Den fjärde och sista sortens tystnad är förmodligen den mest smärtsamma. Det är den som klyver par, familjer och vänkretsar. En dissident berättar för mig att hans äldsta dotter betraktar honom som en rasistfascistnazist. Hon vill inte ha något med honom att göra. Nu ska hon flytta till Australien och tänker inte lämna honom någon adress där han kan nå henne. Han har varit en schysst och omtänksam pappa men det hjälper inte. Han tänker att han aldrig mer kommer att ha någon kontakt med henne. Och om han dör kommer hon inte att få veta det förrän kanske långt efteråt. Att han skulle vara rasist är naturligtvis bara trams. Däremot vänder han sig mot den förda invandringspolitiken, inte minst för sina barns skull.

En annan dissident talar ofta med mig om de vänner som tystnar och försvinner, om ett gallrat Facebook, om en son som visserligen svarar när han ringer men aldrig ringer tillbaka. Sonen säger att han respekterar sin pappas åsikter, även om han inte tycker likadant. Så blir det tyst i luren och främlingskapet ligger där och växer i tystnaden, som ett farligt djur.

En tredje dissident har sökt övertyga sin fru. Att han har alla argument i världen, att han tillhör den stillsamma typen som nätt och jämnt kan tänka sig att höja rösten, det hjälper inte. Hans fru vill räkna sig till de goda och säger att han med sina högerextrema åsikter har blivit henne främmande. Tystnaden är en inre kärna, omgiven av selektivt vardagsprat. De är båda försiktiga mot varandra, väljer sina ord och är däremellan tysta. Det gör ont för dem båda. De har varit gifta i väldigt många år. Om deras äktenskap håller? Ja, säger han, också till priset av tystnad! Han vill inte förlora henne. Hon svarar att hon inte vet, att de får se till sommaren. Karl-Olov Arnstberg. I begynnelsen var ordet

Læs mere »

af Henrik M.Jensen

25.12. har JP offentliggjort undersøgelsen Danskerne er blevet mere skeptiske over for ægteskaber med muslimer der viser, at 43,8 % af danskerne ikke har noget imod, at deres datter gifter sig med en muslimsk mand.

Tallet er foruroligende set i lyset af, at i 2006 svarede hele 62,4 % af danskerne ja til det samme spørgsmål. Danskerne er altså blevet mere intolerante, fremmedfjendske og…. ja,racistiske, ikke sandt?

Men hvad ville resultatet være blevet, hvis muslimerne var blevet stillet det samme spørgsmål: Ville de akceptere, at deres datter giftede sig med en (ikke-muslimsk) dansker?

Svaret ville være forudsigeligt, for de ville svare i overensstemmelse med århundreders praksis, som bygger på koranens sura 2, vers 221: “Gift ikke dine døtre til de vantro” og sura 60, vers 10: “De troende kvinder er ikke lovlige hustruer for de vantro mænd”.

Læs mere »

Jag är inte motståndet. Jag är förtryckaren. Jag är regeringar. Jag är diktaturer och arméer. Jag är den katolska kyrkan. Jag är Vladimir Putin och George W. Bush. Jag är våld och våldtäktsman. Alla tankemönster och beteenden som jag har lärt mig och alla privilegier som villkorar mitt liv och min frihet är frukterna av det förtryck som människor, likadana som jag, har utövat innan jag fanns. Jag är härskare när jag tar ett jobb som ett person med slaviskt efternamn var bättre kvalificerad för. Jag är våldtäktsman när en ensam kvinna korsar gatan för att inte möta mig på samma trottoar om natten. Min existens som vit, heterosexuell, icke-funktionshindrad man har givits mig av andra vita heterosexuella män genom deras förtryck av resten av mänskligheten. Mitt vara osar orättvisa och andas förtryck. Trots att jag inte har onda avsikter är det jag och ingen annan som gör att den ensamma kvinnan korsar gatan om natten. Varför? För att min kropp är förtryckarens kropp – och den fortsätter att förtrycka. Patriarkatet är min skuld och manligheten är min skam.

Jag inser att jag måste bli någon annan. För jag vägrar att leva med skuld och skam. Jag famlar efter handlingskraft. Jag letar efter strategier för att transformera förtryckarens kropp. Jag målar naglarna röda, läpparna lila och ögonen svarta. Jag bär klänning eller färgglada leggings med för stor skjorta. Jag ber min flickvän penetrera mig. Jag försöker känna mig bekväm i sexuella situationer med andra män. Jag söker homoerotiskt fredagsmys. Jag tränar mig för att en dag kunna ligga med dem. Det handlar inte om att vilja ”bli homosexuell” eller ”bli kvinna”. Jag önskar inte att jag vore en kvinna. Jag behåller skäggstubben. Jag vill bara vara mindre heterosexuell. Jag vill bara sluta att vara man. Alexander Pettersson: Den manliga skammens feminism

Et mere ekstremt selvhad er det sjældent, man støder på. Tar’ han gas på mig? Hvis feministen Alexander virkelig mener det, må man frygte hans unge liv ikke varer ret meget længere. Dette er altså statsideologi, der læres ud i skoler og medier, han er offer for en tidlig skoling han ikke kunne overskue i ung alder.

En del danskere forstår ikke, hvordan en majoritet af svenskere kan gå med på, at deres land bliver delt ud til alverden i en sådan hast, at skulle de ombestemme sig i morgen, ville det være for sent. Disse svenskere har ligesom den tragiske feminist fået deres ideologiske skoling fra den svenske stat og medierne. Essencen af den er længslen efter ikke at eksistere i denne verden, multikulturen er svaret og islam er den dødelige medicin. Alexander er matriarkatets mandeideal. Nogle kvinder kender ikke deres eget bedste.

De herskende ideer i Sverige er en nihilisme og en reduktion af livet til en nøgen magtkamp, af landet til blot kvadratkilometer,  og derfor er det helt rimeligt at antage, at Sverige vil ophøre med at eksistere sammen med viljen til at leve. Nogle vil dog godt leve. Imellem de to står den politiske kamp grundlæggende nu, men den bliver svær. Mange af de såkaldt borgerlige er smittet af de samme ideer, jo mere uddannede de er, desto værre. “There are some ideas so absurd that only an intellectual could believe them.” (Orwell)

Tommy Robinson at Oxford Union for en måned siden men af uvisse grunde først offentliggjort i går. En fantastisk berettelse om en politisk klasses forrædderi mod et land og en arbejderklasse, om Lutons deroute og muslisk terror mod dens indbyggere og om myndighedernes ufine kamp imod budbringeren, Tommy Robinson. Han må ikke kontakte EDL og han må ikke tale om politiet, så ryger han tilbage i fængsel.

Blandt alle dem, jeg har mødt, har han måske gjort det største indtryk. Hvis han overlever – og det er jeg ikke overbevist om – er han en bombe under Labour og The Conservative Party. Jeg beundrer ham som en Kareem Amer, en Hamed Abdel Samad, en Hirsi Ali, der kommer out of nowhere med iblandt de værste forudsætninger, men som har et absolut gehør og mod.

Europæisk politik er kun lige begyndt at skifte de seneste par år og om et par uger tager jeg til Elbens Firenze, Dresden, for at se mere af det på egen hånd med egen lydoptager og kamera. Nok er Sverige, som jeg indså for over tolv tretten år siden, en lakmusprøven på faren ved masseindvandring fra den 3 verden og den politiske undertrykkelse, som følger, men Tyskland er stedet hvor en kamp for Europa bliver tabt eller vundet. Stockholm er, som også mange svenskere føler, et perifert, nordligt reservat mentalt fjernt fra Europa. Hvad de udsætter deres undersåtter for i reservatet, er interessant og eksotisk, men det har nul effekt i omverdenen. Ganske modsat af hvad de tror.

Jyllands Posten om “det ny højre”

Landet stander i våde – eliten ved det bare ikke, det mest fair og neutralt beskrivende, jeg har set i MSM længe.  Den søger også at komme ind til en dybere forståelse med interviews af bla. Katrine Winkel-Holm, Morten Uhrskov, Mikael Jalving og Hans Hauge. Journalisten hedder Lasse Lavrsen. Stor artikel, køb avisen.

