Altså, at forhindre Sverigedemokraterne at besøge arbejdspladser i valgkampen, mener Karin Pettersson, politisk chefredaktör på Aftonbladet. Det var så nemt før 2010, da kunne hun og kollegerne bare lades som om SD ikke fandtes ved at nægte dem adgang til medierne med en praksis, der ville være fuldstændigt uhørt i noget andet europæisk demokrati. Men det gik næsten upåagtet hen, for hvem interesserer sig for en lille hovedstad nær Polarcirklen, der vender ryggen mod vest og var lufttomt område under hele den kolde krig? Nu må Sveriges Pettersonner imidlertid række dybere ned i posen efter argumenter for deres hidtil uantastede politiske holdninger, og det ser ikke kønt ud på TV.
Den svenske valgkamp blev symbolsk sparket i gang med fængslingen af kunstneren og dissidenten Dan Park, og den står stadig og vipper på kanten af en makaber farce. Vel er Stockholm ikke Kiev, men voldspotentialet er betragteligt til stede hver dag. Jeg har vist tidligere stillet spørgsmålet, om den svenske magtelite overhovedet nogensinde har accepteret demokratiet som styreform, da nu plutokratiet falder dem langt mere naturligt jvf. Anders Isakssons Den politiska adeln – Politikens förvandling från uppdrag till yrke. Endnu har valgkampen ikke kostet menneskeliv, selvom det er det, man hver dag frygter. Man er “brun og ekstrem” bare at sige det, men lad os tales ved til september, når vi ved hvordan det gik. SD-diskussion utan SD
Muhammedkrisen, åh…..!
Den er selvfølgelig med rette debatteret netop i disse dage på grund af Ahmed Akkari, men ikke kun ARLA er trætte i masken. Katrine Winkel Holm skriver Sig undskyld, Uffe Ellemann! Uffe Ellemann er så klog, at han længe ikke har behøvet at blive klogere. Han er trods alt cand. polit og journalist, men han er også vor tids Tøger Seidenfaden, der var så klog at han umuligt kunne tage fejl, mentalt set en svensker, som Seidenfaden jo også var familiært. Det er a losing battle med dem, ja nu hedder Seidenfaden ganske vist Lidegaard, men forskellen er ens. Dagbladet Samarbejdspolitiken kan ikke tage fejl, heller ikke når det gør det.
En krise var efter vores opfattelse en tilstand, der havde en begyndelse og en slutning. Islams kriser er kroniske, der er ups and downs, og lige nu er det relativt roligt med en naturlig baggrundstrussel hele tiden. Islam betyder ikke fred og kun delvist underkastelse, islam betyder krise, terror og kronisk krise. Når krisen med de vantro er elimineret, begynder krisen mellem sunni og shia.
Muhammedkriser er så vidt vi ved indtil videre evige. En muslimsk våbenhvile, en hudna, betyder kun at man puster ud indtil man kan krige videre. Jeg oplevede lige den Muhammedkrise, vores politikere havde påført os, med kameraet.
Der vil utvivlsomt komme andre Muhammedkriser, det har Folketinget sørget grundigt for, og de har ikke en skid at stille op imod dem, andet end tomme ord. Siden 2006 har der i Europa været utallige mindre Muhammedkriser, ved folk der læser udenlandske aviser.
Pt er kun et par håndfulde danskere truet på livet af islam, Westergaard, Storm, Akkari, Khader og Hedegaard, Carsten Juste og Flemming Rose, men det vil ændre sig gradvist under de kommende fluktuerende Muhammedkriser. En dag vil truslen nå Store Kongensgade 40 C og Rådhuspladsens hjørnekontor, hvor vissenpinden Lidegaard sidder. Ja, det var allerede på nippet den 29 december 2010, hvad der synes at være undsluppet chefredaktør Vissenpind.
På billederne: Abu Laban, Yvonne Ridley, Jørgen Bæk Simonsen og Rune Engelbreth Larsen. Seidenfaden var desværre gået, da jeg ankom, men han havde talt lige som domprovst Anders Gadegaard, Omar Marzouk, Kamal Qureshi, Ken Livingstone, Outlandish og Abdul Wahid Petersen – Stenings-Petersen blandt venner.
Så var der heldigvis 1200 islamister fra hele verden med og uden burka. Danmark skulle trynes, det var de enige om. Jeg sad i den kønsadskilte afdeling for mænd blandt fuldskæggede herrer med hvis kalot, og jeg vil da give dem, af at være en undercover fotograf og en islamobob, behandlede de mig vældig pænt, sådan a la kom og følg vores åbne, kærlige sekt, der er hjertevarme selv for dig, men det var en ret hård dag at stå igennem alligevel. Jeg gjorde det for billederne med mit elendige ALDI kamera til 500 kroner. Dansk presse bojkottede det næsten, og pressemødet på Hotel Marriot dagen efter helt. Islamofobi-konference i Bella Centret – Jørgen Bæk Simonsen i godt selskab, maj 2006: