30
dec
Seneste opdatering: 1/1-12 kl. 0615
26 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Når man har boet mindst fire steder på et år, heriblandt i et sommerhus i Sydsjælland, en gammel landsbyskole i Småland, på en madras bag i en Volvo 855 SE “Kombi”, som den hedder i Sverige. Det er forenklende at bo i en Volvo, man skal ikke tage stilling til, hvor malerierne skal hænge, og man kan køre derhen, hvor der nu er et bad og en gang morgenmad. Der ud over nogle venners sofaer og et par hotel- og pensionatsværelser, så blev skruen og bloggen holdt i vandet. Det gik. Årets kardinalpunkter kom i kassen. 2011 begyndte i virkeligheden mentalt lidt før med Sveriges Første selvmordsjihadist: Taimour Abdulwahab.

Man tager en robust laptop og et hurtigt mobilt bredbånd, en driftsikker kollega, halvanden håndfuld helt uvurderlige venner og sætter det hele over for at simre i 12 måneder. Tilsidst havner retten der, hvor den skal. Man er tilbage. Hjemme, man slipper ikke godt fra at ignorere, at noget er hjemme og andet ikke er. Det er endelig spisetid igen.

Jeg ved ikke om det, at jeg har rejst mere og tidligere end de fleste, har gjort mig til mere hjemmefødning, men jeg vælger at tro det. Det stadig krigsarrede Europa i 50 ‘erne, USA og Fjernøsten i 60 ‘erne. Det tog syv dage at sejle til New York med MS Kungsholm, og 30-40 dage at sejle til Manilla, Hong Kong og Yokohama med MS Arosia.

Vi, die Nachgeborene, forstod ikke hvad vi så i Hamborg, Hannover, Göttingen og Kassel midt i 50’erne, men vi var vågne børn nok til at gemme billederne på nethinden. “Nie wieder”, står der stadig på torvet i Nürnberg på en plakatsøjle hvor Villy Sørensen studerede og Albrecht Dürer blev født. Den viser et luftfoto af den udbombede by, men “nie wieder” er en enkelt generations besværgelse, den er alerede glemt. Krigen er på vej tilbage til vores børn i en anden og meget giftigere skikkelse. Det skal man ikke tvivle om, selvom man bliver udstødt af det gode selskab for at advare om det 20 år i forvejen. Jeg vil om jeg så må sige fuldstændigt skide på det gode selskab, på deres parketgulve, professortitler og phd. grader. De er intellektuelle gidsler, på denne blog skriver frie ånder, der foretrækker virkelighedsreportage frem for universitære forestillinger. Hvordan er det på gadeplan? Punktum!

Hjem fik en tidlig betydning ved at bo flere år i Østen. Man kunne sende et telegram, hvis nogen døde, ellers var alle kære væk i uvished meget, meget længe. Måske var det tidens nåde, at man lærte sig at længes i årevis. I halve år anede man ikke et klap om hjemme, den tekniske affortryllelse af verden var endnu ikke gennemført, det var givetvis også grunden til, at jeg overhovedet slog rod fjerne steder og tog dem helt til mig.

Jeg var 22 i 1973 og blev en singaporeaner med hud og hår. Derfor blev jeg først opmærksom på min baggrund ved den fuldstændige seperation og en hjemkomst, eller rettere – min kærlighed til det tabte blev først vakt, da jeg havde forladt og mistet næsten alt og var vendt tilbage. “Evigt ejes kun det tabte,” siger Ibsen. “Julesorgen”, siger min veninde med Grundtvig, hun er præst. Vi talte om den juleaften, og vi vidste uden ord, hvad den var. Vi ved først hvem vi er, når det hele er gået galt. Svenskerne gør det, det ved jeg af daglig erfaring. Sverige er dødsdømt som nationalstat, ikke af alarmisterne, men af demografien. SD er al ære værd, Åkesson er imponerende, men han kæmper en tabt kamp. Løbet er kørt i løbet af denne generation. Demografi er skæbne. Evigt ejes kun det tabte. Enhver kan tage fejl, jeg gør det ikke så tit som andre.

