Under våren 2014 startar IMH tillsammans med Malmö stad och ABF ett projekt som handlar om att utbilda arabisktalande personer för guidade vandringar i Malmö om Malmös historia.
Press Freedom Index 2014 er kommet. Jeg er selvfølgelig interesseret i hvorfor Sverige kun er nummer 10, men rapporten giver ikke noget svar, især når kriterier som dem i rubrikken er blandt de seks afgørende. Svenske journalister er altså ikke følgagtige, selvcensurerende eller truede på arbejdet? De er ikke skiderædde for at miste deres arbejde, hvis de skriver noget “forkert? De jager ikke selv netkommentatorer med forkerte meninger og ser passivt til, at en svensk kunstner bliver smidt i fængsel for sine ytringer? De har ikke systematisk jaget og undertryk et bestemt parti, og systematisk undladt at omtale bøger om den største samfundsomvæltning i landets historie – masseindvandringen. Medierne er ikke så ens, at man dårligt kan skelne dem fra hinanden?
Hvad rapporten ikke opfanger er, at svensk journalistik er en integreret del af statsmagten, og den opfanger det ikke, fordi overfladen er så pæn og ren fordi fagets udøvere er så rutinerede svindlere og dygtige selvbedragere. Den svenske afdeling af Reporters Without Borders giver følgende intetsigende forklaring på Sveriges sammenligningsvis dårlige placering: Pressfrihetsindex 2014: Terroristjakt påverkar pressfriheten.
Reportrar utan gränser uppdaterar idag sin årliga kartläggning av pressfriheten runt om i världen. Bäst i världen är Finland. Sverige återfinns först på tionde plats på listan, efter alla nordiska grannländer. Jakten på terrorister legitimerar långtgående inskränkningar av pressfrihet – även i demokratier.
Pressfrihetsindexet är ett referensverktyg som betygsätter länder efter sju kriterier, bland annat mediepluralism, självcensur, yttrande- och presslagstiftning liksom hot mot journalister. Målet är att ge en tydlig bild av pressfrihetssituationen både i enskilda länder och i världen i stort, säger Jonathan Lundqvist, ordförande för Reportrar utan gränser.
“Islam in Britain has reached the top of its stock-price.” Den interessante del af hans analyse af kløften mellem folket og eliten findes i anden halvdel af interviewet. Gavin Boby er jurist og bekæmper med en succesrate på 90 procent opførelse af moskéer. Senest har hans organisation udgivet “Easy Meat”Multiculturalism, Islam and Child Sex Slavery i marts 2014, ‘ den eneste helt ærlige rapport om emnet’. Han kalder det ‘islamic grooming’ fordi muslimske mænd er 200 gange mere forekommende i forbrydelsen, end ikke-muslimske. Han findes i arkivet her, og her fra da jeg først mødte ham i Bryssel i juli 2012. Han er begavet, modig og morsom, Glazov må man leve med i pauserne.
Svenske feminister for kønslemlæstelse
Det er altid et spørgsmål om man skal beskæftige sig med de svenske statskæpheste, feminsterne og genusseriet, jeg denne gang ville kalde et ideologisk Skt Hans Hospital, der kun lever fordi staten hælder masser af penge i dem, så dens genusprofessor og RFSU kan sprede mere vanvid. Det er en pseudo-folkesag, der er ingen der tror på det universitetspolitiske hjernespind, med mindre de er meget intellektuelt ubefæstede eller får penge for det. Jeg gør en undtagelse, så er det overstået. En dyb indånding og så er det forår for den regimetro, sprøjtegale svenske kusse:
Idag lördag anordnar Riksförbundet för sexuell upplysning, RFSU, en aktion i Stockholm där man “kräver att fitthälsan sätts på den sjukvårdspolitiska dagordningen“. “Att prata om fitthälsa måste vara självklart” slog RFSU Stockholms ordförande Hanna Navier fast i en artikel, “Det våras för fitthälsan”, på Dagens Arena tidigare i veckan. Pratgladheten är dock inte fullt så självklar visar det sig. Förbundet har nämligen bestämt att det allvarligaste “fitthälsoproblemet” – könsstympning av flickor från lågutvecklade invandrarkulturer – inte ska uppmärksammas vid denna manifestation. Man vill inte spela “främlingsfientliga” krafter i händerna, i synnerhet inte nu under valåret. Det våras för fitthälsan – om du inte är invandrartjej
Våren 2011 skrev RFSU:s skattefinansierade tidning Ottar Rapport en artikel som gick ut på att öppet skönmåla kvinnlig könsstympning. Tidningen gjorde gällande att det var västerländsk strukturell rasism och postkoloniala fördomar som gjorde att kvinnor som fått sina könsorgan avskurna med tvång lider av ingreppet. Istället var det enligt RFSU:s tidning dags att erkänna ”kvinnornas positiva erfarenheter” av könsstympning.Tyst om könsstympning på skattefinansierad ”fittfestival”
Den mildt sagt opsigtvækkende fængsling af den svenske gadekunstner, Dan Park, fortjener at blive formidlet internationalt. Artiklen tager et dybt greb tilbage i svensk nutidshistorie til Roland Huntford i 1971:
On April 4 2014, in Malmö District Court in Sweden, the provocative artist Dan Park was sentenced to three months in jail for hate speech (“hets mot folkgrupp”) for his works of art. The prosecutor even wanted the artist examined for mental illness, similar to the way Communist dictatorships have treated dissidents. The court did not support this suggestion, however. Park and his defense lawyer have indicated that they will appeal the verdict [..]
