Etter denne fredagsaften ved vi hvad krig i hjertet af en by er for noget. Efter denne fredagsnat ved vi at man i Paris kan dø som i Bagdad, som i Beirut, som i Tripoli. […] De skræmmende kendsgerninger om det som er sket, er det mest ugendrivelige bevis på at vore liv som frie europæere ikke længere vil blive som før. I Paris er stemningen på samme tid skrækindjagende og surrealistisk. En belejret og folketom metropol patruljeres af hundredevis af politifolk i fuld krigsmundering, og rystes af alarmer og falske alarmer – fanget i et mareridt som der ofte var blivet advaret imod, men hvis proportioner var utænkelige. Massimo Nava i Corriere della Sera.

Ved den franske ambassade i København søndag 15. november 2015. Foto Kirsten Damgaard for Snaphanen.

November 2015 Paris attacks – new footage

Det er barske optagelser, nu er man advaret. Derfor placerer jeg dem under stregen

Læs mere »

The leaders of several European countries are still trying to concoct schemes on how to transport in and absorb masses of immigrants, instead of jointly taking practical steps to finally stop the flow. In Brussels they are still claiming that immigration is a good thing. Meanwhile, day after day we see evidence that immigration is a bad thing. It is not a win-win situation, but lose-lose. Prime Minister Viktor Orbán’s address in Parliament before the start of daily business. Budapest, 16 November 2015

Propagandans paradoxer
av Kjell Håkansson

Lördagen den 14 november basunerar svensk media ut att nyanlända från Syrien är högutbildade, och har enligt Arbetsförmedlingens statistik med sig ”just den kompetens och utbildningsbakgrund Sverige behöver.” (Glöm inte att slå på Addblock innan du går in på Aftonbladets hemsida.) Ja, ”med flyktingvågen har Sverige fått sin största akademiska tillströmning hittills”.

Samma dag förklarar utrikesminister Margot Wallström i SVT i samband med terrordåden i Paris att till de bakomliggande orsakerna hör att ”människor har vare sig utbildning eller jobb eller några framtidsutsikter”. (efter cirka 3 tim 37 min)

Læs mere »

Lyden er ikke optimal, men med hovedtelefoner går det nogenlunde. Vilks er jo foruden at være lærd meget morsom, så man skal lige forlige sig med, at publikum knapt klemmer et lille fnis ud. Men Vilks er professionel, han kan selv. Han er i hopla. Det er kendt stof, men det er improviseret, så det er nyt hver gang. (Hør eventuelt mine egne optagelser Lars Vilks om Dan Park: Entartete kunst eller politisk propaganda? og Lars Vilks og Charlie Hebdo i København.)

Igår blev det en föreläsning i Stockholm. Sverigedemokraternas tidigare ungdomsförbund hade bjudit in mig för att tala om yttrandefrihet och om mina erfarenheter. När jag fick inbjudan hyste jag ingen större tilltro att det skulle bli något av. Mina föreläsningar det här året har drabbats av skräckens regemente. Det brukar börja bra, allt verkar så gott som klart, för att sedan stöta på patrull. Lokalfrågan och säkerhetsomständigheterna har inte gått att lösa. Jag trodde inte heller att det skulle bli något den här gången. Men det blev det trots händelseutvecklingen i Paris. Den enda förändringen var att vakthållningen skärptes. Jag tyckte att det blev ett lyckat arrangemang. Händelserna i Paris gjorde att jag talade en del om terrorismens utveckling sedan jag dök in i den scenen 2007, men annars handlade det mest om konst och politik. Expressen gjorde ett inslag. 2161: Ny skräckvåg – Expressen husker at kalde ham “kontroversiel” og påtaler han forelæser for “højrepopulister.”

David Wood: The Quran and the Siege of Paris

Læs mere »

“There’s one emotion missing on the streets of Paris…that of vengence”

Der er dog en far her, der har mistet sin datter, som er opfyldt af had og hævn. Han hader ikke bare morderne, han hader de politikere, der har gjort myrderierne mulige. Det gør han ret i, det har de fortjent. De skal også vide, de er i færd med at gøre deres eget liv til et Helvede. De vil ende som jaget vildt. Han vil “udgyde blod.” Det had de sår nu, gør de meget klogt i at frygte.

Hver kommende fransk præsident de sidste fyrre år, har lovet at nedbringe indvandringen. Det modsatte er sket, og Frankrig sidder idag i den værste saks af alle europæiske lande. Man kan let argumentere for, at Sveriges saks er meget værre, men den har endnu ikke givet sig udtryk i terror. Det kan ikke vare længe.

 Muslimsk terror i Frankrig vil bare øge.  Fra Hollande til danske kommentatorer tales der om en krig, som man kan se nedenfor, men det er en noget ensidig, asymmetrisk affære, hvor europæerne endnu ikke slår voldeligt igen.