Noget har ramt vores danske kultur. Noget, der æder os op indefra og udefra, og noget, der truer ikke bare dansk kultur, men hele den vestlige civilisation. Noget, der må bekæmpes. Så alvorlig ser verden ud i dag for nationalkonservative som Morten Uhrskov Jensen, blogger, debattør og politiker i foreningen Dansk Samling, der nu vil i Folketinget. »Vores kultur er kun et ly i natten. Det skal man altid huske,« siger han bestemt og alvorligt fra sit spisebord i Sorø.

. Det er en bevægelse, som i løbet af de senere år er vokset frem fra blogs og tidsskrifter på nettet, til at sidde i tv-studierne, fylde debatsiderne på landets aviser, have selvstændige medier og nu er blevet en hel politisk bevægelse. Det er en gruppe mennesker uden fælles parti, men med en fælles kamp for nationens fremtid og mod fjenderne mod den – de kulturradikale, indvandringen, islam, medierne og mod Sverige som maredrømseksemplet på, hvor langt ud den politiske korrekthed har bragt vort broderfolk. Løst forbundet omkring netmagasinet uriasposten.dk , tidsskriftet Nomos, nyhedssiderne Snaphanen. dk og Den Korte Avis, med egne blogs og ugentlige klummer i landsdækkende aviser som Jyllands-Posten og Berlingske, ses de mest i den virtuelle verden, men ellers trykker en del af dem også hænder i den fysiske verden, når Trykkefrihedsselskabet holder møder, på sommermødet ved Silkeborgsøen Mosbjerg og enkelte af dem også til den teologiske bevægelse Tidehvervs årsmøder.

Det er i de cirkler, man kan støde på debattører som Michael Jalving og Rune Selsing, der alle udgiver bøger og ihærdigt debatterer på deres blogs på jp. dk. Det er her, man kan møde Lars Hedegaard og Katrine Winkel Holm, der er formand for Trykkefrihedsselskabet.Det er her, Uriaspostens Kim Møller gennemskriver dagens avisudklip. Og her, man fra universiteterne kan møde lektorer som Michael Böss fra Aarhus Universitet og Jesper M. Rosenløv, Casper Støvring og Søren Hviid Pedersen fra Syddansk Universitet. Fælles for debattørerne er deres nationale udgangspunkt – eller “fædrelandet” – og så deres høje uddannelsesniveau.

Se også Undertegnede i stort tema om ‘Det nye højre’ i Jyllands-Posten: “Medierne er overfladiske og røde…” Også på Fyens dk, Et nyt politisk højre rodfæster sig i Danmark og B.T. Et nyt politisk højre bider sig fast i Danmark

Læs mere »

At tænke sig: Det blir inget ekstra valg. Ganske ventet. Man kunne sige at syvpartiet statuerer sig som sekspartiet. SD er neutraliseret til 2022. Hvorfor 2022? Da udgør indvandrere og efterkommere 40 procent af befolkningen, og kan i sig selv neutralisere SD.

Jeg har egentlig aldrig opfattet Sverige som et rigtigt demokrati, så jeg er hverken rystet eller chockeret. Statsretsligt holder i dag måske vand, men overenskommelsen er i al fald imod demokratiets ånd.

Der er i Sverige ikke den naturlige respekt for for anderledes tænkende, jeg er vant til. De folkelige klassers demokratiske ligeret ligeså. Det er ingen fri meningsytring, stærkt kontroversielle sager som Estonia, Palme- og Lindhmordet blev pakket af vejen for folket, der ikke anses for modent nok til andet end genusparader, unisextoiletter og global warming.

Lindh mordet var symptomatisk: Tre dages retssag, tre vidner og svenskerne skønnedes aldrig at kunne tåle det serb-nationalitstiske motiv. Ned i jorden og over  i myternes verden med hende. Den antidemokratiske behandling af SD begyndte for årtier siden, idag viser bare at gammelpartierne vil gå til hvilke yderligheder som helst. Hele Sverige tabte i dag, og konsekvenserne udover det tekniske kan på lidt længere sigt blive uoverskuelige, når en lille million er dømt ude af demokratiet.

Den politiske adel er egenrådige pædagoger, den er ikke klogere end andre, tværtimod, men den har en jernvilje til at holde “afvigende” synspunkter udenfor. I den virkelige verden er de rent faktisk ofte pædagoger som et partimedlemskab har forfremmet langt ud over deres evner. Til enhver pris, kan man roligt sige. Spørgsmålet er, om folket nu vil drives til at anvende et sprog, magten ikke kan undgå at forstå. Ingen taler så meget om ekstremister, som svenske magthavere, og ingen gør så meget for at skabe dem.

