Altså, at forhindre Sverigedemokraterne at besøge arbejdspladser i valgkampen, mener Karin Pettersson, politisk chefredaktör på Aftonbladet. Det var så nemt før 2010, da kunne hun og kollegerne bare lades som om SD ikke fandtes ved at nægte dem adgang til medierne med en praksis, der ville være fuldstændigt uhørt i noget andet europæisk demokrati. Men det gik næsten upåagtet hen, for hvem interesserer sig for en lille hovedstad nær Polarcirklen, der vender ryggen mod vest og var lufttomt område under hele den kolde krig? Nu må Sveriges Pettersonner imidlertid række dybere ned i posen efter argumenter for deres hidtil uantastede politiske holdninger, og det ser ikke kønt ud på TV.

Den svenske valgkamp blev symbolsk sparket i gang med fængslingen af kunstneren og dissidenten Dan Park, og den står stadig og vipper på kanten af en makaber farce. Vel er Stockholm ikke Kiev, men voldspotentialet er betragteligt til stede hver dag. Jeg har vist tidligere stillet spørgsmålet, om den svenske magtelite overhovedet nogensinde har accepteret demokratiet som styreform, da nu plutokratiet falder dem langt mere naturligt jvf. Anders Isakssons Den politiska adeln – Politikens förvandling från uppdrag till yrke. Endnu har valgkampen ikke kostet menneskeliv, selvom det er det, man  hver dag frygter. Man er “brun og ekstrem” bare at sige det, men lad os tales ved til september, når vi ved hvordan det gik. SD-diskussion utan SD

Muhammedkrisen, åh…..!

Den er selvfølgelig med rette debatteret netop i disse dage på grund af Ahmed Akkari, men ikke kun ARLA er trætte i masken. Katrine Winkel Holm skriver Sig undskyld, Uffe Ellemann!  Uffe Ellemann er så klog, at han længe ikke har behøvet at blive klogere. Han er trods alt cand. polit og journalist, men han er også vor tids Tøger Seidenfaden, der var så klog at han umuligt kunne tage fejl, mentalt set en svensker, som Seidenfaden jo også var familiært. Det er a losing battle med dem, ja nu hedder Seidenfaden ganske vist Lidegaard, men forskellen er ens. Dagbladet Samarbejdspolitiken kan ikke tage fejl, heller ikke når det gør det.

En krise var efter vores opfattelse en tilstand, der havde en begyndelse og en slutning. Islams kriser er kroniske, der er ups and downs, og lige nu er det relativt roligt med en naturlig baggrundstrussel hele tiden. Islam betyder ikke fred og kun delvist underkastelse, islam betyder krise, terror og kronisk krise. Når krisen med de vantro er elimineret, begynder krisen mellem sunni og shia.

Muhammedkriser er så vidt vi ved indtil videre evige. En muslimsk våbenhvile, en hudna, betyder kun at man puster ud indtil man kan krige videre. Jeg oplevede lige den Muhammedkrise, vores politikere havde påført os, med kameraet.

Der vil utvivlsomt komme andre Muhammedkriser, det har Folketinget sørget grundigt for, og de har ikke en skid at stille op imod dem, andet end tomme ord. Siden 2006 har der i Europa været utallige mindre Muhammedkriser, ved folk der læser udenlandske aviser.

Pt er kun et par håndfulde danskere truet på livet af islam, Westergaard, Storm, Akkari, Khader og Hedegaard, Carsten Juste og Flemming Rose, men det vil ændre sig gradvist under de kommende fluktuerende Muhammedkriser. En dag vil truslen nå Store Kongensgade 40 C og Rådhuspladsens hjørnekontor, hvor vissenpinden Lidegaard sidder. Ja, det var allerede på nippet den 29 december 2010, hvad der synes at være undsluppet chefredaktør Vissenpind.

På billederne: Abu Laban, Yvonne Ridley, Jørgen Bæk Simonsen og Rune Engelbreth Larsen. Seidenfaden var desværre gået, da jeg ankom, men han havde talt lige som domprovst Anders Gadegaard, Omar Marzouk, Kamal Qureshi, Ken Livingstone, Outlandish og Abdul Wahid Petersen – Stenings-Petersen blandt venner.

