Den store fremgang for Sverigedemokraterna kommer netop nu, fordi de vælgere, der længe har haft lyst til at stemme på partiet, nu ikke længere i samme grad som tidligere behøver at frygte at spilde deres stemme, hvis de gør det. [..]

Men i år er det parti, som måske vil blive allermest omtalt, når stemmerne er talt op på valgaftenen, slet ikke repræsenteret i Almedalen. Det er nemlig kun partilederne fra de partier, der i forvejen er repræsenteret i Riksdagen, der får lov til at tale. Derfor er formanden for Sverigedemokraterna – som bedst kan sammenlignes med Dansk Folkeparti herhjemme – ikke på talerlisten, selv om partiet ifølge de nyeste meningsmålinger står til en fordobling af sit stemmetal. Fra 2,9% af stemmerne ved valget i 2006 til 5-6% i dag. Og partiet er snarere undervurderet end overvurderet i meningsmålingerne, eftersom mange svenskere ikke vil fortælle, at de vil stemme på Sverigedemokraterna, når de bliver ringet op af en interviewer fra et af menings målingsinstitutterne. Så partiet kan let blive endnu større på valgdagen, end tallene tyder på i dag.

Men hvorfor går Sverigedemokraterna så meget frem netop nu? Der er en række forskellige forklaringer. En væsentlig forklaring er, at Sverige gennem de seneste fire år haft en borgerlig regering, der har ført markant borgerlig politik på det fordelingspolitiske område (f.eks. med markante skattelettelser til bl.a. svenskere med høje indkomster) og på visse værdipolitiske områder (f.eks. inden for skoleområdet), men ikke på udlændingepolitikkens område. Man har ikke foretaget de stramninger af udlændingepolitikken, som mange svenskere havde forventet, at man ville få, hvis en borgerlig regering kom til magten. Og derfor er der mange vælgere, som tidligere har stemt på et af de borgerlige regeringspartier, der nu går over og stemmer på Sverigedemokraterna. […]

Endelig er en selvstændig årsag til Sverigedemokraternas fremgang også, at partiet gennem mange år systematisk har været forsøgt ignoreret og holdt ude af den politiske debat i Sverige. Lektor Lars Havbakke Sørensen: Spøgelset i Almedalen

UK: Somalisk flygtningefamilie får hus til 2,1 millioner £

Pengene fosser ud af den engelske statskasse, men hvor længe endnu? Og endnu mere skæbnesvangert: Hvad sker der så? (LFPC)

A family of former asylum-seekers from Somalia are living in a £2.1million luxury townhouse in one of Britain’s most exclusive addresses at a cost to taxpayers of £8,000 a month.

Abdi and Sayruq Nur and their seven children moved into their three-storey property in a fashionable area of London last month because they didn’t like the ‘poorer’ part of the city they were living in.

Mr Nur, 42, an unemployed bus conductor, and his 40-year-old wife, who has never worked, are now living in Kensington despite the fact that they are totally dependent on state benefits. […] Somali asylum seeker family given £2m house… after complaining 5-bed London home was ‘in poor area’

Saudi-Arabien: Fysiske seksuelle overgreb mod hvert fjerde barn

25% er formentlig ikke nok til at få prøvesagen mod Jesper Langballe til at falde fra hinanden, men vi taler om oplysninger fra et arabisk nyhedsbureau beliggende i det saudiske kongedømme, med henvisning til en intern saudiarabisk undersøgelse, og dette er i sig selv værd at fremhæve. Når jeg formulerer overskriften som jeg gør, er det fordi det umiddelbart tilsvarende tal for USA opgives til at være hvert sjette, men som artiklen også gør opmærksom på, medregnes selv visning af pornobilleder for børn eller snak om sex med dem i dette tal i det puritanske amerikanske samfund. Jeg ved ikke hvad mere sobre vurderinger lyder på i dag, men man skal her også huske at der i firserne og halvfemserne var et skræmmende massehysteri i USA og den øvrige vestlige verden omkring de såkaldte ‘recovered memories’, hvor terapeuter mente  at kunne anslå overgreb netop i denne størrelsesorden. Adskillige liv og adskillige familier blev ødelagt i disse år på falske anklager. Historien her skal endelig også nævnes fordi den er et umiddelbart overraskende eksempel på arabisk selvransagelse. Via Elder of Ziyon (LFPC).

Two studies have been issued on the issue of child abuse in the last two months. The first one, conducted in the United States, claims one in six children would be subjected to sexual abuse. The second study, conducted in Saudi Arabia by Dr. Nura Al-Suwaiyan, director of the family safety program at the National Guard Hospital, revealed one in four children is abused in the Kingdom.

This clearly shows that children are far more likely to be molested in the Kingdom than in the United States! […]

As it is useless to talk to these dreamers, I will address citizens with a more realistic outlook in our society and tell them that child abuse rates in the US will come down with time, while it will increase in our society. […]

In the US, there is a detailed description of child harassment. Showing a pornographic picture to a child or talking to him about sex in the US is considered molestation, while in the Kingdom sexual harassment cannot be considered abuse unless actual sex act has taken place. […]

The Americans can confront this problem because they know that they are human beings and hence liable to make mistakes, while those in Saudi Arabia are unable to deal with this problem because they want to adhere to the imaginary idea that we are the purest society in the whole world. […] Child abuse: we and the Americans

Juridisk tungetale

Vi bringer et tilsendt gæsteindlæg.

Kristelig Fagbevægelse deltager i religionstyranniet.

af Mette Dyhr

Bilka i Horsens er i byretten blevet dømt til at betale 25.000 kr. plus sagsomkostninger til en tidligere ansat, fordi en af varehusets chefer ved flere lejligheder har kaldt vedkommendes trossamfund – den Apostolske Kirke – for en “sekt”. Dette opfattede medarbejderen som ydmygende og nedværdigende, og den følsomhed må siges at have kastet godt af sig. Kristelig Fagbevægelse førte sagen.

Min fremmedordbog fra Gyldendal forklarer sekt med “trossamfund som p.gr. af særmeninger har skilt sig ud fra et større kirkesamfund“, og er det ikke det, den Apostolske Kirke har gjort? Wikipedia oplyser i hvert fald, at “Apostolsk Kirkes gudstjenester er præget af tungetale og helbredelse ved bøn, som er en genoplevelse af åndens nådegaver fra den første pinse”, og dertil er folkekirken vel endnu ikke nået, selv om man efterhånden kan vente sig lidt af hvert.

Et opslag i Den Store Danske Encyklopædi netudgave udvider forståelsen ved at tilføje, at “Begreberne sekt og sekterisme bruges ikke blot om mindre, kristne trossamfund, men også, ofte med negativ bibetydning, om andre religiøse udspaltninger af trosretninger og om fx politiske partidannelser. Sekterisme anvendes således som et begreb i arbejderbevægelsens historie om fraktioner eller mindre grupper, som sætter deres egne interesser over arbejderklassens fællesinteresser.”. Samme sted forklares begrebet sekterisk som “knyttet til en sekt; som isolerer sig ved afvigende opfattelse.”

Læs mere »

One of the first events during the political week (“the Almedalen week”) at Gotland was a public hearing with Minister for Migration Tobias Billström. Minister Billström: I am proud of the Labour immigration reform

Jomfru Maria: Nu med Koranvers

Sådan afvikler en kultur der definerer sig ved grænseløs inklusivitet sig. Om dette seneste eksempel siger noget om en katolicisme paralyseret af frygt for den stærke hest der truer med at trampe den ned, eller det siger noget om Italiens udsathed på Europas bløde sydflanke, kan jeg ikke svare på. I hvert fald oplever vi igen den pinagtige løgn om forening ved det der er fælles, mens de afgrundsdybe forskelle ignoreres, ligesom den ekstreme voldsudøvelse som forskellene giver anledning til fra den anden side forties. Der er ikke nogen gylden middelvej mellem Jesus som Guds Søn eller ‘Isa’ som Allahs profet, født af ‘Mariam’, som Muhammed ser ud til at have forvekslet med Moses’ søster Miriam. Kunstneren selv har måske reelle intentioner, men lige så reelt er at dette i virkelighedens verden fungerer som en magtdemonstration. En Mariastatue i Mekka? Nej, vel. Via Jihad Watch (LFPC).