Sådan er vi måske: De trygge, bekvemme og selvforvissede kan spille hasard med alt, alle andre der lever på kanten eller har været ud over, kan ikke. Høj gambling er de begunstigedes privillegium, Tøger Seidenfaden f.eks. Han døde som an honourable man, efter min ringe mening nogle år for sent til at gå over i historien som et fornuftsvæsen. Hvad var hans forbindelse nogensinde til under- Danmark andet end i teorien ? Var det ikke et sundt folkeligt instinkt at foragte ham og se ham som en parodi på sin far? Tøger blev en af de landssvigere, han far bekæmpede fra Stockholm under den tyske besættelse. En kulsort ironi der først vil dæmre i Danmark i løbet af de kommende to årtier, hvis man tør vove en spådom udover ens egen levetid.

Dette års rejse, der er meget kortere end min livsrejse, satte præget på billedudvalget. Der var Skånsk/danske middelalderkirker, midsommerfolklore, Sveriges nationaldag, smålandsk natur I og II, vinterlandskaber ved Østersøen, det gamle Småland, Linnés Råshult, processen mod Lars Hedegaard, besøg i København, hvor følelsen var som en turists – Gyldendal forfatterreception, Kunstindustrimuseet, lyset i byen – og meget andet, jeg sikkert har glemt. Det ville tage år at udtrykke i skrift, hvad der er på disse fotos, men heldigvis kan jeg skyde en genvej via Leica-Lumix geniale kompaktkamera, som Henri Cartier-Bresson burde have haft, og som passer præcis til en mand i en Volvo og en kuffert, der er for doven og uvidende og utålmodig til at skrive alt for lange artikler, ja som ikke engang er tålmodig nok, til at skrive en kladde.

At gense det hele nu den 30.12 nu er livsbekræftende, den tanke at et år virkelig er langt, at det endda kan bæres oppe på venskabers nåde, det er en stor gave og taknemmelighed. Derfor er dette års nytårspost ikke “an die Freude”, men “an die Freundshaft.” Bortset fra at holde sig fri af død og sindssyge, er der intet vigtigere end venskaber. Skilmisser er af underordnet betydning, selvom de er modbydelige.

********

Og der var Norge. I de tidlige timer af morgenen den 23 juli fik jeg en mail fra Norge, der lød nogenlunde således: “Han hedder Anders Breivik, her er et foto af ham, han har kommenteret på Document.no for to år siden. Nu bliver det ondt.” Posten inden jeg gik i seng blev: Oslo: Anholdt identificeret – Anders Behring Breivik. (160 kommentarer). Hjemkomsten til København var allerede blevet til begyndelsen på en ny rejse. Den blev ond.

Jeg har som mine venner ved, meget mere at sige om den sag, der kom til at præge resten af året langt mere end jeg kunne ane, men det kommer til at foreligge særskilt og fyldigt en gang i løbet af første halvdel af det nye år, og det er en historie, der bliver vel værd at vente på.

En særlig tak til alle skribenter og kommentatorer, i er altid velkomne, et digt, en kronik, I kan højst få et afslag, men langt mindre sandsynligt end i jeres egne, statsunderstøttede medier. Og en særlig tak til vores svenske deltagere, forfatteren og vennen Thomas Nydahl, og vores kronikør og veninde, Julia Ceasar, der også lægger sit hjerte og sin faglige erfaring i sine søndagskronikker. De er ugens højdepunkt. Nu til billederne, hvoraf de mest interessante ikke engang kan publiceres endnu. Dem vender vi tilbage til. Godt nytår, allihopa! – De tilhørende videos fra året, kan findes her. (Se evt. også 2010 i billeder.)

På fotografierne: Lars Hedegaard, Katrine Winkel Holm, Kirsten Damgaard, Ingrid Carlqvist, Erik Meier Carlsen, Mikael Jalving, Rachel Ehrenfeldt, Jesper Langballe, Søren Krarup, Wafa Sultan, Søren Ulrik Thomsen, Klaus Rifbjerg, Johannes Riis, Klaus Rothstein, Niels Skousen, Henrik Nordbrandt, Ib Michael, Douglas Murray, Hans Rustad, Sørine Gotfredsen, Bent Jensen, Farshad Kholghi, Alex Ahrendtsen, Hamed Abdel-Samad og Siv Jensen. – Alle billeder kan klikkes op i helskærm.