Sverige har sin egen patroniserende udgave af demokratiet. Den 27.12.2014 udløser kun en lille ventet tics, en ufrivillig sammentrækning i muskulaturen omkring  mundvigen, endnu et kapitel i den svenske bog af besynderligheder og formentlig et af mange skridt imod borgerkrig når man ser tilbage på det om 50 år. Det bliver mærkeligere. Spektakel och pajaseri – Sverige blir allt underligare, skriver Merit Wager.

»Selve pointen med aftalen er, at Sverigedemokraterna nu er blevet desarmeret,« (Olle Lönnaeus)

Med ”Decemberoverenskomsten” har den svenske regering og opposition gennemført en forfatningsomvæltning, hvis formål er at holde store dele af vælgerne uden for demokratisk indflydelse.

Fra og med i dag, lørdag den 27. december 2014, har Sverige i realiteten kun to partier: På den ene side De forenede Partier (Socialdemokraterne, Miljøpartiet, Moderaterne, Centerpartiet, Kristdemokraterne og Folkepartiet) og på den anden Sverigedemokraterne, som er landets eneste oppositionsparti. Dvs. så længe det får lov at findes og stille op til valgene i håbet om at dets stemmer bliver optalt.

Man kan også beskrive det nye politiske system på en anden måde, nemlig som et toparlamentssystem. Officielt regeres Sverige af Riksdagen. Uofficielt, men i realiteten, af et skyggeparlament bestående af De Forenede Partier, der aftaler alt indbyrdes – uden at offentligheden får indblik i forhandlingerne. Riksdagen optræder derfor som et slags ekspeditionskontor for allerede trufne beslutninger. Lars Hedegaard: Sverige går planken ud

Det vi såg på presskonferensen var inte en regering och en opposition. Det var en samregering bestående av sex partier. Ni har dessutom det dåliga omdömet att inte erkänna motiven varför. Det enda skälet till att ni gör detta är för att ni inte förmår ta tag i migrations- och integrationspolitiken på ett sådant sätt så att ni kan hålla Sverigedemokraterna utanför en vågmästarroll. Ni inser inte vad ni gjort. Dangerzone

Löfven förtjänar inte att styra Sverige, säger SD:s tillförordnade partiledare Mattias Karlsson.- Jag tycker det är uppseendeväckande att de går emot de grundläggande demokratiska principerna. Man inför ett regelverk där en minoritet kan styra över en majoritet, säger Karlsson på telefon. – Alliansen har i praktiken lagt ned sin roll som opposition. Sverigedemokraterna är därmed är Sveriges ledande oppositionsparti. Det enda parti som gått framåt i opinionssiffrorna sedan valet är Sverigedemokraterna. Eftersom man inte litar på folket, så undandrar man folket rätten att säga sitt. Misstroendeförklaring mot Löfven

Prisen for at holde  SD uden for indflydelse er allerede høj. I asylsøgere er den høj. Næste år kommer der 140.000 asylsøgere, hvis tallet holder sig bliver det lidt over en million til år 2022 oveni de godt to millioner, der allerede findes. De vil således komme til at udgøre halvdelen af befolkningen længe inden 2040-2060, som hidtil spået. Nu kan kun kassekisten sætte en stopper for svenske politikere.

Hvor mange svenskere vil føle, at dette er et kup imod SD og demokratiet? Hvor mange vil føle, at Sverige nu har en legitim regering? Min fornemmelse er, at prisen for at holde SD ude, vil stige drastisk de kommende år. Polariseringen af befolkningen vil forværres. Der er på dette tidspunkt ingen mærkbar kritik fra svenske journalisters side.

Jeg fyldes med had, frustration og ked-af-det-hed. Jeg ønsker dem ikke i mit kvarter, i min by eller i mit land. Jeg ønsker aldrig dette skal ske for nogen. Aldrig.