No horse race is more sacred in Italy than the Palio, which traces its lineage back 700 years. This year, however, the hotly contested chase has taken an unexpectedly ecumenical — and disputed — twist. For the first time, a Muslim painter was asked to design the Palio, or banner, that the winner takes home at the end of the race, […]

The artist Alì Hassoun, 46, who was born in Lebanon but moved in 1982 to Italy, where he gained citizenship, painted St. George as a knight wearing a black-and-white kaffiyeh. Above the Virgin Mary’s face, in Arabic, is the title of the 19th chapter of the Koran, which is dedicated to the Madonna. In her crown, an Arab crescent, the symbol of Islam, is placed on one side of the cross; a Star of David, the symbol of Judaism, is on the other side. […] In a Sacred Italian Race, Some Bristle at the Prize

De siger: “Den Barmhjertige har taget sig en søn.” I har gjort noget afskyeligt! (Koranen 19:88-89)

Die Netto-Klagemauer von Noerrebro

Nørrebro på Tysklands største blog. 40.000 op til 70.000  læsere om dagen. Fotoserie

spurgte Hirsi Ali sig selv, da hun landede i et asylcenter i Holland og så sig omgivet af muslimer, der ville bo i et kristent land. Hirsi Ali på Q-TV i Toronto 8 juni 2010. Endnu et fremragende interview, hvor hun formulerer sig så friskt, som om det altsammen blev sagt for første gang. Her er hun også overfor en begavet, lydhør og velforberedt interviewer. – I Sverige har de liberalistiske tøser og tøse-drenge reageret på deres egne ur-instinkter, og slået sig sammen med venstrefløjen for at skælde ud på hende. Bla. er den tidligere halvskarpe Dilsa Demirbag-Sten ved at blive opløst i den svenske mediekonsensus, som en sukkerknald i en kop kok- kaffe.  Johan Lundberg skiver om dem. Video 43 minutter:

fra den nye freestyle CD med Toksvig, Simpsom og Leth: Vi Sidder Bare Her. Ikke Euforisk.

Drømmen om den store verdensrenselse

Artiklen her, der er en omtale af en anden, længere gennemgang (Ernest Sternberg: Purifying the World: What the New Radical Ideology Stands For), henviser til umiddelbart genkendeligt billedsprog der mere eller mindre åbent ligger bag meget af det kulturelle selvhad i tiden: Forestillinger om vedvarende at imødegå det der opleves som det onde – USA, Israel, industrien, konsumvarer, bilisme og meget andet, og en næsten religiøs tro på at der på den anden side af det endelige opgør venter en genfødt verden. Dette er åbenlyst tilfældet når vi taler om voldsfantaster, autonome og overvintrede socialister i Enhedslisten, men for mig ligger der stadig et endnu mere underbelyst område der kalder på forklaring, nemlig passiviteten og medløberiet hos dem der ikke er politisk aktive eller har utopiske drømme. Jeg tænker især på det daglige lille (selv)had vi vel alle kender: Nedsættende bemærkninger om det der opleves som typisk amerikansk; ureflekteret accept af Israels skurkerolle; accept af religiøse særhensyn i skolen osv. – i hvor høj grad har hverdagens kulturelle selvhadere forestillinger om hvad konsekvenserne ville blive, incl. for dem selv, hvis tendenserne blev ført til deres yderste konsekvens? Fantaster og voldsromantikere har der alle dage eksisteret, og at de kan finde fælles fodslaw er logisk nok. Men hvad forestiller ganske almindelige Gutmenschen eller simple medløbere sig egentlig som det endelige mål? (LFPC)

To the contemporary conservative, progressive ideology is often murky and incomprehensible. It is very difficult for some on the right to understand the apparently illogical and unrealistic machinations of the radical leftist mindset. Their political objectives, if achieved, inevitably lead to further demands for concessions toward an ever-greater ideological purity. Something even darker and more malevolent is happening, however. The various radical leftist factions and special interest groups are rapidly coalescing into a global movement. […]

In Steinberg’s analysis, from the historical ashes of failed fascist and communist regimes a new totalitarian ideology is emerging:

Though a mouthful, world purificationism would do well in expressing what the movement wants. It wants to achieve a grand historical vision: the anticipated defeat of imperial capitalist power in favor of a global network of beneficent culture-communities, which will empower themselves through grassroots participatory democracy, and maintain consistency across movements through the rectifying power of NGOs (Non-Governmental Organizations), thereby bringing into being a new era of global social justice and sustainable development, in which the diverse communities can harmoniously share an earth that has been saved from destruction and remade pristine. […]

The purificationist dream is a world without borders, governed by a global network of NGO’s. Almost all current activist organizations containing the words “green”, “justice”, “peace”, or “solidarity” would find a position in the ruling structure. These NGO’s would gravitate toward forming a totalitarian regime since, as Steinberg points out, they are “unaccountable to an electorate and escape political checks and balances…” […] Andrew Thomas: The Leftist ‘Purification’ Movement

