu må vi se…
@ Mette: Ja, de øjne har jeg af gode grunde ikke at se med. Måske er det en sentimentalitet fra min side, men jeg oplevede Beirut i 60 erne før borgerkrigen (og Algier, Oran og Tanger)- og det er det jeg tænker på når jeg hører Khaled og læser teksten: Smukke, europæisk (fransk) prægede, ret frisindede byer. Iøvrigt synes jeg Khaleds lyd er flot produceret, man hører Europa komme ind nordfra og Youssou N´Dour sydfra. Hans Aisha er fra 1996, ser jeg. – ti år efter hans flugt til Europa. Islamic fundamentalists’ threats Algerian Islamic fundamentalists were violently opposed to… Read more »
Han synger jo godt, den Khaled – meget bedre end skabekrukkerne i Outlandish. Men jeg bryder mig ikke om de der arabiske og nordafrikanske mænd. Forleden var der igen en debattør, der skrev, at danske kvinder falder for deres store brune øjne, men jeg kender ingen, der har været så dum, og det er også helt hus forbi med mig. Skønt min dejlige far var sorthåret og havde brune øjne, de havde bare ikke det der bedende blanke hundeudtryk, og de kunne lynhurtigt veksle fra det lidt venligt sky til at glimte smalt og farligt. Det samme gælder junior. På… Read more »
Jeg synes nu at han er en flot fyr, ham der synger. 🙂
Men ellers er musikvideoen kedelig klassisk. Manden synger, handler og er den aktive, mens kvinden er den passive og meget smukke. Til pynt. Var hun ikke lidt for gammel til at spille Aicha? Aben fik mig til at tænke på Pippi, men Aicha var som sagt kun til pynt i videoen, modsat vores kulturkreds’ Pippi.
@Janne: “Jeg synes nu at han er en flot fyr, ham der synger” Det er præcis fordi mange kvinder tænker lige som dig, at det her land er på vej neden om og hjem. Flot fyr? Det ved jeg såmænd ikke, det er muligt at kvinder bliver tiltrukket af sådan noget, men det er faktisk også sagen uvedkommende. Interesserer du dig slet ike for hvad han har mellem ørerne? Om han har videregående uddannelse og arbejde? De muslimske lande ligger jo netop omkring de 80, hvad angår gennemsnitlig IQ http://en.wikipedia.org/wiki/IQ_and_Global_Inequality Der er desværre alt for mange kvinder der tænker som… Read more »
Bare rolig, Benjamin. Der er både kvinder og mænd – i alle farver og størrelser og med alverdens kulturelle, sproglige og religiøse baggrund – som jeg synes er flotte. Det gør ikke at jeg ønsker at få børn med dem eller gifte mig med dem eller ønsker at købe hus eller bil sammen med dem. Det ville da vist også blive noget af en storfamilie. 😉
Jamen det glæder mig da, Janne. Hvis bare der havde været flere af dine kønsfæller, der havde været enig med dig. Alt for mange europæiske kvinder i dag er blevet hjernevasket af feminismen til at tro at “som kvinde har jeg ret til at gøre lige hvad jeg har lyst til”. Med friheden følger der et ansvar, og du kan godt miste din værdighed som et frit menneske, hvis du frivilligt smider din frihed i skraldespanden. Selvfølgelig har man frit valg, men derfor skal man alligevel tænke over hvad man gør. Når en dansk kvinde (mis)bruger sin frihed på at… Read more »
Men jeg bryder mig ikke om de der arabiske og nordafrikanske mænd. 1000 tak for det, Mette. Det er jeg skam glad for. Hvis bare alle kvinder var lige som dig og kunne tænke selv i stedet for at lade sig reducere til fødemaskine for retarderede mujahedeenere. Men det er de jo desværre ikke. Det er det, der er selve problemet. Hvis du går en tur ned af Nørrebrogade eller Strøget her i hovedstaden og lægger mærke til de forskellige “par”, vil du sikkert blive ret skræmt på dit køns vegne. Det er jeg i hvert fald blevet et par… Read more »
“Nyheden burde været braget gennem dansk presse, men jeg har slet ikke set den omtalt: Den 21.september kunne et armensk nyhedsbureau citere den tyrkiske ministerpræsident Recep Tayyip Erdogan for at have udtalt, at det er Tyrkiets mål at genoprette Det Osmanniske Riges magt.” Hæng dem ikke i detaljer, hæng dem i PKs reb. Man føder ikke mange børn i tyrkiets middelklasse. De ender i samme situation som os. De ser reality tv og hører popmusik, går på disco mens de kulturkonservative føder mange børn, der også ønsker et nyt khalifat. Sådan er Erdogan en mand før sin tid, men han… Read more »
Og nu bliver Foghs slyngven Tony Blair nok snart vores præsident. Hedegaard har skrevet en virkelig god kronik i et enkelt sprog med en rød tråd, som alle har mulighed for at følge. Han får trukket de lange linier op, og det er hele tiden nødvendigt at have dem for øje, fordi perspektiverne forsøges druknet i småpludren, der munder ud i ingenting. Ikke at jeg synes, at sagen om Forsvarsministeriet og Forvarskommandoen ikke er uhyggelig. Det er jo dødsensalvorligt, at vi har så mange klaphatte posteret hos politiet, Politiets Efterretningstjeneste, Forsvarets Efterretningtjeneste og på Christiansborg. Foreløbig trædes vande, vel sagtens… Read more »
Man må nok sige, at denne sag er blevet håndteret elendigt.