Et ungt par på Vesterbro blev juleaften ramt af poltikernes stedfortræderkrig mod den danske befolkning. Danskere kommer til at gå bevæbnede i fremtiden, og jeg forstår ikke, hvorfor Nana og Mads ikke allerede beskytter deres liv og helbred.. Hvem ville lægge sit liv og sin fremtid i hånden på en dansk politiker, der giver landet væk til den 3 verden med den ene hånd, og pantsætter det i EU med den anden.?

Som politiet ved, er det fuldstændig dagligdags at indvandrere umotiveret overfalder danskere, og der er naturligvis kun én forholdsregel at tage, at bevæbne sig og stemme disse politikere ad Helvede til. Ingen der er rigtig i hovedet, tager ubevæbnet til Malmø, København bliver lige sådan. Det er ganske vist ulovligt at bevæbne sig, men mon ikke de fleste i længden har ret let ved at vælge imellem politikernes love, – politikere der ikke overholder deres sociale kontrakt med danskerne – og at lade sig banke ned af deres klienter?

Dette sker normalt ikke i overklassens områder, men der var dog en 73 årig mand der umotiveret fik et dobbelt kraniebrud  pr. ‘nydansker’ ved Bellevue i Klampenborg for nogle år siden, husker jeg. Man kan altså ikke helt bo sig fra den Folketingsproducerede  vold, selvom 10-20 mio til et hus hjælper.

Jul på Vesterbro: Nanna & Mads brutalt overfaldet af 4-5 indvandrere – “Blod strømmer fra mit mund..”, Nanna: Jeg blev slået ned med kæder juleaften, Nanna Skovmand Facebook.

“Intet moskeangreb overhovedet”

Svenske politikere er ude og dumme sig efter noder. Pressen tager forskud på den politiske dividende. I går havde Krasnik Daniel Poohl fra venstreekstreme EXPO i Deadline. Hvordan kan Deadline bruge EXPO som sandhedsvidne? Det må være fordi, det er sådan der ser ud inde i Krasniks venstrevredne debattørhoved, men hvad kommer det offentligheden ved?

Poohl malkede den politiske ko så meget som muligt med “12-13” moskeangreb i Sverige i år. Ingen sidder fast for dem, ingen ved altså hvem forbryderne er, men statistikken taler sit tydelige sprog.

Der er nemlig præcedens for, at spektakulære angreb på indvandrere i Sverige, er foretaget af indvandrere selv, Diskoteksbranden i Gøteborg i 1998 med 63 døde og 214 sårede, moskebranden i Malmø i 2003, så det kloge her er virkelig at klappe sine heste. Desuden er Eskilstuna Islamiska Dawa Center viklet ind i så mange kontroverser, at motiverne står i kø. Som supplerende underholdning anbefales den svenske Twitter-vänster, et studie i infantilitet og virkelighedsfornægtelse. Hvad de har skrevet det seneste døgn, er udtryk for et primitivt håb om at få sit verdensbillede bekræftet. Den regerende tænkning i Sverige er ønsketænkning.

Gårdagens extra julafton för Twittervänstern kom av sig idag då alltmer tyder på att branden inte hade den önskvärda dramaturgin och polisen tillbakavisar uppgifterna om att något skulle kastats in i lokalen. Samtidigt har en ruta krossats på en annan Eskilstunamoské.

Enligt Sveriges Radio tillbakavisar Eskilstunapolisen idag uppgifterna om att något, en flaska med bensin som det hette igår, skulle ha kastats in i den nedbrunna lokalen. Ingen attack ska ha skett överhuvudtaget.

Rykten talar om att det antingen ska ha rört sig om smällare/raketer moskébesökare själva hanterade felaktigt så det fattade eld, försäkringsbedrägeri eller kurder som hyser agg mot Islamiska Staten, och ska ha attackerat moskén för att de rekryterar till den muslimska terrorgruppen. Enligt Expressen ska ytterligare en moské, inte långt ifrån den som igår eldhärjades, ha utsatts för fönsterkross under natten mot fredagen. Även ett par bilar utanför ska ha vandaliserats. Ingen attack mot Eskilstunamoskén

I danske medier i dag er det interessanteste Søren Pind om Reinfeldt: »Hvis de er ligeglade, så tager vi gerne imod Skåne, Halland og Blekinge« , Berlingske om Rosengård: »Det er en katastrofe at bo her« og Mikael Jalvings Sådan fejrer de jul i Sverige