Det er en krig med én deltager, en krig der bliver gødet af europæiske politikere, der lukker fjenden ind i hundredetusindvis og giver ham statsborgerskab. En krig der måske allerede i dag er blevet umulig at vinde fordi den politiske elite ikke vil se ti år ind i fremtiden, men er helt optaget af at tildække og sløre deres egne fadæser. “Vi er i krig. Og vi lader uanfægtet fjenden komme ind bag vore linjer.” Det er den enkle sandhed, og det kaldes normalt “forrædderi”.

Det lyder meget troligt, som norske Walid Kubaishi skriver, at ISIS strategi er, at europæerne skal gå løs på det muslimske mindretal. Man skal huske på, at det kun kan undgås ved uhyre årvågne, intelligente og handlekraftige politikere, og dem har vi mildt sagt ikke. Uden dem, vil det private initiativ tage over, og så har vi den virkelige ulykke. De skal til at tage den muslimske invasion af Europa helt anderledes alvorligt, og vide de befinder sig i et kapløb med tiden.

Deres løgne i dag, afslører deres angst for følgerne af egne handlinger. De har destabiliseret Europa i årtier, ISIS ved det og vil blot sætte en tændstik til. At stoppe Europas fald ned i afgrunden med demokratiske midler, lader til at ligge udenfor befolkningernes mulighed. Det peger hen mod en revolutionær situation, som vil være katastrofal. Ikke fordi afskaffelsen af demokratiet under alle omstændigheder er en katastrofe, hvilket man let ser af de demokratiske politikere vi har,  men fordi udelukkelsen af den folkelige fornuft, altid er katastrofal.

Islam har bekriget europæere med terror i årtier, men man skal huske den terror, politikerne glemmer fordi de ikke oplever den. Hverdagens: Overfald, mord, voldtægter, røverier, chikane, kriminalitet, den terror der vil gøre det endelige, folkelige udslag, den dag europæerne vælger at rejse sig imod islam og give igen med samme mønt.

Det er til slut hverdagserfaringerne, der vil mobilisere masserne, de har allerede gjort 3/4 dele af europæerne skeptiske eller fjendtlige til slam. Hold øje med det! Der er varsler om det her ved en ophidset demonstration i Lille. Politikere der ikke tager varsler fra folkestemningen, er livsfarlige. De muslimer, der ikke frygter europæernes vrede, er farlige for sig selv. Vi har før begået massemord og massakrer på dem, der var mindre skyldige end alt for mange muslimer i Europa idag.

Det bliver dog næppe endnu, som Daniel Pipes skriver, –Why the Paris massacre will have limited impact Douglas Murray heller ikke: Will politicians finally admit that the Paris attacks had something to do with Islam? – men gensvaret vil uvægerligt komme. Der vil være gamle politifolk eller soldater, der får nok af den ensidige nedslagtning og slår tilbage. Da kan vi tale om krig, indtil da hober Europa tryk op. Tag ikke fejl, Europas eliter arbejder ufortrødent videre på den kommende krig: EU Leaders Say Refugee Policy Won’t Change.

Læs mere »

Se også Morten Storm i København, 2014

Nej, Sverige överlever inte som nation

För det första skiljer Sverige ut sig, i jämförelse med de flesta länder i Europa, eftersom landet aldrig var inblandat i andra världskriget. Den nationella sammanhållning som uppstod i våra nordiska grannländer, nådde aldrig vårt land. Min gamle kloke far, som växte upp nära den norska gränsen under kriget menade att det ”bästa för Sverige” vore om det inträffade en katastrof. Kanske inte ett krig men en kris där maten riskerade ta slut och där många av oss skulle tvingas leva i tält under flera månaders tid. Detta skulle kunna skapa en nationell sammanhållning. [..]

Læs mere »

Der er ikke nogen europæiske toppolitikere, der forstår islam, eller hvis der er, vil de i al fald ikke røbe det offentligt. De vil derfor sandsynligvis fortsætte med at udgøre en fare for deres befolkninger uanset Hollande lige har ytret sig meget krigerisk om ISIS og truet med en militær magt, han slet ikke har. Hvorfor er jihad så vigtig for en muslim? Nå, ikke? Så spørg en der ved, hvad han taler om. Ikke François Hollande, Angela Merkel, David Cameron eller Stefan Lofven: The names of the people responsible for the massacres in France

En statsmand og en intellektuel

Måske er det det aktuelle, gungrende fravær af politikere med format, der gør det nødvendigt at vende tilbage til Helmut Schmidt igen. Hvilken politisk leder spiller klaver med et professionelt symfoniorkester og er ven med tidens bedste dirigenter? Hvilken leder var ven med og kunne samtale med Karl Popper? Hvilken kritiserede fra begyndelsen “multikulturen” og forsvarede Thilo Sarrazin? Og hvilken tysker talte et næsten accenfrit Oxford engelsk? (videoer i den rækkefølge) Se også Henrik Gade Jensen: Verden har mistet en af sine dygtigste politiske skikkelser

Læs mere »