Talerne er Michael Jalving, Hege Storhaug – Søren Espersen – Merete Riisager – Christoffer Arzrouni – Helle Merete Brix – Lars Hedegaard – Hans Rustad – Katrine Winkel Holm og fra 1:15:00 Naser Khader og derefter Lars Vilks fra min. 1:30:15.
Video: Leif Barbré Knudsen, (c) Wideseen

Læs mere »

Den svenske økonomen Tino Sanandaji mener det ikke er vanskelig å se hvor Sverige er på vei: Da masseinnvandringen startet på 80-tallet reagerte svensker med rasistiske reaksjoner. Det var endog noen stygge drap. Som svar slo den politiske klassen seg sammen med mediene og inngikk en jernpakt: innvandringen skulle kun presenteres i positive termer. De som ikke var med på notene skulle skremmes eller henges ut. Oppskriften har fungert, men nå røyner det på. SDs oppslutning viser det. At partiene slutter seg sammen for å utestenge SD er etter boka, men det er ikke etter demokratiet.
Sanandaji tror Sverige er på vei mot “stupet”. Siden intervjuet ble gjort i 2014 har bare takten i innvandringen økt. Dette er mennesker som eliten ikke møter i hverdagen. Kun 1 % av dem bor blant innvandrere, 99 % har ikke berøring med det nye Sverige. Det overlater de til vanlige mennesker. Av Hans Rustad – Tino Sanadaji er nationaløkonom.

A “Sick Society”: Jews Flee France

Læs mere »

During the shooting of Andrei Tarkovsky’s last film Offret, cameraman Arne Carlsson taped around 50 hours of behind the scenes footage. Editor Michal Leszczylowski took the material and added scenes of previous interviews and interesting statements from the script of Offret and from Tarkovsky’s book ‘Sculpting in Time’. The result is a documentary that shows the way Tarkovksy worked: carefully building each scene. Shows why he did the things he did: his vision on film. And shows the emotion of the man Tarkovsky: his great disappointment when the camera breaks while shooting the house going up in flames.

I aften viser DR Tarkovskys sidste film, Offeret, indspillet på Øland i 1985. Han havde terminal lungekræft og døde den 29 december 1986. Filmen blev færdig med Ingmar Bergmans fotograf Sven Nykvist og hans skuespiller, Erland Josephson. Tarkovsky ligger på Sainte-Geneviève-des-Bois kirkegård for russere i Paris. Man kan se hele Offret her.

Læs mere »

Lars Vilks forelæste i en bank på torvet i Karlstad i går i stedet for universitetet, hvor det oprindelig skulle have været. Expressen livesendte noget af det, afbrudt af kommentarer fra studiet af bla. redaktør af Journalisten, Helena Giertta, der mente at den svenske debat var frisindet og den danske “racistisk” og at danske Trykkefrihedsselskabet ikke interesserer sig for alles ytringsfrihed og desuden er surprise – “racistisk og islamofobisk.” Selskabet har, som man ved, interesseret sig for russiske, kinesiske og svenske dissidenter, og også Ahmed Akkaris ytringsfrihed.

Sådan ser det ud fra den svenske nomenklatura, der sjovt nok altid er midaldrende madammer, der er rørende enige, men alligevel taler i munden på hinanden fordi de nu engang er vant til at dominere slagmarken. Men hun vil vide, da hun nu kender os så godt, at i Danmark anvendes de to ord uhyre sjældent.

“Racist” fordi det tjener til at forhindre debat, og “islamofobi” af samme grund. Det sidste ord er fundet på for at forhindre kritik af islam, hvilket allerede Koranen forbyder uden at det helt er trængt ind i Europa. Endnu. “Islamofobiska Trykkefrihedsselskabet & Ingrid Carlqvist” skriver Värmlands Folkeblad. Det kræver en psykoanalyse, jeg skrev for ti år siden og ikke gider mere. De sidste skal blive de sidste, og de allersidste er de journalistuddannede. Allerbedst ville det være at skrotte erhvervet og begynde helt forfra ligesom efter nazi-Tysklands fald.

Nu er Manu Sareen fra dhimmipartiet R lige blevet udnævnt til “en fjende af Allah”, og selvom det er alvorligt koranisk forstået, er det nu rart at der bliver lidt flere skuldre til at dele byrden, især når de er Radikale. Der er en dybere retfærdighed på spil her. Det går den rigtige vej.

“Det er ulykkeligt at Vilks accepterede en pris fra Trykkefrihedsselskabet,” sagde Giertta. Hun henviste desuden til Lena Sundströms artikel i går med de “fem tunge danske kulturpersonligheder” for at vise hvor slemt det står til i Danmark. (De er alle meget forhenværende, og måske kender kun jeg og Lena Sundström dem.) Hun mener, at den politiske anstændighed i Danmark er hårdt presset, og det er sandt – tak og lov for det. Der vil altid være en Uffe Elbæk, der er ikke noget at gøre ved det. Sveriges problem er, at der er 300 Uffe Elbæk’er, og de sidder i Riksdagen. I medierne er der ikke  andre.

