via Jussi Halla-aho: “Finland Has Repeated Sweden’s Mistakes”, Finlands blivande statsminister till svensk journalist: “This is Finland”

»Är Europa redan förlorat?«

I Middelhavet udspiller sig nu Jean Raspail’s fyrre år gamle dystopi. Det er ikke noget med “lige i øjeblikket er trykket hårdt,” som visse amatørpolitikere som den grædefærdige Margrethe Auken giver udtryk for. Hvis hun havde holdt sig til præsteriet, havde hun gjort alle en stor tjeneste. Det er ouverturen til noget meget, meget større. Middelhavet er spørgsmålet om, hvorvidt Europa vil leve eller dø.

Vil Europa overleve Mellemøstens religiøse vanvid og de ekploderende afrikanske folkemasser?  Svaret er nærmest, at det ved vi ikke endnu. Ser man på, hvad EU foretager sig og hører de venstrepolitikere, jeg refererede i går, er svaret “nej.” De vil opløse Europa for deres efterkommere, som Romerriget gik under.

Vi ved ikke, om Europa er fortabt, men vi nærmer os den dag, hvor vi kan besvare  spørgsmålet om , hvorvidt Sverige er fortabt. Det er ganske ufatteligt, men også psykologisk fascinerende,  at svenskerne efter 40 år stadig massivt stemmer for partier, der formøbler deres land og deres fremtid. “Stockholmsyndromet” kunne vel ikke have heddet noget andet.

Vi har et vindue på et årti eller maksimalt to. En kommende dansk valgkamp bør handle om dette, men man ved aldrig hvor poppede TV-journalister kan dreje den hen. Lars Bern er bedre inde i dette skæbnespørgsmål end de fleste politikere:

EU:s politiker står totalt handfallna inför anstormningen och vågar inte fatta nödvändiga beslut för att stoppa den flod av människor som EU:s länder inte har en chans att klara av. Mest handfallna är de svenska politikerna. Det är trivialt för den som är räknekunnig att räkna ut, att stabiliteten och den ekonomiska tryggheten inom EU kommer att haverera inom något decennium, om man inte lyckas hitta ett effektivt sätt att hantera flyktingströmmen.

Læs mere »

af Henrik M. Jensen

Mens vi udenforstående undrende kan iagttage, at den svenske elite afvikler Sverige som et land for svenskere, kommer jeg til at tænke på, at vi danskere jo slet ikke er så udenforstående endda.

For Skåne (samt Halland og Blegind) har hørt til Danmark i tusind år før provinserne blev erobret og besat af Sverige i løbet af 1600-tallet.

Og når den svenske elite forærer dele af Sverige til folk fra fremmede verdensdele, kunne man passende spørge, om det ikke ville være rimeligt at give Skånelandene tilbage til det land, de hørte sammen med i så mange år, Danmark?

Bevidstheden om det gamle tilhørsforhold er dog stadig levende “hinsidan” (eller mere politisk korrekt: “HENsidan”), og det giver sig bl.a. til kende i, at der på Dronning Margrethes fødselsdag flages med Dannebrog på Kärnan, tårnet i Helsingborgs gamle slot.

Egentlig havde man stoppet med denne skik for i stedet at flage med Dannebrog på vor national- og grundlovsdag 5.juni, men foranlediget af Dansk-Skaansk Forenings besøg på Kärnan 16.april og fordi en 75 års fødselsdag nu engang er noget særligt, havde man invilliget i at gøre en undtagelse.

Læs mere »

Når man hører Cecilia Wikström (FP), Maria Ferm (MP) og Margrethe Auken, skulle, man jo tro det er en øvelse der kræver en intelligenskvotient på 120, at forhindre at “bådflygtninge” drukner. Det gør det slet ikke. Man holder bare op med at lokke dem over havet, som disse kvinder er fortalere for. Det er kun i politik, at så enkel en ting kan være indviklet. når Wikström sammenligner dødsfaldene med holocaust, viser det kun, at hun ikke er tilregnelig, at hun er farlig for sine omgivelser.

De mener, at det er Europas skyld, at Middelhavet bliver “verdens største kirkegård,” som Wikström siger med patos i stemmen. I og for sig har de ret: Det er netop deres skyld, at afrikanere uden asylgrund lokkes i døden ved løfterne om en fremtid i Europa. Kvinderne kunne ikke have mere ret, det er deres skyld.  De er en del af problemet, men genierne har ikke opdaget det.

Hvad der foregår på Midelhavet – og i endnu højre grad vil foregå i de kommende år, hvis det får lov at fortsætte – er en invasion af vores hjemlande. Det burde være stoppet for længe siden. At der findes politikere, som mener det er i orden at vi invaderes af illegale, fortæller hvor forskruede disse politikere er, og at de er vores fjender. Europa skal lægge en flådeblokade og sende alle “bådflygtninge” hjem. Selvom vi ville, kunne vi alligevel ikke huse Afrikas befolkningseksplosion på halvanden mia. mennesker inden 2050.

