23
Dec
Seneste opdatering: 31/7-13 kl. 0022
19 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Det var den glædelige rubrik Laveste antal drab – 25 – i Danmark i 34 år, der fik mig til at ville krydstjekke med svenske manddrab, selvom jeg vidste, jeg ville løbe ind i problemer. Når man går ind på Danmarks Statistik er det så dejligt enkelt, man vælger ‘manddrab’ og så tidsrum. Manddrab betyder “at dræbe et andet menneske med vilje eller ved uagtsomhed.”

Går man ind på svensk statistiks Databas över anmälda brott (grafik nedenfor), ser det også lige til ud. I første halvår 2012 blev der anmeldt 117 døde i katergorien “fullbördad mord och dråp samt misshandel med dödlig utgång.” I helåret juli 2011 til juli 2012 anmeldtes 239 døde af samme grunde. Så langt, så skidt for de døde.(klik grafik for helstørrelse)

Ser man så videre på Brott och statistik, Mord och dråp står der:

Varje år dör omkring 90 personer på grund av dödligt våld i form av mord, dråp och misshandel med dödlig utgång. Ungefär så har det sett ut under de senaste trettio åren. Under 2011 konstaterades 81 fall av dödligt våld i Sverige, vilket är en minskning jämfört med år 2010, då 91 fall konstaterades. Statistiken visar även fall som inte har konstaterats som mord. – Studier av dödligt våld i Sverige har visat att mer än hälften av de anmälda brotten egentligen inte handlar om mord, dråp eller så kallat misshandel med dödlig utgång. Statistiken över anmälda brott visar nämligen samtliga anmälda händelser med dödlig utgång där det finns anledning att utreda om dödligt våld kan ha förekommit. Många av dessa händelser visar sig efter utredning avse annat än dödligt våld, till exempel självmord, olycka eller naturlig död. Det händer även att flera polisanmälningar upprättas för ett och samma fall av misstänkt dödligt våld, vilket innebär att statistiken innehåller dubbletter. Vidare händer det att försök, förberedelse eller stämpling till mord eller dråp felaktigt registreras som fullbordade mord eller dråp.

Der er altså i virkeligheden kun cirka halvfems mord i Sverige om året og ikke 239. Af de 239 er hele 149 ikke døde for en andens hånd, men af selvmord, ulykker og naturlige årsager, og nogle står der også, fordi de er blevet fejlagtigt anmeldt dræbt to gange, eller bare har været forsøgt dræbt, men ikke er døde, sikken et held for dem! Forleden var der et dobbeltmord på Øland, måske de lever endnu, eller i det mindste deres hund, der også blev dræbt “med använding av skjutvapen,” som det hedder på BRÅ sprog?

Men hvorfor skal alle de mennesker overhovedet ind i statistikken, og hvordan kan de bære sig ad med at have en så enorm fejlprocent? Hvorfor ikke vente med at publicere den, indtil fejlene var rettet? Hvor svært kan det være? Jeg siger ikke, at de snyder på vægten, men jeg har haft en forhåndskepsis over for BRÅ siden jeg læste denne artikel for ti år siden. Der er nok mange, som ikke kender den: “Det är katastrof överallt på BRÅ”. Brottsförebyggande rådet har förlorat sin trovärdighet anser flera forskare och professorer. BRÅ tillhandahåller istället önskad information på beställning av justitieministern och departementet.”

Hvis der ikke stikker noget under, er det i al fald ualmindelig sløset omgang med lig i et land, hvor tingene plejede at fungere og blive taget meget bogstaveligt. I et land, hvor 18.000 poliser, hvoraf en del sidder på kontor, skal tage sig af 1.5 mio. anmeldte forbrydelser, kan det selvfølgelig knibe med tid og omhu for den enkelte, til at klare ‘omsætningen i virksomheden’ Kriminologen Leif G W Persson sagde for nogle uger siden i SVT’s Veckans Brott efter en weekend med fire mord: “Det er det dobbelte af det normale”, hvilket altså skulle være cirka et mord i døgnet = cirka 360 om året, så han har også misforstået BRÅ’s statistik. Og så er der opklaringsprocenten, endnu en tur i BRÅ’s labyrint hvor man skal til at slås med begreber som ‘personuppklaring’ och ‘uppklaring,’ som ikke er det samme.

I Malmø erklærer de det lørdag for en succes, at “knapt halvdelen af mordene på ni måneder er opklaret,” om de så er opklaret eller bare personopklaret. Det er mord, der ikke har noget at gøre med Lasermand 2, der lokkede verdenspressen til Malmø. Det er hverdagsmordene’, rutinekødhakkeren, der ikke kan ophidse nogen journalist eller politiker. “Det er svært at dø i Dieppe”, skrev Stangerup i 1985. Lige så svært som at være død i Sverige?