It’s just a 40 minute drive by car across the Øresund Bridge from the troubled town of Malmö in southern Sweden to Denmark’s capital city Copenhagen. Sweden shares a land border with Finland in the north plus a longer sea border across the Baltic Sea. Norway and Sweden share a 1,630-kilometer long land border which happens to be one of the least protected national borders in the world.
Sweden is now becoming so repressive, and the problems related to rampant mass immigration so big, that the country could represent a future security threat to neighboring nations. Frontpage Magazine
The New Totalitarians is a 1971 book by British author Roland Huntford. Huntford analyzes the political and social climate of early 1970s Sweden, and argues that it resembles a benevolent totalitarian state in the mould of Aldous Huxley’s Brave New World. The main thesis was that the Swedish government relied less upon the violence and intimidation of the old totalitarians than upon sly persuasion and soft manipulation in order to achieve its goals. The influence of the state and official ideology were the most visible in the most private of matters, where little or no consciously “political” control had stretched before
Middelhavet: ‘Et Exodus af bibelske dimensioner’
The Mediterranean has become ‘another Somalia’, Italy’s naval chief has warned, as criminal gangs importing migrants to Europe by the thousand wreak havoc on the high seas. Admiral Giuseppe De Giorgi, head of the Italian Navy, said that the influx of migrants had grown ‘exponentially’ in the last few months to reach ‘Biblical proportions’. Italy has been forced to step up military efforts to match the surge in trafficking operations, he said, but was fighting a losing battle.
På italienske ANSA fortæller admiralen at 66 menneskehandlere og to flygtingemoderskibe er blevet opbragt siden 18 oktober. Vi er i transit til den erkendelse, at Europa ikke står over for en sæsonbetinget asylstrøm, der går op og ned, men en egentlig eskalerende invasion. Sidst vil den ankomme i betonpalæerne i Bryssel og i Riksdagen i Sverige, de vil kalde det ‘globalisering’ nogle forår endnu. Det betyder noget i retning af: “Nå, i dag regner det, men i morgen skinner solen nok igen.”
UNHCR appelerer til EU om at skabe ‘holdbare løsninger dvs. plads til flere, EU står lamslåët og bider negle og ved ikke om de skal vælge frem- eller bakgearet i et år med mange valg. Italienerne kan nok glemme alt om hjælp fra Bryssel, der gemmer sig i angst ved synet af en uafvendelig situation: At hele asyl-sandslottet står over for at blive væltet af en tsunami af realitet, og at der ikke findes en køn løsning på det. Ligesom Euroen har udstillet deres tankespind, gør nu ‘Mare Nostrum’ det, ikke at vælge nu er også at vælge, og Bryssel undergraver ikke bare Europa og dets fremtid, men også sin egen eksistens.
Jeg ser det europæiske årtusind rinde ud, jeg forvitringen af det romerske imperium, der hvor eureaukraterne ser ‘globalisering.’. Det var ikke verdens ende, kun romernes. I et kort spænd på nogle tiår, holder vi vores efterkommeres skæbne i al fremtid i vores hænder.
“Vi befinder os mellem Konstantinopels fald (og Kosovos fald) og den fremtidsvision med dybe rødder i vores nutid, som de to bøger fremmaner. Og i dette korte øjeblik mellem fortid og fremtid ligger vores ansvar,”
skriver Monica Papazu i sin omtale af Jean Raspails Le Camp des Saints. Forstår vi det? Forstod de, at de skabte århundrerelang fremtid i Teutoburgerskoven, i Hastings, i Lepanto, i Wien, i Poitiers, i Tours, i Wien, i Stalingrad? Antagelig ikke. Måske taber vi kampen for Europas fremtid, eftersom vi allerede har tabt den så tilpas meget, og eftersom stadig Europa er så ubevist om, hvad det står midt i, og enkelt lande som Sverige, Holland og England har fået, hvad der ligner banesår.