 Når man hører amatørerne Wikström og Ferm, forstår man pludselig bedre, hvordan Sverige har kunnet køre sig i sænk på kun en generation. Demokratier er sikkert den mindst ringe styreform, men det er ikke desto mindre livsfarligt ved de tosser, det giver magt. Ja, jeg var lige ved at sige midaldrende, sentimentale kvinder, hvis børn er fløjet fra reden og som savner nogle andre, der er afhængige af deres kærlighed, men jeg gjorde det ikke. Studér den dramatiske Wikström, der leger politiker. Hun er 49, men ser betydeligt ældre ud bag malingen. Det må tage på én, at lide med Afrikas milliarder selvom man får en millionærløn i Bryssel. Australian Border Deaths Database, Debatten om tragedien i Middelhavet er hyklerisk

RLM intervjuar Lars Vilks; Sverige finns inte

Radio Länsman er en You Tube radio, som svenskerne har været nødt til at lave, fordi deres egen medier er så ufattelig dårlige og politiserende. Den er derfor meget forhadt af almindelige journalister, og man er nærmest færdig, hvis man optræder i den. For nylig slog journalisten Marcus Birro nærmest sig selv ihjel som offentlig person, ved at optræde i den. Det er ikke svært, at melde sig ind i det dårlige selskab i Sverige.

Lars Vilks er jo færdig i pænt selskab i forvejen, så han optræder alligevel. Han har altid været ophøjet ligeglad med, hvilket selskab, der kunne ‘sværte’ hans person. Svenske, politiserende journalister vil bruge dette imod ham. Det vil prelle af ligesom alt andet er prellet af Vilks.

Journalisterne kan ikke forstå det, for de er selv så konforme og følsomme over for hvilket selskab, der kan tørres af på dem. Deres uddannelse har ikke forberedt dem på det. Vilks er ligeglad. Det er ubegribeligt, og så ender han altid med latteren på sin side. Til gengæld er det en bedre samtale, end nogen svensk journalist tidligere har lavet med Vilks. Så kan de lære hvordan man laver et godt radioprogram, journalisterne. Der har været gode danske interview med Vilks, men dette er det  bedste svenske hidtil.

Sverige er jämlikt, det er så jämlikt, så det halve ku’ være løgn. Sandheden er, at de der har råd, beskytter sig mod den samfundudvikling, de har afstedkommet og hyldet.  Det svenske fællesskab er en illusion. Jo, jo, vi er svenskere, men hvis jeg skal risikere noget for dig, så kan du glemme det. Enhver er sig selv nærmest, og de rigeste, er nærmere sig selv end nogen andre.

Fællesskabet – øh, solidariteten med jøderne, f.eks., kom de i tanker om efter Stalingrad. Svenskerne er – er jeg ked af at sige – dybest set et foragteligt folk. Intet under, de hader sig selv og vil dø.  Der er gudskelov mange glimrende  undtagelser, og udlændinge skal måske indskrænke sig til at foragte eliten, 20 000 personer  ifølge Anders Isaksson.

Den er også slem. Du har aldrig mødt en virkelig skiderik, før du har mødt den svenske overklasse. Oluf Palme var en af dem. Svenskerne vil overleve uden dem. De kan fælde træer, bygge huse, fiske, jage vildt og samle bær og svampe. Moder stat er ikke strengt nødvendig. Det er en ren indbildning, at de skal bo i 10 etagers højhuse i millionprogrammerne. Der er plads nok, som Reinfeldt sagde.

Hvad skal man overhovedet med et gated community, synes  hans pointe  at være. Enhver kan flytte ud i vildnisset med sin Älgstudsare og fiskestang. Så kan araberne, kvinderne og de tvivlsomt seksuelle bo i byerne. Svenske kvinder vil få masser af eksotisk sex, og de vil fortsætte med at stemme på S, M, MP og V, og de vil gøre deres for at udrydde denne verdens fire procent blonde i ‘mångfaldens’ navn, og det er de rigtig flinke til, bortset fra overklassens døtre, naturligvis. “Jeg vil savne de svenske blondiner, når de er forsvundet,” sagde Mark Steyn. Også jeg.

Den magttro Expressens artikel viser et mindre indhegnet foto af en kvinde foran en svømmepøl, og ‘glemmer’ at nævne Linhams samfund bag gærder og porte, Viktoria Park fra 2009. Här bor de redan bakom stängsel. – Dalgångsgaten, Mölndal, gøteborgere der er flygtet fra mutikulturen, men som ikke har mod og samvittighed nok, til at sige det ligeud.

Svenskerne lader sig udrydde med anstand.  50 procent stemmer stadig på M og SAP,  15.5 procent stemmer på V og MP, det er 75 procent. Man kan spørge sig selv, hvad de overhovedet skal med et demokrati. Hvorfor ikke gå over til en mindre besværlig styreform, der ikke kræver så elaboreret et teater? Helst skal naboen selvklart udryddes, men så tar’ vi det også allesammen pænt og anstændigt, ligesom de intellektuelle slaver på Expressen.