Jakob

Posted: 23 December 2012 - 00:56 - Reply

Det er den svenske stasi… øøøeh stats måde at camouflere vigtig viden på, ved netop at få det til at ligne ligegyldig info, så folk forvirres og muligvis glemmer det de har læst?

Morani ya Simba

Posted: 23 December 2012 - 02:27 - Reply

Een ting der er vaerd at bemaerke er at antallet af drab ikke er steget som foelge af at Danmark er blevet mere multikulturelt og mere muslimsk. Det er glaedeligt. Om det bliver ved med at holde er jeg dog ikke sikker paa. Det maa fremtiden vise. Ved vi om der begaaes mere grov vold end tidligere?

    Peter Christensen

    Posted: 27 January 2013 - 18:59 - Reply

    Vi ved ihvertfald at antallet af de hårdeste kriminelle stiger = fanger på de lukkede fængsler stiger (20 % på de sidste 10 år). Vi ved også at der er flest danskere i de lukkede fængsler. Derefter følger i rækkefølge folk med baggrund i:
    Tyrkiet
    Libanon
    Somalia
    Irak
    Jugoslavien
    Iran
    Pakistan
    Marokko
    Bosnien-Hercegovina

    Eksempelvis er der 10 gange så mange somaliere som svenskere eller nordmænd. Det er kulturel berigelse.

Erling

Posted: 23 December 2012 - 14:31 - Reply

Statistik er en svær een. I Danmark regnes et mord for opklaret, hvis der er rejst en sigtelse. Derfor kan danske politifolk, når det er på besøg hos udenlandske kolleger, prale af en opklaringsprocent på nær de 100.

    Gunnar Biering

    Posted: 23 December 2012 - 14:52 - Reply

    Erling, kan du også oplyse, hvor mange af sigtelserne, der resulterer i en domfældelse?

    Mit gæt er tæt på 100%. Politiet (og anklagemyndigheden) pjatter ikke, selvom også de selvsagt begår fejl.

    Når mistænkte bliver anklaget ved en retssag, bliver langt de fleste dømt. Overfladiske venstreorienterede synes, at det er “vildt uretfærdigt”. De mener, at det burde være ca.50%, ikke “osse”? Men når først politiet, og derefter anklagemyndighedens kritiske jurister, har vurderet en sag som værende egnet til at rejse anklage, er der grund til det. De er ikke politikere, de er håndværkere.

    steen

    Posted: 23 December 2012 - 14:59 - Reply

    @Erling – det har du ret i, jeg forsøger at undgå den. Det med sigtelsen er vist rigtigt

    Ud af 25 danske drabssager i 2012 er tre stadig uopklarede. I de øvrige 22 sager er en eller flere gerningsmænd enten sigtet, tiltalt eller dømt.Her er årets tre uløste drabsgåder

Erling

Posted: 23 December 2012 - 15:29 - Reply

@Gunnar
Procenten af domfældelser i drabssager, ligger på omkring 90% – hvilket stadig gør den danske opklaringsprocent til een af verdens bedste. Men politiet er ligeså meget politikere som alle andre offentlige ansatte. Selvfølgelig spekuleres der i at rejse tiltale for at få en sag bogført som opklaret.

Jeg havde for nogle år siden fornøjelsen af at interviewe drabschef Ove Dahl. Han fortalte med slet skjult tilfredshed om et kursus på FBI’s kriminaltekniske universitet i Quantico og om, hvordan hans amerikanske kolleger havde tabt både næse og mund, da han fortalte om sin fine 98%-statistik.

Han skulle trykkes lidt på maven før detaljerne kom frem, og så blev stemningen pludselig mindre hyggelig. Han forklarede gnavent at hvis der var rejst sigtelse, så var det fordi man havde fundet den skyldige. At sagen så ikke førte til domfældelse, skyldtes en uheldig, men i den større sammenhæng irrelevant, mangel på beviser.

Under interviewet demonstrerede han også Panserblikket. Vi snakkede afhøringsteknikker, og han forklarede at alle – ALLE – havde eet eller andet de helst ikke så at politiet fik at høre, men at alle inderst inde havde en nærmest katolsk trang til at tilstå. Og så stirrede han stift på mig. I lang tid. Uden at sige noget.

Yderst effektiv demonstration, skulle jeg hilse at sige. Jeg forsøgte at – høhøh – grine effekten af, men han fortrak ikke en mine, blev bare ved med at stirre. Jeg var meget, meget tæt på at spytte ud med dengang jeg som teenager stjal et par gummisko i Dalle Valle.

    Gunnar Biering

    Posted: 23 December 2012 - 15:45 - Reply

    Erling, jeg fornemmer, at vi begge har den samme opfattelse af virkeligheden, men at du snor dig for at få det til at se mystisk ud. Jeg mener fortsat ikke, at det danske politi bevidst rejser sigtelse mod uskyldige, modsat visse andre lande – og det er du vist enig i. Og ja, i visse tilfælde bliver skyldige frikendt på grund af mangel på beviser. Sådan må det være, men er det noget, der gør landet mere trygt for alle de normale borgere – ofrene? Skal man virkelig triumfere over det, som jeg har oplevet nogle jurister gøre? Skal man ikke i stedet skære tænder i ærgrelse, mens man finder sig i det?

