Skinnet bedrager. Thilo Sarrazin hviler ganske vist enestående i sig selv og har den selvsikkerhed der kommer af at være højt kvalificeret,spænglærd og ikke nogen årsunge, men arrogant er han ikke. Jeg kendte ham fra mange tyske TV programmer, men efter at at have tilbragt det meste af en dag og aften omkring ham, fik jeg bekræftet at han er venligheden selv og hele tiden med en tør, underdrejet humor, der pibler for at få plads.

“De fleste, som ikke kan lide mig, har ikke læst mine bøger,” og det problem har han tilfælles med Lars Hedegaard og mange andre. En journalist fra TV 2, der deltog i pressekonferencen, syntes ikke at vide andet end hvad der står i den forkortede Wikipedia om ham – på dansk, altså. Har Modkraft mon, som skrev Ytringsfrihedpris til Islamhader i dag? Det meste af pressen nøjedes med “kontroversiel”, vor universelle tidshelgardering – også for uvidenhed. Vi lever i en ren orkan af opinion, efter nettet mere end nogensinde før. Heldigvis er det meste halv- eller uinformeret, ellers var man jo nødt til at læse det.

Lone Nørgaard der holdt prisoverrækkelsestalen, ved altid og i enestående grad hvad hun taler om: Sarrazins great personal courage. Hun udtaler sig ikke om en bog, før hun har læst den. Sarrazins egen tale – Thilo Sarrazin: What I learned – kan også læses på nettet på engelsk. Gå ikke glip af afsnittet “A list of political correctness in Germany.”

Den første otte linjers Ritzau notits om Sarrazin stod i Information den 2.10.2009. Den 6.10.2009 skrev jeg »Dr. Sarrazins skarpe tunge«, og jeg har fulgt ham lige siden. Det er to år siden, jeg opfordrede TFS til at invitere ham til Danmark, så i lørdags var på alle måder en stor dag, også for en lille blog. Sarrazin og hans kone så også ud til at ville fortsætte den til ud på de små timer. – Et lille fotoessay.(billederne kan igen klikkes op i helskærm) :