Som ung i foreldrenes hjemland, opplevde norskpakistanske Jeanette marerittet. Først tre dager etter at bryllupsinvitasjonene var sendt ut, fikk hun selv vite at hun skulle gifte seg.”Jeg ble voldtatt om kvelden og var hushjelp om dagen. Jeg følte meg som et stykke kjøtt,” forteller hun. Monica Berge er leder for Røde Kors-telefonen mot tvangsekteskap og kjønnslemlestelse. “Vi har opplevd at barn helt ned i 14-års-alderen har vært utsatt for tvangsekteskap, sier hun.”

14-åringer frykter å bli tvangsgiftet, Brukes som visumslaver, Ethvert cirkus har sine klovne:  Den rødgrønne regjeringen er nyrasistisk. Også i det moderlige Sverige kan småbørn blive gift, naturligvis. : ”Jag kan inte alls se vad Sverige tjänar på att tillåta barnäktenskap, skenäktenskap, och att okända barn som någon vill ta hit, vem vet i vilka syften, får komma hit utan vidare och hamna var som helst.”

En ny “die Wende i Tyskland”

Henryk Broder: Sarrazin ret, man kan måske beskylde ham for ikke at at være gået langt nok i sin analyse: Velfærdsstaten kan ikke håndtere de problemer, den selv har skabt. Som i de fleste tilfælde, hvor en situation er så fremskreden, at dens fortsættelse synes at være den mindste af alle onder, bliver også denne gang budringeren straffet for at have overbragt budskabet. Kejseren er nøgen, alle ved det. At han kan fortsætte med at regere, kan han takke sine undersåtter for, der også har afleveret deres tøj i gardaroben “politisk korrekthed”. (Snaphanens oversættelse.)

Det er som om der er sket noget afgørende i Tyskland som følge af interviewet med socialdemokraten fra Bundesbank, Thilo Sarrazin. Sidste gang der var noget mærbart anderledes i landet, var i ugerne under  verdensmesterskabet i fodbold i 2006, hvor tyskerne for første gang i efterkrigstiden og efter mange  års selvransagelse, turde rejse sig i fuld figur med en naturlig national selvfølelse. Jeg ved det, for jeg var i Tyskland dengang og forandringen var markant overalt. I disse uger virker det som om de kaster et nyt åg af sig, nemlig det benhårde tabu på, at diskutere indvandringen frit og åbent. Ikke blot har Sarrazin et flertal af de menige tyskere på sin side, han har også ledende erhvervsfolk og fremfor alt jødiske  intellektuelle: Ralph Giordano, Ernst Cramer, Henryk M. Broder, Michael Wolffsohn og Leo Sucharewicz. Også den gamle kansler og statsmand Helmuth Schmidt støtter Sarrazin.: “Vi er nødt til at standse yderligere indvandring fra fremmede kulturer”…..”De der ikke kan eller vil integrere sig i det tyske samfund, skulle ikke være lukket ind i landet.”

Herfra  kan det går stærkt med at danne en bevægelse, der får demokratisk indflydelse i Rigsdagen. Jeg kan ikke lad være med at tænke på Sverige. Kunne man forestille sig en svensk Sarrazin. Ikke rigtigt. Det skulle da være  den meget forhenværende Ian Watchmeister, der ikke taler med nogen tyngde. Kunne man forestille svenske intellektuelle og ervhervsfolk, der hav ham sin fulde støtte ? Jeg kan ikke. Men i Tyskland er proppen trods voldsom modstand gået af flasken, og den kommer næppe på igen: Herbst 2009 – der Beginn einer Zeitenwende?, DR P 1 Orientering: Socialdemokrat bryder tabu i tysk indvandrerdebat, som er bedre og mere uanceret end Peter Wiwel i DR 2 Deadline.  Video: Lichtblick, Teater i Neukölln. Bundesbanken har helt uhørt degraderet Sarrazin, hvad der har hedet debatten endnu nogle grader op. – På en svensk nyhedssøgning er  Sarrazin ikke nævnt, heller ikke på svensk P 1 eller på DN, hvilket ikke helt udelukker at nogle medier har omtalt sagen, kun næsten. Det kan også tage et par uger at gøre en sværvægter om til en “populist”, selv for en svensk journalist.

Fortielsens sammensværgelse

Karikeret gengivelse af Lars Hedegaard og Mogens Camres pointer? Hvor har man nu hørt dette før? Dennis Nørmark tjener muligvis nogle billige points på at fremstille Hedegaard og Camre som klassiske konspirationsteoretikere, men om han føler sig godt tilfreds med sig selv over dette kan vi ikke gøre til eller fra i forhold til. Hvad man kan påpege, derimod, er vigtige pointer som denne karikatur på en anmeldelse ikke nævner. Der er ikke en ‘konspiration’ udklækket af en hemmelig loge bag islam, og det er heller ikke hvad forfatterne postulerer. At islam opfører sig som motiveret af en konspiration, har at gøre med en almenmenneskelig motivation som de normative tekster udstyrer de troende med: Trusler om død og vold i dette liv, eller evig fortabelse i Allahs bizarre Helvede, og belønning i samme guddoms Paradis. Nåh ja, ikke at forglemme umiddelbare belønninger i dette liv: Krigsbytte, slavetøser, og sidst men ikke mindst, tilfredsstillelsen ved at vide sig retfærdig.

Dette udstyrer ideologien med en retningsbestemthed frem imod undertvingelse af alle andre, og Nørmarks fortærskede modtræk mod denne ubekvemme virkelighed er den samme som Jacob Machangama bruger refleksmæssigt: Henvisning til almindelige muslimer der definerer deres egen islam. Uden nærmere konkretisering. Men shamingkortet er trukket. Men lovskolerne og islams ulema, med solidt belæg i Koranen, hadith og sira, trækker ikke bare i en retning, de trækker i den retning som Hedegaard og Camre opridser.

Nørmark fortier dette, ligesom han fortier, at frafaldne muslimer som Ayaan Hirsi Ali og Wafa Sultan er helt på linje med forfatterne. Med andre ord, anmelderen trækker kortet ‘rabiate gamle mænd’. Bag bogens analyse ligger en massivt ensartet empiri fra de sidste 1400 år. Nørmark fortier også dette, og prøver tværtimod at latterliggøre tilstedeværelsen af dokumentation: “som forfatterne naturligvis underbygger med snesevis af citater fra fundamentalistiske imamer og skriftkloge demagoger”. Damned if you do, damned if you don’t.

Netop fordi bogen opridser den lammende konsistens i 1400 års historie, står og falder Nørmarks indvendinger med at han kan debunke eller komme med vægtige modeksempler. Det gør han ikke, men implicerer det blot, og trækker så følehornene til sig:

” 1400 års krigen” arbejder ud fra den antagelse, at islam med nødvendighed vil føre en særlig udvikling med sig. Her fornægter i hvert fald Hedegaards marxistiske arv sig ikke. For der er som bekendt ikke plads til individer, undtagelser og tilfældigheder i hverken marxismen eller i den gode gamle konspirationsteori.

Har der været en eneste anmeldelse af denne bog der har haft som udgangspunkt, at de 1400 års hærgen som bogen beskriver er værre og et større problem end det ubehag som forfatterne af samme bog har påført anmelderen? Det mener jeg ikke at have set, og jeg vil kigge nærmere på dette en af de kommende dage (LFPC)

Fra den muslimske grønthandler og til taxachaufføren. N Alle er de en del af en sammensværgelse mod Vestens frihed. Om de så ved det eller ej. […]

Tillad mig denne belærende indledning for i mit eksemplar af Lars Hedegaard og Mogens Camres “1400 års krigen” har jeg nu skrevet hvem gør, hvem vil og hvem handler rigtig mange steder. Efterfulgt af et spørgsmålstegn. Hedegaard og Camre svarer selv: Det gør islam. […]

Forfatterne insisterer nemlig på at skelne mellem islam som ideologi »på den ene side, og muslimer på den anden.

« Dermed bliver islam et selvstændigt væsen, der kan gå i krig, forsvare sig, udtænke strategier for verdensovertagelse, opbygge styrker og erobre land.

Langsigtede mål, som forfatterne naturligvis underbygger med snesevis af citater fra fundamentalistiske imamer og skriftkloge demagoger fra den muslimske verden. Stemmer, der så efterfølgende “forsvinder” ind i det ansigtsløse uhyre, der hedder islam.

Uagtet, hvad flertallet af muslimer så måtte mene selv. […]

” 1400 års krigen” arbejder ud fra den antagelse, at islam med nødvendighed vil føre en særlig udvikling med sig. Her fornægter i hvert fald Hedegaards marxistiske arv sig ikke. For der er som bekendt ikke plads til individer, undtagelser og tilfældigheder i hverken marxismen eller i den gode gamle konspirationsteori.

For det er netop sådan én, som Camre og Hedegaard har produceret. Den type teori, hvor en mangel på konkret bevis for selve konspirationen, netop er et bevis for, at der er noget om snakken.[…] Dennis Nørskov: Muslimerne kommer [Jyllands-Posten 13.10.2009, ikke online]

Well you really got me this time, And the hardest part is knowing I’ll survive. I have come to listen for the sound, Of the trucks as they move down, Out on ninety five, And pretend that it’s the ocean, coming down to wash me clean, to wash me clean, Baby do you know what I mean. I would rock my soul in the bosom of Abraham , I would hold my life in his saving grace, I would walk all the way from Boulder to Birmingham, If I thought I could see, I could see your face.

Nu har jeg hørt på Cheb Khaled i en lille uge (det er i aften han spiller i Vega), så skal det være noget andet. Det skulle have været fra hendes seneste fra 2008. Men jo mere jeg hørte, desto længere kom jeg tilbage. “Back when I was a brunette” – da Emmylou Harris træder ud som voksen i 1975 med en sang om sin sorg over Gram Parsons død. Parsons foldede hende ud fra en Joan Baez-klon til….Emmylou Harris. Her med Johnny Cash´svigersøn, Rodney Crowell. Og så er hun blevet bedre og smukkere for hvert år der er gået. Sådan er det med gamle kærligheder. Den kreative klasse var i uenig med mig. Det er “folkeligt”, det vækker utryghed hist og her i hovedstadens dyrere forstæder. Country er white trash, tror de. Men det er også “american music”, som Johnny Cash sagde på sine gamle dage. Harris er det allerede fra starten. Hun er Andersens beåndede Nattergal. Man kan høre “Gold” fra sidste år. Eller In My Hour of Darkness eller Love Hurts (se bort fra billederne) fra dengang før Parsons døde.

Når man så er blevet godt varm på Emmylou kan hun yderligere opleves i disse  anbefalelsesværdige klip: Evangeline, med backing af The Band fra deres afskedsfilm The Last Waltz. De multitalentede musikere bytter rundt i nummeret her: Nu afdøde pianist Richard Manuel gør det på trommer, organist Garth Hudson trakterer trækharmonika, trommeslager (i dag skuespiller) Levon Helm spiller mandolin. Og gå ikke glip af Hard Times Come Again No More, med canadiske Kate & Anna McGarrigle, samt Kates søn Rufus Wainwright der er blevet en stjerne i sin helt egen boldgade – storladen, teatralsk bøssepop – siden denne tv-serie fra starten af 1990’erne. (Steen & LFPC)

Jakob Hougaard har islamofober på hjernen

Man kan ikke gøre andet end jævnligt at tage bestik af situationen: Hos vores modstandere benyttes der i stor udstrækning stadig klichésprog og apologi der i vores lejr kun kan fremkalde hånlatter. Ingen illustrerer dette bedre end Københavns integrationsborgmester Jakob Hougaard.

Islam er overhovedet ikke en trussel mod Danmark. Tværtimod er højrefløjens besættelse af islam en trussel. […]

I stedet bør nydanskere og etnisk danskere række hænderne ud mod hinanden, og love at vi skal leve fredeligt og respektfuldt sammen.

Hmm, her øjner jeg det første problem hvis hænderne på “nydanskeren” ved min side sidder på en indpakket muslima.

Sammen kan vi skabe et fredeligt, mangfoldigt og fremgangsrigt samfund. […]

For integrationen går jo godt. Lad mig blot nævne, at i de seneste tre år er 7,5 procent flere nydanskere kommet i arbejde. […]

Rituel demonstration af at Jakob ser sagen fra alle sider – men skylden findes hos de onde danskere:

Jeg er dog nødt til at komme med en lille kritik af nogle indvandrermiljøer. For i nogle – også i enkelte arabiske – kredse er der kommet en tendens til at lukke sig om sig selv. At dyrke sin egen kultur og religion og koncentrere sig mindre om resten af verden. Det er forståeligt, når man ser på den tone, som man især som muslimsk nydansker møder i medierne […] Jakob Hougaard: Vi må åbne os mod hinanden

Mon ikke den går rent hjem hos socialdemokratiske kernevælgere? Grafen viser forekomsten af ordet “islam” i Infomedia fra 1995 til i dag. Hvor gerne jeg end ville tro det, Jakob, kan stigningen nok ikke tilskrives “højrefløjen” og onde bloggere som os (LFPC).

En helt uvidenskabelig jagt på ‘essens’

Her er mit lægmandsræsonnement: Hvis islam var en religion som alle andre, skulle forekomsten af ordet i medierne, alt andet lige, hænge sammen med antallet af udøvere. Er der flere der følger en religion end en anden, vil den første også blive omtalt tilsvarende mere. Nu er alt andet som bekendt ikke lige, men det er alligevel interessant at sammenholde et hurtigt Infomedia-survey på ordet “buddhisme” med den graf for ordet “islam” jeg gengav før. De nøgne tal er som følger for 1995 til d.d.: 1995 77, 1996 106, 1997 96, 1998 109, 1999 119, 2000 188, 2001 173, 2002 215, 2003 334, 2004 253, 2005 323, 2006 257, 2007 434, 2008 622, 2009 398 – gengivet i hosstående graf.

Der skønnes at være 18-20.000 buddhister i Danmark. De absolutte tal fra Infomedia her er så små, at man næppe kan sige noget konkret ud fra dem – små og for samfundet som helhed ubetydelige begivenheder som sker i dette miljø vil kunne forskyde statistikken mærkbart. Dog bemærkes, at der ikke umiddelbart er nogen diskrepans set i forhold til det skønnede antal på 200-300.000 muslimer i Danmark, og disses repræsentation på Infomedia. Der hvor det bliver interessant er imidlertid stigningen for de to talsæt i samme periode. Et slag på tasken – omtalen af buddhisme stiger en firefaktor, mens islam stiger en tifaktor. Her skulle man – igen alt andet lige – synes, at stigningstakter der beroede på udviklingen i avismarkedet – så som gratisaviser, eller øget samarbejde mellem aviser og bladhuse, så det samme materiale går igen flere gange, og hver gang afføder et hit på Infomedia – skulle udmønte sig i ensartede stigningstakter. Det samme kunne alt andet lige siges om øget interesse for og fokus på religion. Men islam står altså for en markant større stigning i perioden, og ikke bare i årene med 9/11 og Muhammedkrisen. Ud fra en LFPC-i-kæret-betragtning, som læserne selvfølgelig opfordres til at kommentere og kritisere, ser det derfor umiddelbart ud som om det er islam der er ved at øge sit fodaftryk på det danske samfund. Denne verdens Jakob Hougaard’er vil formentlig fortsætte med at påstå at det er et spørgsmål om danskernes ‘tone’ (LFPC).

Berlin under belejring

Vi postede den nedenfor, men Politiken segmentet taler vist ikke tysk, så her er en tekstet version:

Kukuret og skibsskruen

og politikernes strategiske tilbagetog

Europæerne vil ikke have det. Længere er den ikke. De er ikke blevet spurgt, og de bryder sig helhjertet ikke om det. De er ikke “islamofober”, de bryder sig bare ikke om Islam og dens fremfærd, det er enhvers begrundede ret. Koranen dømmer os som fjender af islam, længe  inden vi  er fjendtlige. Den dag vi måtte blive det, går det hele ude af kontrol. En konflikt er forlængst sat på skinner, uanset hvad de skriver i Politiken og Information. Man skal være meget samfundsingeniør, for at tro man kan afværge enhver konflikt. At alt kan knævres ned til pandekagestørrelse. Som den henrivende svenske Folkpartist, der i går så sødt skrev: “Problemer er til for at løses“, underforstået, “lad os bare spæde på”. Hun har aldrig kendt problemer og konflikter, der ikke kan løses i Riksdagens forsamling af glade amatører, så hvem kan fortænke hende ? Hun er et barn på 62 år.

Jeg er (kultur) pessimist:det der kan gå galt, vil gå galt, det er kun en halv spådom, for det er sket allerede. Når Islam er inde i billedet, er der næsten 100 % præcedens for det. Krige lever deres eget liv. Politikerne signalerer kontrol, men den er allerede delvis væk. Georg Metz kan ikke skrive det bort. Det eneste lille lyspunkt er, at der er europæiske muslimer – især kvinder- der har fået smag på sækulariseringen. I den tråd hænger vores eventuelle, fredelige fremtid. De forvildede politikere tager sig mere og mere desperate ud, som marionetter og gidsler for deres egne våde drømme. Nu er burka lig med race op til folkeafstemningen i Schweiz. Politikerne har ryggen mod muren, og muren er kun begyndelsen. Det har ynglingen Jakob Hougaard ovenfor næppe den blegeste anelse om, dem der har valgt ham overhovedet  ikke. Til november går næste akt løs i Schewiz:

Læs mere »

A top official at the German Bundesbank is under police investigation after giving vent to a wild outburst against Berlin’s Muslim population, resorting to language reminiscent of Nazi race theory. Dr Thilo Sarrazin, a member of the executive board and head of the bank’s risk control operations, told Europe’s culture magazine Lettre International (KLASSE STATT MASSE, kun uddrag) that Turks with low IQs and poor child-rearing practices were “conquering Germany” by breeding two or three times as fast. “A large number of Arabs and Turks in this city, whose number has grown through bad policies, have no productive function other than as fruit and vegetable vendors,” he said. “Forty per cent of all births occur in the underclasses. Our educated population is becoming stupider from generation to generation. What’s more, they cultivate an aggressive and atavistic mentality. It’s a scandal that Turkish boys won’t listen to female teachers because that is what their culture tells them”, he said. “I’d rather have East European Jews with an IQ that is 15pc higher than the German population,” he said Bundesbank official under police investigation after blasting Turks for ‘conquering Germany’

Der er udbrudt en veritabel Sarrazin-fejde i Tyskland over  interviewet i Lettre Internationale. Måske var der alligevel noget den tyske valgkamp “glemte” at handle om. Tildligere formand for tysk industri, Hans-Olaf Henkel, forsvarer Sarrazin helhjertet, som man kan høre  ovenfor. Andetsteds hedder det Jagten på Sarrazin minder om Inkvisitionen. Men den tyske venstrefløj er gået amok, og i Tyrkiet hedder det “Allah möge Sarrazin mehr Verstand geben”.  På TAZ skriver en indvandrer:

Jeg har selv en arabisk “indvandrerbaggrund” og kan kun være enig med hr. Sarrazins udtalelser. Jeg bor ikke i Berlin, men i Offenbach, hvor der sker det samme som i Berlin. Man skal være døv og blind, for ikke at se tyrkere og marokkaneres parallesamfund i her i byen. Det pisser mig helt ærligt af, at se flere og flere piger og kvinder med tørklæder og lange frakker.For ikke at nævne testosteropumpede, unge mænd der hænger rundt her i horder, opfører sig superagressivt og knapt forstår tysk. Min far, selv muslimsk indvandrer fra et arabisk land, siger altid, at han aldrig vil kunne forstå, hvorfor tyskerne slipper sådanne “afskum” ind i deres land og lader sig byde alt af dem. Netop som han [Sarrazin] tænker, tænker mange veluddannede og integrerede indvandrere, vær venlig ikke at se bort fra det. Desværre er det netop denne højtråbende automatreaktion, som i tilfældet Sarrazin, hvis man så meget som vover at berøre kendsgerninger, som i sidste ende forhindrer en ærlig debat. Jeg håber, at dette snart hører op, for det kun er kun til glæde for højrepartier som NPD. Tiden er kommet til sandhed og klarhed i Tyskland, hvad angår spørgsmålet om integration. Først derefter kan vi virkelig ændre noget. (TAZ – Snaphanens oversættelse)

S: Den kroniske krise

Det gamle arbejderparti får kun opbakning fra 21,5 procent af vælgerne og står dermed til at tabe syv mandater sammenlignet med katastrofevalget i 2007. Det er den dårligste måling for S siden marts 2008, hvor partiet stod til,  20,2 procent. – »Målingen er en kold afvaskning for Helle Thorning-Schmidt. Hvis S ikke vinder rege rings-magten ved næste valg, er hun færdig som formand. For så har hun ikke bare tabt valget, men også sendt masser af vælgere til SF som følge af den tætte alliance mellem S og SF.« Socialdemokraterne bløder. Grafik: DF går frem til 30 mandater, SF og R tilbage. Thorning er tæt på smertegrænsen , Across Europe, the embattled left loses its clout.

(I Norge  og Sverige er socialdemokratierne stadig partier med over 30 procent. I Sverige er det dog lykkedes oppositionen næsten at sætte hele  sit kæmpeforspring til, så valget næste år kan ikke  bare trilles i mål som det så ud før.)

Måske “ham der, Arne Hardis” (Heltbergs udtryk) alligevel havde ret i Deadline i går. Havde Heltberg ikke en heldig hånd i udsendelsen, så havde DR det heller ikke i programmet Univers om stormoskéer, hvor de indleder  med at sende en naiv Nørrebro præst til Islamic Center i Malmø, hvor han kan stå og romantisere for åbent kamera. Hvis man ser bort fra de mange brande, ikke mindst den meget mistænkelige store brand i 2003, (moskeens leder Bejzat Becirov havde  oprettet en telefon i Skånepartiets navn, fra hvilken der var indtelefoneret trusler mod moskéen. Brandstifteren er  aldrig pågrebet. Da svensk politis efterforskning antydede et insiderjob, blev der stor opstandelse, trusler og pludselig medietavshed,) så er den på papiret helt moderate moské netop i disse dage under tiltale for økonomisk svindel i millionklassen. Men det venter man naturligvis ikke at DR  og Nørrebropræsten ved noget om endsige Bondam, der også har været i moské i “Ikea-land”. Det er hallelujah over  hele linjen, og hvis de havde vidst noget, ville de alligevel ikke have nævnt det. Kan være at Becirov og Islamic Center er rene som barnenumser, men den statistiske sandsynlighed svinder for hvert år der går.Länskriminalen gick i förra veckan  ut och hävdade att mordbranden var ett insiderbrott. Skånepartiet anmäler Islamic Centers grundare för bedrägeri. Tilbage til DR´s Univers. Cherif El-Ayouty, civilingeniør, forfatter:

“Situationen er uholdbar. Danske myndigheder har ikke kontrol over det, der bliver sagt i moskeerne nu. Vi får vores danske muslimske børn uddannet af imamer der kommer fra Sudan, Saudi Arabien, Somalia og så videre. For tre uger siden var jeg på en fredagsbøn i Det Muslimske Trossamfund og imamen bad Gud om at tilintetgøre USA, Islams fjende. Her i Danmark ! For tre uger siden! Og så gik han videre efter Israel, kristne og jøder, amerikanere, så fandt han ud af at han havde glemt Danmark. Så kommer han tilbage og siger “Gud tilintetgøre Danmark”. Vi stod der fuldstændig lamslåede. Det gjorde jeg. Ikke én af muslimerne dér bevægede sig. Kun efter bønnen kom en af de meget pæne, muslimske danskere hen til imamen og sagde : “Hvordan kan du sige sådan noget vås her i Danmark i dag?” De danske myndigheder har ingen kontrol”.  (se også Sunnimuslimsk stormoské i Njalsgade om to år.)

Jack Straw “lidt for tæt” på ekstremister

En fremtrædende arbejderpartipolitiker med tvivlsomme tråde til Hamas. Hmm. Hvor har man hørt det før? Man behøver vist ikke at være en af Allahs profeter for at forudsige at slibrig konvergens mellem socialdemokratiske partier og muslimske stemmer til fals er et fænomen som Europa kommer til at høre meget mere til i de kommende år (LFPC).

A SECRET MI5 report on Islamic extremism in Blackburn has raised “potential concerns” about some radical Muslim factions known to Jack Straw, the local MP and justice secretary.

A senior security figure who has seen the report said it underlined concern among cabinet colleagues that Straw could be “too close” to the Muslim Council of Britain (MCB), a prominent Muslim umbrella group. The government formally severed links with the group after a blazing row over extremism earlier this year.