Professor Poul Christian Matthiessen sagde i forgårs, at En lempelig indvandringspolitik ændrer den danske befolknings sammensætning radikalt. De nævnte lande har været noget mere end lempelige, findes deres fremtid allerede indgraveret i dem, selvom vi ikke ved præcis hvad den vil indebære. Det er dog ikke så svært at have en informeret anelse om, som man skulle tro, når man lytter til deres politikere, f.eks. den evig svenske liberalist, kommissær og EU-mangemillionær Cecilia Malmström. Slutningen på hendes drømmerier er i sigte:
Dersom det er noe i at mer enn en halv million mennesker er på vei, er det sannsynlig at en politisk showdown på europeisk skala også er under oppseiling.
Når man prøver at udrede de sammenfiltrede historiske tråde af islams tidlige historie, forhindres man af en islamisk historiefortælling, der er så etableret, at det er vanskeligt ikke at blive besnæret af dens sandsynlighed. Men der er noget ved dens væsen, som mere ligner fiktion end historie. Der mangler nemlig megen dokumentation og historisk verifikation for dens sandhed.
Der er gjort nogle få forsøg i nyere tids vesterlandsk islamforskning på at finde et mere videnskabeligt holdbart syn på islams historiske grundlag og udvikling end den beretning, vi hidtil er blevet tilbudt gennem de traditionelle islamiske kilder.
De islamiske historikere har gentaget fortællingen igen og igen i mere end 1200 år, og da de såkaldte oprindelige kilder fra 600-tallet ikke længere findes, skal man nogle spadestik dybere ned for at finde en alternativ historie, som er mere tilfredsstillende, end den vi hidtil er blevet påduttet af islams forkyndere.
Vi skal til begyndelsen af 700-tallet for at finde noget holdbart om Koranens oprindelse, samling og distribution. Det skrev jeg tidligere om i Den politisk-religiøse konstruktion af islam.
Hverken arabere, kristne eller jøder i Mellemøsten nævner Koranen før tidligt i 700-tallet. Det hævdes i en hadith, at kaliffen Abd al-Malik (685-705) samlede Koranen. Flere hadither skriver dog, at det var Hajjaj ibn Yusuf (661-714), som var guvernør i Iraq under Abd al-Malik, der samlede, standardiserede og udgav Koranen. Han indførte de diakritiske tegn, så de syrisk-aramæiske tekster blev arabiske. Han prægede også de første arabiske mønter og forlangte, at alle administrative skrifter, som hidtil havde været på persisk, nu skulle skrives på arabisk.
Mellem 60 til 70 år forløb efter Muhammeds død i 632 før der overhovedet blev nævnt noget som helst om personen Muhammed, Koranen eller islam. Koranen blev sandsynligvis konstrueret på baggrund af noget eksisterende liturgisk, syrisk-aramæist materiale, som indeholdt kristne, monofysitiske før-islamiske tekster.
Der er tilmed meget, der tyder på, at den politisk-religiøse konstruktion af Muhammed-myten, Koranen og islam først begynder under umayyade kaliffen Abd al-Malik (685-705). Det må have været under al-Malik, at man udskilte en variant af kristen monofysitisme – vel nok ebionotisme og kaldte det islam.
Islam skulle naturligvis også have en grundlægger og profet, således som ebionæernes kætteri havde. Hos ebionæerne var der ingen treenighed og Jesus var ikke Guds søn og slet ikke både Gud og menneske på samme tid. Jesus var for ebionæerne kun messias eller profet. Han blev i teksterne omtalt med ordet “muhammed”, som var en syrisk-aramæisk hædersbetegnelse i gerundiv (som bør æres), der udtrykte højagtelse og lovprisning.
Muhammed er oprindeligt ikke et navn. Men de, der skabte islam, skabte altså også den arabiske profet ved navn Muhammed.
“is to provide against preventable evils. In seeking to do so, it encounters obstacles which are deeply rooted in human nature,” begynder Paul Weston med et kendt citat.
Ayaan Hirsi Ali interviewet om Brandeis University
Først skal man gennem 8:33 med en CAIR person, hvor Megyn Kelly viser, hun har ubegrænset punch i handsken. Når Hirsi Ali kommer på, virker hun blid som en forårsdag.
