28
aug
Seneste opdatering: 25/4-14 kl. 1844
20 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Tidligere – i femten år – var jeg i Sverige en gang om måneden, samenlagt tre måneder om året inklusiv jul og nytår. På det senere er det desværre blevet mindre, men de to sidste dage tog jeg revanche. Det er hvergang både med glæde og med vemod, jeg genser Sverige. Vi besøgte Lars Vilks og Ladonia, og her blot nogle enkelte fotos. Vilks har bygget på Ladonia i tredive år, værket er enormt. Det ligger  på nordsiden af Kullen med udsigt til Bjärehalvön længere oppe. Det er stejlt og det er højt for mennesker med højdeskræk. Jeg betroede min til Vilks, og han sagde at han havde det på samme måde, men at Ladonia havde kureret ham for den. En viljesakt af dimensioner.

Mens vi var der kom mellem 60 og 100 turister, der ville se det bygningsværket. Svenskere, amerikanere og mange danskere. Noget af det interessanteste var, at se Lars Vilks tale med de besøgende svenskere. Det var ikke til at tage fejl af den hengivenhed og sympati, de omfattede ham med, uden lige at komme ind på den der rondellhund. Der kommer her et længere interview og nogle dage, ikke af mig, jeg er bare fotografen. . Efter at have set staten Ladonia, har jeg besluttet mig for at blive medborger der, der er er allerede 15.000. Ikke noget Monaco, men dog en småstat der står udenfor EU. Men jeg skal lige have forbedret min kondition, så den matcher Vilks´. Benene har det idag som efter en fodboldkamp med forlænget spilletid. Det er en stat for klatrende mennesker, rent fysisk, ikke socialt, altså. Vilks er ikke i branchen for pengenes skyld… Ladonia – Proud, free and interactive. (fotos © Snaphanen, klik for helskærm.)

Drakabygget ved Ørkeljunga
Alle danskere kender Jørgen Nash og Jens Jørgen Thorsen. En hel del skåninge gør. Jeg er tit kørt forbi Ørkeljunga, men har aldrig set selve Drakabygget, en formidabel bebyggelse der i mange år var kunstnerkollektiv. Tit når jeg kørte op ad E 4, så jeg Thorsen køre sydpå i sin gamle Volvo PV 544, der selv for ti år siden var en meget gammel bil.Lis Zwick, Jørgen Nash´enke, tog imod os med den største venlighed, selvom hun havde travlt. Vi var enige om at spørge hende om et længere interview om alt det, der er sket på stedet. Men det bliver først om et halvt år.

Drakabygget, gård ved Örkelljunga i det nordlige Skåne, beboet af billedkunstnerne Jørgen Nash og hans hustru Lis Zwick. Drakabygget grundlagdes som kunstnerkoloni i 1960 af brødrene Jørgen Nash og Asger Jorn under navnet Bauhaus Situationiste; siden 1964 har den båret navnet Drakabygget — frihedens værksted. Ved siden af de kunstneriske aktiviteter blev stedet drevet som bondegård. I 1960’erne var Drakabygget rammen om en lang række happenings og protestaktioner, og man udgav Drakabygget — Internordisk tidsskrift for kunst mod atombomber, paver og politikere. Den Store Danske. SE også Thomas Nydahl om Drakabygget,



Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Mette

    Er det Lis Zwick?

  • Mette: Jep ! Nash var dobbelt så gammel.

    • Peter Buch

      Dobbelt så gammel i starten af 1960érne. Som årene går formindskes den afstand med hensyn til livslængde procentuelt, så hun ved hr. Nash død i 2004 84 år gammel selv var blevet omkring – 62. Det var da langt fra den dobbelte alder for herren, ved dennes bortgang.

      • @ Peter : Du har ret. Jeg referede bare i farten hvad Lis Zwick selv sagde. Nash var gift og meget ældre, da han traf hende.

        Jeg mener også hun sagde, at Nash ville have fyldt 90 i år.

        • Peter Buch

          steen
          Korrekt. Han var født 16. marts 1920 og døde 17. maj 2004, hun fødtes under krigen i 1942.

  • Mette

    Steen. Sådan har jeg aldrig tænkt på dem, altså med en stor aldersforskel. Hvor er det fint og sikkert stadig helt på sin plads, at du har fået hendes energi til at vise sig i hænderne, der svirrer som fuglevinger. Man mærker stor målbevidsthed i bevægelsen.

    Jeg har forresten stor glæde af dine vandbilleder, og det hver eneste dag og flere gange. I juli måned var skrivebordet fuld skærm med vandbilledet med pynten til venstre, og det vil jeg vende tilbage til. Da vi gik ind i august gik jeg over til det med månen, men skiftede efter et par uger til de store krusninger på vandet, som der også er en dejlig bevægelse i. Jeg tænker på Tåsinge og Thurø, når jeg ser dem.

  • Pingback: Kunstavisen » Blog Archive » Ladonia()

  • Pingback: Kunstavisen » Blog Archive » Drakabygget ved Ørkeljunga()

  • Pingback: Kunstavisen » Blog Archive » En viljesakt af dimensioner()

  • Peter Buch
  • Pingback: På vej mod Arx « Snaphanen()

  • Pingback: “Naj, han Vilks tajner såå dåårligt” « Snaphanen()

  • mette have,freddie skydt

    vi var to mand om at bygge en 14 meter lang brudeseng i 1963 i laden.den ‘er pillet ned forlængst.
    catharina lindell brugte den flittigt sammen med jørgen nash,hendes mand, og gæsterne brudenat.jeg,freddie skydt, ‘var rejst.
    catharina rejste til thy og blev til peter lindell.

  • Pingback: Blot et kunstnermord « Snaphanen()

  • Pingback: Et æggehoved fra Karlstad møder Warhol og Chagall « Snaphanen()

  • Ib Kongsmark

    Hej Lis zwick

    Jeg har hørt at du har nogle plakater, som du sælger, som du har produceret i 1987 , det er en plakat hvor der er en tekst “HORSENS” og den er trykt hos A/S Aug. Lauersen
    Hvis det er muliget vil jeg meget gerne købe en plakat hos dig

    Ser frem til at høre fra dig

    Venlig hilsen
    Ib Kongsmark
    kongsmark@live.dk

  • Pingback: Sølvpapirshytten « Snaphanen()

  • Pingback: Sølvpapirhytten « Snaphanen()

  • PFEP

    Jag minns hur Thorsen i en happening, slet skallen av en levande höna på scen, det var på dåvarande Polyteknisk Højskole i Lundtofte, (bygning 101) förövrigt i en bygning jag hade varit med at opføre i slutet på sextiotalet.
    Det var tider det du, och “pinsejoint” slutade alltid på höjderne öst om Eremitagen, solen dansade och det fans fler jordchillums än hjorter.
    Jeg har mange både gode og mindre gode minder fra den tiden, dog har årens gang smeltet det meste sammen i en slags film der idag faktisk er ganske värdefull for mig og mine venner fra da.

  • Pingback: Jensen, Nash og Den Lille Havfrue, 50 år « Snaphanen()