“Jack’s a bit too close to the MCB — he sometimes appears to suggest they are the only game in town. There is a concern that proximity to them may colour [his] judgment,” the insider said.[…]

When Tony Blair sacked Straw as foreign secretary three years ago, it was suggested that the move was prompted by White House concerns about his views on the Middle East. Condoleezza Rice, then US secretary of state, was said to have been shocked to discover the influence of Muslims in Straw’s constituency when she visited him there in 2006.[…]

Despite the ministerial “blacklisting” of the MCB, Straw remains close to several of the group’s key figures in Blackburn. Critics claim that through a network of mosques they are able to deliver “blocks” of hundreds of votes among Muslim Labour voters. Although there is no suggestion that Straw supports suicide bombings, colleagues said they believed his line showed he might have aligned himself a little too closely with the MCB on the issue. […] Jack Straw ‘too close’ to pro-Hamas faction

Fodbold

Jeg ser  hver dag igennem hvad svenske aviser skriver om Danmark. De sidste 16-17 dage har det næsten kun handlet om fodbold, så jeg tænkte, at den kamp var nok lige op over. Det  var den ikke, det er først på lørdag. Det siger lidt om prioriteringen af Danmarksstoffet. Man må nok hellere luske ned på den lokale og se  kampen. Én af de 31 sejre så jeg i idrætparken, formentlig den mest utrolige: Danmark-Sovjet, 4-2 sejren grundlovsdag 1985. Vi badede i byens springvand. Kun overgået af – Nya Ullevi, 1992, selvfølgelig, nok den mest ekstatiske dag i byen siden 4 maj 1945.

Danmark har 31 raka VM-kvalmatcher på hemmaplan utan förlust.Danmark har alltid ett enormt publikstöd hemma i Parken. Det är sällan man förlorar där.Ser man till enbart VM-kvalmatcher har danskarna inte förlorat någon av de 31 senaste. Ett fantastiskt facit. Senaste hemmaförlusten kom 1981

Fra teori til praksis: Miljøpartister møder multikulturen

The Ghettos of Brussels: A couple of weeks ago the leader of the Dutch green party spoke criticallyof how Islam is affecting her multicultural neighborhood. Now it’s the turn of a Flemish parliament member for the Green party, MEP Luckas Vander Taelen, who wrote an editorial in De Staandard about the situation in his own neighborhood.

I live next to a neighborhood in Vorst, from the Merodestraat to the Brussels-South station (Gare du Midi/Zuidstation), that even with the most multicultural bias you can’t describe as anything but a ghetto. My daughter long ago gave on on going into that neighborhood. For she’s too often just called many bad things .

Læs mere »

Jeg må gøre opmærksom på, at vi lige har haft valg i Tyskland, hvor det desværre gik socialdemokraterne ret dårligt. Men i løbet af den tyske valgkamp, som man selvfølgelig kaldte for kedeligt, der var der ikke et eneste ‘issue’, et eneste område der hed indvandring, og det til trods for at Tyskland som i ved, har et meget meget stort antal indvandrere. Det er ligesom Danmark, lille kære søde rare Danmark, har i den grad forelsket sig i indvandrerproblematikken. Bettina Heltberg, Deadline 4 oktober 2009

Her drejer det sig til dels om venstreradikale voldsorgier, som “tysk TV har forelsket sig i”, men der er rigeligt med dokumentation hvad angår indvandrere og situationen i tyske storbyer. Tungt bevæbnet vold mod tysk politi, No-go zoner i Tyskland.German gangs (tekstet på engelsk). Bare igår, sagde Roland Koch: “De fører krig imod os”. Om Heltbergs tunnelsyn eller fortrængninger, kunne man antagelig skrive en murstensroman. Måske kender hun problemerne, men foretrækker bare den “tone”, at man ikke omtaler for tunge problemer i en valgkamp, ja, det bedste er måske at vedblive at regere imod befolkningen, som hendes eget parti har en vis øvelse i ? Hvis nu “Hyltoft er  højreorienteret”, er Heltberg så overhovedet orienteret ? Hun er i al fald i det rigtige parti og på den rigtige avis, i en verden for sig. Heldigt nok for hende, men hvorfor hun skal optræde i Deadline med det, står noget hen i det uvisse. Men man kan ikke  for alvor afsky  Heltberg. Hun for meget på glatis, hvorfor jeg til min egen forbløffelse opdagede, at jeg havde lidt ondt af hende. Udover det er mig en gåde, hvordan mennesker der vil gå for at være intellektuelle, kan forlove sig så livslangt med et parti, som Heltberg har med S. Så forstår jeg bedre trofaste foldbold-supporters, det er dog kun fodbold.

Fordi han viste den civilcourage, som mange borgere mangler i dag, betalte Dominik Brunner med sit liv: Sagen om 50-årige forretningsmand, der blev myrdet i München af to unge mennesker, fordi han ønskede at hjælpe børn, har chokeret nationen. Men desværre fremgår det af denne brutale begivenhed, at grænsen for vold i Tyskland overalt bliver lavere. Frem for alt øger volden mod politiet dramatisk i mange af Tysklands store byer. Angreb med Molotovcocktalis, sten eller jernstænger mod politiet er ikke ualmindeligt,ofte rene mordforsøg. Norbert Siegmund, Andreas Jöhrens med skræmmende scener fra tyske storbyer. ARD, tysk, utekstet. Snaphanens oversættelse.

(Om mordet på Dominik Brunner. Der var netop i England igen et helt lignende mord, der vidner om  unge i fuldstændig nihilisme og værdisammenbrud.)

Ikke alle har åbenbart fanget at der hersker idel lykke mellem islam og Tyskland. Nogen der kalder sig Al-Qaeda lover i hvert fald død og ulykke over dette land i hvad der måske er den mest præcist angivne terrortrussel nogensinde: En søndag i oktober. Vil nogen bede Bettina Heltberg om at drage til Tora Bora og forklare tyskernes sag? Via Jihad Watch:

A message purportedly by Al-Qaeda, and threatening terror attacks against Germany this month has been posted to the the jihadist ‘al-Fallujah’ website. The message, signed by ‘Mourabitton’ appears prominently on the website with a banner headline and appears alongside videos from Osama Bin Laden and Al-Qaeda’s number-two Ayman Al-Zawahiri. It follows several recent video threats against the country released by Al-Qaeda’s production arm As-Sahab.

“To the German nation of unbelievers, we warn you for the third time, telling you of the exact date of the attack,” wrote ‘Mourabittoun’, which means ‘forward base fighter’ in Arabic. The message warns the attack will take place on one of the first Sundays in October. “That is a day of rest for you and for those who observe your religion,” the message read. “To Muslims in Germany and abroad, we say: peace be with you,” the message states […]. Germany: New Al-Qaeda message threatens October attack

K. Westergaard: Refusnik

Last week, I met with one of Europe’s most famous refuseniks, Kurt Westergaard – the Danish artist behind the famous 2005 image of the Prophet Mohammed carrying a bomb in his turban. In 2008, he was the target of at least one assassination plot. The man now lives a Rushdie-esque existence, in a house equipped with steel doors and surveillance cameras. [..]

Joining us during the interview was Danish Free Press Society President Lard Hedegaard, another self-described “man of the left” with a “Marxist perspective.” But where Europe’s internal clash of civilizations is concerned, such labels are meaningless. “What’s ultimately at issue in Europe,” Hedegaard told me, “is the very notion of free speech – this is something that goes back to Montaigne, Spinoza, and Milton’s Areopagitica … Yet many on the left seem not to care.” As Hedegaard sees it, leftists who indulge Muslim demands for censorship are unconsciously following an authoritarian tradition inherited from the right. In part, this stems from political correctness, and the left’s traditionally exaggerated sensitivity to the demands of minority groups. But he also sees a crass political motivation.

“The dream of the socialist left was that they could build a new society based on the working class,” he tells me. “But now the proletariat no longer want to follow along. So they’ve now found a new group of victims that they claim to represent – and these are the Muslim immigrants. And they have the great advantage over the working class that they will never become integrated. So they cannot be co-opted by this so-called ‘corrupt’ capitalist society.” Jonathan Kay on Kurt Westergaard, free speech, and leftist refuseniks og Wall Street Journal: More Insults, Please

Immigrant Muslims in Belleville

To fremragende baggrundsartikler der trækker på forfattere som Walter Laqueur, Bruce Bawer, Christopher Caldwell og The Telegraphs nylige artikler om europæisk demografi, for nogle år siden “højreorienteret avantgarde”, men nu efterhånden main-stream samfundsbeskrivelse. Gad vide hvor mange danske politikere der læser udenlandske aviser og tidsskrifter ? Immigrant Muslims in Belleville og Islam, Europe and Philosophical ‘Continental Drift’. (Belleville ligger indenfor ringvejen mellem Monmartre og Père Lachaise, og derfor næppe helt repræsentativ for franske forstæder.)

Genève: Jihadister og nazister i møde

Hollandsk artikel, oversat til engelsk på Gates of Vienna (LFPC).

Interfaith Conference with stale folk. Last week, Muslim radicals and neo-Nazis gathered in Geneva for an interfaith conference. Among them were also terrorism financiers and Holocaust deniers.

From IPT News: “More than 100 religious leaders gathered Wednesday in Geneva for a two-day conference entitled “The Impact of [the Saudi] King Abdullah’s Inter-Religious Dialogue Initiative in Disseminating Human Values.” Many of the listed conference participants, however, are tainted by troubling resumes of anti-Semitism, empathy for radical Islamist ideology and support for terrorist organizations.”[1]

Læs mere »

Khaled var frihedens store stemme i 1980’ernes Algeriet, hvor folkemusikken raï trodsede diktaturets mørkemænd. Han var stjerne i sit franske eksil, men hans sange om drukture og utroskab var blevet noteret af hjemlandets fundamentalistiske mørkemænd, og Khaled figurerede højt på deres dødslister. ‘ Kongen af Rai, Aïcha’s far spiller i Vega d. 8 oktober.

“Aisha” som lidenskabelig kærlighedssang: Som man kan se ved at sammenligne denne originalversion (1996), der musikalsk er  langt bedre, med Outlandish´, så er det to helt forskellige  kvinder de besynger. Cheb Khaleds drømmesyn er en fri, ikke for fastholdere, kortskørtet, utilsløret kvinde med neglelak og tyk læbestift, der forsvinder fra ham og teaterscenen op i luften som en arabisk Columbine. Aben man ser i flere glimt, er også lige ud af Commedia dell’Arte, der ikke var kendt for sin snerpethed inden kirken udrensede uartighederne. Det kunstgreb klarer Outlandish 400 år senere på 4 minutter. “Halal-versionen” eller kunstnerisk forræderi og snylteri kan man alt efter behag kalde deres islamiserede, klorblegede udgave. De der læser fransk, kan se at også Outlandish´ tekst er en næsten hel-amputeret, primitiviseret version af originalen. Det giver alt i alt god mening, at Outlandish anvender islamistiske referencer og optrådte på “Islamofobi-konferencen” i 2006 sammen med 1200 andre kønsadskilte mørke-mænd og kvinder, der samlede sig for at afpresse Danmark. Netop de bornerte  typer Khaled måtte flygte fra i 1986. Khaled er dagens hit på bloggen. Han er det moderne Mellemøsten, der i dag må gispe efter vejret også i Europa. Der er andre sange på nettet, for eksempel Didi. Hør den flot producerede lyd med hovedtelefoner. (En anden algierer der er truet ud af landet, er Souad Massi, der synger en blanding af country og fado med orientalsk præg, for eksempel her i Moudja.)

S- kommune har fået nok

Katrineholms kommun vill ha ett mottagningsstopp av flyktingar från och med nästa år, det skriver kommunstyrelsens ordförande, socialdemokraten Göran Dahlström, i ett brev till Länsstyrelsen. Kommunen klarar inte längre av att ta emot flyktingar på ett bra sätt, enligt kommunledningen. (S)-politiker vill ha flyktingstopp, hør interviewet.

Hedegaard: Islam er stor og bliver større

Som den rettroende muslim, han er, kender den tyrkiske ministerpræsident Erdogan naturligvis islams og Tyrkiets historie som sin egen bukselomme. Så når han taler om at genoprette Det Osmanniske Riges magt, må det være denne islamiske magtepoke, han har i tankerne. Hvis det var noget andet, han mente, ville han utvivlsomt have sagt det.

Af LARS HEDEGAARD journalist og forfatter, formand for Trykkefrihedsselskabet

Nyheden burde været braget gennem dansk presse, men jeg har slet ikke set den omtalt: Den 21.september kunne et armensk nyhedsbureau citere den tyrkiske ministerpræsident Recep Tayyip Erdogan for at have udtalt, at det er Tyrkiets mål at genoprette Det Osmanniske Riges magt.