Så var der heldigvis 1200 islamister fra hele verden med og uden burka. Danmark skulle trynes, det var de enige om. Jeg sad i den kønsadskilte afdeling for mænd blandt fuldskæggede herrer med hvis kalot, og jeg vil da give dem, af at være en undercover fotograf og en islamobob, behandlede de mig vældig pænt, sådan a la kom og følg vores åbne, kærlige sekt, der er hjertevarme selv for dig, men det var en ret hård dag at stå igennem alligevel. Jeg gjorde det for billederne med mit elendige ALDI kamera til 500 kroner. Dansk presse bojkottede det næsten, og pressemødet på Hotel Marriot dagen efter helt.  Islamofobi-konference i Bella Centret – Jørgen Bæk Simonsen i godt selskab, maj 2006:

Læs mere »

Love him or hate him, Farage’s courage has earned my vote, Farage v Clegg: Ukip leader triumphs in second televised debate , Nigel Farage scores victory over Nick Clegg as second TV debate turns nasty

Akkari og Khader: The Road Movie

På DR 2. Forlægget er selvfølgelig Entweder Broder – Die Deutschland-Safari af Henryk M. Broder, Hamed Abdel-Samad, som også kan ses på You Tube. DR får tilsyneladende ikke så mange ideer på egen hånd. Forskellen er, at Broder og Abdel Samad er højt begavede intellektuelle, men viljen ser Vorherre på, og Khader og Akkari har hjertet på rette sted. Man følger dem så gerne på landevejen. Se endelig Berlingskes lange, fremragende interview med Akkari. De besøger blandt andre Anders Fogh i NATO hovedkvarteret i Bryssel.

Den eneste, der i dansk presse kritiserer Akkari, er den ynkværdige opportunist Mrutyuanjai Mishra i Politiken, der hverken kan tænke eller skrive. “En af Danmarks værste udenrigspolitiske kriser,” give me a break! Hvor blev Telegramkrisen af?

Hans nye ghotswriter er ringere end hans tidligere flere svenske, som jeg kender ganske udmærket, og hvis udsagn om ham er så injurierende, at jeg ikke skal nyde noget af at gengive dem her.  Jeg afventer udfaldet af voldtægtsanklagen ved Malmø Tingsrätt imod ham, inden jeg kommenterer Mishra yderligere. Noget tyder på, at afdøde Tøger Seidenfaden endnu ikke er Politikens sidste skændsel.  Akkari er i Deadline i morgen. Se aftenens program her: Akkari og Khader – frihed, lighed og islam

A Jewish refugee from Libya tells her story about dhimmitude and losing your ancestral home Se også Ezra Levant: Tale i Trykkefrihedsselskabet, 1.3.2014 og Freedom award, off to Copenhagen, in court monday

Man kunne forleden høre på radio 24-7 i et ellers interessant program om konspirationsteorier (min 12), nogle meget løse påstande om Bat Ye Or og Lars Hedegaard: De er konspirationsteoretikere. Bat Ye Or er iøvrigt ikke fransk, som programmet påstår, hun er en Egyptisk jøde fra Cairo, der blev smidt ud af Egypten i 1957 og siden boede i London og Schweiz.

“Hedegaards konspirationsteorier har fangarme langt ind i DF, og de var de samme,  der foresvævede Breivik?” De bliver begge kædet sammen med den populære, men uvederhæftige video Muslim Demographics, hvis løse påstande enhver kan efterprøve på fem minutter.

Selvfølgelig er den konspirative tænkning interessant, selvfølgelig gødes den af internettet, og selvfølgelig trives den navnlig i kulturer, der ikke har deres grund i oplysningstiden og naturvidenskaberne. Den største religion i verden, er overtro, det er den erfaring jeg har fået ud af at bo i Sydøstasien og Mellemøsten. Voksne mennesker er bange for mørke og spøgelser i  store dele af verden. I Singapore måtte jeg følge en politibetjent til bussen til arbejde gennem en skov og holde ham i hånden, fordi det var tropisk nat og han var bange for onde ånder.

Der findes naturligvis ikke én muslimsk masterplan for overtagelse af Europa, der findes talrige som sandkorn i ørkenen. Enhver lille gadeimam har sin egen erobringsplan. Salig Moammar Gadhafi havde sin. Algieriets præsident Houari Boumedienne udtalte sin egen overtagelsesplan fra FN’s talerstol i 1974. Blandt de mere elaborerede er det Muslimske Broderskabs “The Project”, en anden er Islamic Council of Europe’s Muslim Communities in Non-Muslim States fra 1980.