0 0 votes
Article Rating


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

26 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
trackback

[…] Jeppe Juhl, Nicolai Sennels og lama Ole Nydahl. – Se evt. 2013 i billeder, 2012 i billeder, 2011 i billeder og 2010 i billeder. (Klik på fotos for […]

trackback

[…] Et lille billednedslag i et alt i alt stilfærdigt år med nogle enkelte rejser til Jylland og Sverige. Billederne er i kronologisk rækkefølge.: Uwe Max Jensen, Lars Vilks, Sabatina James, Peder Jensen, Thilo Sarazzin, Lone Nørgaard, Lars Hedegaard, Mogens Camre, Morten Messerschmidt, Helle Merete Brix, David Gress, Hans Rustad, Dalby Kirke, Kasper Støvring, Simon Emil Ammitzbøl, Rune Selsing, Abel Azcona, Mols Bjerge, Kim Møller i Sverige, Søren og Marie Krarup, Ahmed Akkari, Fay Weldon, Kathrine Winkel Holm, Ingrid Carlqvist, prins Joachim og prinsesse Marie, Søren Pind, Helle Thorning Schmidt, Kim Møller og Helmuth Nyborg, Jakob Skovgaard-Petersen og Klaus Wiwel,… Read more »

HelgeD-H
HelgeD-H
12 years ago

Et Godt og Velsignet Nytår ønskes til eder alle Snaphaner . En speciel Tak til Blog-master Steen og LFPC
for at holde denne hjemmeside i fuld gang. Der er virkelig behov for denne uvildige Blog til at være dem som tør hvor selv EkstraBladet tier m.h.t. stealth jihad og den snigende islamisering. Og hvor den Politiske Korrekthed
næsten gør alt for at den vantro West-world (Den frie verden) skal tabe til islam. -d.v.s. billedligt talt – skubber til den hældende vogn for at se hvor sjovt det er at se den hældende vogn styrte i afgrunden.

LFPC
12 years ago

Tak for alle jeres hilsner, og et ønske om et godt nytår til jer også!

Anonymous
Anonymous
12 years ago

Tak for alle jeres hilsner, og et ønske om et godt nytår til jer også!

Hr. Snusk
Hr. Snusk
12 years ago

Godt nytår!

Tak for jeres kæmpe indsats 2011.

Ole Burde
Ole Burde
12 years ago

Godt Nytår til alle snaps-høns og- haner fra det fjerne og stadig mer vilde Østen . Og specielt selvfølgelig til Steen og LFPC .

Marit
12 years ago

En stor takk til Steen og LFPC for at Snaphanen finnes !
Godt nytt år til alle Snaphaner og Snaphøner !
Med hilsen fra
en ” fjellape” i Midt- Norge.

MIKE
MIKE
12 years ago

Godt nytår til alle gode danske mænd og kvinder (og alle udlændinge der bidrager positivt til at få hjulene til at køre rundt), og en speciel tak til redaktionen på kongeriget danmarks´s vigtigste nyhedsmedie – Snaphanen …. Keep up the great work 😉

ThorG
ThorG
12 years ago

Godt nytår til alle – og tak til Steen og LFPC!

Anonymous
Anonymous
12 years ago

Godt nytår til alle – og tak til Steen og LFPC!

Johansen
Johansen
12 years ago

Af hjertet tak for en fortryllende rejsebeskrivelse samt for Snaphanens utrættelige arbejde med at holde folket oplyste om mange af de hverdags-hændelser, som søges sløret eller forties af massemedierne.
Et velsignet nytår ønskes I alle herinde.

Ördög
Ördög
12 years ago

Den gode Steen “glömde bort” sina läsare i Finland då han lät sina Glædelig jul-hälsningar gå ut över jorden, men jag är inte så småsint att jag slutar läsa Snaphanen för det. Nej vars, jag önskar alla snaphoneys och snaphanar, i Norden och på hela klotet, gott nytt år med följande strofer av Bertel Gripenberg (1878-1947) – den mest laddade nyårsdikt jag känner till. Den är skriven i början av 1938 – vi vet hur det gick sedan … Jag har återgett dikten på nätet ett par gånger tidigare, bland annat på Kurt Lundgrens blogg i början av 2009 –… Read more »

Skåning
Skåning
12 years ago

Ett gott nytt år till Snaphanen önskas härifrån Asien (Malmö).