Hvis nogen skulle have glemt deres historieundervisning, så var Det Osmanniske Rige et muslimsk imperium med sæde i Istanbul, hvor islams øverste leder, Sheik al-Islam (som man vel kunne kalde en slags sunni-muslimsk pave) holdt til, indtil han blev smidt på porten, efter at Kemal Atatürk i 1924 havde opløst islams såkaldte kalifat i forbindelse med sin antireligiøse revolution. Ved siden af det religiøse overhoved sad der i Istanbul en verdslig leder, sultanen, som efterhånden underlagde sig størsteparten af Mellemøsten og den sydøstlige del af Europa. Han ville gerne have snuppet resten og forsøgte to gange – i 1529 og 1683 – at løbe storm mod Wien.

Hedegaard og Westergaard i Ontario i går. I midten National Post’s Jonathan Kay, se The most hated man in Mecca. (mobilfoto)

Læs mere »

Borgmester Anders Lago siger med en træt kliché: “Södertälje er et symptom på, at integrationspolitikken ikke virker”. Det er for vagt. Det er et symptom på at den svenske masseindvandringspolitik mangler folkelig forankring og ligesom i Danmark næppe nogensinde har haft den. Den er et elite-foretagende. Derfor så man også at den skikkelige KD leder Hägglund, da han antydede en interessekonflikt mellem folket og eliten (DN:”Sveriges radikala elit har blivit den nya överheten”) af  Maria Schottenius og Per Olov Enquist straks blev beskyldt, for at være den skinbarlige Rindal og Glistrup, ja i Aftonbladet var associationen selveste Weimar-republiken. Hammeren falder tungt hvis man blot antyder at den altdominerende venstre-elite kan have uret, og den ellers ufejlbarlige medløber Enquist´s hyldest til massemorderen Pol Pot, har vi selvfølgelig glemt forlængst. Hvis man vil tage fejl, sådan i den helt store  målestok, skal man forinden sikre sig at man er en “kulturpersonlighed”, for tilgivelsen er indbygget i titlen. Om den svenske elite kontra den danske skrev Henrik Stangerup bla. i sin anmeldelse af Ahlmarks “Vänstern och Tyranniet”:

»Arvet från Grundvig och Kierkegaard gör också att vi inte i samma grad som i Sverige tror på att frälsningen ska komma från ovan, vare sig det är från det gamla preussiska systemet eller från ett nytt och vansinnigt, uttänkt av en Pol Pot, en Castro eller vad de nu heter, de tyranner Ahlmarks svenska intellektuella har lagt sig platta inför«

På kommuneniveau er støtten til  afståelse af land vaklende. I befolkningen i mindretal, men på begge niveauer hersker fuldstændig impotens overfor Riksdagens diktater. Borgmester Lago (S) er nok kritiker, men en mere indforstået og tandløs kritiker kan ingen centralmagt ønske sig. Til den svenske befolkning kunne  man citere en grafitti fra en københavnsk mur, vi kender: “I har ikke en chance, tag den!” Det er intet under at den forsmåede og fornærmede danske venstreelite skuer til Ny-Sverige som deres drømmeland: de  har knusende venstredominans også når de har “højrestyre”, nationalstaten er under afvikling og kursen er mod det globaliserede utopia.  (SVT oplyser at andelen med “udenlandsk baggrund” i Sverige er 18 %. Det er længe siden. Den er 25 %, alle iregnet. Muligvis mener SVT “med 3 verdensbaggrund”. Det lyder helt sandsynligt.)

Över hundra bilar skadade i ny garagebrand i Göteborg

Sex bilar i garaget blev helt utbrända och uppemot 200 bilar har rök – och sotskadats. Just nu har polisen 113 bilar som är skadade av nattens brand men antalet väntas öka till uppemot 200 fordon. FN

Riksdagens krig mod svenskerne

Dette foregår hver dag, men vi kan ikke blogge det, vi har hverken plads eller humør til det. Her bare for at man ikke skal glemme, hvad der foregår på gadeplan i det Sverige de “tillidsvalgte” forråder hvert minut, hver dag året rundt. Og hvem der betaler prisen. Syge, kvinder, gamle, fattige. Facaden ser endnu så nydelig ud, at man kan ignorere faren, hvis det passer i ens kram. Se for eksempel Politikens intellektuelle photoshopperi. Men følg kriminalreportagen i svenske provinsaviser, et sandt rædselskabinet, og man vil se, at de bærende konstruktioner er svækket af termitter. Deres holdbarhed er begrænset. En dag braser huset uvægerligt sammen, også over Riksdagens hoveder, det eneste forsonende ved det hele.

Birgitta var bortbjuden på vin och mat hos bekanta i området i tisdags kväll. Hon säger själv att hon blev lite berusad men inte full. Vid halv nio skulle hon rasta sin gamla hund och samtidigt gå till Time och köpa glass. Hunden gick lös en bit bort eftersom jag inte såg någon. Plötsligt kom det två killar vid hälsocentralen.
Birgitta säger att det var män i 30–40-årsåldern av utländsk härkomst. De frågade om hon hade cigaretter men Birgitta sa att hon inte hade några. Din jävla hora, sa den ena och så small det. Jag vet inte om jag sa något. Birgitta föll till marken, männen muddrade henne på pengar och cigaretter. Hunden uppfattade att något hade hänt, Birgitta började ropa på hjälp och en av männen sparkade henne hårt på ett knä innan de försvann därifrån. Blodet rann och någon hade ringt ambulans. Birgitta blev brutalt nedslagen, (mere kulturvold: Roman Weidenfeller (Borussia Dortmund) Brutaler Überfall im Restaurant.)

Professoral Valium

I en hypotetisk situation hvor man havde chancen til at konfrontere apologeter som Jørgen S. Nielsen kunne man starte med at skære igennem: Når nu – hvis nu – der kun er 3,3% muslimer i Europa, er den helt disproportionale opmærksomhed de tiltrækker ren og skær hysteri, eller går der ikke røg af en brand uden der er ild? Er det helt tilfældigt at f. eks. hinduer og buddhister ikke er omfattet af debat og mistro? Og hvis sølle (angiveligt) 3,3% kan afstedkomme konstant opmærksomhed på den ene eller anden måde i medierne, hvordan ser Europa så ud i år 2050 med en tredjedel muslimer? Siger Jørgen S. Nielsen i ramme alvor at det nok skal gå, passér gaden og hold mund? Sådan spiller klaveret selvfølgelig ikke, og denne bog vil ikke ændre det mindste på hverken nyhedsdækningen eller debatten.