At tage dem på ordet, er kun konspirativt for ignoranter. Koranen er en imperieskabende bog, og territoriebevidstheden ligger naturligvis dybt i mange muslimer. Muhammeds kongerige er af denne verden, og det er hvad vi mærker hver dag nu på vores gader, og hvad  politi og brandvæsen mærker i Europæiske ghettoer, men som ingen journalister eller akademikere bryder sig om at analysere dybere, for hvilket resultat kunne de ikke ende med? At de har inviteret millioner af besættere, uden at have nogen som helst demokratisk opbakning? Ooh La La.

Antagelig har programmet Aflyttet ikke læst den ret svært tilgængelige Bat ye Or ligesom alle de andre journalister, der kalder hende konspiratoriker sådan fra hoften. Programmet Aflyttet har ikke den blegeste anelse om, hvad de taler om.

Nu går der lige tabloid i den. I Sverige var hun kommet til retsspykiatrisk undersøgelse og 3 mdr. i fængsel. I SR P 1 ville der sidde nogle æggehoveder. De ville først kalde hende “ond”, derefter ville de føre det på én gang vanskeligste og mest lavpandede argument, man kan i en diskussion om kunst: “Det er ikke kunst, hun er ikke kunstner.”

Hør bare top of the pops af svenske smagdommere om Dan Park i svensk P 1, “han er et ondt menneske,” siger en kunstmadamme med sit på det tørre. Det skal vist nok oversættes: “Han laver satire med ting, jeg mener det bør være strafbart at gøre grin med. ” Og det bør ikke være strafbart, fordi hun er uenig, men fordi Dan Park “er ond.” Den hykleriske moralisme siver ned af væggene som klæg sirup i den svenske kunstverden.

For mig at se, er Park en slags svensk Jens Jørgen Thorsen, der forresten boede nær Örkelljunga i Skåne. Måske skal han være glad for, at han er død. Han kunne ikke male, men han gjorde det alligevel. Han kunne heller ikke styre sig, men han kunne tænke. Deres kunst? At tage pis på den gode smag, og jeg skal da love for, at Dan Park har fået pisset nogle af og en pointe fast. Tissekunstneren Uwe Max Jensen må være lilla i hovedet af misundelse. Den forgudede Marcel Duchamp ville være stillet for en domstol i moralismens Ny-Sverige for fornærmelse af folk med urin-inkotinens.

I forbindelse med Ekstra Bladets 24 timers overvågningseksperiment Paparazzi, hvor avisen med kamera følger en kendt dansker i et døgn og poster optagelserne på nettet, udførte den aarhusianske billedkunstner Firoozeh Bazrafkan en række kunsthappenings. Udover at male en sort mand hvid, råbe fadervor og mime til en Hitlerjugend-sang, mens hun havde bare bryster, nåede Bazrafkan i løbet af sine 24 timer i spotlightet også at kaste sig ud i en bøn på bedetæppe iført en sort bodystocking.

Den bodystocking er der nu indløbet et bud på. En læge, der arbejder på en psykiatrisk afdeling, har ifølge kunstneren ytret ønske om at købe det frække stykke undertøj for 2000 kroner. Det skriver Firoozeh Bazrafkan på i en statusopdatering sin Facebook profil, hvor hun også undrer sig over mænd generelt:”Der er en mand som vil købe min bodystocking, den som jeg havde på i en kunst video til 2000 kroner. #jegknækkeraldrigmandekoden hvad fanden bliver det næste?”

Læs også Koranen er åben – en analyse af Firoozeh Bazrafkans værk Blasfemi, der består af en makuleret koran på et bedetæppe. Den Fri.

Mystikken ligger måske nok så meget i det specifikke psykiatersind, som i selve hankønnet. Lars Vilks og Thomas Nydahl har skrevet om Park-sagen: Fängslande konst og Punkposterartisten Dan Park och det totalitäras argumentation:

Det finns mycket att säga om domen mot punkposterartisten Dan Park. Det mesta stannar här i mitt huvud, men det finns ändå en formulering i domen som är så anmärkningsvärt totalitär att jag förvånas över hur bristfälligt den diskuteras. Domstolen anser att Park med sina punkposters “inte bidrar till en debatt som kan medföra framsteg i umgänget mellan människor.” På vilket sätt skulle man avgöra vad som medför framsteg i umgänget mellan människor?…..Parks punkposters “saknar… samband med en saklig och vederhäftig diskussion”. Vem avgör det?