Det er rigtig nok Sverigedemokraternes Sven-Olof Sällström, der kommenterer regeringens vårbudgetproposition, men de tal jeg kan kontrollere, – arbejdsløshed, kriminalitet, PISA – stemmmer, så det er værd at give videre som et øjeblikbillede af situationen. Hvis resten af tallene også stemmer, bliver det ikke så sjovt at være den næste statsminister i Sverige, men der er jo altid nogen, der kandiderer. SD kommenterar regeringens vårbudgetproposition. Se også Sven-Olof Sällström (SD) mot finansministern
Opgør med Palæstina-myten
Søren Ferlings anmeldelse af af Geoffrey Cains ‘Palæstina 1920 – 1948 – Hvordan blev det til’ Forlaget SisyphosISBN 978-87-987570-3-0 Bogen koster 250 kr. og kan bestilles på geoff@geoffreycain.dk
Den mest omtalte og omstridte konflikt i Verden idag og i de sidste mange år er uden tvivl den omkring Israel og de omgivende områder og befolkninger.
Noget af det mest omstridte i den forbindelse er hvorfor og på hvilken måde den jødiske indvandring skete, hvilke magtforhold, der rådede og hvilke aftaler, der fra stormagternes side blev indgået især med arabere og jøder i området – som omfattede hele den del af Det osmanniske Imperium, som lå syd for nutidens Tyrkiet og dertil områder med overvejende arabisk befolkning i tilknytning dertil – altså hele Maghreb, Egypten, Levanten og over til Irans grænse.
I forordet kridtes banen op med en grundformulering af de to store stridsspørgsmål, som ingen kan blive enige om: Blev araberne snydt i forbindelse med jødisk indvandring til Levanten? Og blev der fordrevet arabere i forbindelse med Israels selvstændighed og i givet fald af hvem? Eller søgte de af egen drift væk fra kamphandlingerne. Disse to hovedspørgsmål har bogen en interessant kommentar til, som der ikke er plads til at gå ind på her.
Et andet centralt spørgsmål Cain med bogen søger at få belyst er de mange navne og betegnelser, som indgår i dokumenterne fra perioden – og her peger han på at ikke mindst begreberne ‘Palæstina’ og ‘palæstinensere’ et nærmere – og viser det sig, ikke enkelt – studium værd. Det fremgår af gennemgangen at en god del af konfliktens uoverskuelighed kommer sig af at mange deltagere i debatten anvender anakronistiske betegnelser for både steder og mennesker og dermed kommer til at tale om noget, der ikke er der – ikke sjældent sikkert uafvidende og som følge af det overfladiske vidensniveau om emnet, som dominerer i Skole og medier, ville jeg mene
.Som et kuriosum og et enkelt eksempel på dette kunne man pege på en erstatningsteologi (overtagelse af såvel jødisk som kristen identitet) med fortællinger fra stedlige arabere og lige til det danske Folkekirkens Nødhjælp om at ‘Jesus var palæstinenser’. Her må kronologien siges at være helt kuldsejlet, al den stund at araberne først erobrede området omkring 600 år efter Jesu gang på denne jord og betegnelsen ‘palæstinensere’ for områdets arabere så dagens lys for få årtier siden.
Det hele startede med 1.v.k. og det endelige sammenbrud af Det osmanniske Imperium, som denne krig udløste og en del af det kaos, der som regel opstår, når imperier går i opløsning og gennem sytten kapitler fører Cain os gennem de herskende magtforhold i perioden og de mest centrale aftaler med vægt på de adskillige mellem arabernes og englændernes forhandlere.
Mailadresse:snappost(snabel a)yahoo.dk Regarding use of my copyrighted photos on the blog, please contact the mail above.
Mobile Pay ved køb af fotografier.
-Bogen ”Det frie ord” er udgivet af Ole Hasselbalch 2019 på Den Danske Forenings forlag.
-Bogen er på 312 sider og koster 295 kr + porto. (Porto Danmark 44 kr og Udland 79 kr)
-Bestil på danskeren@danskeren.dk og husk navn, adresse og telefonnr. og modtag bogen bilagt faktura.
"Axel Artke har skrevet en fin og helstøbt bog om dansk kultur. Vidste man det ikke i forvejen, så ved man ikke så lidt mere om, hvad der er danskhed og dansk kultur efter endt læsning."
-Morten Uhrskov
”Dansk kultur i korte træk” kan købes på
bogsalg@danskkultur.dk Pris: 132 kr inkl. forsendelse.
Annonce
Malerfirmaet Mester Jakob
-22 års erfaring
-Centralt i København
Tlf. 26 71 91 70
Disse og mange andre spørgsmål – herunder om forskellene i intelligens, seksualitet, kriminalitet og opdragelse – giver denne letlæste bog af den verdenskendte psykolog, professor Philippe Rushton svarene på.
Den er letlæst, men ikke desto mindre videnskabeligt veldokumenteret.