    Hvorfor spurgte du ikke Ove Dahl, hvad han selv skjulte?

Erling

Posted: 23 December 2012 - 15:59 - Reply

Jeg mener fortsat ikke, at det danske politi bevidst rejser sigtelse mod uskyldige.

Nej, for i politiets optik, er man jo skyldig, hvis der er rejst sigtelse.

I praksis er det måske bare en statistisk finurlighed, men det er dybest set i modstrid med, hvordan en retsstat bør fungere. Hvorvidt ‘skyldige’ bliver frikendt kan vi principielt ikke sige noget om, for hvis man ikke er dømt, er man ikke skyldig. Anderledes bør det ikke være, og selv om det ikke har praktiske konsekvenser, synes jeg det af politipsykologiske årsager er forkert.

Og jeg forsøger ikke at få det til at se ‘mystisk’ ud, jeg påpeger bare at det er væsentligt at holde sig for øje, når man sammenligner kriminalstatistikker på tværs af landegrænser.

Hvorfor spurgte du ikke Ove Dahl, hvad han selv skjulte?

Fordi jeg på det tidspunkt havde travlt med at svede og med at spekulere over, om jeg mon ville forlade politigården som en fri mand. Og han spurgte mig da heller ikke om, hvad jeg skjulte, han kiggede jo bare på mig. Det er svært at beskrive hvis man ikke har prøvet det; Ove Dahl er en venlig og charmerende mand, ikke ret høj og klædt i ulastelig, italiensk haute couture, men da han tog panserminen på, var det ren Torquemada.

Nils

Posted: 23 December 2012 - 16:05 - Reply

Med al behørig respekt for politiets skarpsindighed, så er de fleste mord ikke så svære at opklare. Til forskel fra kriminalromanerne er morderen næsten altid lige i nærheden, og når nogen er sigtet er det jo ofte fordi den pågældende er skyldig ad helvede til og eventuelt allerede har tilstået.

boeufhjerte

Posted: 23 December 2012 - 16:13 - Reply

Brå har udgivet en rapport for 2011 med flere detaljer her:

http://www.bra.se/download/18.4dfe0028139b9a0cf4080001719/2012_11_krim inalstatistik_2011.pdf

Der er noget forklaring til begreber på side 88 og en oversigt over tabellerne på side 91.

Evt. kan man jo prøve at skrive til Brå hvis der er noget man er i tvivl om (umiddelbart synes jeg, at der er nogen af tallene der virker svære at gennemskue. Fx en kategori som “Øvrige”.)

Gunnar Biering

Posted: 23 December 2012 - 21:06 - Reply

Erling: “Hvorvidt ‘skyldige’ bliver frikendt kan vi principielt ikke sige noget om, for hvis man ikke er dømt, er man ikke skyldig.”

Hmm. Var O.J. Simpson skyldig? Er Hitler og Stalin skyldige? Var Breivik ikke skyldig i hele det år, der gik indtil dommen? Enhver kunne se på video, at han havde myrdet folk? Du forveksler vist “reelt skyldig” med “formelt skyldig”. Domfældelse er en nødvendighed, for at den skyldige kan blive straffet af samfundet. Men det er ikke domfældelsen, der gør ham reelt skyldig – det er forbrydelsen.

Jeg har læst om mange tilfælde – jeg kan desværre ikke huske navne m.v. – hvor reelt skyldige, dog ikke i drab, har opnået, at tiltalen blev droppet på grund af formelle fejl hos anklagemyndigheden – overskredne frister for forkyndelse o.l.

Erling

Posted: 23 December 2012 - 23:33 - Reply

Var O.J. Simpson skyldig? Er Hitler og Stalin skyldige? Var Breivik ikke skyldig i hele det år, der gik indtil dommen?

Nej, nej og nej. At man som dansker kan synes andet, finder jeg bekymrende.

Og før du spørger, så ja: Osama bin Laden var også uskyldig, og mordet(!) på ham var et sort punkt i retsstatens historie.

    Odd S.

    Posted: 20 July 2013 - 23:26 - Reply

    @ Erling

    Så du mener i ramme alvor at en kriminel der bliver frikendt, eller hans sag bliver henlagt p.g.a. politiets og/eller anklagemyndigedens sjusk eller inkompetance pr. definition ikke er skyldig, bare fordi der ikke er fældet dom?

Gunnar Biering

Posted: 23 December 2012 - 23:38 - Reply

Erling, Erling.

Men nu er det vist på tide at ønske alle:

Glædelig Jul og Godt Nytår! Og Steen: Fortsat god vind! Glæder mig til Jussi.

Erling

Posted: 23 December 2012 - 23:55 - Reply

Gunnar, Gunnar….

Leave a Comment