[…] Oftere tager diskussionerne dog udgangspunkt i holdninger end i fakta. Det oplever i hvert fald en stribe islamforskere, som nu forsøger at kvalificere debatten med den første udgave af årbogen Yearbook of Muslims in Europe – altså en årligt tilbagevendende årbog om muslimer i Europa, som er udkommet på forlaget Brill.[…]

– Et sted mellem 3-3,3 procent af hele EU’s befolkning er muslimer. Det er alt det, hvad hele den ballade drejer sig om. Og det er altså inklusive de såkaldte kulturmuslimer. Hvis vi kun taler om praktiserende muslimer, så taler vi absolut maksimalt om 1-1,5 procent af hele EU’s befolkning, oplyser Jørgen S. Nielsen, professor ved Center for Islamisk Tænkning på Københavns Universitet og chefredaktør på bogen, som netop er udkommet.

Med andre ord, (angiveligt) 1-1,5% muslimer kan afstedkomme at politikere som Geert Wilders og Ayaan Hirsi Ali må mandsopdækkes massivt 24/7/365, at teater- og kunstverdenen underlægger sig selvcensur, at jøder udsættes for forfølgelse, at europæiske forældre tvinges til at acceptere halalmad og andre særhensyn, og at efterretningstjenesterne bruger svimlende millionbeløb på overvågning af disse miljøer. Tjener dette til beroligelse for fremtiden? Når en professor ved Center for Islamisk Tænkning på Københavns Universitet fremsætter påstande enhver med internetadgang kan falsificere på to minutter, er det berettiget at være mistroisk. Således påstanden “hvis du er tyrker, så er du nok muslim, ligeså hvis du er pakistaner. Men det er jo ikke så simpelt”. Tja, iflg. CIA World Factbook:

Tyrkiet: Muslim 99.8% (mostly Sunni), other 0.2% (mostly Christians and Jews)

Pakistan: Muslim 95% (Sunni 75%, Shia 20%), other (includes Christian and Hindu) 5%

Er professor Nielsen himmelråbende uvidende om disse demografiske kendsgerninger, eller fortier han sandheden? Disse aktuelle procentsatser er ikke evige, uforanderlige størrelser. De er resultatet af en århundredlang proces hvor kristne og andre mindretal er blevet udryddet eller fordrevet. Hvad er helt præcist grunden til at vi ikke behøver at være bekymrede over de ændringer vi kan iagttage rundt om i Europa? Om bogen giver den mindste antydning af et svar må afvente et nærmere kig, men udtalelserne her tjener ikke til beroligelse (LFPC).

[…] – Vi hører konstant, at der er næsten 200.000 muslimer i Danmark. Det bliver næsten som en åbenbaring, som ingen sætter spørgsmålstegn ved. Heller ikke selvom tallet i virkeligheden er et skøn på baggrund af folks etniske tilhørsforhold: Hvis du er tyrker, så er du nok muslim, ligeså hvis du er pakistaner. Men det er jo ikke så simpelt.[…] Ny bog giver islamdebatten et faktatjek

Imamen og degnen

Der er ingen grund til at dvæle ved dette stykke pludrende skolepigepoesi fra Politiken. Selvfølgelig kan Islamisk Trossamfund ikke bruge Kåre Bluitgens bog til noget, og artiklens ubehjælpsomme naivitet afsløres af at frk. Maj Susanne Junker ikke engang forholder sig til dette elementære: ‘Sandheden’ om islam vil altid afhænge af om det er en troende eller en vantro der udtaler sig. Ingen, heller ikke en velmenende skolelærer, kan få vest til at mødes med øst og opnå trossamfundets anerkendelse. Lad dem pludre. Hverken Politiken, Trossamfundet eller Bluitgen er steder man gakker hen for at blive viis.

[…] Unge muslimer vil ikke finde sandheden om Islam hos Kåre Bluitgen. Det siger Islamisk Trossamfund efter, at Kåre Bluitgen i går sagde, at unge muslimer på vej ud i en radikalisering ved selvsyn kan konstatere, at den lokale imams ord ikke nødvendigvis er sandheden, når de læser i forfatterens nye oversættelse af koranen. […]

»Muslimer i Danmark er ikke interesserede i at lære at forstå deres religion fra et individ, der hverken er at betragte som en anerkendt autoritet inden for islams lære og ej heller er en person som tilnærmelsesvis måtte besidde objektiv viden om islam og dens videnskaber«, siger [Imran Shah, talsmand for Islamisk Trossamfund] […]

»Derfor vil denne bog ikke kunne bygge broer eller medvirke til en øget forståelse, når danske muslimer med meget stor sandsynlighed vil afvise disse forsøg fra denne islamofob og vil betragte både gendigtningen og den litterære oversættelse som værende alt andet end repræsentative for dem selv og for religionen«. […] Muslimer afviser Koran-oversættelse

Der er et helt andet felt hvor vantros Korananalyser kunne trænge igennem hos de troende og forårsage et verdensomspændende jordskælv: Nemlig i den historisk/kritiske tilgang der er en selvfølge i kristen teologi. Filologen der (af sikkerhedsgrunde) udgiver under pseudonymet Christoph Luxenberg kunne være et eksempel: Kunne den muslimske verden gennem stadigt bombardement af dekonstruktion af den angiveligt ‘evige og uskabte’ Koran stimuleres til kognitiv dissonans – Koranen er et historisk dokument der har eksisteret i flere varianter før den kanoniserede udgave der bliver tilbedt i dag – kunne man håbe at den resulterende krise ville blive en tsunami af frafald (LFPC).

Luksusafpresserne

Vi kom vist til at antyde igår, at “fredsprocessen” er et beskæftigelsesprojekt for vestlige journalister og naive politikere, når der ikke lige  sker noget rigtigt ude i verden. De er smarte de palestinensere. Hele verden køber deres blanding af trusler og klynk, som stemmer meget dårligt med deres egentlige leveforhold:

Læs mere »