Der er noget i luften: Kalkuleret offerrollespil
Imam på vej til amerikansk konference om ‘islamofobi’ hævder sig udsat for profiling og diskrimination af lufthavnspersonel. To imamer på vej til konference om …. ‘islamofobi’ nægtes flyrejse p.g.a. provokerende og mistænkelig opførsel. Seks imamer på vej til imam-konference i USA nægtes flyrejse p.g.a. provokerende og mistænkelig opførsel. Asmaa Abdol-Hamid hævder sig udsat for diskrimination efter at være blevet nægtet flyrejse – til konference i Bruxelles – da hun nægtede at tage hovedindpakningen af. Og nu dette:
På kontoret sitter vi intetanende om hendelsen, mens informasjonsleder Hege Storhaug forbereder seg til kveldens debatt. Det er kort tid til flyet hennes går, idet hun sveiper innom noen nettaviser før avgang. Der ser hun at VG Nett melder at egypteren ble kastet av flyet på vei til foredrag for Al-Nor-moskeen og FN-sambandet i Tromsø.
Planen er at Fadel Soliman skal holde foredrag om islam og terror og debattere med Hege Storhaug. Men i går ble han altså på sin vei til Tromsø kastet av flyet i Oslo, og fikk heller ikke kjøpe ny billett hos Norwegian.
VG skriver at ifølge SAS skal flere av medpassasjerene reagert på Solimans oppførsel. Han skal ha vært svært nervøs og ha fortsatt å bruke sin bærbare pc etter at kabinpersonalet hadde gitt beskjed om at alt elektronisk utstyr måtte slås helt av.
– Han oppførte seg mistenkelig. Han ble aggressiv og truende, sier informasjonssjef Knut Morten Johansen i SAS til VG Nett.
Soliman avviser derimot SAS sin versjon. Ifølge ham selv oppførte han seg hele tiden rolig og høflig overfor kabinpersonellet og hevder seg utsatt for diskriminering. […] SAS kastet av muslimsk foredragsholder
Det er næppe udtryk for konspirationstænkning at antage at der i muslimske kredse cirkulerer et dokument i stil med The al-Qaeda Manual der giver opskriften på disse mediestunts. Spørgsmålet er bare om man opnår det ønskede, eller tværtimod skaber negativ opmærksomhed. Én ting er at tage muslimsk offerklynk for gode varer. En anden er at vælge side i en genkendelig situation som en flyrejse er: Alle har en naturlig interesse i flysikkerhed, og ingen vil føle sig tryg ved denne slags opførsel. Her sættes anstændigheden og godheden på en prøve som måske ingen andre steder. Hvor mange vil her sympatisere med opførsel der på alle måder er uacceptabel? (LFPC)
Mark Steyn: The Case for Pessimism
[…] Now consider the people who went rampaging through the streets this summer in London. These are the children of dependency, people who have been marinated in stimulus within an inch of their lives, and they’re good for nothing but lobbing concrete through store windows so they can steal the latest models of electronic toys. They tore apart a city that, within living memory, governed a fifth of the earth’s surface and a quarter of its population. When you’re imperialist on that scale, you make a lot of mistakes. But nothing the British did to any of their subject peoples in far-flung corners of the globe compares with what they did post-imperially to their own population.
These are the great-grandchildren of a tiny island that stood alone against the Germans during the Blitz in that terrible year after the fall of France. If those Britons of mid-century were to come back, they would assume they had landed in some bizarro alternative universe—until, like Charlton Heston rounding the corner and seeing the shattered Statue of Liberty poking up out of the sands, they realize that the Planet of the Apes is their own. The evil of big government is not that it is a waste of money, but that it lays waste to people. […]
When you have government on the scale Europe enjoys and America has moved toward, there are hard choices to be made: as postwar Britain came to understand, you can have Scandinavian-style entitlements or a military of global reach, but you can’t have both. The current “supercommittee” or the next will find it easier to cut military commitments for which the public has little appetite than to shrink in any meaningful sense an ever more deeply ingrained transgenerational dependency culture. […] Mark Steyn: The Case for Pessimism
Voldelig? Mig?
Franske avistegnere tegnede i går for Charlie Hebdo.
Den britiske løve skrottes
Det er egentlig helt logisk: Når statsmagten importerer segmenter af tredjeverdensborgere med en åbenlyst fjendtlig indstilling til værtslandets traditioner og historie, og samme statsmagt med drakoniske midler forfægter multikulturel værdirelativisme, bliver dette lands mindetavler og historiske statuer nedskrevet i værdi. Helt præcist til dagsprisen på metalskrot. Der har alle dage været ‘low-life’ kriminelle uden tanke for andet end hurtige skillinger, men den udbredte foragt for de mennesker der har skabt eller forsvaret det samfund der virker som en magnet på hele verden må utvivlsomt gøre fristelsen til at begå tyverierne lettere at give efter for. Selv sønner af stenrige rockstjerner med adelstitler har ingen skrupler ved at pisse på landets redningsmænd. Brugen af det engelske St. George-flag er i vid udstrækning blevet dæmoniseret som “racistisk“. Hvad skulle så holde nihilistiske gadekriminelle fra at gøre samme traditioner til en lille gesjæft? (LFPC)
[…] This week, the War Memorials Trust has produced the shocking statistic that one of our 62,000 memorials is damaged every other day. It is a symptom of a wider malaise — metal theft on an industrial scale.
The economic downturn, together with the rise in world metal prices, has created a problem which intrudes on all our lives. Churches are being denuded of the lead on the roof. Railway services and electricity supplies are being sabotaged by wholesale theft of copper cable.
The police make the occasional arrest, but it is difficult once the evidence has been melted down. […] Defying the desecrators: The moving stories behind stolen plaques for the fallen