siger Sergej Trifkovic i dette klip fra ‘Islam – What the West needs to know’. Jeg spurgte ham over en Tuborg og 20 Kings i 2009, da vi havde komsammen på min bopæl efter hans foredrag i København, om han kunne sætte nogle tal og procenter på, og jeg husker kun at han sagde “omkring 90 % af konflikterne forsvinde hvis man så bort fra alle der involverede islam på den ene eller begge sider af konflikten.”

Jeg har prøvet at sætte nogle tal på: Hvis man anvender The Uppsala Conflict Data Program, der opererer med konflikter der løbende kræver over 1000 liv om året, er der i øjeblikket 11. Af dem involverer 2 ikke islam. Hvis man udvider til mindre konflikter, der ofte har varet i mange årtier, er der 42. Af dem involverer 7 ikke islam, men blandt disse er medtalt uafsluttede men inaktive konflikter som Nordirland og Korea, så i virkeligheden er islams konfliktandel større. List of ongoing military conflicts

Man kan krydstjekke med en anden liste, men procentandelen forskyder sig ikke. Man kan altså sige, at islam er involveret i over 85 % af denne verdens mindre og større blodige konflikter. Muslimer udgør 23% af verdens befolkning. Når man altså tillader sig at ytre bekymring på Europas fremtids vegne, er det altså ikke baseret på hverken “zenofobi” eller “islamofobi” eller “fordomme”, men på hårde facts og dyrt høstede erfaringer.

Risikoen for at islam udløser blodige konflikter i Europa, er altså langt større end for at den ikke gør: Vores chance for fredeligt samliv med islam vil set over tid være foruroligende lille. Ikke så få europæere ville nok skrive under på, at den allerede er forspildt for deres vedkommende. De europæiske politikere der stadig tillader sig at ignorere disse erfaringer, pådrager sig en tonstung skyld.

“Svensk borgerlighed er en skræmmende oplevelse”

For nogle år siden bloggede jeg om en DR2-dokumentar, hvor liberale Johan Norberg argumenterede for det gode ved globalisering. Forleden opdagede jeg han var på Facebook, og tilføjede ham som ven. Det har givet mig et lille indblik i svensk borgerlighed anno 2012, og det er ærligt talt en skræmmende oplevelse.

“I en dynamisk liberal demokrati kan individen genom social och geografisk rörlighet utveckla sig själv och därmed också andra. Invandring har i alla tider varit ett oöverträffat sätt att ge nya möjligheter till människor och nytt liv till gamla samhällen…..Men något håller på att hända inom den intellektuella svenska borgerligheten. Plötsligt har det blivit viktigt att fokusera på invandringens baksidor. …I Neo finner man intervjuer där svenska politiker pressas att medge att invandrare är överrepresenterade i brottsstatistiken.

Flera av inläggen kan bara läsas som att invandringen inte är förknippad med problem, utan att invandringen är problemet. På SvD:s ledarsida (25/6 2011) går Per Gudmundson igenom invandrade gruppers brottslighet… Den här typen av generaliseringar brukar annars avvisas av liberaler. Vi håller inte alla män ansvariga för våld mot kvinnor och alla svenskar kan inte göras ansvariga för våld mot invandrare. Skuld går inte i arv och bärs inte kollektivt. Men av något skäl har det blivit legitimt att tala i kollektiva termer om invandrade personer. Svensk borgerlighed ved Johan Norberg: Kollektivistisk ikke at se indvandrere som kulturløse individer

Daniel Pipes: “Hold jer ude af det syriske morads”

Der er ingen tvivl om, at Syrien konflikten er grusom og mere kompleks end de fleste kan overskue. Man sidder medlivet i hænderne når man hver dag skal høre hvad EU og Villy Søvndal nu har fundet ud af at gøre ved Syrien. Frankrig vil intervenere, Eli Wiesel vil, en amerikansk general ville og professor Jakob Skovgaard-Petersen mente forleden – uden at nævne den russiske flådebase i landet og Ruslands vitale strategiske interesser i Syrien med et ord – at “Vesten og NATO skal true Syrien med militær indgriben.” Man skal ikke true nogen med noget man ikke er parat til at gøre. Heldigvis vil Colin Powell overhovedet ikke høre tale om en militær aktion, og Daniel Pipes er heller ikke født i går. Hvem har færre aktier i den konflikt end det krigstrætte Vesten, der har ødet menneskeliv og milliarder af dollars i muslimske lande til højst diskutabel nytte? Følg Pipes’ informerede ræsonnement:

West has more to lose than gain by intervening. As the Syrian government makes increasingly desperate and vicious efforts to keep power, pleas for military intervention, more or less on the Libyan model, have become more insistent. This course is morally attractive, to be sure. But should Western states follow this counsel? I think not. PIPES: Stay out of the Syrian morass

Libya: The worst may be yet to come

Libya has become embroiled in chaos over the past week. First, militiamen seized the capital’s international airport for several hours in protest against the kidnapping of their leader. Islamist militants then targeted the U.S. diplomatic office in Benghazi, following it up with a surprisingly sophisticated attack on a British diplomatic convoy. And in the south, tribal clashes broke out town in the town of al-Kufra, claiming the lives of at least 20 people. Government troops did not intervene, according to reports from the town. CNN.