5
aug
Seneste opdatering: 5/8-14 kl. 1201
28 kommentarer - Tryk for at kommentere!

There are obvious differences between the events of 1618-1648 in Europe and those of 2011-2014 in the Middle East. But the similarities are many – and sobering. Three and a half years after the dawn of the “Arab Spring,” there is a real possibility that we are witnessing the early phase of a prolonged, costly, and deadly struggle; as bad as things are, they could well become worse.

There are limits to what outsiders can do. Sometimes, policymakers need to focus on preventing things from getting worse, rather than on ambitious agendas for improvement; this is one of those times. There is no room for illusions. Regime change is no panacea; it can be difficult to achieve and nearly impossible to consolidate. Negotiations cannot resolve all or even most conflicts.

Likewise, diplomacy can work in Syria only if it accepts the reality on the ground (including the survival of the Assad regime for the foreseeable future), rather than seeking to transform it. The answer is not to be found in drawing new maps, though once populations have shifted and political stability has been restored, recognition of new borders might prove both desirable and viable.

Policymakers must recognize their limits. For now and for the foreseeable future – until a new local order emerges or exhaustion sets in – the Middle East will be less a problem to be solved than a condition to be managed. The New Thirty Years’ War. By Richard N. Haass (oprindeligt i New York Times, gengivet mange steder)

Hvis prof. Haas får ret, er strømmen over Middelhavet kun i sin spæde vorden. Danske asylcentre er hårdt presset “lige nu.” Der er grund til at tro, det ikke er spor midlertidigt. Danske politikere går stadig på line mellem opinionen og konventionerne, mens de snakker småjusteringer. De vil ikke batte noget, Danmark og Europa er reelt uden lederskab i skæbnesspørgsmålet. Danmark har lurepasset ved at sende dem til Sverige, danske kommuner spiller aben over til naboerne, Italien spiller aben op til Tyskland. Det er uholdbart at have så fejge ledere, nu hvor ingen længere kan påberåbe sig god tro om konsekvenserne. De forårsager irreperable skader inden de forsinket ankommer til den konklusion, at Flygtningekonventionen er uholdbar, og at der foregår et gigantisk misbrug af den oveni.  Millions of migrants pour into Italy.

“Fortress Europe” is being attacked, and the foothold to getting into the EU lies along the Italian coastlines. Religious or intertribal conflicts, merciless dictatorships, famines and internal pogroms are pushing an enormous mass of people to seek salvation in emigration, a phenomenon that has taken on alarming dimensions in recent months. It is true that our secret services are alarmed. Very much so. In their reports they stress that the recent pogroms are attributable to two main factors: “battles between militias in Libya and the civil war in Syria.”

They will arrive not only in large numbers but they will soon be enraged. Our welcoming services, in truth, are saturated now and it aggravates the discomfort of the migrants, which in turn triggers protests, often violent, such as self-mutilation and en masse fleeing.

Kunstner og gallerist før retssag: Frihedsrettighederne i Sverige er under pres

I begyndelsen af juli var der fernisering på gadekunstneren Dan Park ‘s soloudstilling i Galleri Rönnquist & Rönnquist i det centrale Malmø. Åbningen af udstillingen fik imidlertid et noget andet forløb end kunstferniseringer flest. Før minutter efter at udstillingen var åbnet, mødte svensk politi talstærkt op, beslaglagde ni værker (alle de udstillede værker kan ses her) og og tog kunstneren med på stationen. Dan Park blev senere samme aften anholdt og herefter sendt til fængslet i Ystad, hvor han har siddet indespærret siden.

Onsdag 6. august skal Dan Park i retten i Malmø, hvor det skal afgøres om, kunstneren har gjort sig skyldig i hetz mod folkegruppe (svarer til den danske racismeparagraf, red.). Også gallerist Henrik Rönnquist skal møde i retten anklaget efter samme paragraf. Hvis Dan Park bliver dømt vil det i givet fald være tredje gang i år, at han dømmes for hetz mod folkegruppe. Kunstneren har foreløbig tilbragt to måneder i fængsel i 2014.

Både Dan Park og Henrik Rönnquist mener, at den kunstneriske ytringsfrihed og i sidste ende de demokratiske rettigheder er under pres i Sverige, og de opfordrer derfor alle, der støtter op om disse rettigheder til at møde op ved retten. Retssagen afholdes onsdag fra klokken 9 til 16 i Malmö tingsrätt, Rättscentrum, Säkerhetssalen, Porslinsgatan 4a i Malmø.

Med sin fængsling indskriver Dan Park sig i en række af kunstnere såsom kinesiske Ai Weiwei og de kvindelige punkaktivister fra russiske Pussy Riot, der de seneste år har været ugleset af regimerne i deres respektive hjemlande og har siddet fængslet i længere eller kortere tid. Ai Weiwei har fået massiv opbakning fra kunstverdenen (blandt Ai Weiwei’s fremmeste støtter finder man Olafur Eliasson og kendisarkitekten Bjarke Ingels), mens Pussy Riot er blevet omfavnet af alle fra Madonna til senest Roskilde Festival, der inviterede Pussy Riot til kunstdelen af dette års festival.

Helt anderledes forholder det sig med Dan Park. Der har været nærmest blikstille om hans entartete kunst, og bortset fra konceptkunstneren Lars Vilks har ingen svenske kulturpersonligheder ytret støtte til Park.  Uwe Max Jensen, Den Fri


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?