Holland løslader den politiske morder Volkert van der Graaf

Det er billigt sluppet for et overlagt terrorangreb på selve livsnerven i den hollandske stat. Man kan nok spørge sig, hvorfor Theo van Goghs morder Mohammed Bouyeri lader til at skulle dø i et hollandsk fængsel. Hvad er den juridiske forskel på de to mord? Fortuyn stod til at blive den ledende politisk kraft i Holland i 2002, som Geert Wilders nu er. Van Gogh havde lavet en “krænkende” film, Submission, underkastelse. Ligger der mon ikke i strafudmålingen, at Holland anser at Mohammed Bouyeri er betydeligt farligere og mindre reformerbar?

Volkert van der Graaf’s freedom will be subject to strict conditions, including a ban on contacting Fortuyn’s relatives, talking to the media or visiting the scene of the crime. The last restriction will be enforced by satellite tracking.

The 44-year-old is eligible for early release after serving two-thirds of an 18-year sentence for murdering Fortuyn on May 6, 2002, at the media centre in Hilversum. Junior justice minister Fred Teeven confirmed his release date of May 2 as well as the special conditions in a letter to Parliament on Wednesday.

Van der Graaf will be electronically monitored using GPS technology to ensure he does not visit Fortuyn’s home city of Rotterdam, The Hague or Hilversum. He is also banned from the residences of Fortuyn and his family. Killer of Pim Fortuyn to be released under strict conditions on May 2

Britain First, “Operation Fightback” Well done, Tony Blair! Konflikten  eskalerer uden at du behøver løfte en finger.  Se også ‘This isn’t the Britain we fought for,’ say the ‘unknown warriors’ of WWII

They despise what has become of the Britain they once fought to save. It’s not our country any more, they say, in sorrow and anger.

‘Our British culture is draining away at an ever increasing pace,’ wrote an ex-Durham Light Infantryman, ‘and we are almost forbidden to make any comment.’A widow from Solihull blamed the Thatcher years ‘when we started to lose all our industry and profit became the only aim in life’. Her husband, a veteran of Dunkirk and Burma, died a disappointed man, believing that his seven years in the Army were wasted.’It is 18 years since I lost him and as I look around parts of Birmingham today you would never know you were in England,’

An Inferiority Complex Plus a Quest for World Domination

Jeg havde Hamed Abdel-Samads: Den Islamiske Fascisme her forleden som video, men alt for få forstår desværre tysk takket være, nå, det kan sgu’ være lige meget lige nu vi snakker PISA-etnisk og såkaldte danskere, som ikke kan dansk, så her er en engelsk oversættelse af foredraget, men kun i tekst: An Inferiority Complex Plus a Quest for World Domination

Hvad i hede hule blev der af Michael Irving Jensen?

med det smarte Justin Trudeau-hår? Ja, man hører sådan set heller ikke meget til fredforskeren Jan Øberg fra Lund på DR længere. Måske er der en højere visdom i DR på spil, måske er der uransagelige in and outs på spil. Man kan aldrig rigtig ransage DR’s hjernekiste. Det er en Tarkovskij’sk zone, man trænger ind i med fare for livet.

Jeg genbesøgte ved et rent uheld den danske Mellemøstekspert Michael Irving Jensen fra det arabiske forår i februar 2011. Dette er kun tre år og to måneder siden. Da var han vældig ’empowered’, noget må have de-powered ham i hans i ‘normative kontekst, diskurs og narrativ’. Han har måske et af de mange jobs, der kræver at mundlæderet er i orden så bevilligerne flyder. Velfærdsstaten er et ædetrug for sine egne pseudoakademiske dødgravere og spåmænd i økologisk og bæredygtigt kaffegrums:

Frygten for at det Muslimske Broderskab skal tage magten i Egypten, den er helt ude i hampen. Broderskabet har utvetydigt sagt, at de ikke stiller op med en kandidat til præsidentembedet. De stiller op til parlamentet, men de ønsker ikke et flertal, fordi de udmærket godt ved at det ville Israel og USA ikke bryde sig om og hæren ikke bryde sig om….Koranen skal konstektualiseres ind i samtiden. Det Muslimske Broderskab stod på Tahrir-pladsen sammen med de unge, sammen med de dårligt socialt stillede i den proces lærte de hinanden at kende. Jeg kender personligt mange sækulære unge, der ikke har den frygt for Broderskabet, som de havde for bare tre uger siden, de kan kommunikere med dem.