Desværre flytter det fokus fra, at en meningsløs pop roman med aktuel baggrund, faktisk røber utroligt meget omkring svaghederne og operations metoderne ved elitestyrkerne. Oven i at den nævner noget som angiveligt er lige så klassificeret, som det altid har været.
Thomas Bolding Jeg har på fornemmelsen, at der er meget mere i den sag, end vi hidtil har fået at vide. Der er flere ting, som slet ikke stemmer, hvordan man end vender og drejer det, måske skal vi tænke langt mere kreativt og politisk. Måske vidste eller anede Seidenfaden noget, som vi andre ikke forestillede os. Der har ligget en anmeldelse hos Politiken af bogen, den er skrevet af terrorforskeren Lars Erslev Andersen. Desværre kunne jeg ikke finde den igen. Erslev Andersen synes, at bogen er glimrende, og nævner, at din navnebror ikke afslører noget, som ikke allerede er… Read more »
Hmmm jeg har læst bogen, og den nævner mig bekendt ikke noget om udlevering af fanger, eller bringer nogle lig frem fra skabet. Men jeg kan da have overset det. Det er ikke en Guldbrandsen, eller hvad han nu hedder, produktion. Der er angiveligt en forestilling fra Politiken omkring at forsvaret vil slukke for den her bog, for at holde ligene i skabene. Det er i mine øjne ikke hvad det drejer sig om. Det er klart forsvaret ikke kan ud og sige konkret, hvad de er imod kommer frem. Det ville være det samme som at bryde tavshedspligten selv.… Read more »
“Dette er vel ikke helt forkert? Hele situationen er mere ond og grusom, end det vi er vant til at være indblandet i. Som jeg ser det, er vi i en hærdningsproces, som højresiden men ikke venstresiden har accepteret. Hvad mener du?” Jeg mener at almindelige kamptropper som kommer i kamp, indkalder airstrikes, osv, er i en langt mere ond og grusom situation. Hvor der til tider ryger civile. Så man ærgrer sig nok mest over, at man har gjort en sag ud af noget uden lig på bordet, hos Politiken. Nu er de så så heldige, at forsvarskommandoem har… Read more »
En Aisha med et glimt i øjet! Man havde ellers vænnet sig til Outlandish-versionen med en alvorlig og dydig Aisha, der render rundt og prøver at redde børnene. Hendes belønning er tilsyneladende, at de muslimske drenge tænker på den gode dydige pige, når de har det sjovt i baren. Jubii! ! Man bider i øvrigt mærke i, at de muslimske medlemmer af Outlandish ikke gider at klæde sig på traditionel islamisk vis, men foretrækker den vestlige model. Det er som om, de vil ophøje kvinden til noget særlig helligt og fint. Noget manden ikke skal forsøge at leve op til,… Read more »
Gid en vis mand havde Fogh Rasmussen og samtlige øvrige spytslikkere der sælger ud af Europa til islam.
Men desværre, det forholder sig som Hedegaard beskriver det – denne, den 3. Jihad mod Europas lande og befolkninger ser ud til at kunne lykkes denne gang.
Takken kan Erdogan et al stile til europas snorksovende befolkninger og deres impotente politikere.
Det er det skammeligste, der nogen sinde er sket : at Europa er blevet forrådt af sine egne ledere og til dels af dets egne befolkninger.