Körde för övrigt precis igenom Rosengård där en släpvagn stod i brand. Nysvenskarna firar nyår på sitt sätt. ;o)

trackback

[…] man jo smutte hen på Snaphanen og læse Steens lidt mere opløftende, fyldige og tankevækkende årsrapport. Sætningen “De trygge, bekvemme og selvforvissede kan spille hasard med alt, alle andre der […]

synopsis-olsen
12 years ago

Hvor velskrevet. Sikken nogle billeder du kan male med få ord.Ordene “den tekniske affortryllelse af verden” rammer solidt plet i en tid, hvor alt smaskes os i ansigtet af elendighed og vanvid nærmest før det hænder, og fascinationen af det man som ung længtes imod, den fremmedartede spændende verden, nu er blevet reduceret til endnu et overbærende træk på skuldrene overfor menneskets evige dårskab og nemme vilje til at lade sig bedrage. Det kræver nerver af stål at stå alt sådant igennem uden at forekomme iskold og kynisk og overdreven resolut i sine holdninger og ytringer. Det bliver nærmest et… Read more »

Svend
Svend
12 years ago

Tusind tak til de to redaktører for det forgangne år – jeres daglige opdatering af nyheder og baggrundsinformation er simpelthen uundværlig – og en speciel tak til Steen for hans fremragende fotografier, af mennesker og landskaber, stemninger og steder i storbyen [@steen: især det sidste … jeg har nu slået rødder i det midtjyske søhøjland, men arbejdede engang i mange år med byplanlægning i København, som efter min mening er (var?) en af de smukkeste storbyer i Europa … nu er der kun minderne tilbage, når jeg ser dine dejlige fotos … ak ja, “evigt ejes kun det tabte”] Et… Read more »

Ulla Nørtoft Thomsen
Ulla Nørtoft Thomsen
12 years ago

En kæmpe tak for i år til jer begge to!

Bjovulf
Bjovulf
12 years ago

Godt nytår til alle snaphaner & snap(s)høns 😉 Lige en lille “festlig” nyhed til afrunde det gamle år med 😀 Bemærk i øvrigt overskriften. http://www.b.dk/globalt/slut-med-spas-i-maldiverne Slut med spas i Maldiverne Myndighederne i Maldiverne forbyder med omgående virkning spa på luksushotellerne efter muslimske protester. 30. december 2011, 11:32 – opdateret 30. december 2011, 11:37 Hundredvis af luksushoteller i Maldiverne har fået besked på, at de omgående skal lukke deres spa-områder. Det sker efter protester fra et islamisk parti, der hævder, at spa-badene er centrum for prostitution. … Flere end 850.000 turister har i år besøgt østaten, hvor der bor 330.000 mennesker,… Read more »

Thomas Nydahl
12 years ago

Käre Steen, tack för intressant årsöversikt. Mycket glömmer man bort, men det viktiga finns alltid kvar i oss, som delar av det präglande, både i politisk och kulturell mening. Jag sänder dig mina varmaste nyårshälsningar – och trots min djupgående pessimism hoppas jag på ett gott 2012, oavsett vad vi lägger i ordet och hälsningen. Det är en hård tid vi lever i. För övrigt noterar jag att den fine poeten Søren Ulrik Thomsen finns med i din bildkavalkad. Det märkvärdiga med honom är att hans nya diktsamling har sålt i 20.000 exemplar i Danmark. Det fick till och med… Read more »

Aisha
Aisha
12 years ago

Godt nytår til jer begge.

Jeg kan i øvrigt godt lide, at Klaus Rothstein fra Weekendavisen lige har sneget sig ind i billedserien.

PBr
PBr
12 years ago

Et godt nytår ønskes herfra og med stor tak for det gedigne, sobre og uvurderlige arbejde der ligger bag Snaphanen.

Jeg tillader mig at ledsage nytårshilsenen med Lars-Erik Larsson – Pastoral Suite, Op. 19

http://youtu.be/qDKzG2W0ICk

Crass Børsting
Crass Børsting
12 years ago

Mange tak og bliv ved!

Eyvind Dk
12 years ago

Flot billedserie.
Dejligt tilbageblik.
Tak!

Peter Buch
Peter Buch
12 years ago

Et spørgsmål kunne være hvordan man nu bedst sikrer sig mod mange år med politiske anafabeter? Som der står nævnt i den engelske udgave på wikipedia om byen Nürnberg, efter omtalen af 2. verdenskrigens begivenheder: “However, the biggest part of the historic structural condition of the old Imperial Free City was lost forever.”. Underlagt nationale og internationale love og konventioner, og myndighederne uden grænsekontrol af betydning er lokalsamfund og individer tilbage til folkevandringstiden uden nævneværdig statslig beskyttelse mod invasioner og invasorer. Mellem æblegård og humlehave, mellem lufthavne, stationer, havne og tanke- pas på derude, på jer selv og hinanden. Godt… Read more »

26
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x