Jeg har med en kollega fulgt ankesagen mod den JP-Politiken-terrordømte svenske statsborger, Munir Awad, og skrevet en artikel i torsdagens nummer af Dispatch International om oplevelsen. To af dagene havde et pikant indslag, når man tænker på at appelsagen blandt andet hviler på et nyt vidne, der har vidnet at Awad ikke er en radikal muslim. Det var åbenbart, at Awad og de efter opførsel og påklædning at dømme yderst rettroende tilhørere kendte hinanden:

Förutom domarna, nämndemännen, åklagaren, tolkar och ett tiotal poliser finns bara tre åhörare – muslimska män med långa skägg.Och Dispatch Internationals utsände. Inga övriga medier……Under tisdagens lunchpaus gick Munir Awads försvarsadvokat fram till dem och sa att de skadade hans klients sak och bad dem gå. Muslimerna lämnade då domstolen och körde därifrån i en grå, svenskregistrerad Ford. (Planerade halshugga journalister, Dispatch International, ikke online)

Det skal siges, at Sveriges Radio har været der, men ikke samtidigt med os. Landsdommer Ejler Bruun tillod samtlige gange, man kom ind og ud af retssalen, af de tre salafisttyper demonstrativt blev siddende når samtlige 30 andre i salen måtte rejste sig. Det bliver til nogle gange, når der er pause hver time. Til sidst forlod de retten i en grå Ford Focus indregistreret i den 55-årige Ramadan A.’s navn, han bor i Majorna i Gøteborg. Dommen falder fredag og strafudmålingen mandag.