En ommer

Det var nogle dødkedelige græsbilleder forleden, men jeg har aldrig tænkt over at fotografere græs før, ikke engang når jeg tog fodboldkampe. “de grønlige Spidsbueporte”, står der i digtet. Ud på plænen. Græsset er højt, plæneklipperen er i stykker, for ham der kan lave den, en pensioneret sømand, har været på motorcykeltræf i tre dage. Ned med næsen, om på ryggen, nu vokser min verden sig stor og jeg bliver svimmel. Billeder taget på hovedet. Men nu handler det dog ikke så meget om græs, Rifbjerg skriver om det : tilbage til tunnelen, på knæ, næsten krybende med en bøn om at få lov til at gå i sin mor igen. Jeg ville  bare sige “ydmyghed.”  Måske er det nemmere at fotografere mennesker ?

Læs mere »

Det falder ikke for i disse kredse efterfølgende at reflektere kritisk over modsætningen mellem den storskrydende tæppehandlerretoriks postulater om israelsk svaghed, og at alle israelere der bordede skibene ville blive smidt i havet, og så virkelighedens noget mindre glorværdige konfrontation. Næh, ikke engang sletning af denne ydmygende optagelse faldt dem ind, og heldigvis for os, for det er faktisk overvældende så meget dokumentation af den såkaldte nødhjælpskonvojs virkelige dagsorden der kommer fra jihadisterne selv. Her en styg gang peptalk før projektet løb på grund i mødet med IDF (LFPC).

Weekendavisens brune Landskrona

Avisen har i denne uge sendt (den forhenværende?) sportsjournalist Henrik Eigaard til Landskrona. Hvad han end har undersøgt på forhånd, så virker det ikke som om han har været fast læser af den lokale avis Helsingborg Dagblads Landskronasektion gennem længere tid, men selv i svenske rigsmedier fremgik det dog, at Inger drabet var dråben oveni mange års plager i den lille by på kun 28.000 mennesker. (Det er kommunnen der har 40.000 indbyggere.) Efter en introduktion af “det indvandrerfjendtlige SD” og deres uundværlige fortid skriver Eigaard om “Inger-sammenstødet”:

Et tilfældigt sammenstød: Han [præsten] gjorde et vellykket forsøg på at skabe dialog mellem byens fløje, da et ulykkeligt dødsfald ved påsketid bekræftede omverdenens billede af Landskrona som håbløshedens by. Et tilfældigt sammenstød på en parkeringsplads foran et supermarked mellem en 23-årig mand med indvandrerbaggrund og et ældre ægtepar endte med, at den 78-årige Inger døde. I slutningen af maj kendte retten i Helsingborg den 23-årige skyldig i grov mishandling. Han idømtes fængsel i et år og ti måneder, men dommen er appelleret. Netop fordi sagen havde de ingredienser, den havde, bekræftede den det etablerede billede af Landskrona og fik massiv omtale i de svenske medier.Sverigedemokraterna forsøgte at profitere af situationen ved hurtigt at offentliggøre identiteten på den 23-årige, da han blev anholdt, og i en by, som i forvejen var præget af et betændt klima, kunne dødsfaldet have fået fatale konsekvenser. Bengt Karlgren vidste, at han skulle reagere hurtigt. Han kontaktede straks efter den ældre kvindes død en række religiøse grupperinger, deriblandt byens Islamiske Forening, og de arrangerede sammen en kristen-muslimsk manifestation.Landskronas største kirke, Sofia Albertina, var proppet den dag, og et par andre uafhængige arrangementer med et lignende budskab om fred, forsoning og dialog havde også god tilslutning. På dagen, da den 23-årige skulle have sin dom, havde man frygtet ballade i byen, men den udeblev, skønt Sverigedemokraterna havde forsøgt at fyre op under kedlerne på de mange netfora, som de er aktive i. [..]

Foran en pølsevogn på torvet står Zlatko – en mand sidst i tresserne med slidte ansigtstræk og baggrund på Balkan. »Den er dansk,« siger han og peger på pølsevognen, inden han fortæller om sine 20 år som svejser på værftet. Som borgmester Torkild Strandberg slog fast, dengang den gamle dame lige var død på parkeringspladsen: »Det er ikke indvandringen, som er Landskronas problem – det er arbejdsløsheden, som splitter vores by.« (Landskrona: Nuancer af brunt Weekendavisen, 18.06.2010, ikke online)

I 2009 havde 31,1% i byen udenlandsk oprindelse. Eigaard kunne forleden læse, hvis han ville, at 78 af Skånes 100 værste kriminelle har indvandrerbaggrund. Hvis ikke  indvandringen er problemet, hvilken dansk kommune på under 40.000 mennesker kan så opvise en kriminalstatistik som Landskronas for 2009 (Excelfil) ?

