Kriminelle muslimer i Toulouse går virkelig til vaflerne. De har raseret en retsbygning i fire etager:

 For the first time since France was hit by a series of destructive, racist and antisemitic attacks, a judicial building has become the target of a sack, carried out in due form. It took place at the Administrative Tribunal of Toulouse, where four floors of magistrates’ and clerks’ offices were literally vandalized, apparently during the weekend of March 8-9.

Monday morning (March 9) around 6:30 a.m., the firemen were called in because of water damage. They were stunned. The building was flooded. Clearly, during the night, all the faucets in the building were deliberately left on. The water flowed for hours, destroying floors and false ceilings…

But the worst was yet to come: files were scattered, some torn apart, photocopiers turned upside down, offices broken into… and above all, on the four floors in the form of graffiti painted with spray paint appeared the same inscriptions: “The prophet will judge you” and “Warning”. The name of a Muslim magistrate was even written on the walls. As were those of police officials. Thinly veiled death threats. Toulouse courthouse sacked, L’étrange black­out sur le saccage du Tribunal administratif de Toulouse

Report of planned attack on Bremen cathedral, synagogue
Læs mere »

siger Jyllands Postens nye geni David Trads. I dag siger han Hurra for den feministiske udenrigspolitik, er Margot Wallström ikke imponerende? Nu har hun på få måneder formået at gøre Sverige upopulær og uønsket i Israel, Saudi Arabien og kostet landet 2.5 mia i eksportindtægter. Selv betonsossen Lena Mellin mener, det “er ualmindelig dårligt håndteret.” Hvad bliver det næste? Bare vi var mere som Brankär i Nyköping? (videoen).

Historien er fra i sommer, men videoen er ikke kendt. Jeg ville helt sikkert have husket den. En svensk mand vågner til dette syn og skriver på Facebook: ”Det är inte normalt att vakna till en åsna som har ont i magen”.

Han bliver tiltalt for HMF for at retten kan komme hans ophidsede naboer til møde. Manden har “uttryckt missaktning mot personer med muslimsk trosbekännelse. Brottet är inte ringa”. Velkommen til tidlig morgen i Bumfuckistan tidligere kendt som kongeriget Sverige.

Den “misaktende” svensker skulle være blevet frikendt for et par dage siden, men er blevet truet og chikaberet af herreflket lige siden Facebook indlægget. Opdatering: Jeg ser nogle timer efter, at Gates of Vienna også har den: The Dawn Chorus in Nyköping

Lena Sundström taler med de danske tabere

Her mener jeg ikke tabere af en politisk kamp, som ulykkeligvis stadig foregår, og hvor danske poltikere og visse selvindbildte intellektuelle udgør den absolutte derriere garde. Jeg mener taberne over for virkeligheden og den overvældende, folkelige opinion.

Rønnebærrene er sure, og hvad man end mener om gårdsdagens helte Georg Metz, Rune Engelbreth Larsen, Flemming Christian Nielsen og Elisabeth Møller Jensen, så er det ikke så lidt af en overdrivelse at kalde dem “fem tunga profiler,” sådan som hun præsenterer dem i Dagens Nyheter. De tilhører et smalt og skrumpende segment som f.eks. også Carsten Jensen, der er eller var et stort hit i DN’s spalter.

Tiden har kørt dem over undtagen i DN og Sundströms verden. Det kan blive småt for enhver, det er allerede temmelig småt for Sundström, men dog ikke nær så småt, som det vil blive. Isflagen smelter under Sundströms fødder ‘as we speak.’ Om hun har opdaget det inde i sin boble, tvivler jeg stærkt på.

Samtidigt har Dansk Folkeparti ytterligare stärkt sin position i grannlandet. Förra året blev partiet det största i EU-valet, och en undersökning i Danmarks största tidning ­Jyllands-Posten visade nyligen att 13 procent av danskarna vill ha ett parti till höger om Dansk Folkeparti. I pressen beskrivs Sverige som ett totalitärt land som kan liknas med Nordkorea, Ryssland, DDR och Kina. Det är en retorik som man tidigare kunde höra från Dansk Folkeparti men som numera återfinns också i de stora tidningarna på ledarplats och bland tidningarnas krönikörer.