Kan man vække svenske, angiveligt informerede vælgere, der efter fire årtier kan mobilisere 17 procents modstand mod bortgivelsen af deres land. (Regner man kun oprindelige svenskere, er det måske 25 procent.)Det er ikke tænkeligt. Tingene vil gå deres ubønhørlige gang. Spørgsmålt er, om man kan vække danske vælgere efter 14 års kvalificeret debat. Vi ved det ikke endnu, men det kommende valg er et skæbnevalg. Om 15 år er det for sent at fortryde, så er vi blevet Sverige hvor det er for sent demografisk allerede i dag.

Læs mere »

Nedbrænding af kirker i Europa er nu så almindeligt forekommende, at nogen burde interessere sig for dem. Præster,for eksempel, når nu politikere ikke gør. Det er ikke ganske som svenske skoler, men det snerper derhen ad. Det kan næppe være for meget forlangt, at ville vide hvem pyromanerne er.

“We don’t understand, in a village like this”… Shock and sadness were reflected on the faces of passers-by and in the remarks heard yesterday morning in the town square. They had before their eyes a scene of desolation, punctuated only by the spinning lights, the movements of the firemen, the fire hoses coiling on the street and a barrier that held them at a distance. The roof of the church had been consumed and pieces of half-charred wood were falling with a crash in the nave. [..]

Læs mere »

Lars Bern, teknologie doktor, företagsledare, författare och samhällsdebattör, opregner nogle af de faktorer, der med rekordfart gør Sverige til et 3. verdens land foran vores øjne, bortset fra islam, men det er slemt nok selv uden.

Sverige var  et land, hvor der for 40 år siden var styr på alt, ligesom Tyskland, hvor man kan drikke te af motovejstoiletternes kummer. Svenskerne betragtede danskerne som ‘Nordens italienere’. Nu er Sverige ved at være Nordens Baghdad, man skulle måske snarere sige ‘Mosul’.

Nu kan politiet hverken forhindre eller opklare mord, staten aner ikke, hvilke forbrydere de gør til svenskere. Alt flyder. Sverige vender tilbage til  menneskets ur-tilstand – kaos. Alle ser det,  ingen tør stoppe det, fordi angst for øvrigheden og konformisme er enhver svenskers vuggegave.

Det er nu et land uden mere synlig ledelse, end at nogle floskuløse pap-figurer til politikere taler automatsprog på skærmen over for journalister, der ikke tør udfordre dem. Prøv at høre dette krybende, servile interview med den nye, såkaldte Moderatleder, designerkvinden der muligvis er et levende menneske i privatlivet. At tænke sig, at der kun skal én genration til af den slags mennesker, for at køre et land helt ud af historien.

Først degenererede eliten fuldstændigt, så tog de befolkningen med i faldet inden den nåede at protestere. Vi forhøjer skatterne, så vi kan betale vores undergang, vi afskaffer militæret – det er nu en tiendedel af hvad det var i 1985 – så vi kan få råd til at være en moralsk supermagt. Se mere i dag på Jens Kittels En patient i koma. Sverige er Konen i Muddergrøften.

“Hvad er der nu i vejen?” spurgte flynderen. “Hun vil være Vorherre,” sagde manden, og tænderne klaprede i munden på ham. “Gå hjem,” sagde flynderen. “Hun sidder igen i muddergrøften.” Og der sidder hun endnu den dag i dag.

Det er generationen, der ikke vil være autoritet, ikke have ansvar, ikke være voksne. Hør statsminsteren eller Moderatlederen messe: “Vi tar ansvar”. Sludder, det er netop hvad ingen gør. Under disse uhjælpelige teenagere smuldrer 30 generationers hårde arbejde.

Det er også historien om kvinderne, der tog magten og formøblede alt, og landet der i går uddelte Leninprisen til Mikael Wiehe, en figur der personificerer hele landets misére. Der er en tid til at samle, og en tid til at sprede, en tid til krig og en til fred, og vi lever i spredernes og krigsskabernes  tid.

Disse svenske politikere trækker et spor af død og ødelæggelse efter sig, men sporene er for intet at regne imod, hvad der vil komme. “Når de gode regerer, afstedkommer de ondskaben”, sagde Ulrik Høy forleden. Godheden er allerede betalt i mange svenske liv. Når mennesker dør i større tal af ført politik, er det ikke sjov længere, jævnfør den politiske teateropførelse efter Krudttøndeterroren. Ingen synes det, undtagen politikerne, hvis skyld det er.

Se også kommentarerne til Tvåstegsbomben inom migrationspolitiken. Det er vidende folk, svenske medier presser ud i blogosfæren. Medierne er den mest reaktionære kraft i Sverige. Det er 1968, der sejrer sig til døde her, og ’til døde’ er ikke billedligt ment. “Oj, nationalt selvmord?” Tjek det det selv!

Læs mere »