17 drabsforsøg, 451 tilfælde af grov mishandling uden dødelig udgang, heraf 61 mishandlinger af barn og  137 mishandlinger af kvinde  over 18,  330 “hemfridsbrott, olaga intrång”,  36 grove voldtægter, 27 til fælde af “sexuellt ofredande” (ekshibitionisme osv.),  3.441 tilfælde af tyveri og røveri  (heraf  52 røverier mod privatperson, 19 tasketyverier og  154 lommetyverier),  671 tilfælde af groft hærværk,  13 ildspåsættelser,  118 tilfælde af vold mod offentligt ansatte,  581 narkotikaforbrydelser og 9 brud på våbenloven.

Religion eller ej, det totalitære sindelag er i hvert fald dokumenteret nu i sagen fra Taastrupgård om den tyrkiske afdelingsbestyrelses ønske om forbud mod husdyr og alkoholsalg. Havde TVA været et rigtigt journalistisk medie ville man selvfølgelig ikke brat have afsluttet indslaget efter denne opsigtvækkende udtalelse, men det er altså hvad vi må nøjes med her og nu (LFPC).

“Vi skal også være fintfølende for, øh, hvad et almindelig familie har behov for, og det gør vi ved at, lissom, forbyde alkoholsalg”. Ali Güvercin, formand for afdelingsbestyrelsen, DR NETTV

Seneste hate crime: Svinekød og vin i muslimsk kvarter

Jo mere virkeligheden i Europa ændres, jo flere bliver måderne dette kan illustreres og udstilles. Og jo mere absurde bliver forsøgene på at holde forandringerne inde under gulvtæppet i debatten. Artiklen her viser også en lille grænsepæl der på et tidspunkt må vige: De obligatoriske anførselstegn om islamisering (LFPC).

Anti-racism activists have condemned plans to hold a “pork sausage and wine” party in a multi-ethnic Paris district to protest against what the organisers call the area’s “Islamisation”.

SOS Racisme called for the event scheduled for Friday in the Goutte d’Or area of north Paris to be banned because it sent out a “message of hate and of violence towards groups of people because of their real or supposed origins”.

The opposition Communist Party said in a statement that “this disgusting joke seeks to exacerbate the differences that make for the richness of the 18th arrondissement (district)”. […] Pork and wine anti-Islamisation party slammed in Paris

På bøssejagt i Studiestræde

“Homofobi” eller “hatecrime”. Måske skulle miljøet beslutte sig til om der er tale om had eller sygelig angst, eftersom de kommer til at leve med denne systematiske forfølgelse på ubestemt tid. Fra Oslo og Stockholm til Amsterdam. I Sverige har den kostet menneskeliv og alvorlige knivskader, et faktum den lokale journalistik har søgt at skjule efter bedste evne. Der er de enige med en del homoseksuelle, som man ser i kommentarerne nedenfor: “Race” trumfer køn. Voldsmænd har krav på ofrenes beskyttelse og overbærenhed, de er “udsatte” og kan ikke gøre for det.

Weekenden sluttede brat for Rasmus, da han lørdag blev slået bevidstløs af mindst to unge mænd. Voldsmændene var en del af en gruppe i to biler, som var kørt ind i Studiestræde og råbte homofobiske skældsord ud fra bilvinduerne.

”Jeg stod ude foran Masken og ventede på nogle af mine venner, da to biler kom kørende med vinduerne nede, høj musik og den velkendte negative attitude. I weekenden er der jo som regel kun tre typer af biler i Studiestræde: taxaer, politibiler og så de her biler med folk, som kommer for at genere bøsserne,” fortæller Rasmus et par dage efter overfaldet.

”De råber ord som bøsserøve og bøssesvin ud af vinduerne, og jeg noterer nummerpladerne, mens nogle andre går ind på Masken for at få baren til at ringe 112. Nogle af ballademagerne hopper ud af bilerne, og jeg forsøger at tale dem ned. De har anden etnisk baggrund, og jeg forsøger at overbevise dem om, at der skal være plads til alle, og at de skader deres egen sag, når de kommer med den her negative attitude.” Rasmus formår dog ikke at tale fornuft til de unge mænd, men får i stedet for en hård knytnæve i ansigtet, og han bliver slået bevidstløs.

Læs mere »