To måneder efter: The 2011 Imbaba church attacks were a series of attacks that took place on 7 May 2011 against Coptic Christian churches. 15 døde, 232 sårede. Senere blev hundreder af kirker brændt ned og mange hundreder dræbt: The Muslim Brotherhood’s War on Coptic Christians. Siden da er tusinder af kristne blevet dræbt af Broderskabtilhængere, og Broderskabet kom i den grad i regering og viste sin religiøse fanatisme og verdslige uduelighed, og man kan ikke just påstå at Obama ikke brød sig om Broderskabet. Endelig måtte omkring 200.000 kristne  flygte fra Egypten,

Mange skud fra ekspert Jensen, ikke ét ramte skiven. Man kan sige, det er nemt at være bagklog, især når man ikke givet den på DR som ekspert. Hvor blev du af  Jensen? Var du kun på prøve? De fancy fremmedord drattede brat, da du forsvandt. Jeg ville ellers gerne have hørt en forårsopdatering fra Middle East Experts.dk, Dagbladet Information og bestyrelsesmedllemmet i KVINFO, interessant nok.

(Mobilvideo, ses i 1080 HD.) Det er langt fra altid moderne kunst i meget gamle bygninger, er hundrede procent vellykket, tit skal man være glad, hvis den bare er harmløs. Lemmerz’ marmoralter i Lyngby Kirke (1150) indviet efter restaureringen af kirken i 2012, skiller sig ud fra mængden.

Det føjer sig smertefrit ind i omgivelserne, samtidigt med at det gør så tilpas meget opmærksom på sig selv, at man må hen og røre ved det, for at forsikre sig om,  at det er af marmor. Selvom det nok skal associere til Jesu ligklæde, er det alligevel så fuld af implicit betydning, at tanken og øjet kan hænge ved det længe.

Lemmerz’ alter er langtidsholdbart i mere end én forstand, selvom marmor er en blød stenart. (Se Lemmerz’ andre arbejder i marmor). © Snaphanen, click for full screen.

Vi var også på Ordrupgaard lørdag, ikke for at se den aktuelle Gauguin og Van Gogh i Arles, man skal ikke gå på museer lørdag-søndag, men for at se Zaha Hadids tilbygning og arkitektens Finn Juhls hus fra 1942, som er tilføjet til museet. Tilbygningen er post-post Bauhaus, men jeg synes alligevel om den som den føjer sig ind i det kuperede landskab, selvom mine øjne er så trætte af Bauhaus’ knusende sejr og hærvæk i Europa, at de behøver briller.

Hvor lindrende for øjnene er ikke denne kloakpumpestation i Lyngby fra 1909, som vi passerede i det gamle Lyngby? Jeg gættede 1908 til 1910, og nærmere kunne jeg ikke have ramt. Jeg har længe kvalificeret til DR’s Kunstquizz, selvom jeg ikke helt kan hamle op med den suverænt vidende Martin Bigum. Kun én ud af ti gange er jeg bedre end ham.

Det er til gengæld ærgerligt, at der er gået så meget cafeteria og cuisine i den, men sådan skal det altså være jvf. den gennemført mislykkede ombygning af Statens Museum for Kunst.  Uden noget i skrutten, ingen kunder i kulturen. Hvis maven er tom, kan kuratorerne  ikke tænde op under ånden, og det er altså så vigtigt,  at meget af kunsten må vige. Nede i opvasken stod om jeg så må sige en neger-opvasker, så jeg ind af vinduet.

Jeg ved  ikke, om Hadid fik til opgave at bygge en udstillingsbygning eller en restauration, og der er da plads at bygge mere på i fremtiden til alle disse  kernesunde efterlønner-kvinder og deres duknakkede mænd, der som hvis de endnu er i live, går på muséer ganske uafvidende, at de er overhalet af en ny tid, der tror at de er jordens salt, løver og leoparder, sjakaler og hyæner, og vil skide ganske inderligt på dem, såvel som på mig. Vi er allerede Leptis Magna  og Verden af i går for dem.

Gamle føler sig i det store hele altid afløst af barbari, det ligger i livets natur. Iblandt tager de heldigvis fejl, men desværre langtfra altid. Utallige verdener er gået under, bevidstheden om undergang er lige så fortrængt i psykologien, som den er levende i litteraturen og historien.

Finn Juhls hus er en rigtig attraktion, ikke mindst  indvendigt. Det er gennemført i én ånd og intimt, som Matisse’s kapel i Vence, hvor jeg har været og fotograferet, selvom jeg ikke måtte. En Leica M-3 på maven er lydløs nok til at trodse en nonne.  De forbudte fotografier er de sjoveste, der er dog stor forskel på, hvem der forbyder. Nonner går ikke fysisk til angreb på fotografer, modsat visse andre. Host!

Læs mere »