Læs mere »

Af Tim Pallis

Der står en stor og mægtig elefant i vor stue, og nu er den begyndt at trutte i sin snabel. Ingen ser den, ingen hører den og ingen taler om den. Hvis vi ikke erkender virkeligheden, som den er, vil den en dag bemægtige sig også det hjørne, hvor vi endnu befinder os.

I Obamas administration har man forbudt brugen af ordet “islamisk”. Og alt, hvad “elefanten” foretager sig for at få mere plads, har selvfølgelig ikke noget med islam at gøre. Lars Løkke vrøvler om, at terroristerne har voldtaget islam. Det kan man kalde politisk korrekt virkelighedsfornægtelse.

Filosofien er vel, at holder man op med at bruge et bestemt ord, vil virkeligheden bag nok forsvinde. Men forbyder man et ord, betyder det ikke, at virkeligheden i stuen forsvinder. Snarere tværtimod.

Politikere og meningsdannere ligger næsten alle under for den politisk korrekte angst, at hvis man kalder noget “islamisk”, stigmatiserer man et mindretal. Den tyske forfatter Henryk Broder siger, at det at sige, at det ikke har noget med islam at gøre, svarer til at hævde, at alkoholisme intet har med alkohol at gøre.

Vi bliver hele tiden udsat for verbal manipulation af politikere og meningsdannere fra journalistisk venstreparti. Men det nye er, at venstrefløjen og de kulturradikale endelig lytter til det vås, der kommer fra Det hvide Hus.

Læs mere »

På billederne ses: Lars Vilks, Lars Hedegaard, Katrine Winkel Holm, Helle Merete Brix, Naser Khader, Mogen Camre, Uwe Max Jensen, Hans Rustad, Kai Sørlander, Jan Sjunnesson, Søren Espersen, Mikael Jalving, Hege Storhaug, Helmuth Nyborg, Aia Fogh, Ingrid Carlqvist, Christopher Arzrouni , Søren Krarup, Christian Langballe og Lone Nørgaard.

Der følger video af talerne og men man kan allerede læse Mikael Jalvings her: Skandalens sted: Tale til en 10-årig lømmel på Christiansborg. Morten Uhrskov skriver om Søren Villemoes’ artikel om TFS:Weekendavisens ulidelige lethed.

Hele verdenspressen har historien om prisen til Lars Vilks. Selv den svenske godt garneret med lugtesaltet “stærkt antimuslimsk og kontroversiel.” Modtagere af Sapphoprisen gennem ti år.  Alle fotos © Snaphanen.dk. Klik f. helskærm.‎

Læs mere »

Man må håbe at journalist Søren Villemoes i den retssag 9/11-konspirationsteoretikeren Niels Harrit har anlagt mod ham for æreskrænkelse er mere fokuseret på fakta end på æstetik og positionering. Det kan vist efterhånden godt slås fast at mainstreammediernes dækning af Trykkefrihedsselskabet altid vil fokusere på personer og form, frem for på den dokumentation foreningen fremlægger, og dette gælder for intet medie mere end for Weekendavisen.

Man kunne sige at TFS’ eksistensberettigelse står og falder med om de har fat i den lange ende hvad angår analyserne af islam og ytringsfrihed – har de ret i at Europas kerneværdier undergraves i disse år af hovedløs import af erklærede fjender af disse værdier, er personlige animositeter og æstetisk ubehag komplet irrelevante distraktioner.

Ingen redaktionschef eller kollega til Søren Villemoes har dog delt denne prioritering, og anbefalet ham at opgøre Trykkefrihedsselskabets 10 år ud fra det faktuelle. Villemoes har tværtimod begået en jubilæumsartikel (“Dagbog fra en uriaspost”, WA 13.3.2015, ikke online) der er “so 2005”, hvilket vil sige at fingerpegning og karikeret gengivelse af TFS’ verdensbillede og bestyrelsens angivelige idiosynkrasier er comme il faut.

I denne verden er 10-års statusopgørelse og analyse lig med placering af hovedaktørerne i de københavnske symbolanalytikeres økologi og indbyrdes klanfejder. I det Villemoes’ske univers er det således en kilde til indsigt at TFS blev grundlagt i “et røgfyldt kontor” (associationerne er åbenlyse for enhver), og kan man ikke argumentere imod det overordnede kan man altid grine og gøre nar:

“I Trykkefrihedsselskabet føler man sig svigtet og forladt af en omverden, der har givet op både intellektuelt, politisk og moralsk, mens undergangen nærmer sig”.

Læs mere »