Om Giertta overhovedet kender dansk debat, ja forstår sproget, ved jeg ikke. Jeg lader hende tale for sig selv. De fleste kan selv bedømme hendes kvalitet.

Her er Vilks interviewet af Expressen inden forelæsningen. Selve forelæsningen kommer nok i løbet af i dag på You Tube. Den var ret lang, så den er ikke ‘oppe’ endnu, professoren er vant til at forelæse.  – Se også Trykkefrihedsselskabet 10 år, Sapphoprisen til Lars Vilks.

Hur Sverige avskaffade seg själv som svenskarnas land

To lange kommentarer af Jonas Forsberg till Johan Westerholms senaste blogindlæg Skådespelarna, 15.3.2015:

Tänk att man under sin livstid skulle få vara med om hur Sverige avskaffade sig själv som svenskarnas land – ivrigt understött av en majoritet av den egna befolkningen – och hur man gick från att vara en välmående välfärdsstat till en tredje världens bananrepublik.

Det var ju den internationella kvinnodagen förra helgen, så vad kan då vara mer passande än att läsa lite om oxytocin-varelserna, ni vet, “gråterskorna” med sina ömmande hjärtan och huvudet under armen: Söndagskrönika: Grattis, alla fittbärare! Eller de 87 procenten och det nya Sverige: Nätet översköljs av hyllningar till “svenska” jihadterrorister

400 000 asylmigranter x 3 (anhörighetsinvandrare) väntas anlända till Sverige inom de närmaste åren. Det är bara att inse, Sverige är skjutet i sank.

Læs mere »

“I grabbed a pile of dust, and holding it up, foolishly asked for as many birthdays as the grains of dust, I forgot to ask that they be years of youth.”

Ovid, Metamorfoser, parafrase over bog 14, vers 131-153 . Der kan stadig se sådan ud i Kongens Have, hvis man kigger op. På jorden spirer krokusserne frem. Ovid citatet dukker op igen og igen i historien, seneste så jeg det i spionfilmen The Good Shepard med Matt Damon, Robert de Niro, William Hurt og Michael Gambon.

Gambon gik op for mig i Dennis Potters geniale The Singing Detective. Dennis Potter blev selv interviewet på sit yderste af Melvyn Bragg med morfinflasken og cigaretterne indenfor rækkevidde. Døden har ikke været nærmere eller mere artikuleret i noget interview.

Hvem glemmer ikke at bede forsynet om ungdom før det er for sent? Jeg ser det på hospitalerne, hvor jeg har min gang for tiden. Jeg er vokset op på et hospital, så det er hjemme for mig. Til dem jeg møder, har jeg lyst til  at sige: “I skal ikke være bange. Her er diætkøkken, gulerødder og kartofler og kærlige sygeplejersker.” De tænker på den tabte ungdom ligesom jeg, med gangapparater og gummislanger og nåle i armen. Eller bilder jeg mig det ind, foolishly?

Wachet auf, ruft uns die Stimme, BWV 140

Wachet auf, ruft uns die Stimme (Awake, calls the voice to us),[1] BWV 140, also known as Sleepers Wake, is a church cantata by Johann Sebastian Bach. He composed the chorale cantata in Leipzig for the 27th Sunday after Trinity and first performed it on 25 November 1731. It is based on the hymn “Wachet auf, ruft uns die Stimme” (1599) by Philipp Nicolai.

Læs mere »

Kriminelle muslimer i Toulouse går virkelig til vaflerne. De har raseret en retsbygning i fire etager:

 For the first time since France was hit by a series of destructive, racist and antisemitic attacks, a judicial building has become the target of a sack, carried out in due form. It took place at the Administrative Tribunal of Toulouse, where four floors of magistrates’ and clerks’ offices were literally vandalized, apparently during the weekend of March 8-9.

Monday morning (March 9) around 6:30 a.m., the firemen were called in because of water damage. They were stunned. The building was flooded. Clearly, during the night, all the faucets in the building were deliberately left on. The water flowed for hours, destroying floors and false ceilings…

But the worst was yet to come: files were scattered, some torn apart, photocopiers turned upside down, offices broken into… and above all, on the four floors in the form of graffiti painted with spray paint appeared the same inscriptions: “The prophet will judge you” and “Warning”. The name of a Muslim magistrate was even written on the walls. As were those of police officials. Thinly veiled death threats. Toulouse courthouse sacked, L’étrange black­out sur le saccage du Tribunal administratif de Toulouse

Report of planned attack on Bremen cathedral, synagogue
Læs mere »