September 2010 Rösta nej till hatet og maj 2015: I Sverige är vi rädda för sanningssägare. Der foregår markante og interessante bevægelser i svensk journalistik og politik. I politikken er det mest i underskoven og baglandet, men i journalistikken er noget nyt ved at finde sin bane så småt.

Expressens lederskribent Anna Dahlberg har skrevet interessante ledere i et par års tid, nærmest synkront med Sverigedemokraternes øgning i opinionsundersøgelserne. Hun, Ann-Charlotte Marteus og flere andre er ikke til at kende igen. Selv betonsossen Lena Mellin opfører en politisk tåspidstango, der indeholder momenter af indsigt, om det nu er tilsigtet eller ej. I 2010 skrev Dahlberg disse ur-svenske klicheer, som hun ville blive til grin over nu kun fem år senere:

Den som lägger sin röst på Sverigedemokraterna röstar därför på en människosyn som gör skillnad på människor och människor. Han eller hon röstar också på ett parti utan lösningar på de problem man pekar ut.

Livet blir också tuffare för Sveriges äldre, som SD säger sig måna om. Utan invandrare skulle stora delar av vården och äldreomsorgen stanna. Och värre blir det i framtiden. Sveriges demografi innebär nämligen att allt färre yrkesaktiva ska försörja alltfler pensionärer. Utan ett inflöde av arbetskraft utifrån kommer inte det gapet att kunna slutas.

Sverige skulle bli fattigare – en avkrok i norra Europa som skrumpnar både intellektuellt och fysiskt. Tyvärr har det perspektivet helt kommit bort i debatten om SD. De etablerade partierna har hamnat på defensiven och börjat acceptera bilden av invandringen som ett problem när den i själva verket är en livlina.

Jeg skal ikke motivgranske, men jeg vil nok påstå at Anna Dahlberg er så velorienteret og velbegavet, at hun kunne have skrevet lige så interessante ledere i år 2000, hvor hun var 31 år gammel. Noget har forhindret hende, som ikke har forhindret den brilliante, næsten jævnaldrende Marika Formgren. Hvad end grunden er, så hellere ankomme for sent til virkeligheden end slet ikke at ankomme. Hvad Dahlberg skriver i dag, skrev jeg omtrent i år 2000, men jeg er „främlingsfientlig‟, det er hele forskellen, og så gør jeg det for det meste gratis. Det er finere, når man får 700.000 om året for at skrive åbenbart nonsens, indser jeg. Så er der også råd til at tage fejl.

Dahlberg-syndromerne vil få et ridderkors af kongen og komme i Den Blå bog, hvis der findes sådan en i Sverige, men alle der var for tidligt ude, vil være misliebige til de stiller træskoene. „Stå aldrig til søs, lad de andre stå.‟ „Science advances one funeral at a time,‟ sagde Max Planck. Det kan også siges om politiske doktriner, og den sidste følgagtige idiot er desværre ikke død endnu.